Læsetid: 5 min.

Der er forsvundet 4.000 mia. ton is på Grønland i løbet af 15 år. Bare ikke ifølge Trump

Præsidenten fortsætter med at tale stik imod fakta i stort tv-interview
Da snestorm og kulde ramte den amerikanske østkyst i december tweetede præsident Trump: »Måske vi kunne have brug for lidt af den gode gamle globale opvarmning, som vort land – men ikke andre lande – skulle betale billioner af dollar for at skabe beskyttelse imod.«

Da snestorm og kulde ramte den amerikanske østkyst i december tweetede præsident Trump: »Måske vi kunne have brug for lidt af den gode gamle globale opvarmning, som vort land – men ikke andre lande – skulle betale billioner af dollar for at skabe beskyttelse imod.«

Evan Vucci

30. januar 2018

Forud for sin State of the Union-tale natten til onsdag, dansk tid, har USA’s præsident Donald Trump udtalt sig om selve planetens tilstand i et interview hos den britiske tv-station ITV, hvor klimaændringerne og Paris-aftalen berøres.

Inden for få minutter præsterer præsidenten – i samtalen med tv-vært Piers Morgan – at afvise klimaændringerne og bekræfte sin villighed til at forblive i klimaaftalen fra Paris under vilkår, der er gunstigere for USA.

På værtens spørgsmål, om han tror på klimaændringerne, svarer Trump:

»Der sker en afkøling, og der sker en opvarmning. Hør her, engang blev det ikke kaldt klimaændringer, det blev kaldt global opvarmning, ikke sandt? Det fungerede ikke særlig godt, for det blev for koldt overalt.«

»Iskapperne ville smelte, de ville være væk på nuværende tidspunkt, men nu sætter de rekorder. De er på rekordniveau,« sagde præsidenten.

»Jeg skal fortælle dig, hvad jeg tror på. Jeg tror på ren luft, jeg tror på krystalklart, smukt vand, og jeg tror på blot at have god renlighed overalt.«

Helt forkert

Det er ikke til at afgøre, om Donald Trump med sin omtale af »iskapper« tænker på den flydende havis omkring Nordpolen og i havet omkring Antarktis, eller han sigter til landisen, dvs. indlandsisen på Grønland og isen på det antarktiske fastland. Uanset hvad, er der ikke belæg for udsagnene.

Om havisen i Arktis skriver US National Snow and Ice Data Center i sin seneste analyse, at »den arktiske havis’ udbredelse i december 2017 i gennemsnit var 11,75 mio. kvadratkilometer – det næstlaveste i satellitmålingernes historie fra 1979-2017«.

Og om havisen omkring Antarktis hedder det:

»På den sydlige halvkugle havde havisen i december en gennemsnitlig udbredelse på 9,34 mio. kvadratkilometer, og det var det fjerde laveste i satellitmålingernes historie.«

NSIDC tilføjer, at »vinteren 2016 og 2017 viste rekordlav udstrækning af havisen og temperaturer over gennemsnittet«.

Hvis Donald Trump ikke sigter til ismasserne til havs, men i stedet til den grønlandske indlandsis og isen på Antarktis, så er hans udsagn stadig i strid med fakta.

Følg klimaudviklingen uge for uge med vores klimanyhedsbrev

Data fra hjemmesiden PolarPortal, der administreres af DMI, GEUS og DTU Space og registrerer de seneste ændringer i Arktis, viser, at Grønland har mistet en ismasse svarende til i størrelsesordenen 4.000 milliarder ton over de seneste 15 år. Det svarer til, at der forsvinder 234 kubikkilometer årligt i gennemsnit.

NASA angiver et lignende samlet massetab fra indlandsisen på grund af afsmeltning og estimerer det aktuelle tab til 286 mia. ton pr. år.

For Antarktis er der siden 2002 sket et vedvarende tab af is på sammenlagt næsten 2.000 milliarder ton og med et aktuelt tab på 127 mia. ton om året, oplyser NASA.

»Begge de store iskapper på Grønland og Antarktis taber hundreder milliarder ton is om året,« bekræfter NSIDC-forskeren Ted Scambos over for nyhedsbureauet AP.

Varmere, ikke koldere

Når det gælder selve den globale temperaturudvikling, holder det heller ikke, at »der sker en afkøling, og der sker en opvarmning«, som præsidenten siger.

FN’s World Meteorological Organization (WMO) udsendte den 18. januar en aktuel opgørelse, der konkluderer følgende:

»Som et klart tegn på fortsat langsigtet klimaforandring forårsaget af stigende drivhusgas-koncentrationer i atmosfæren er det bekræftet, at 2015, 2016 og 2017 var de varmeste år i målingernes historie.«

2016 er det hidtil varmeste år på grund af den ekstra, naturligt tilbagevendende El Nino-effekt, som nu er ophørt. Men de to seneste år – 2016 og 2017 – »er praktisk taget ikke til at skelne fra hinanden, eftersom forskellen er mindre end en hundrededel af en grad, hvilket er mindre end den statistiske usikkerhed«, understreger WMO.

FN-organet tilføjer, at »17 af de 18 varmeste år i målingernes historie alle er registreret i dette århundrede, og opvarmningen de seneste tre år har været exceptionel«.

Samme konklusioner drager det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) og European Weather Centre. Begge noterer, at hvis man ikke regner El Nino-effekten i rekordåret 2016 med, så ville 2017 være det hidtil varmeste år.

Så altså ingen afkølingstendenser, kun fortsat opvarmning.

Kun kort pause fra Paris-aftalen?

Trumps aktuelle udsagn om klimaet er i tråd med, hvad han i årevis har sagt med jævne mellemrum. Så sent som i december, da snestorm og kulde ramte den amerikanske østkyst, tweetede præsidenten: »Måske vi kunne have brug for lidt af den gode gamle globale opvarmning, som vort land – men ikke andre lande – skulle betale billioner af dollar for at skabe beskyttelse imod.«

Twitter-udbruddet sigtede til Paris-aftalen. Om den sagde Donald Trump i det aktuelle ITV-interview:

»Hvis nogen sagde, at vi skulle gå tilbage til Paris-aftalen, så måtte det nødvendigvis være en fuldstændig anden aftale, eftersom vi fik en rædselsfuld aftale.«

»Som sædvanlig udnyttede de USA. Vi endte i en forfærdelig aftale. Ville jeg træde ind i den igen? Ja, jeg ville indtræde igen. Som du ved, kan jeg godt lide Emmanuel (Macron, red.). Jeg vil meget gerne gøre det, men det er nødt til at være en god aftale for USA«.

Meldingen er – bl.a. af studieværten Piers Morgan – blevet omtalt som et nyt signal fra Trump. Det er imidlertid helt i tråd med, hvad præsidenten har sagt, siden han i juni sidste år bebudede USA’s udtræden i en tale foran Det Hvide Hus.

Her sagde Trump, at USA vil trække sig fra Paris-aftalen, »men indlede forhandlinger om at indtræde igen, enten i Paris-aftalen eller i et nyt arrangement på vilkår, der er fair over for USA.«

Det blev imidlertid straks understreget fra både FN’s Klimasekretariat og fra EU, at Paris-aftalen ikke er til genforhandling. Hvis USA vil forblive i Paris-aftalen, er det således på de gældende vilkår – og det vil Trump ikke.

Mere interessant er det imidlertid, at et land ifølge Paris-aftalens artikel 28 først kan trække sig ud tre år efter den dato, hvor aftalen trådte i kraft for det pågældende land. Og i praksis kan denne udtræden først ske et år efter, at meddelelsen herom er modtaget hos FN’s klimasekretariat.

Det betyder, at USA først kan sige ’vi træder ud’ den 4. november 2019 og først i praksis kan være ude den 4. november 2020.

Det er, tilfældigvis, dagen efter det næste præsidentvalg i USA. Så hvis ellers Trump holder tiden ud som præsident og ikke bliver genvalgt i 2020, kan USA knap nå at træde ud af Paris-aftalen, før en ny præsident vil kunne meddele, at man ønsker at træde ind igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Benno Hansen
  • Eva Schwanenflügel
Trond Meiring, Benno Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er egentlig ret skræmmende, man har faktisk vænnet sig til at præsidenten fyrer 'alternative fakta' af som et maskingevær.
Men det allerværste er jo, at der er masser af Trump-vælgere der tror han taler sandt..

Estermarie Mandelquist, Dan Jensen, Per Klüver, Thorkil Søe, Anne Mette Jørgensen, Torben Bruhn Andersen, Kirsten Lindemark, Carsten Wienholtz, Karsten Lundsby, Vibeke Hansen, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

(Nerdstuff) Til at smelte alt den is er brugt 1,4 · 10^21 Joule som smeltevarme. Dvs. energien er ikke gået til opvarmning, men smeltning.

Trond Meiring, Thorkil Søe, Benno Hansen, Kirsten Lindemark, niklas henning Jensen, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Han aner ikke hvad han taler om. Han har tilbragt det meste af sit liv i en Manhattan skyskraber med Central Air. Det er virkelig ubehageligt. Selv her i DK smitter det af på visse, ikke ret vidende mennesker.
Derudover bruger vi slet ikke vores "soft power" nok til at accelerere omstillingen mod en fossilfrit energi paradigme, det skal bare ske "billigst muligt". Til gengæld kastes milliarder rundt til forsvar, dyre F-35 fly og skattelettelser. Jeg tror ikke det går op for dem før tilsyringen af havene går ud over ilt produktionen.

Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Torben Bruhn Andersen, Kirsten Lindemark, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, morten rosendahl larsen, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Torben Skov, hvis jeg forstår dig ret, betyder det, at når der ikke er mere is tilbage at smelte, vil her pludselig og meget, meget hurtigt blive meget, meget varmt?

Trond Meiring, Torben Skov, Flemming Berger, Thorkil Søe, Kirsten Lindemark, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Niels Nielsen. Korrekt. Lad os sige, at der skal bruges en given mængde energi til at smelte en isterning. Når isterningen er smeltet er vandet nul grader. Hvis nu der bruges samme mængde energi til at opvarme dette smeltevand, vil det blive 80 grader varmt.

Så når havisen ved de to poler er smeltet vil det gå virkelig stærkt med at opvarme verdenshavene.

Trond Meiring, Kim Houmøller, Torben Skov, Flemming Berger, Thorkil Søe, Kirsten Lindemark, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Verner Nielsen, morten rosendahl larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Problemet er ikke de 5 procent af verdens befolkning, der ikke anerkender den globale opvarmning.

Problemet er de 95 procent, der nok anerkender den globale opvarmning, men ikke gør noget ved det, og fortsætter med business-as-usual.

Estermarie Mandelquist, Dan Jensen, Flemming Berger, Thorkil Søe, Arne Lund, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Verner Nielsen, morten rosendahl larsen, Erik Karlsen, Niels Duus Nielsen og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar

- »Jeg skal fortælle dig, hvad jeg tror på. Jeg tror på ren luft, jeg tror på krystalklart, smukt vand, og jeg tror på blot at have god renlighed overalt.«

Han må da være et godt menneske.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Vær lidt overbærende overfor Trump. Han aner jo ikke at der er et land, der hedder Grønland, så hvordan skal han så forholde sig til resten? Hvor mange af jer har nogensinde hørt om Sao Tome?

Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Måske vi skulle satse på atomkraft. Teknologien er udviklet så meget, at der kan være sikkerhed, for at reaktorerne ikke "løber løbsk", og affaldet kan genbruges, er det for nylig oplyst på DR 2 TV.
Det blev også nævnt, at produktion af solceller forurener mere end atomkraft.
Vi frygter alle radioaktiv stråling, men meget tyder på, at det mere er følelse end fornuft, og hvis vi lader os styre mere af følelser end af fornuft, ser det sort ud for klimaet.
Har vi først et klart billede af vore muligheder, vil selv Trump ikke kunne hindre de rigtige valg.

Michael Frommelt, Dan Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Michael Frommelt

Arne Thomsen
Helt enig. Problemet er bare, at det danske folketing har set sig blind på vind og sol. Andelen af vindkraft i dansk elproduktion ligger på omkring 40 %. Ser man på forbruget, ser det anderledes ud, eftersom ved blæsevejr forekommer der overproduktion og strømmen må eksporteres, som regel til ufordelagtige priser, da man skal af med strømmen her og nu.

Et andet problem er de resterende ca. 60 % som kommer fra fossile brændstoffer og fra biobrændsler, som forurener endnu mere end fossile brændstoffer, og som udvindes på bekostning af enorme naturskader.

Et tredjeproblem er den omstændighed, at el dækker kun 18% af danskernes energiforbrug, hvilket vil sige at vind dækker omkring 7% af vores samlet energiforbrug.
Ifølge IPCC skal CO2 udslippet som minimum halveres inden 2050. Den eneste realistiske løsning er en massiv elektrificering, specielt af opvarmning og transport, og dækning af elforbruget med rene energikilder. Den eneste rene energikilde der kan løfte opgaven er atomkraft.

https://www.electricitymap.org/?wind=false&solar=false&page=map