Læsetid: 5 min.

Klimaændringerne er en omfattende historie. Det er ikke kun én måde at fortælle om det på, men utallige

Kommunikation er altafgørende for at få offentligheden til at forstå alvoren bag klimaforandringer – og her kan der være god brug for at skærpe den psykologiske forståelse for, hvordan man bedst kan få folk i tale
11. januar 2018

Blandt klimaaktivister er det en tilbagevendende debat: Skal man satse på at skræmme offentligheden ud af dens gode skind? Eller skal man hellere give mennesker håb? Skal vi zoome ind på radmagre døende isbjørne på de smeltende polar-iskapper eller på blomstrende landskaber med vindmøller og glade cyklende familier i et grønt og økologisk afbalanceret fremtidssamfund?

En foreløbig kulmination på denne debat kom, da David Wallace-Wells satte internettet i brand med sit ti-siders lange worst case-scenarie, publiceret i New York Magazine i juli sidste år. Det fik en både prompte og viral udbredelse og er nu med længder den mest læste tekst i magasinets historie. En kommentator kaldte i onlinemediet Slate hans essay for vor tids svar på Rachel Carsons Det tavse forår. Det afstedkom imidlertid også kraftig kritik – og ikke kun fra de sædvanlige benægterkredse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det der virker bedst er erkendelse. For ganske få år siden, var klimaændringerne så små og svage, at det var nemt at se bort fra dem, og for 15 år siden var der mange andre rimelige forklaringer på miljømæssige ændringer.
Et af de store skift i indsigten skete, da The Gaurdian kastede sig ind i klimadebatten med et dagligt tillæg om klimaet.
Det er kun et år eller så siden, at mange endog indsigtsfulde mennesker satte økonomiske forhold over klimakampen.
De sidste par år er det gået stærkt. Og det er ikke stoppet. Om bare 5 år vil der være sket så store ændringer, at handling ikke alene er ønskelig, men bliver en nødvendighed.
Det kan selvfølgelig diskuteres nu, da det er en spådom. Om 5 år kan vi så se tilbage, og er intet ændret, kan vi grine af det. Det er mit håb, for jeg ved, at der ikke vil blive ændret en tødel ved afbrændingen af fossile brændstoffer, ændringer i fødevareproduktion, begrænsninger på forbruget af ferskvand og alt det der giver os et let liv, så længe det varer.

Lise Lotte Rahbek

Er der så meget at diskutere angående den måde klimaet forandrer sig og at vi er i fuld gang med at ødelægge dyr, planter og jord?

Som jeg ser det, er forandringerne et faktum og der kun løsningsmuligheder at diskutere.

Lars Steffensen

Hvad er udløbsdatoen på de videnskabelige katastrofe forudsigelser?
Hvornår er det, at de menneskeskabte klimaforandringer vil vise sig som konsekvenser?

Lars Steffens. De viser sig som konsekvens lige nu. Du kan stadig negligere dem, et stadig mindre antal gør.
Om få år er dit danske behagelige vellevned alvorligt truet. Så gør vi noget seriøst, ikke før.

Ansvaret ligger hos verdens ledere for denne globale vej til afgørende forringelse af tilværelsen. Demokratierne kan ikke klare overlevelsen.
Der må i de afgørende forhold udvises global politisk diktatur, som afløser for den økonomiske sammensværgelse, der styrer verden.
(jeg kan ikke læse artiklen)

Lise Lotte Rahbek

Leo
Artiklen handler om de virkemidler, man kan bruge til oplysning af klimakrisen. Skal man bruge dommedagsfrygt, små lyspunkter, sort det-er-for-sent-i-morgen retorik eller håbefuldhed. Der er også forskel på, HVEM der afsender budskaber og til hvem.
Jeg kan ikke frigøre mig fra en fornemmelse af, at det er den gode gamle retoriske afvejning mellem logos, etos og pathos.

Lars Steffensen

@Peter

"Om få år er dit danske behagelige vellevned alvorligt truet. Så gør vi noget seriøst, ikke før."

Re. "vellevned": Ifølge Den Danske Ordbog: FRÅS, MANGEL PÅ VILJESTYRKE
frås, fråseri, udsvævelse, udskejelse, vellevned, ødselhed, havesyge, samlermani, købelyst, købemani, overforbrug, ekstravagance, flothed, rundhåndethed, luksusforbrug sød tand, lækkersult, ædelyst, madlyst, madglæde, sult, hunger, tørst, fylderi..."

Rly?
Hvori består mit frås?

Hvornår er "om få år"? 2020? 2040? 2200?
Hvor meget af de forudsagte katastrofer er da en realitet?
Hvad gøres da konkret for at modgå effekten?

Lars Steffensen. Mennesket overforbruger jordens resurser. Vi danskere er blandt dem, der forbruger mest. Så dit vellevned er et fælles med mit som almindelig dansk forbruger.
Om få år er om få år, og som jeg skrev i min første kommentar, peger alt på at en femårige periode vil vise store klimaproblemer. Tager jeg fejl, kan du med rette trække hånligt på skuldrene, hvis du overhovedet gider beskæftige dig med mig. Får jeg på den anden side ret, er vi på spanden.
Kan vi mennesker ikke finde en løsning, er massedød en forventelig naturlig konsekvens.

Lars Steffensen

@Peter

"Tager jeg fejl, kan du med rette trække hånligt på skuldrene, hvis du overhovedet gider beskæftige dig med mig. Får jeg på den anden side ret, er vi på spanden."

Der har hele mit liv været teknologi fjendtlige hysterikere, der har skreget op om nært forestående katastrofer. I samme periode er levestandarden gået op for alle. Og gået op i ekstrem grad for de fattigste på kloden.

Hvis katastrofe hysteriet får magt, som det har agt, så stiger prisen på benzin, mad og elektritet i en grad at det vil koste liv. Ikke bare i isolerede uheldige tilfælde, men i store segmenter af befolkning. Hvis du skulle have glemt din gymnasie lærdom: liv = energi, død = entropi. Hvis noget virkelig kunne trække stikket ud for energi baseret på fosile brændstoffer ville ligstanken brede sig tykt og vedholdende i mange mange år.

Så hvis ikke det er for meget forlangt, så synes jeg at det ville klæde klima debatører, hvis de holdt op med at påstå at debatten for længst er afsluttet og i stedet begyndte at forholde sig til andre en sig selv.

Det er heldigvis ikke sandsynligt at klimahysteriet får konsekvenser for energiforbruget. I stedet vil vi få en langsom omstilling til en eller anden form for anti-teknologisk hysteri. De næste 10-20 år vil blive en langsom afmontering af klima hysteriet, der i høj grad vil ligne afmonteringen af hysteriet omkring overbefolkning: Udramatisk, uden at hysterikerne taber ansigt eller troværdighed og uden at verden går under. Der er ikke rigtigt noget nyt under solen....

Jens Thaarup Nyberg

Lars Steffensen; - 12:57
Selvfor ikke-hysterikere er der ingen tvivl om, at den kommende tid vil koste ofre for klimaændringerne.

En lille sidebemærkning : Er det Maldiverne der synker eller.....?
Og en mere : Hvor stor er den naturlige svingning og hvor stor er den menneskeskabte..............?
Jeg er ikke klimaskeptiker.

Lars Steffens. "Teknologifjentlige hysterikere" "katastrofe hysteri" ligstanken vil brede sig"(åbenbart ikke et hysterisk katastrofe argument), "klimahysteri".
Jeg beklager, men dit niveau er for lavt til, at jeg gider beskæftige mig yderligere med det. Hav en fortsat god dag.