Baggrund
Læsetid: 5 min.

Ivanka Trump vil være præsident – og andre påstande i ny opsigtsvækkende bog

Michael Wolffs nye bog om præsident Trumps inderkreds er fuld af beretninger om brutale sammenstød og magtkampe i Det Hvide Hus
Den tidligere kampagneleder og chefstrateg for Donald Trump, Steve Bannon, skal ifølge en ny bog selv have ambitioner om at blive præsident.

Den tidligere kampagneleder og chefstrateg for Donald Trump, Steve Bannon, skal ifølge en ny bog selv have ambitioner om at blive præsident.

Keizo Mori

Udland
5. januar 2018

Offentliggørelsen onsdag af uddrag af en ny bog om Trump-administrationen kaster nyt og opsigtsvækkende lys over de seneste måneders eksplosive rygter om de forbitrede interne kampe og det organisatoriske kaos, som siges at udspille sig i hjertet af det amerikanske præsidentskab.

Bogen Fire and Fury: Inside the Trump White House er skrevet af Michael Wolff, der er tidligere Guardian-klummist og forfatter til en biografi om Rupert Murdoch, og udkommer torsdag i næste uge. Allerede i denne uge har dels Guardian, dels magasinet New York Magazine offentliggjort uddrag.

I et interview fra november betroede Michael Wolff the Guardian, at hans indfaldsvinkel til at skrive bogen ikke havde været »specielt fjendtligsindet« – »og derved fik jeg mine kilder til at åbne relativt mere op,« sagde han.

Af bogen fremgår det blandet andet, at Steve Bannon, tidligere kampagneleder for Donald Trump og strateg i Det Hvide Hus, er overbevist om, at det meget omtalte møde i Trump Tower i juni 2016 mellem Donald Trump Jr., Jared Kushner, Paul Manafort og en delegation af russere, der tilbød belastende oplysninger om Hillary Clinton, var »forræderi«, »upatriotisk« og »bad shit«.

Russer-møde

Bannon er endvidere overbevist om, at Donald Trump kendte til mødet og selv mødte de involverede russere, hvilket præsidenten selv har benægtet.

»Sandsynligheden for, at Don Jr. ikke tog these jumos op på sin fars kontor på 26. etage, er lig nul.« (Hvad Bannon præcis mener med ’jumo’ henstår i det uvisse, ordet findes ikke i nogen engelsk-ordbog, men muligvis er der tale om en sammentrækning af junior Moscow operative, går spekulationerne på, red.)

Wolff beretter også om en samtale, der skal have fundet sted mellem Donald Trump umiddelbart før hans tiltrædelse og Rupert Murdoch om indvandringspolitik. Under denne skal mediemogulen have kaldt Trump for »a fucking idiot«. Bogens afsløringer har fremkaldt en kraftig reaktion fra Det Hvide Hus, hvor Trump udtaler: »Da han (Bannon, red.) blev fyret, mistede han ikke bare sit job, han mistede sin forstand.«

Bannon som præsident

Efter alle standarder for endnu ikkepublicerede værker har Wolffs bog allerede fået ekstraordinær gennemslagskraft.

Her er nogle af bogens saftigste påstande.

* Præsident Trumps datter og svigersøn, Ivanka Trump og Jared Kushner, har angiveligt indgået en aftale om, hvem af de to, der en dag skal stille op til præsidentposten. Wolff skriver: »Den første kvindelige præsident, erklærede Ivanka, skulle ikke være Hillary Clinton; det skulle være Ivanka Trump.«

* Om Bannons aktiviteter efter fyringen fra Det Hvide Hus skriver Wolff: »Bannon fortalte folk noget ganske andet: Han, Bannon selv, ville stille op som præsident. Talemåden ’hvis jeg var præsident’ gled over i ’når jeg bliver præsident’. Wolff skriver også, at Bannon allerede har søgt at indynde sig hos førende republikanske donorer »og gjort sit bedste, som han selv udtrykker det, for at kysse røv og hylde gråskæg.«

* De indre magtkampe i staben omkring præsidenten udspillede sig som oftest mellem en gruppe bestående af Kushner, Ivanka og den økonomiske rådgiver Gary Cohn og en fraktion under ledelse af Bannon. Wolff citerer Richard Nixons nationale sikkerhedsrådgiver, Henry Kissinger, for udtalelsen: »Det var en krig mellem jøder og ikkejøder.«

* Wolff skriver, at Thomas Barrack Jr. – en milliardær, som hører til præsidentens mest trofaste støtter, og som Trump på et tidspunkt skal have ønsket som ny stabschef, til en ven skal have udtalt om Trump: »Han er ikke bare skør, han er dum«. I går benægtede Barrack nogensinde at have udtalt sig således.

* Adspurgt af Fox News-direktør Roger Ailes om, hvad Trump »havde rodet sig ind i med russerne«, var Bannons svar, skriver Wolf: »Først og fremmest tog han til Rusland og troede, han kunne få et møde med Putin. Men Putin var skideligeglad med ham. Siden har han forsøgt igen og igen«.

* I diskussioner om, hvem Trump skulle udnævne til national sikkerhedsrådgiver, skriver Wolf, gik Ailes i brechen for den tidligere FN-ambassadør, John Bolton, som han angiveligt betegnede som en »bombemand« og »en bizar lille skiderik« – a strange little fucker. Bannon rapporterede angiveligt tilbage, at Boltons overskæg ville være »et problem«.

* Ingen i Trumps kampagnehold havde forventet, at Trump kunne vinde præsidentvalget, skriver Wolff, end ikke Trump, der så sit kandidatur som afsæt for en ny karriere i tv-underholdning eller politik. Melania Trump, hævder Wolff, var forfærdet ved udsigten til valgsejr. Da det på valgnatten stod klart, at Trump havde kurs mod at sejre over Clinton og erobre Det Hvide Hus, brast Melania angiveligt i gråd – »og ikke af glæde«. Den amerikanske førstedames kommunikationsdirektør benægter dog denne fremstilling og bemærker: »Denne bog fortjener tydeligvis at blive solgt fra boghandlernes hylder med spekulativ fiktion.«

* Trumps første muslimske indrejseforbud, der udløste kaos og protester i lufthavne og over det meste af USA, skabte bestyrtelse blandt flere medarbejdere i Det Hvide Hus. Bannon sagde angiveligt, at forbudet med vilje var meddelt sent om fredagen ​​for at provokere og forarge ’liberale’, »således at disse ’snefnug’ (nedsættende term for ’følsomme venstreorienterede’, red.) ville dukke op i lufthavnene og lave ballade«.

* Trump skændtes med sin sikkerhedstjeneste om, hvorvidt han kunne få sin egen lås på sit soveværelse – »det er første gang, siden Kennedy-familien boede i Det Hvide Hus, at et præsidentpar har haft separate soveværelser,« skriver Wolff. Præsidenten skal også have sagt til sine tjenestefolk, at han selv ville rede sin egen seng og efterlade sine skjorter på gulvet, hvis det passede ham. Wolff fortæller endvidere, at præsidenten, der vides at nære angst for at blive forgiftet, har givet ordre til, at ingen må røre ved hans tandbørste.

* Kushner tilbød efter sigende at vie tv-værterne Mika Brzezinski og Joe Scarborough – på det tidspunkt frokostgæster hos Trump, i dag nogle af hans skarpeste kritikere – idet han hævdede at være ’internetpræst i det unitariske kirkesamfund’.

* Svigtende loyalitet i præsidentens stab blev efter sigende afspejlet af præsidenten selv. Wolff skriver, at Trump kaldte Bannon for »illoyal og usoigneret«, Priebus for en »svag undermåler«, Kushner for en »røvslikker«, pressetalsmand Sean Spicer for »dum« og rådgiver Kellyanne Conway for »en tudebaby«. Jared og Ivanka, skal præsidenten have sagt, burde aldrig være kommet til Washington.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

- New book by journalist Michael Wolff, who was given wide-ranging access to Trump's inner circle, alleges key confidant made explosive comment critical of president's mental capacity

https://www.commondreams.org/news/2018/01/03/top-advisor-and-friend-deni...

Nå, vi ved jo alle sammen, at næste præsidentkandidat bliver Michelle Obama. Hun kender showet.

Hvem som helst kan vist efterhånden blive præsident?

Anne Eriksen det er vel egenligt også meningen med præsidentembedet at det skal være tilgængeligt for all :)

Anne Eriksen, Mette Poulsen og Frank Hansen anbefalede denne kommentar