Læsetid: 3 min.

Iran – et land styret efter islamiske principper

Iranerne er igen på gaden i protest mod regimet og økonomien. Men hvem bestemmer hvad i landet – vi bringer et overblik
Iranerne er igen på gaden i protest mod regimet og økonomien. Men hvem bestemmer hvad i landet – vi bringer et overblik

AA/ABACA

4. januar 2018

Få dage før det blev 2018 begyndte iranerne at gå på gaden i protest mod styret – og præsidentens styring af landets økonomi.

Men hvordan er magten i landet fordelt?

Irans politiske system er en blanding af præstestyre og demokrati. Den komplicerede struktur skal sikre, at borgerne får en vis indflydelse, mens magten forbliver på ’Guds hænder’. Her følger et overblik over magtdelingen i landet.

Forfatningen

Den iranske forfatning er islamisk med vestligt-demokratiske elementer. Den er hovedsageligt bygget på Khomeinis sene skrifter, der kombinerer shiaretningens traditionelle velayat-e faqih (groft oversat: ’beskytter af loven’) med ideer hentet hos Aristoteles, Platon og liberale europæiske forfatninger – herunder deling af statens institutioner i lovgivende, dømmende og udøvende funktioner og garantier for borgerlige frihedsrettigheder.

Afgørende er imidlertid, at forfatningen baseres på sharia, islamisk lov, og fortolkes af den øverste åndelige leder og de rådgivende organer, han har til rådighed.

Al lovgivning skal ske i overensstemmelse med islamiske principper.

Øverste åndelige leder (ayatollah Ali Khamenei)

Den højeste politiske leder i Iran.

Ali Khamenei har talt til det iranske folk efter demonstrationer i landet omkring årsskiftet 2017-18. Pressefoto fra styret, via AP

Den åndelige leder har absolut magt, da Iran er en republik med teokratisk overbygning. Han kontrollerer domstole, det religiøse samfund, medierne og militæret.

Styreformen kaldes velayat-e faqih, der er ayatollah Ruhollah Khomeinis fortolkning af den shiitiske tradition for religiøs vejledning af samfundet, og som i den iranske aftapning fortolkes som absolut magt over staten.

Ali Khamenei var præsident fra 1981 til 1989, hvor han umiddelbart efter Khomeinis død blev udnævnt til øverste åndelige leder.

Vogternes Råd

Vurderer og godkender parlamentets lovgivning i henhold til sharia.

Rådet består af 12 islamiske jurister, hvor seks er udpeget af den åndelige leder, de øvrige seks udpeges af retsvæsenet og godkendes af parlamentet. Formanden er den konservative ayatollah Ahmad Jannati.

Rådets opgaver er at overvåge valgene, godkende kandidaters valgbarhed og kontrollere, at lovgivning i parlamentet er i overensstemmelse med forfatningen og islamisk lov.

Vogternes Råd har konservativ indflydelse på udviklingen, og den øverste åndelige leder kan udskifte medlemmer af rådet, hvis han er utilfreds med deres indsats.

Ekspertrådet

Vælger og rådgiver den åndelige leder.

Ekspertrådet består af 88 islamiske lærde, der udnævner den øverste åndelige leder og formelt har retten til af afsætte ham. Formanden er fra 2016 ayatollah Ahmad Jannati.

Ekspertrådet er folkevalgte jurister (ikke teologer) for en otteårig periode blandt kandidater, alle godkendt af Vogternes Råd og den åndelige leder.

Ekspertrådet mødes to gange årligt til evaluering af den åndelige leders aktiviteter og fungerer desuden som bindeled mellem ham, Vogternes Råd og parlamentet.

Rådet indkalder gerne den øverste leder, der er genstand for granskning, til at deltage i mødet.

Præsidenten (Hassan Rouhani)

Højt profileret og leder af den udøvende magt. Den konkrete magt er dog relativt begrænset på grund af forfatningen.

Præsident Hassan Rouhani taler til folket i Iran den 31. december 2017.

AA/ABACA

Siden 2013 Hassan Rouhani, der anses for moderat. Præsidenten vælges direkte for en fireårig periode, og kan genvælges for en ny periode.

Præsidenten udnævner regeringen og har stort set de funktioner, der tidligere lå hos premierminister, hvis post blev nedlagt ved en forfatningsændring i 1989.

Præsidenten udpeger sammen med parlamentet de 22 ministre i kabinettet.

Parlamentet

Introducerer og vedtager lovgivning.

Parlamentet består af 290 parlamentarikere, som vælges af befolkningen. De valgbare personer er godkendt af Vogternes Råd. Fem medlemmer repræsenterer ikkemuslimske minoriteter.

Formanden for parlamentet er Ali Larijani, der indtil 2008 var Irans atomforhandler og sekretær for Det Nationale Sikkerhedsråd. Menes at være moderat.

Vælgerne

Vælger parlamentet, præsidenten og ekspertrådet. Iranske statsborgere over 18 år ved deres sansers fulde fem kan stemme.

Den iranske befolkning på ca. 81 millioner er etnisk spraglet med mere end 20 millioner aserbajdsjanere og næsten fem millioner kurdere. Dertil kommer usbekere, armeniere og andre minoriteter, herunder en lille gruppe jøder.

Den sociale skala er bred med rige og fattige, sekulariserede og konservative, byboere og landboere. Efter præsidentvalget i 2009, hvor Mahmoud Ahmadinejad blev genvalgt, blussede en opstand op i protest mod valgresultatet, der udviklede sig til en oppositionsbevægelse ’De Grønne’ med et demokratisk program.

Bevægelsen havde tilslutning fra studenter og de større byers middelklasse. Opstanden blev hurtigt slået ned, og dens leder og slagne præsidentkandidat, tidligere premierminister Mir-Hossein Mousavi, er stadig i husarrest.

De nye demonstranter

Protesterne begyndte i den østlige storby Mashhad som udtryk for skuffelse over den moderate præsident Hassan Rouhanis økonomiske politik. Præsidenten har ifølge kritikerne ikke indfriet forventningerne om økonomiske fremskridt efter atomaftalen blev indgået med Vesten i 2015.

Iran har oplevet en forbedret økonomi, efter sanktionerne er blevet løftet, men det har ikke manifesteret sig i en forbedret levefod for almindelige iranere, og mange byer døjer med høj arbejdsløshed.

Talrige er blevet skudt under demonstrationer i Iran de seneste dage.

Salampix

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Anders Graae
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Katrine Damm, Anders Graae, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

I bund og grund en fornuftig model, der helt sikkert er meget bedre end sit rygte.
De vestlige demokratier burde lade sig inspirere af denne Checks and Balance struktur.
Såfremt de ønsker at redde deres systemer fra opportunistisk kupmageri

/O

Touhami Bennour

Den Islamiske republique i Iran ville stå i vejen for politisk forandringer over alt. Det var meningen med den Islamiske revolution. Det er umuligt at føre reformer i for det bliver uundgåeligt enden på republikken. Omvendt det se ud at Saudier vil slipper for det gamle system med reformer, som ifølge den nye hersker, vil gøre landet fri for alt som verden kender om Saudi arabiens fortid Inclusive den såkaldte Wahhabism. Det bliver selvfølgelig borgelig forandring med mere frihed til befolkning. Ifølge kronprinsen selvfølgeligt.