Baggrund
Læsetid: 3 min.

Hvad med klimaet? Uge 3: Der er strøm i Shenzens elektriske revolution

Den kinesiske storby Shenzhen viser, at det kan lade sig gøre at skabe et offentligt transportsystem, der udelukkende kører på strøm
Fra årsskiftet bliver alle indbyggerne i den kinesiske storby Shenzhen fragtet med eldrevne busser. Også taxaerne vil på sigt kun køre på strøm.

Fra årsskiftet bliver alle indbyggerne i den kinesiske storby Shenzhen fragtet med eldrevne busser. Også taxaerne vil på sigt kun køre på strøm.

Redux

Udland
20. januar 2018

Elektrisk revolution

Fra Los Angeles og New York til London og Paris er en elektrisk revolution af de offentlige transportsystemer i gang. Ingen overgår dog den kinesiske storby Shenzhen, der i 2009 blev udvalgt som testby af de kinesiske myndigheder.

Med flere end 16.000 busser har Shenzhen tre gange så mange busser som New York (byen med flest busser i USA), og fra udgangen af 2017 kørte de alle på strøm. Også byens 17.000 taxaer skal være 100 procent eldrevne, og 63 procent er det allerede.

Se, det er en ægte el-revolution – må den brede sig med al hast.

Ferrari som elbil?

»Skal der bygges en elektrisk superbil, så vil Ferrari være først,« lød det fra den notorisk storskrydende Ferrari-boss, Sergio Marchionne, der under sidste weekends motorshow i Detroit afslørede, at han tilsyneladende har skiftet holdning, når det gælder elbiler.

Måske føler Marchionne, at Tesla med deres seneste Roadster, der når fra 0 til 100 km/t på 2,1 sek. og har en tophastighed på over 400 km/t, er ved at tage noget fra Ferrari?

Den italienske bilproducent har dog ikke meddelt, hvornår en superelbil fra Ferrari bliver lanceret.

Gamle problemer, nye løsninger

Tirsdag kom EU-kommissionen med den nye og længe ventede strategi for plastik, der har som overordnet mål, at halvdelen af alt plastaffald i EU skal genbruges i 2030. Flot, men for ukonkret, lød kritikken af strategien, der ikke giver svar på, hvordan EU-landene samlet når målet. Tværtimod baserer strategien sig foreløbigt på frivillighed, og det er sjældent en garanti for resultater.

Derfor er det godt, at der er en gryende, grøn industri, der kan bidrage med nye løsninger.

En af de mere lovende på plastikområdet er den californiske virksomhed Newlight Technologies, der ved at suge CO2 ud af atmosfæren formår at lave et nyt, billigt materiale med samme karakteristika som plastik, men uden at være det. Det er to løsninger med et smæk: Mindre CO2 i atmosfæren og mindre plastik i naturen.

Mere vedvarende energi i EU

Onsdag stemte Europa-Parlamentet ja til at hæve målsætningen for vedvarende energi i EU fra det nuværende mål om 27 procent i 2030 til 35 procent. Det er naturligvis bedre, men ikke nok, lyder det fra sammenslutningen af klimaorganisationer Climate Action Network, CAN. Ifølge CAN bør EU’s mål være mindst 45 procent vedvarende energi i 2030.

USA: Mere olie end nogensinde

Et boom i produktionen af skiferolie betyder, at USA i løbet af 2018 vil bryde landets egen olierekord fra 1970’erne og nå op over 10 mio. tønder olie om dagen.

Fortsætter udviklingen, vil USA i 2019 producere mere end 11 mio. tønder olie om dagen. Stigende oliepriser gør den ellers omkostningstunge skiferolie attraktiv, ligesom det høje prisniveau kan betyde, at 7.300 skiferboringer, der tidligere ikke var rentable, igen åbnes, skriver Reuters.

Gas eller kul?

Når det anbefales at udskifte kul med gas i en overgangsperiode før den endelige omstilling til vedvarende energikilder, er det, fordi gas regnes som mindre CO2-belastende end kul.

Et nyt NASA-studie ændrer dog ved den opfattelse, fordi der i processen med at udvinde gas er store udslip af metan, der er en af de kraftigste drivhusgasser. Står studiet til troende, ændrer det fundamentalt ved opfattelsen af fordelene ved gas overfor kul.

»Udslip og ventilering af uafbrændt gas, som mest er metan, gør naturgas endnu værre for klimaet end kul,« siger Jim Warren, der direktør for den amerikanske klimaorganisation NC WARN.

Den danske fortælling

I et debatindlæg på netmediet Altinget gør Per Henriksen, der er bestyrelsesmedlem i foreningen Danske Energiforbrugere, opmærksom på et ofte overset problem i forhold til den danske succeshistorie om, at vi har formået både at skabe økonomisk vækst og reducere CO2-udslippet på én og samme tid. For det er ikke sandt. Således regner Energistyrelsen med, at hver dansker i gennemsnit udleder 7,9 ton CO2 om året, men det er uden at medtage det klimaaftryk fra import af fladskræme, tøj, møbler og andre udenlandsk producerede varer.

Derfor er det mere korrekt at bruge tal for danskernes udledninger, der medtager klimaaftrykket fra importerede varer. Eksempelvis tal fra Danmarks Statistiks grønne regnskab, der viser, at hver dansker i sit forbrug udleder 14,9 ton CO2 om året – altså omtrent dobbelt så meget, som Energistyrelsen regner sig frem til i den ellers så smukke fortælling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her