Læsetid: 5 min.

Efter fyring fra Google er Damore gået til kamp for de hvide, konservative og undertrykte mænd

Nyt søgsmål går til angreb på Googles arbejdspladskultur. James Damore blev fyret for sine biologisk baserede holdninger til køn og arbejdsmarked. Nu går han til modangreb med et sagsanlæg fyldt med internt materiale, der fremstiller Google som et fjendtligt sted at arbejde for konservative, hvide mænd
James Damore blev fyret fra Google for sine biologisk baserede holdninger til køn og arbejdsmarked. Nu går han til modangreb – til kamp for hvide, konservative mænd.

James Damore blev fyret fra Google for sine biologisk baserede holdninger til køn og arbejdsmarked. Nu går han til modangreb – til kamp for hvide, konservative mænd.

Jason Henry

12. januar 2018

Det er de hvide, konservative mænd, der reelt bliver diskrimineret og undertrykt i Silicon Valley. Sådan lyder påstanden i et opsigtsvækkende sagsanlæg, som blev anlagt mod Google i denne uge af to tidligere ansatte i firmaet.

En af dem er softwareingeniøren James Damore, der blev fyret fra Google i august sidste år for at have skrevet en kritisk tekst om firmaets diversitetspolitik. I teksten argumenterede han blandt andet for, at den manglende repræsentation af kvinder i teknologiindustrien ikke nødvendigvis skyldes diskrimination eller kultur, men biologiske forskelle.

Det har været en dominerende kritik af Silicon Valley de seneste år, at fortrinsvis priviligerede hvide mænd sidder på magten i teknologivirksomhederne. Det har skabt en kultur, hvor kvinder og minoriteter ofte har problemer med at trives, og med teknologier der har blinde vinkler og bias.

Google og flere af de andre store selskaber har taget kritikken til sig og indført adskillige programmer og interne retningslinjer, der skal forsøge at bane vej for flere kvinder og en større etnisk diversitet blandt medarbejderne.

Og det er netop denne praksis, som ifølge sagsanlægget har ført til en ny form for udbredt diskrimination. Her påstås det, at medarbejdere, som giver udtryk for synspunkter, der adskiller sig fra majoritetens politiske opfattelse og virksomhedens politik inden for diversitetsbaseret rekruttering, »bias følsomhed« eller »social retfærdighed«, bliver »dårligt behandlet, systematisk straffet og opsagt fra Google i strid med deres juridiske rettigheder«.

»Googles ledelse går til ekstreme – og ulovlige – længder for at tilskynde dem, der rekrutterer til at tage beskyttede kategorier som race og køn ind i deres overvejelser som væsentlige ansættelsesfaktorer, til skade for kaukasiske og mandlige medarbejdere og potentielle medarbejdere hos Google,« står der i søgsmålet, som yderligere nævner, at der ud over hvide også bliver diskrimeret mod asiater, da de også er overrepræsenteret.

Buh-råb

Men diskrimationen kommer ifølge søgsmålet ikke bare til udtryk i selve ansættelsesproceduren, men også i den interne kultur, hvor de arbejdsgrupper, som ikke har leveret nok på kønsrepræsentationen, »bliver mødt af buh-råb til de ugentlige firmamøder«.

Andre eksempler er Google-ansatte, der på interne foraer beskriver, at de har sortlister over folk med konservative politiske holdninger, som de ikke ønsker at arbejde tæt sammen med. Og da James Damores synspunkter blev kendt bredt i firmaet, førte det både til trusler mod ham fra andre medarbejdere og til anbefalinger om ikke bare at gå efter Damore, men alle, der støttede ham.

»Hvis Googles ledelse bekymrer sig nok om diversitet og inklusion, burde de – og det opfordrer jeg dem til – sende en klar besked ved ikke bare at opsige mr. Damore, men også alvorligt disciplinere eller opsige dem, der har udtrykt støtte for ham. Det ville sende en besked om, at vi har nultolerance over for intolerance,« skrev en medarbejder på et internt forum.

Ifølge søgsmålet fik ansatte også lov til at give hinanden såkaldte »peer bonusser« for at udtrykke synspunkter i modstrid med Damores. Den slags er ellers normalt forbeholdt ekstraordinært gode præstationer, men blev her f.eks. givet til en for at »stå op for Google-værdier og fremme (diversitet og inklusion) i den elendige bistade af udskud, der udgør« Damores tekst.

Ifølge Damores forklaring var teksten kun tænkt som noget, der skulle være til intern debat, og sagen eksploderede først, da en unavngiven Google-ansat lækkede den til medierne. Inden da havde han luftet sin kritik af firmaets diversitetspolitik både til et internt »Diversity and Inclusion Summit« og til en efterfølgende »Diversity Training«. Han havde sendt den tekst, han efterfølgende skrev flere gange til HR-afdelingen og også sendt den til flere andre Google-ansatte, der havde givet feedback.

En talsperson fra Google har sagt til Wired, at firmaet »ser frem til at forsvare sig mod Mr. Damores sagsanlæg i retten«. Det er den eneste kommentar virksomheden indtil nu har givet i sagen.

Tech-sektorens sammensætning

En undersøgelse fra en nedsat kommission om diversitet i teknologisektoren viste en overrepræsentation af hvide mænd blandt medarbejderne, som steg jo længere op, man kom i rækkerne. 83,3 procent af tech-direktørerne var hvide, mens 80 procent af alle direktørerne var mænd.

Hos Google er 69 procent af de ansatte mænd, og 56 procent er hvide. Ligesom generelt i sektoren vokser skævheden jo højere op, man kommer i systemet. I ledelsen er 75 procent mænd og 68 procent hvide. Blandt de ansatte i de tekniske afdelinger er 80 procent mænd, mens 53 er hvide.

Google er i øvrigt også blevet sagsøgt for at diskriminere kvinder både i forhold til forfremmelser og løn. Det viser Googles egen »diversitetsrapport« ifølge Wired.

Kilde: Mashable og Wired

 

Trump

Ud over hovedpåstanden om diskrimination af hvide, konservative mænd er det 161-sider lange søgsmål også fyldt med dokumentation og screenshot, der giver et indblik i firmaets ansattes interne diskussioner om alt fra Trump til køn og polyamorøsitet.

Her er Googles ansatte refereret i mange tilfælde med fuldt navn for blandt andet at være meget kritiske over for at arbejde sammen med folk, der støtter Trump, for at dele kritiske memes om præsidenten og for at udtrykke støtte til voldsforherligelse og den venstreradikale Antifa-bevægelse.

Noget, man kan hævde, skal bruges til at understrege, at Google er et fjendtligt miljø at arbejde i for en konservativ, hvid mand, men, som Wired også påpeger, det virker konstrueret til at være så belastende for Googles omdømme som muligt.

Advokaten i sagen er Harmeet Dhillon, som er aktiv republikaner og angiveligt også var i spil til en stilling i Trumps administration. Og hendes udtalelser både ved præsentation og i andre medier tydede på, at søgsmålet også forsøges sat ind i et mere generelt angreb på Silicon Valley fra konservative kredse.

Fox News blev søgsmålet til et indslag, hvor den populære vært Tucker Carlson udlagde sagen som et eksempel på, at den største trussel mod amerikanernes frihed og privatliv ikke længere kommer fra staten. Den kommer fra private selskaber i Silicon Valley som Google. Harmeet Dhillon påstod derefter, at den politiske diskrimination da heller ikke bare er noget, der foregår internt i firmaet, men noget, som Google også udfører over for den brede offentlighed

»På den ene side ved de alt om dig, og på den anden side bruger de den information imod dig. Vi har set dem gøre det i deres kommercielle ageren også. Synspunkter på Youtube er blevet forhindret i at tjene penge. Og jeg hører fra folk internt i firmaet, at deres kunstig intelligensprogrammer til søgemaskiner på samme måde anvender politiske bias og filtre,« sagde Harmeet Dhillon, da hun gæstede Tucker Carlsons program.

»I sidste ende vil vi finde ud af, at de kontrollerer, hvad folk tror på.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er da kun i egen selvmedlidende indbildning, at hvide, konservative mænd er undertrykte. De piver over, at de ikke længere han den samme uhindrede, gnidningsfrie tilgang til magt, ære og fede jobs. Svært at tage alvorligt - hvis ikke det lige var fordi, de har været til at få valgt den største klynker af dem alle: Voksenbabyen Trump.
Er det pottetræningen, det er galt med? Eller savner de moars pat?

Alvin Jensen, Karsten Aaen, Vivi Rindom, Maria Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Elisabeth Andersen, Gert Romme, Uffe Illum, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

Hov hov Arne, der skal være plads til os alle sammen, også haderne. Det er ikke alle der er vokset op med pædagogisk støtte eller en kærlig hånd og så kan det været at dele verden op i undertoner og acceptere folks forskelle. James Damore har fx ikke armene til at gå i hæren. Hvor skal han så tage hen, hvis ikke der er plads til ham sikkert bag en skærm?

Lars Steffensen

Det var vel mere ærligt at sige at Damore blev fyrret fordi han valgte at se stort på at et par fakta hørte under de kønspolitikse tabu-emner som Google og andre forsøger at fortrænge fra deres overvejelser.

Free speech aktivister som Jordan Peterson og Rubin har efterfølgende forsøgt at gøre Damore til bannerfører for ytringsfrihed, men det er ikke en rolle han passer godt til: For stilfærdig, for udramatisk og for meget fokus på de faktisk forhold.

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Morten Balling, Morten Pedersen, Christian Larsen, Morten Clausen og Frank Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man må spørge, om det er genetisk, at hvide mænd af al magt forsøger at distancere sig fra alle andre mennesker og er påfaldende blinde for, at de på ingen måde skiller sig særligt ud.

Alvin Jensen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Så det viser sig at konservative hvide mænd mener at der er hadet og deres meninger afvises alene fordi pga. af deres race og køn.

Er det faktuelt korrekt at de er det? Læs Arne Lunds indlæg ovenfor igen. Erstat evt. "hvide" med "jødiske" for at se om det ville være acceptabelt at omtale en anden etnisk gruppe på den måde.

Christian Larsen

Folk der har læst hans notat ved at Damore har en rigtig god sag. Man kan være enig eller uenig i hans kilder og konklusioner. Han har dummet sig, men det var ikke diskrimination.

Google er også ligeglade. De betaler, slipper af med et problem og fremstår hos menigheden med en god PR historie. Det er vel egentligt ok

Hovedproblemet i denne sag ligger i mediernes manglende evne til at lede en saglig debat. Dem der forsøger at komme med saglig input bliver overdøvet af et hylekor af forargede folk, som har læst et par overskrifter.

Frank Andersen - Overhovedet ikke, men det må være tilladt at påpege, at så længe de vrede hvide mænd sad på flæsket og ragede til sig, da havde de ingen interesse i at tage hensyn til andre end dem selv. Og især ikke til kvinders ret til lige vilkår på fx arbejdsmarkedet og i samfundet.
Nu er der kamp om de gode jobs, nu vil kvinder have de samme betingelser, som den hvide mand har nydt godt i årtusinder, og straks så piver en del mænd, og mener der bliver diskrimineret.
Jeg medgiver, at Google kvajede sig da de fyrede Damore i stedet for, at tage en diskussion med ham, og hvor vidt det påvirker hans arbejde og forholdet til kolleger mv.

Alvin Jensen, Elisabeth Andersen og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

@Arne

"...nu vil kvinder have de samme betingelser, som den hvide mand har nydt godt i årtusinder, og straks så piver en del mænd, og mener der bliver diskrimineret."

Så kvinder vil bare have "samme betingelser"?

Så vidt jeg kan se er det ikke helt rigtigt: Der er meget der tyder på at kvinder vil have lettere, ufarligt, indendørs arbejde, tæt på deres bopæl, hvor de kan arbejde med noget meningsfuldt og helst andre mennesker.

Det interessante ved "ligestilling" er, at når man fjerner de kulturelle barrierer for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet - aka kønsdiskriminering ved ansættelser - så sker der ikke det, at mænd og kvinder får samme slags arbejde. I stedet giver man mulighed for, at andre forskelle end de kulturelle kan få maksimalt udtryk: Kvinder i Skandinavien vælger i højere grad profession efter deres "hjerte" (og hormonelle konstitution) end i lande med mindre ligestilling, mindre frihed og mindre økonomisk råderum. M/K kvoten for ingeniører er nærmere 50/50 i mange lande men mindre kulturel frihed. f.eks. 40% kvinder i Kina og 58% kvinder i Tidligere Østblok lande (USSR). I danmark er kun 15% af de aktive ingeniører kvinder.

Så kvinder, der kan vælge, vælger i høj grad de jobs fra, der passer dårligt til deres personlige præferencer. Og kvinder har længe efter deres indmarch på arbejdsmarkedet i høj grad medbragt og bevaret deres egen og noget anderledes opfattelse af, hvad arbejde er: Det er noget der er tilpasset ens personlige behov, det er noget, der er meningsfuld, det er noget, der er en slags social aktivitet og det er noget, der er underlagt familiemæssige behov, f.eks. kort arbejdtid, barns sygdom, barsel, lange ferier m.m.

Jobs, der ikke lever op til disse krav, er det svært at finde kvindelige kandidater til. Følgelig er det jobs man er nødt til at betale ekstra for og i højere grad lade mænd gøre. Mænd har derfor en højere indtjening, der let lader sig forklare ved, at de tager arbejde, som kvinder ikke vil udføre og lever op til krav, som kvinder ikke vil lade sig underkaste. Spørgsmålet er om det virkeligt er så uretfærdigt, som hylekoret af feminister gerne vil gøre det til. Eller om det er en nogenlunde realistisk afspejling af kvinders reelle markedsværdi.

https://karriere.jobfinder.dk/da/artikel/ingenioerarbejdsmarkedet-er-sta...

http://knowledge.wharton.upenn.edu/article/stubborn-obstacles-whats-hind...

Niels Duus Nielsen, olivier goulin, Martin Lund, Teis Iversen, Mads Jakobsen og Christian Larsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Den tendens, eller måske ligefrem kultur, der er i USA om at man hele tiden skal "vinde" over de andre, at man enten er på det ene "hold" eller det andet (og der er altid kun to, ligesom i deres politiske system), kan jeg sagtens se som noget, der er værd at kæmpe imod uanset om Damore så iøvrigt har nogle usympatiske holdninger.

Forestil jer at have den slags arbejdskultur, hvor i arbejdede? At i ikke kan sidde til frokostpausen, uden at skulle frygte om i nu også havde "den rigtige" politiske indstilling til alt fra køn, etnicitet, religion, globalisering, EU og immigration? At det der betyder noget, er evnen og viljen til at debattere, ikke om man er ens. Rummelighed, frisind og konsensus på en arbejdsplads såvel som i et samfund, er mere værd end en arbejdsplads, der går op i overfladisk "diversity" og lignende tomme floskler af udelækkende signalværdi.

Mads Jakobsen

"Vesten er selvfølgelig skyldig i overbefolkningen igennem sine velgørenhedsprogrammer som har redet menneskeliv men ikke givet masserne noget at lave."

Hør, hvorfor er det den hvide mands byrde at give masserne i Afrika noget at lave? Hvis et land kun kan komme i gang hvis der kommer nogen udefra og skaber arbejdspladser, så var vi aldrig selv blevet til noget, for der var ikke nogen "0. verden" til at sætte os i sving.

Mads Jakobsen

Jeg ved ikke om den danske befolkning voksede med lige præcis den rate, men lige da vi fik rent vand, kloakering og fødevaredistribution i byerne var vores befolkningsvækst eksplosiv. Og der kom ingen fra Mars eller Nordpolen og fortalte os hvad vi skulle få tiden til at gå med.

øhm - i 1960erne og i 1970erne var op mod 30 procent af ansatte i IT-industrien altså kvinder! Og andelen af kvinder på datologi-studierne i USA, og i DK, var altså oppe på cirka 30 procent også!
Hvordan kan den have været det? hvis kvinder (af natur) ikke er så draget til teknik som mænd er! Altså er det som Damore siger i sit manifest (som jeg altså har læst!?) det rene sludder, vrøvl og ævl!

Lars Steffensen - "Der er meget der tyder på at kvinder vil have lettere, ufarligt, indendørs arbejde, tæt på deres bopæl, hvor de kan arbejde med noget meningsfuldt og helst andre mennesker."

Den køber jeg ikke i og med, at stedse flere kvinder søger ind i arbejdsområder, der tidl. var meget mandsdomineret, fx militær, politi, håndværkerfag osv. Heller ikke at kvinder skulle foretrække indendørs arbejde, jvfr. de mange, der arbejder indenfor landbrug, gartneri, håndværk mv. De nævner selv ingeniør, og det er da ofte forbundet med udendørs aktiviteter.
At mange kvinder vælger at arbejde nær hjemmet, kan forklares med, at de gerne vil være i nærheden af daginstittuioner el. skole så længe børnene er små. For ofte - alt for ofte - er det kvinderne, der må træde til, hvis der sker barnet noget, og det fx skal hentes hjem el. til læge.
Dette forhold begrænser selvsagt kvinder muligheder på arbejdsmarkedet, og dermed også at de tjener mindre end mænd. Når børnene så bliver større, kan kvinder træffe andre valg mht. job og afstand fra hjemmet.
Om det er hormonelt betinget - tjah! Tror nok snarere, det bunder i en lang række praktiske hensyn.
Selv har jeg gennem et langt arbejdsliv været i jobs, der var både til mænd og kvinder, og om mine jobvalg havde noget med testosteroner at gøre - tjah! - det er jo din påstand.

Niels Duus Nielsen

Karsten Aaen, der var tale om hulledamer. At IT-industrien fortrinsvis anvendte kvinder som hulledamer var af samme grund som telefonaktieselskaberne anvendte telefonistinder: Jobbet krævede hverken fysisk styrke eller ret meget oplæring, og så var det meget billigere end at have mænd ansat, da kvinderne dengang fik meget mindre i løn end mænd.

Jeg bakker 100% op om Lars Steffensens analyse: Hvis kvinder får lov at vælge frit, vælger de et meningsfuldt job i en branche, som har tradition for at respektere, at kvinder skal have tid til børn. Hvis mænd får lov at vælge frit, vælger de et meningsfuldt job i en branche, hvor lønnen er god.

Kvinder og mænd er forskellige, og vil aldrig blive ens. Derfor skal mænd og kvinder alligevel have lige adgang til arbejde, og lige løn for lige arbejde, men hvad de så vælger konkret at arbejde med skal de selv bestemme.

Der var mange kvinder på Posten, fordi de vidste, at der var helt styr på barselsordninger og den slags. Jeg har da kendt et par piger, som det lykkedes for at gafle et job på Posten, hvorefter de fik tre børn i rap, og sluttede af med at sige jobbet op, da barselsorloven var slut. Min rolle som tillidsmand var at forklare arbejdsgiveren, at sådan var reglerne altså, og at hvis han fyrede dem, ville jeg følges med ham hele vejen ind i Arbejdsretten, hvor jeg ville vinde min og pigernes sag.

Lars Steffensen, Morten Balling, Trond Meiring og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar