Læsetid: 4 min.

Hvad med klimaet? Uge 2: 2017 blev endnu et dårligt år for elbiler i Danmark

Til gengæld er der godt nyt fra New York, hvor byens ledende politikere både vil afvikle investeringer i fossile brændsler og anlægge sag imod verdens største olieselskaber
Der var elbilmarathon med start i København i maj sidste år. Men generelt har det været et skidt år for elbiler i Danmark – især når man sammenligner med Norge.

Der var elbilmarathon med start i København i maj sidste år. Men generelt har det været et skidt år for elbiler i Danmark – især når man sammenligner med Norge.

Ida Marie Odgaard

13. januar 2018

Politisk satsning giver pote

Norge, der på mange områder følger EU’s standarder, var mere ambitiøse end alle andre, da EU tilbage i 2012 fastsatte grænsen for, hvor meget CO2 køretøjer må udlede. EU’s mål blev sat til 95 gram CO2 pr. kørt kilometer i 2020, mens nordmændene vedtog et nationalt mål på blot 85 gram pr. kilometer i 2020.

Tre år før tid er det ambitiøse norske mål indfriet, hvilket ikke mindst skyldes en årelang norsk satsning på elbiler, der blandt andet er 100 procent fritaget for afgifter. Sidste år var mere end halvdelen af det samlede norske bilsalg således enten el- eller hybridbiler. 

I Danmark går det ikke godt med at nedbringe udledningerne af CO2 fra transportsektoren, tværtimod. For selv om salget af biler frem til 2016 er steget otte år i træk (2017 lå en smule lavere end året før), går det skidt for udbredelsen af elbiler, efter at V, K, LA, DF og R i efteråret 2015 besluttede at indføre afgifter på elbiler.

I 2015 blev der solgt mere end 4.000 elbiler i Danmark. I 2016 faldt det tal til godt 1.600 – mens der sidste år blot blev solgt knap 700 elbiler ud af et totalsalg på 221.818 biler.

We love NY I

Tirsdag annoncerede New York Citys demokratiske borgmester, Bill de Blasio, at bystyret har sat som mål, at den offentlige pensionskasse – en af verdens største – inden for fem år skal afvikle alle investeringer i kul, olie og gas. Sker det, vil det være historiens største afvikling af investeringer i fossile brændsler:

»New York City kæmper for de fremtidige generationer ved at blive den første større amerikanske by, der afvikler pensionsinvesteringer i fossile brændsler,« lyder det fra borgmester Bill de Blasio.

»En af de største dage i 30 års klimakamp,« kommenterede Bill McKibben, grundlægger af 350.org, bevægelsen, der indledte kampagnen for afvikling af fossile investeringer.

We love NY II

Ydermere meddelte borgmester Bill de Blasio onsdag, at bystyret også agter at bekæmpe olieindustrien igennem en planlagt retssag, der skal få de store olieselskaber til at betale for omkostningerne forbundet med klimatilpasning. Sagskomplekset omhandler BP, Chevron, ConocoPhillips, Exxon Mobil og Royal Dutch Shell.

»Vi tager kampen mod klimaforandringerne ved at gå efter de olieselskaber, der trods viden om skaderne bevidst vildledte offentligheden for at skabe profit,« sagde Bill De Blasio ifølge New York Times:

»I takt med, at klimaforandringerne bliver værre, er det olieselskaberne, der på grund af grådighed har bragt os i denne situation, som må kompensere ved at dække udgifterne til at gøre New York sikrere og mere modstandsdygtig.«

Ignorance koster

Der var Harvey, Irma og Maria – alle orkaner af usædvanlig stor styrke og alle med til at gøre 2017 til det dyreste år i USA’s historie, når det gælder skader efter naturkatastrofer. Det meddeler USA’s meteorologiske tjeneste, National Oceanic and Atmospheric Administration, NOAA, der samtidig noterer, at 2017 blev det tredje varmeste år nogensinde målt i USA.

»USA oplevede i 2017 et historisk år, når det gælder klima og katastrofer,« skriver NOAA, der har opgjort, at der i 2017 var i alt 16 større klimakatastrofer, der hver kostede mere end én mia. dollar:

»De samlede omkostninger af disse 16 begivenheder i 2017 beløber sig til 306,2 mia. dollar og slår den tidligere amerikanske rekord på samlede skader for 214,8 mia. dollar sat i 2005.«

Det andet klimaproblem

Et andet problem i forhold til de globale udledninger af drivhusgasser er, at langt størstedelen optages i verdenshavene, der bliver varmere og syrer til. Det går især ud over koralrev, der forsvinder med alarmerende stor hast, og som kan være helt væk inden år 2100. I 1980 var otte procent af verdens koralrev stærkt beskadiget, i 2016 er 31 procent ved at uddø, viser et nyt studie publiceret i Science.

»Koralrev, som vi kender dem i dag, kan meget vel helt forsvinde inden for en livsalder,« konkluderer en af studiets forfattere over for mediet Carbon Brief.

Apropos koraler

Strandene ved verdens største koralrev, Great Barrier Reef, GBR, ud for Australiens østkyst er ynglested for klodens største antal af grønne havskildpadder.

Et nyt studie udført i samarbejde mellem NOAA, California State University og WWF Australien, og som netop er publiceret i Current Biology, viser imidlertid, at den grønne havskildpadde i takt med kloden og havenes opvarmning kan risikere helt at forsvinde. Det skyldes, at det varmere klima påvirker skildpaddernes biologiske vækst, hvorfor en stadig større andel fødes som hunner.

»Når vi kombinerer vores resultater med temperaturmålinger, ser vi, at den grønne skildpadde ved det nordlige GBR næsten udelukkende har skabt hunner i mere end to årtier, og en total feminisering af bestanden er meget mulig i den nære fremtid,« konkluderes i studiet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Hullevad
Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu