Læsetid: 6 min.

Kina flytter millioner af mennesker for at bekæmpe fattigdom

Masseforflytninger fra afsidesliggende landsbyer er en del af Xi Jinpings plan om at udrydde ekstrem fattigdom inden 2020
En dreng går i kulden i den sydvestlige del af den fattige provins Yunnan. Fattigdommen er en af de ’søjler’, som præsident Xi Jinping har lovet at gøre op med i sin tid som landets leder.

En dreng går i kulden i den sydvestlige del af den fattige provins Yunnan. Fattigdommen er en af de ’søjler’, som præsident Xi Jinping har lovet at gøre op med i sin tid som landets leder.

AFP Photo

22. januar 2018

PADANGSHANG, YUNNAN-PROVINSEN – Xiao Ercha bor i et forfaldent skur ved siden af en svinesti, tusinder af kilometer og en verden væk fra Beijing og Shanghais imponerende skyskrabere.

Slidte myggenet hænger fra de bambusstænger, der holder et hullet asbesttag oppe. Killinger og kyllinger tuller rundt på jordgulvet i skuret. Adspurgt om, hvad navnet er på landets leder – der står i spidsen for verdens andenstørste økonomi – ryster Xiao på hovedet.

»Xi Jinping hvem?« svarer den 57-årige bonde. »Jeg kender hans ansigt fra tv, men jeg kender ikke hans navn.«

Det kommer snart til at ændre sig. For Xiao, der er født og opvokset i denne lille bjergtopbebyggelse nær Kinas sydvestlige grænse til Myanmar og Laos, er en af de millioner fattige kinesere, som skal forflyttes.

Det er et led i en ambitiøs og politisk ladet plan om at »udrydde« ekstrem fattigdom i verdens mest folkerige nation.

Fattigdom på landet

I løbet af de næste tre år vil Xi Jinpings fattigdomsbekæmpende korstog – som lederen af det kommunistiske parti har kaldt en af de fem søjler i hans anden femårsperiode – genhuse millioner af marginaliserede landboere i nye statssubsidierede hjem.

Nogle bliver flyttet til fjerne byområder, andre blot til en smule mindre afsondrede eller mindre nådesløse steder i landområderne. De andre fattigdomsbekæmpende tiltag, der også bliver sat i værk, omfatter lån, turisme og at fattige familier bliver »parret« med lokale embedsfolk.

Inden 2020 håber Beijing på at have hjulpet 30 millioner mennesker med at komme over den formelle fattigdomsgrænse – der er på omkring seks danske kroner om dagen – og samtidig at have styrket Xis allerede betragtelige anseelse. Xi bliver i forvejen anset som den mest magtfulde leder siden Mao Zedong.

Kinas imponerende økonomiske opstigning har siden 1980’erne gjort det muligt for hundreder af millioner at komme ud af fattigdom, men i 2016 levede mindst 5,7 procent af befolkningen i landområderne fortsat i fattigdom ifølge en ny FN rapport. I nogle vestlige regioner er andelen af fattige 10 procent og blandt nogle etniske minoriteter op til 12 procent.

Menneskehedens historie

En nylig propagandarapport hævdede, at opnåelse af 2020-målet ville udgøre »det største skridt mod fattigdom i menneskehedens historie«.

I sin årlige nytårstale til nationen gav Xi et »løfte« om at vinde krigen mod armod.

»Når først et løfte er givet, vejer det lige så tungt som flere kilo guld,« sagde han.

Den aktuelle bølge af fattigdomsbekæmpende forflytninger – i alt 9,81 millioner mennesker skal flyttes mellem 2016-2020 – finder sted over stort set hele landet, i 22 provinser. Kinas vestlige områder, som stadig sakker bagud i forhold til den velstående østkyst, er imidlertid særligt i fokus.

Sidste år skulle Guizhou, Kinas fattigste provins, flytte omkring 750.000 mennesker til 3.600 nye steder. Flere end en million mennesker skulle flyttes i Gansu, Sichuan og Guangxi, mens Yunnan-provinsen håbede at kunne flytte 677.000 mennesker til næsten 2.800 nye landsbyer.

Nye hjem

Et af de berørte lokalsamfund er Padanshang, der ligger på en afsides bjergtop i Yunnans Xishuangbanna-prefæktur. Provinsembedsfolk beskriver Xishuangbanna, et tropisk område med tågeomhyllede bjerge og mageløse solnedgange, som et af fire centrale indsatsområder.

Padangshangs 143 indbyggere – te-, nødde- og kaffebønder fra den etniske minoritet hani – påbegyndte deres flytning til nye hjem i begyndelsen af november, hvor de forlod deres bjergtop, der havde meget begrænset adgang til vand.

»Vi plejede at hente vand op fra foden af bjerget, nu har vi rindende vand i hjemmet,« siger Liu Hengde, lokalformand for kommunistpartiet, under et interview i hans nye hjem, som er udstyret med en L-formet sofa og en fladskærm.

»Regeringen hjælper almindelige mennesker til at leve et godt liv,« tilføjede 30-årige Liu, før han spændte en machete på ryggen af sin marineblå uniform og tilbød en guidet tur rundt i den nybyggede landsby, hvor 13 familier allerede er flyttet ind.

»Xi Jinping har altid sagt, at hvis vi giver almindelige mennesker et bedre liv, vil hele landet være bedre stillet.«

De forflyttede landsbyboere er begejstrede for både Xis krig mod fattigdom og for deres nye toetagers hjem.

»Da jeg var barn boede jeg dybt inde i skoven. Der var insekter og igler overalt. Transporten var vanskelig. Energiforsyningen var ringe,« siger Li Ade, en 30-årig bonde.

»Nu om stunder lever burmeserne (på den anden side af grænsen, red.) stadig som i Mao-æraen, mens kinesernes liv har forbedret sig.«

Dette er vores leder

Mark Wang fra University of Melbourne, der forsker i Beijings brug af forflytninger som fattigdomsbekæmpende redskab, mener, at Xis forkærlighed for metoden knytter sig til de syv år, han tilbragte på landet under Maos kulturrevolution.

Xi blev født ind i Kinas »røde aristokrati« som søn af den revolutionære Xi Zhongxun, men blev eksileret til den afsides landsby Liangjiahe i 1960’erne, da hans far kom på tværs af Mao.

Wang hævder, at årene i fattigdom på landet kom til at forme Xis politiske prioriteringer.

»Han kender Kinas bønder dybt i sit hjerte. Han forstår, hvad de ønsker. Han kender endda til de skældsord, folk bruger i marken, når de arbejder.«

Men også benhårde politiske kalkuler hører med til historien om, hvorfor Xi begyndte at fremstille sig selv som de fattiges forsvarer – et billede, der for nylig fik ridser i lakken, efter titusinder af migrantarbejdere angiveligt blev smidt ud af hovedstaden.

»Hvordan kan man sikre, at en milliard mennesker stoler på en og siger: ’Dette er vores stærke leder?’« spørger Wang og argumenterer for, at et af svarene er at føre krig mod fattigdom.

»Dette er noget, som virkelig vil få folk til at sige: ’Åh, dette er nye toner! Endelig er der en, som vil løse dette problem.’«

’Han er den bedste’

Genhusningernes politiske betydning er ikke til at overse i Padangshang, hvor der hænger plakater af Xis besøg hos en anden af Yunnans etniske minoriteter i snart sagt ethvert hjem.

»Regeringen gav den til mig. Hver familie har fået en,« forklarer Xiao Ziluo, en 50-årig bygningsarbejder, mens han fremviser sin plakat, der bærer parolen:

»Byg en kinesisk drøm med ét hjerte.«

Eksperter stiller spørgsmål ved Beijings fattigdomsdefinition – Verdensbanken sætter grænsen ved cirka 12 kroner om dagen – og ved, hvorvidt permanent fattigdomsudryddelse er et realistisk mål inden for så kort en periode. Andre mener, at der burde lægges større vægt på at bekæmpe fattigdom i byområderne.

Xiao er imidlertid fan af sin fattigdomsbekæmpende præsident: »Han er Kinas leder. Derfor er han god.«

Landsbyens leder, Liu, istemmer forudsigeligt: »Han er den bedste.«

Mest venligtsindede

Wang siger, at han tvivler på, Beijing vil kunne udrydde fattigdom helt på så kort tid. Men Xis imponerende politiske habitus taget i betragtning vil hans beslutning om at gøre denne kampagne til topprioritet – og at gøre kommunistpartiets kadrer individuelt ansvarlige for de fattige familiers skæbne i deres jurisdiktioner – få bureaukrater landet over til at kæmpe hårdt for at nå målet.

»Hver eneste dag tænker lokale embedsmænd: ’2020 nærmer sig! Du godeste!’« siger Wang.

Genhusningerne er de seneste i en årtier gammel kinesisk tradition for at flytte rundt på folk. Utallige millioner er blevet bedt om – eller beordret til – at gøre plads til store nationsopbyggende infrastrukturprojekter som f.eks. Three Gorges Dam, der betød forflytninger af omkring 1,5 million mennesker, og vandomledningen mellem syd og nord, som betød forflytning af mindst 345.000 mennesker.

Udviklingsrelaterede forflytninger har været kontroversielle, fordi lokale indbyggere ofte er blevet tvunget ud af deres hjem med begrænset eller ingen hjælp eller kompensation.

Wang siger, at fattigdomsbekæmpende forflytninger ganske vist ikke er ukomplicerede, men generelt er »de mest venligtsindede«, hvor de, der bliver flyttet, som oftest får lov at beholde deres gamle hjem og marker i en vis periode.

»I forbindelse med alle andre typer forflytninger, er der nogen, der vil have noget fra de lokale indbyggere: ’Jeg har brug for din jord. Jeg har brug for, at du flytter, så jeg kan bygge et vandreservoir. Jeg har brug for at forvandle dit område til en industrizone.’ Men med fattigdomsbekæmpende forflytninger er der ikke noget, regeringen vil have fra de lokale.«

Det kan lyde overordentlig gavmildt. Xiao Ercha er begejstret for sit nye betongulvshjem, selv om han ikke har råd til at møblere det og endnu ikke er flyttet ind.

»Det er godt, godt, godt!« siger bonden med lysende øjne. Han anslår, at hans årlige indkomst er, hvad der svarer til omkring 1.860 danske kroner. Fra altanen på husets andensal, hvorfra der er en spektakulær udsigt over de omkringliggende marker, siger han:

»Jeg har aldrig før set et hus som dette.«

Wang Zhen har bidraget til artiklen

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu