Læsetid: 5 min.

Folk behandler efterhånden hjemløse som skidt, mener Tysklands mest berømte hjemløse. Selv har han været ufatteligt heldig

Richard Brox omtales som Tysklands mest berømte hjemløse. Information har mødt det forhærdede og hjertelige menneske, der netop har udgivet en bog om sine 30 år på gaden, hvor han har oplevet en stigende foragt for hjemløse
Richard Brox havnede for første gang på børnehjem som niårig. Han har boet næsten 30 år på gaden, og udkommer i februar med en bog om livet som hjemløs.

Richard Brox havnede for første gang på børnehjem som niårig. Han har boet næsten 30 år på gaden, og udkommer i februar med en bog om livet som hjemløs.

Tim Ilskens

2. januar 2018

»Ramt af skæbnen. Ja, det kan være mange ting. Men de utallige hjemløse, jeg har mødt i mit liv, har alle sammen det til fælles: De er blevet ramt af skæbnen.«

Den 53-årige Richard Brox kigger skiftevis én dybt i øjnene og flakker med blikket, når han taler. Han ved, hvad han taler om. I næsten 30 år har han selv boet på gaden. Han har sovet i telefonbokse, på varmeriste, ved flygtige venner, på herberg og i vilkårlige kælderskakter.

Indtil hans liv tog en spektakulær drejning, der har ført ham ind i en lang række fjernsynsstudier, radioudsendelser og avisartikler – og nu har udmøntet sig i en bog, Uden tag over livet, der handler om hans egen og titusindvis af andre hjemløse tyskeres skæbne.

»Jeg har skrevet den her bog for at vise den uret, som sker mod hjemløse, mod mennesker, der er havnet i denne hårde skæbne,« siger han.

På flugt

Richard Brox fortæller i sin bog, hvorfor han i sine 30 år på gaden har været på flugt fra sig selv og en tragisk barndom – hans skæbneslag.

»Nogle er udsat for en voldsforbrydelse, et trafikuheld, en skilsmisse. Andre er forretningsdrivende, der går ned med et firma og gældsætter sig og mister hovedet. Eller folk kommer ud fra psykiatrien eller fængslet og har ingen steder at gå hen,« siger han.

»Der er mange veje til at lande på gaden.«

Selv havnede Richard Brox allerede som niårig på det første børnehjem. Herefter oplevede han en lang række anbringelser præget af vold og seksuelle overgreb, før han som teenager atter havnede hos sin mor, der havde været ude af stand til at tage vare på ham.

51-årige Sonja har boet i det samme herberg for hjemløse i tre år. En skilsmisse efterfulgt af en depression gjorde, at hun endte på gaden og ikke kunne komme ind på boligmarekdet i Berlin igen.
Læs også

Da Richard var 22 år, døde hans mor. Han blev boende i lejligheden, men blev til sidst smidt ud, fordi kommunen ikke ville betale så stor en lejlighed. Med to plasticposer flyttede han ned på et mandehjem i Mannheim. Første nat blev poserne med hans sidste ejendele stjålet, og uden at vide det stod Richard Brox tomhændet foran næsten tre årtier på gaden.

»Jeg levede i en sovs af alkohol og kokain. Til sidst var jeg oppe på et par gram om dagen. Men som 25-årig var det slut.«

Brox læner hovedet bagover og peger op i sine næsehuler.

»Vævet er ødelagt, men jeg kom ud af det.«

Dødsangst og kulde

Kokainforbruget havde lært ham at tigge og lave tricks, men depressionen, der kom oven i hans PTSD, blev kronisk. Det blev livet på gaden rundt i hele Tyskland også, men på de fleste mandehjem og nødovernatningssteder må man kun opholde sig et begrænset antal nætter.

»Her i de kolde måneder er det at bo på gaden én lang overlevelseskamp og kamp mod dødsangsten,« siger Richard Brox.

»Derfor bønfalder jeg også alle de ansvarlige politikere og alle mennesker om, at de åbner deres døre om vinteren og beskytter de hjemløse mod kuldedøden. De skal have et tag over hovedet, om det så bare er et tomt forretningslokale eller en fabriksbygning,« siger han.

»Og så skal man sørge for, at de får noget varmt at drikke. Te eller bouillon.«

Hans bedste råd til, hvordan folk med et hjem kan omgås hjemløse, er at tale med dem og direkte spørge, hvordan man kan hjælpe dem.

»Mange skammer sig over det. Det skal man ikke. Som med alle andre mennesker skal man kigge dem i øjnene og vise respekt. Og kræve respekt. Ofte kan lidt småpenge hjælpe. Og hvis de er i nød, skal man selvfølgelig ringe 112,« siger han.

»Jeg har tit oplevet, at folk bare går forbi den slags. ’Det er jo bare en hjemløs’. Folks grænser er virkelig sunket over for hjemløse, så det er blevet langt mere råt at bo på gaden de seneste år. Vi accepterer, at folk falder helt ud af rammen, og flertallet trækker på skuldrene,« siger Richard Brox.

»Alle har ret til respekt. Hvis alle brugte én procent af deres livsenergi på samfundet, ville vi ikke have så mange udgrænsede, ensomme og selvmordstruede. Især blandt hjemløse er der en forfærdeligt høj selvmordsrate.«

Medievant

Richard Brox stemme er rolig, men man kan mærke harmen i ordene. Og årtiers hårdt liv på gaden. Dette liv begyndte først gradvist at ændre sig, da han omkring årtusindskiftet opdagede internetcafeer og nogle år senere begyndte at lave sin egen blog for hjemløse med tips og anmeldelser til steder at sove og til at klare dagen og vejen i hele Tyskland.

I løbet af årene fik hans blog så meget medieopmærksomhed, at han havnede i talkshows og blev opsøgt af undercoverjournalisten Günter Wallraff, der med Richard Brox’ hjælp i 2008 lavede filmen Under nulpunktet – hjemløs gennem vinteren.

Mens Günter Wallraff taler, kan han næsten ikke sidde stille. Et par gange flyver hans mimik så meget rundt i hovedet på ham, at han umærkeligt glider mellem rollen som skuespiller og analytiker. Præcis som i sin undercoverjournalistik.
Læs også

På trods af lidt ekstra penge og et venskab med Wallraff, som han stadig regelmæssigt spiller skak med og får lov at sove hos, kunne Richard Brox ikke falde til ro. Først inden for de seneste par år har han atter boet med et forholdsvist fast tag over hovedet. Her har han bl.a. brugt tiden på at skrive sin bog.

»Jeg er stadig meget rodløs og kan nok heller ikke rigtig binde mig til folk. Men jeg har fået mere perspektiv nu. Jeg er selvfølgelig dybt taknemmelig over at være talerør for de hjemløse, for samfundets allersvageste, som eller ikke har en stemme. På den anden side skal min historie ikke sløre for, hvor hård en skæbne det er at være hjemløs. Især om vinteren.«

Nye fronter

At hjemløsheden er i stærk stigning i Tyskland i disse år ser Richard Brox på med »allerstørst mulige bekymring«.

Samtidig ser han nye fronter mellem de »gamle« hjemløse og de titusinder af nytilkomne østeuropæere. Det gælder også de flere hundredetusinde hjemløse flygtninge, der godt nok sjældent bor på gaden, men som alligevel står i et direkte konkurrenceforhold med de hjemløse, mener han.

»Det er et faktum. I mange kommuner får flygtningene første prioritet, fordi de passer bedre ned i en eller anden kategori. Blandt hjemløse opleves det som en diskriminering, der gør de hjemløses chancer endnu ringere,« siger Richard Brox.

»De to svageste grupper spilles ud mod hinanden. For at det ikke skal køre helt af sporet, skal samfundet begynde at hjælpe alle trængte grupper lige meget – f.eks. med en betingelsesløs borgerløn. Ellers kan det ende i meget brutale opgør.«

Richard Brox’ vigtigste mission er at få folk til at se hjemløse som mennesker.

»Det er ikke selvforskyldte skæbner. Det er mennesker med brug for hjælp og med krav på respekt som alle andre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Kenneth Krabat
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
John Hansen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Kenneth Krabat, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Et tidsbillede af hjemløshedens brutalitet og elendighed i Tyskland. Historien kan den overføres til Danmark ? Hvor optaget er det velnærede danske middelklassesamfund af at tage sig af de tusinder af hjemløse herhjemme ? Forleden hørte jeg en begejstret bilimportør, som fortalte om vigtigheden af at købe en ny SUV vogn, de personbiler som er større end normale gammeldags personbiler. Jo det er et must for middelklassen, for det er uudholdeligt at skulle bøje hovedet for at sætte sig ind i sin egen bil og ligeså uudholdeligt at skulle bruge armene til at komme ud af bilens lave sæder igen. Middelklassen store eksistensproblemer i det offentlige rum er hermed klarlagt. Godt at Liberal Alliance har leveret den afgørende løsning på dette eksistentielle problem for mange danskere. Hvor mange partier og medier skriver om hjemløsheden i Danmark ? Var der ikke noget med at vi blev meget fornærmet over tiggere i det offentlige byrum og vupti så måtte vi lige have en ny lov mod tiggeri, som sender de formastelige tiggere i fængsel op til 1 år, fordi de har begået den forbrydelse at bede om et par småpenge til det næste mulige måltid. Hjælp din næste som var vedkommende en del af din familie. Hjemløshed kan ramme alle også familier, der sidder i milliongæld, som de ikke kan betale og som ikke har ladet skrive op til en lejebolig. I Tyskland: Jamen Forbundskansleren siger at alt er så godt i Tyskland. Væksten buldrer derud af og ingen lider nød i hvertfald ikke lige på hjørnet af Forbundskanslerens residens i Berlin. Det er ikke underligt, at hjemløse tyskere, som må kæmpe hver dag for at overleve har lidt svært ved at forstå, at Fru Forbundskanslerens interesse for nød og elendighed kun drejer sig om Syrien, Mali, Libyen og ikke om nøden i Tyskland. Darum Wählt Alternative Für Deutschland - Det ægte talerør og parti for de tyskere, som kartelpartierne helst vil ignorere og ikke tale om. For fattigdom eksisterer ikke i Fru Angela Merkels politiske ordbog. Lieber Deutschland Ich will mein Land zurück.

Anne Mette Jørgensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg havde oddset på at dronningen ville bruge ordet hjemløse i sin nytårstale. Det gjorde hun desværre ikke.

John Hansen, Bodil Glismann, Anne Mette Jørgensen, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hjemløshed er nok det værste der kan overgå et menneske, måske på nær livstruende sygdom eller dødsfald. At vi i så rige samfund tolererer og accepterer at mennesker står helt alene, uden tag over hovedet, er i virkeligheden ufatteligt, og vidner om åndelig fattigdom og fundamental mangel på evne til at sætte sig i andres sted.
Majestæten læser to aviser til sin morgenmad i sengen hver dag, var en tidligere hovmester så venlig at oplyse seerne om før nytårstalen. Mon Information eller Politiken er en af dem ? Jeg oddser nej. Derfor ved Majestæten, Gud bevares, måske heller ikke at der findes hjemløse i Danmark ?
Selv ikke da monarkiet blev afsat i den bortcensurerede DR-julekalender "Jul i Republikken", blev vor kære kongefamilie udsat for hjemløshedens svøbe, men blev genhuset i Urban-planen på Amager.
Spøg til side, en del af problemet er jo at det bliver tiet ihjel. Ligesom tiggeri er blevet kriminaliseret, og fattigdomsgrænsen afskaffet.
Ude af øje, ude af sind :-(

John Hansen, Herdis Weins, Anne Mette Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Henriette Bøhne og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Når man er hjemløs, temperaturen viser -12 grader og man må gå konstant hele natten for at holde sig varm, så ser man naturligvis lyset, fra alle de varme hjem rundt om en, men det får få, hvis nogen af os der er, eller har været hjemløse ude i kulden på den tanke, at alle andre skulle være ude i kulden som en selv, det er helt enkelt for barskt for hårdt og farligt, ikke engang følelsen af, at være sur på de rige eller vred på dem, der har rigtigt meget til dem selv, kan finde rodfæstet.

Men når man løfter blikket lidt fra sneen, er det helt naturlige, at tænke på, hvis alle inde i de huse der traskes forbi i kulden, kunne undvære bare ‘en’ opvarmet kvadratmeter, af deres varme huse med lysets gullige skær fra vinduerne blødt landende på sneen, som en varm frakke i frosten, så ingen hjemløse i det mindste skulle gå sig varm, når man må sove, men ikke tør slappe af, da det er for koldt, det et for farligt, vil taknemligheden være uden sidestykke, for bare ‘en’ varm kvadratmeter.

99,9% af danskere har en formue, der gør, at de er en, maksimalt to ulykker i deres liv fra selv, at blive fattig og 100% afhængig af andre i samfundet.

Henriette Bøhne, Vivi Rindom, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Philip B. Johnsen. Din beskrivelse af hjemløshed burde hænges op over Formandens stol i Folketinget. Hvis samfundet vil tage sig af bolignød, og fattigdom, så er samfundet nød til at vælge personlig rigdom fra og anbringe de økonomiske midler i fællesskabet. Der skal bygges nye boliger til en rimelig husleje. Antallet af herberger skal desværre udvides med mange flere pladser. Offentlige bygninger gøres tilgængelige for overnatning for hjemløse, der er truet på livet af kulde og frost. Vi skal ikke fortsætte ud af vejen med straffelov mod tiggeri, hvor en tigger straffes med op til 1 års fængsel for at tigge til det næste nødvendige måltid mad. At Danmark kan byde sine fattigste disse kår er mig helt ubegribeligt og udtryk for et moralsk forfald uden lige i den danske befolkning. Protesterne: Dem var der ingen af kun ligegyldighed. Budskabet i tiggerloven er følgende. Du kan kun overleve ved at gå direkte i fængsel for et 1 år ad gangen, for i fængslets indre er der i det mindste en varm fængselscelle.

John Hansen, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og derfor, netlop derfor, rammer nogle af Berlins politikere hovedet på sømmet, når de kræver forbud mod ferielejligheder.

Denne form for Zweck-entfremdung burde straffes med øjeblikkelig ekspropriation - uden erstatning.

Kirsten Bende Lund, John Hansen, Herdis Weins, Henriette Bøhne, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Til almen oplysning kan jeg anbefale hvor nationale digter Hans Christian Andersen, blandt venner og fjender kaldet HC's to ret hjertesønderrivende eventyr :
I "Den lille pige med svovlstikkerne", der som Philip B. Johnsen skriver, "så ser man naturligvis lyset, fra alle de varme hjem rundt om en".
Eventyret om den gamle troldmand Krible-Krable handler om, hvordan vi behandler alle vi synes er anderledes end os selv, og hvor galt det kan gå herved. I "Vanddråben" ser man i mikroskopet, hvordan mennesket er onde ved hinanden på almindelige fordomme eller antipati, fostret af uvidenhed og intolerance, endt i masseudslettelse.
Den gamle digter var en sand visionær.
Intet under at han er så populær i Asien.
Vi har bare glemt at læse ham herhjemme.

John Hansen, Herdis Weins, Anne Mette Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Jeg tænkte netop selv på den , lille pige med svovlstikkerne, men andre kom mig i forkøbet og heldigvis for det. såer jeg ikke ene.
Når man i det rige vesten totalt negligerer hjemløshed og fattigdom, så er det en skændsel og har intet med ulighed at gøre. Ulighed finder sted i stater, hvor der hersker kaos, diktatur og vækst, som de eneste parametre på et samfund.
At dronningen ikke talte om de hjemløse kan vel ikke undre. Det vil jo skurre fra hendes mund al den stund at man får en kiste til millioner.
Trods alt så vil jeg rose dronningens tale, som talte og de nære relationer og at gøre det unyttige.
At borgens herskere vælger at ikke at forstå skal man være meget tykhudet for at negligere.

Når man som jeg bl.a har oplevet at gå i mors for store sandaler og måtte hænge cowboybukser til tørre på radiatoren er jo ikke fattigdom som i Afrika, men fattigdom i forhold til de man bor iblandt. Man kan jo ikke hver eneste sekiund sammenligne sig med sultne i en lerhytte. Vi er jo en del af det omgivende samfund, og når en hjemløs står foran Irma på Østerport st. er det jo de folk som er på vej til Rungsted og Hellerup. Skal han/hun stå og tænke: men der er jo oliesheiker, som bor i 16 etager med guldvandhaner, som hvad tænker jeg dog på. Nej, vel.
at vi i vesten tillader at folk skal tigge, at folk skal bo under en bro, at folk skal fryse, sulte og hvad har vi kan vi ikke være bekendt.
at et parti som socialdemokraterne går med til det er så uforståeligt og er så modbydeligt, at samme parit tænker mere i sport og hvad har vi.
At vi har en justitsminister, som med åbne øjne gør det kriminelt, at tigge og tilmed står med sit fede grin er ikke det Danmark jeg er stolt af.
De radikale tager sig kun af udlændinge og intet ondt ord om dem, men totalt at udelukke andre trængte viser kun hvilket parti de er. Det er en gratis omgang valgflæsk for de der har.

Kirsten Bende Lund, John Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg havde oddset på at dronningen ville bruge ordet hjemløse i sin nytårstale. Det gjorde hun desværre ikke. Til gengæld møder jeg hver morgen i bussen en plakat, som fortæller at man for kun femogtyve kroner over mobilepay kan være med til at gøre en forskel for de hjemløse, og det er måske i virkeligheden meget vigtigere.

Kirsten Bende Lund, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

hvorfor kommer der ikke flere kommentarer til et altoverskyggende problem. !

Kirsten Bende Lund, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Anne Mette Jørgensen; Du efterlyser flere kommentarer og det kan jeg godt forstå. For mit eget vedkommende, er jeg nok lige nu i et limbo, hvor det kniber lidt med kræfterne til at forsvare de svageste, hvilket jeg ellers har for "vane" at gøre af et helt hjerte. Hvad kunne bryde modløsheden?
At jeg oplevede at det alternative potentielle regeringsbærende parti kunne finde ud af at turde fremlægge en vision for DK som siger mere end velfærd frem for skattelettelser. Velfærd for hvem, hvordan, med hvilket formål, med hvilket mål etc?
S er så indsmurt i den nuværende politiske diskurs at jeg tror de er faret vild og ikke kan se sig selv og dermed fuldstændig svigter deres historiske rolle, som garant for beskyttelse af de svage og garant for en gedigen og vedvarende kamp mod øget ulighed.
Nu svinger man sig op til et forsla om at belønne asylansøgere økonomisk, hvis de afstår fra at anke deres afslag.
Kynisme og åndelig fattigdom og leflen for den laveste fællesnævner smitter, desværre

Kim Folke Knudsen

Hjemløshed og arbejdsløshed. Tabu hænger stadigvæk ved disse begreber. Erkendelsen af at arbejdsløshed og hjemløshed kan ramme os alle og, at din hjemløse næste som sidder under stationens halvtag en gang havde et håb en tilværelse, et liv og livslyst. Livets begivenheder kan desværre på forbløffende kort tid føre til social deroute. De der tør dele deres oplevelser i denne henseende er de modige personer, som kan skabe forståelsen for, at det er et fælles ansvar at gøre hjemløshed og arbejdsløshed til et onde, der fjernes for stedse. Måske derfor er der ikke flere kommentarer til et altoverskyggende problem, som vi ikke kan undgå at se herhjemme i Danmark.

Kirsten Bende Lund

til Søren Kristensen: tak for et helt konkret forslag til at gøre noget her og nu. Hvis du ved, hvor pengene lander, vil jeg gerne vide det. Jeg har ikke mobile pay, derfor.