Læsetid: 4 min.

Fremtidens energi kan komme fra en kunstig ø med vindmøller i Nordsøen

Doggerbanken midt i Nordsøen skal huse et vindmølleanlæg, der producerer lige så meget energi som alle de vindmøller, der i dag er i drift over hele Europa
Den store udfordring mellem 2030 og 2050 er ifølge hollænder Rob van der Hage, at vindmøller på land vil møde større lokal modstand, samtidig med at de gode placeringer tæt på kysterne efterhånden er taget. Derfor står han i spidsen for et projekt, hvor vindmøller skal stå på en kunstig ø i Nordsøen.

Den store udfordring mellem 2030 og 2050 er ifølge hollænder Rob van der Hage, at vindmøller på land vil møde større lokal modstand, samtidig med at de gode placeringer tæt på kysterne efterhånden er taget. Derfor står han i spidsen for et projekt, hvor vindmøller skal stå på en kunstig ø i Nordsøen.

Finn Frandsen

2. januar 2018

Hollandske, britiske og siden også danske hjem kan blive oplyst af strøm fra store vindmølleparker på en kunstig ø langt ude i Nordsøen, hvis et hollandsk energiselskab gør alvor af en ny ambitiøs plan.

Tanken er at anlægge en kunstig ø, der skal fungere som knudepunkt for vældige offshore-vindmøllefarme af dimensioner, der overgår de nuværende med adskillige længder. Doggerbanken 125 kilometer øst for East Yorkshires kyst er blevet udpeget som tilpas vindblæst og tilpas lavbundet.

Energiknudepunktet skal sende elektricitet via langdistancekabler til i første omgang Storbritannien og Holland og siden formentlig også til Belgien, Tyskland og Danmark.

TenneT, projektets sponsor og det hollandske modstykke til en national elforsyning, har allerede fremlagt de første udkast til anlægsarbejderne, herunder beregninger, der tyder på, at der kan være milliarder af euro at spare i forhold til konventionelle vindmølleparker og konventionelle internationale strømkabler.

Innovativt svar

Det science fiction-agtige forslag forsøges markedsført som et innovativt svar på branchens udfordringer med at gøre vindenergi billigere, i takt med at møllerne rykker længere og længere væk fra kysterne og de bedst egnede steder tæt på land bliver stedse færre.

Rob van der Hage, som står i spidsen for TenneT’s offshorevindenergiudviklingsprogram, siger om projektet: »Det er altafgørende for vores branche, at vi hele tiden kan nedbringe omkostningerne. Den store udfordring, vi løber ind i mellem 2030 og 2050, er, at onshorevind vil møde større lokal modstand, samtidig med at de gode placeringer tæt på kysterne efterhånden alle er taget. Derfor er det logisk, at vi retter blikket mod områder længere ude i havet.«

Men da hver yderligere kilometers distance til havs nødvendiggør dyre kabler for at få strømmen tilbage til land, er der brug for en mere innovativ tilgang, hævder selskabet.

Kilde: TenneT

Ideen om en kunstig ø vil i teorien løse problemet ved at muliggøre stordriftsfordele, højere vindhastigheder og relativt prisbillige korte kabler til øen. Her vil transformatorer konverterer fra vekselstrøm, som bruges i elnettet, men som medfører energitab over større afstande til jævnstrøm, der transmitteres direkte tilbage til Storbritannien og Holland.

Langdistancekablet, en såkaldt interconnector, vil give vindfarmene tilstrækkeligt med fleksibilitet til at levere til det land, hvis marked vil betale mest for strømmen på et givet tidspunkt, og betyde, at strøm næsten altid vil finde afsætning.

For at kunne huse al udstyr vil øen skulle være på omkring fem til seks kvadratkilometer (svarende til f.eks. Strynø i det Sydfynske Øhav).

Ingeniørbedrift

Selv om anlæggelsen af øen kan virke som en skræmmende udfordring af en ingeniørbedrift, er Van der Hage fortrøstningsfuld. »Er det vanskeligt? Når vi i Holland ser et farvand, vil vi straks bygge øer og land. Vi har gjort den slags i århundreder. Det bliver ikke den største udfordring,« siger han.

De største forhindringer for planens virkeliggørelse tegner snarere til at blive økonomiske.

Selv om TenneT kan rejse de anslåede 1,5 milliarder euro, det vil koste at bygge knudepunktet i projektet, har selskabet ikke lov til at bygge selve vindmølleanlægget, hvilket derfor formentlig vil blive overladt til offshorevindselskaber såsom danske Ørsted og tyske Innogy.

For at få dem med på projektet skal TenneT dog finde andre energiforsyningsselskaber som f.eks. britiske National Grid, der kan hjælpe med at finansiere langdistancestrømkablerne.

Planens næste fase tager form allerede i 2018 med en køreplan for realisering, der vil blive offentliggjort i Holland. Går alt efter planen, vil øen kunne være klar til udbygning med vindmølleanlæg i 2027.

Ambitionerne til output er ganske høje. TenneT vurderer, at projektet kan omfatte vindmølleparker med en samlet kapacitet på 30GW eller over det dobbelt af samtlige de vindmøller, som i dag er i drift over hele Europa.

Nye investorer

Denne skala kan tiltrække helt nye investorer. Det hollandsk-engelske olieselskab Shell har for nylig fordoblet sit budget for grøn energi, men hidtil afvist at investere i større stil i vindmølleparkprojekter, fordi disse ikke havde den rette størrelsesorden.

Projektet har fået en velvillig første velkomst i erhvervslivet, hvor branchekendere siger, at det ikke er så langt ude, som det kan lyde. Hans Bunting, chef for vedvarende energudvikling hos Innogy SE, som ikke er involveret i projektet, kalder planen »meget interessant og troværdig«.

Også Danmarks ambassadør i Holland, Jens-Otto Horslund, betegner planen og visionen bag som interessant. Den britiske krone, Crown Estate, der ejer det meste af den britiske havbund, og som står til at få indtægter på at udleje det areal, som skal bruges til øen og møllerne, er allerede gået sammen med TenneT om at se nærmere på de praktiske fremgangsmåder. 

Huub den Rooijen, chef hos den britiske krone for energi, mineraler og infrastruktur, siger:

»For fuldt at udnytte Storbritanniens potentiale som førende vindressourceland er det vigtigt, at vi tænker i langsigtede baner i forhold til omkostningsreduktion, herunder mulighederne for at handle internationalt med vindelektricitet.«

Dyre transformatorer

Eksperter siger dog, at der stadig er store ubesvarede spørgsmål om økonomien. Peter Atherton, energianalytiker for Cornwall Insight, bekræfter, at de bedste kystnære områder allerede er udlagt til vindenergi, men sætter spørgsmålstegn ved, om de transformatorer, som TenneT vil bygge på øen ikke blive for dyre. I dag bruges de kun sjældent i energiinfrastrukturen, siger han.

»Det bliver dyrt sammenlignet med den vind, som produceres lokalt på vindmølleparker tættere på kysten,« siger han.

»Det lyder som en meget interessant idé dog … og i takt med at denne branche modnes, må man forvente flere, der tænker uden for boksen. Om økonomien kan hænge sammen, og det virkelig vil kunne lade sig gøre at sælge nordsøvind til kontinentet, er jeg dog stærkt i tvivl om.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

43,6% af det danske elektricitet forbrug stamme fra grøn det er energi fra vindmøller mm.

EU og den lokale klimaminister beskæftiger sig med elektricitet, når der er skåltale for bæredygtig udvikling, elektricitet forbruget der i virkeligheden udgør 20% af vores energiforbrug 80% af det globale energiforbrug, er ikke elektricitet.

Det ses tydeligt på det den samlede udvikling der viser, at vi bevæger os mod større globale CO2 udledninger, så opgaven bæredygtig omstilling er ikke forstået og overhoved ikke i Danmark.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.information.dk/indland/2015/12/stort-flertal-folketinget-bak...

COP 23
»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,« lyder budskabet fra forskerne bag det såkaldte Global Carbon Budget.
Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

"Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner nye klimaflygtninge inden 2050. Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge fra Alaska til Stillehavsøerne.
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...

Torben Arendal, Halfdan Muurholm og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg tror, at man på DRs site kunne læse om projektet for nogle måneder siden: Indholdet var meget lig det skitserede i artiklen her, og det blev oplyst, at vindmølleparken tænkes, at kunne dække 90 millioner europæeres EL forbrug. Selv om vi bruger anden energi end EL, så er det vel ikke, at kimse ad.

Jeg ved så ikke om der andre negative effekter af, at lave en kunstig ø på Doggerbanken.

Men det er da en udmærket vision, hvor havbaserede vindmøller vel er mindre til gene end ditto på land. I sidste ende vil det jo nok komme til, at afhænge af økonomien i projektet om vision bliver til virkelighed, men selve visionen synes da interessant.

Kunne Danmark ikke selv med fordel lave sådanne vindmølleøer, måske i mindre skala, alt andet lige vil vedligehold osv. blive nemmere, og så kunne man måske endda bruge sådanne øer i en kombination med kystbeskyttelse på vestkysten.

Endda kunne man indtænke og skabe ny biodiversitet forskellige steder i landet på sådanne øer, samtidigt med, at man flytter "landbaserede" møller ud på disse. Øerne kunne have flere formål og mere end et virke.

Meget farvand herhjemme er ørken under vandet, dvs. der ikke er den store biodiversitet mange steder, blandt andet fordi, at der ikke er læ for strøm og sand, som så gør, at planter osv. ikke kan slå sig ned. Det vil sådanne øer kunne skabe, og der kunne åbne sig helt nye opholdssteder for fisk og andet kræ.

Torben Arendal, Niels Duus Nielsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Der er en væsentlig udeladelse i artiklen. Der står: "og relativt prisbillige korte kabler til øen." Jeg har nu tjekket original-artiklen. Der skal stå "og relativt korte, prisbillige kabler, der tager energi fra offshore vindmøller til øen." Jeg undrede mig over 'korte', når der senere står noget om de lange jævnstrømskabler. Men ideen er at forbinde alle de her offshore vindmøllerparker i nærheden ved hjælp af almindelige vekselstrømskabler, samle strømmen på øen og så sende til forbrugsstederne via jævnstrøm. Dvs. øen skal fortrinsvis bruges til transformatorer. The Guardian har en model af øen, hvor der kun er en mølle på selve øen. - God idé? Tja, der skal man se de nærmere beregninger, men umiddelbart lyder det ikke helt tosset, da det også kan samle de forskellige kapaciteter og udnytte vinden bedre. Det er naturligvis også endnu en centraliseringsforanstaltning. Og Brexit, spørger man lige.

Jens Thaarup Nyberg

Peter Hansen; - 09:13
Offshore vindmøller bliver vist bygget på hver deres lille ø, som danner basis for muslinger og haveplanter med hvad deraf følger af fisk, krebsdyr o.lig.

Michael Frommelt

Andelen af vindkraft i dansk elproduktion ligger på omkring 40 %, så de 43 % lyder realistisk. Ser man på forbruget, ser det anderledes ud, eftersom ved blæsevejr forekommer der overproduktion og strømmen må eksporteres, som regel til ufordelagtige priser, da man skal af med strømmen her og nu.

Et andet problem er de resterende ca. 60 % som kommer fra fossile brændstoffer og fra biobrændsler, som forurener endnu mere end fossile brændstoffer, og som udvindes på bekostning af enorme naturskader.

Et tredjeproblem er den omstændighed, at el dækker kun 18 % af danskernes energiforbrug. Ifølge IPCC skal CO2 udslippet som minimum halveres inden 2050. Den eneste realistiske løsning er en massiv elektrificering, specielt af opvarmning og transport, og dækning af elforbruget med rene energikilder. Den eneste rene energikilde der kan løfte opgaven er atomkraft.