Læsetid: 2 min.

Krigen i Den Centralafrikanske Republik blusser op igen

Gennem de seneste uger er 50.000 mennesker flygtet fra den nordlige del af Den Centralafrikanske Republik. Læger uden Grænser befinder sig i landet og kalder situationen ’ekstremt bekymrende’
Siden 2013 er omkring 600.000 mennesker ud af CAR’s befolkning på cirka 4,5 millioner internt fordrevet og yderligere 545.000 er flygtet til nabolande.

Siden 2013 er omkring 600.000 mennesker ud af CAR’s befolkning på cirka 4,5 millioner internt fordrevet og yderligere 545.000 er flygtet til nabolande.

Alexis Huguet

13. januar 2018

Den mangeårige konflikt i Den Centralafrikanske Republik (CAR) spreder sig stadig. Eksperter vurderer, at 80 procent af landet nu er omfattet de blodige kampe, som startede i 2013. Senest er der udbrudt kampe mellem væbnede grupper i den nordvestlige del af CAR, som ellers har været nogenlunde uberørt af konflikten.

Siden den 27. december 2017 er omkring 50.000 mennesker flygtet fra den nordvestlige del til byen Paoua. Tallet er estimeret ud fra optællinger lavet af blandt andet UNHCR og Dansk Flygtningehjælp.

Gwenola François er chef for Læger uden Grænsers arbejde i CAR, hvor organisationen har befundet sig siden 2006. Hun fortæller, at befolkningen lige nu er udsat for massakrer, nedbrænding af landsbyer, plyndringer og økonomisk afpresning.

»Vi er ekstremt bekymrede over den vold mod civile, kampene medfører, lige såvel som angrebene mod ambulancer, medicinsk personale og patienter,« siger Gwenola François der fortæller, at tre af klinikkerne er blevet plyndret, ligesom de har måttet suspendere arbejdet på syv klinikker i området uden for Paoua.

De fleste af dem, som flygter, søger husly hos slægtninge i Paoua. Det betyder, at størstedelen af de lokale indbyggere i byen nu huser op mod 40 fordrevne mennesker. Gwenola François vurderer derfor, at både mad og vand kommer til at udgøre en stor udfordring »om ganske kort tid«.

Siden krigen brød ud i 2013 er omkring 600.000 mennesker ud af en befolkning på cirka 4,5 millioner internt fordrevet og yderligere 545.000 mennesker er flygtet til nabolandene. Ifølge UNHCR har der ikke været så mange mennesker på flugt, siden konflikten var på sit højeste i december 2015.

Den langstrakte krig

I august 2017 advarede chefen for FN’s humanitære indsats, Stephen O’Brien, om »tidlige tegn på folkedrab« efter en markant forværring af konflikten.

Da konflikten tog sin start i 2013, var det som en religiøs konflikt mellem muslimske og kristne grupper. For at forklare den langstrakte krig peges der stadig ofte på religion som en væsentlig årsag i et land, hvor godt 80 procent er kristne, og 10-15 procent er muslimer. Men som oftest er billedet noget mere mudret.

Ifølge Holger Bernt Hansen, professor emeritus ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, har krigen fået en anden karakter gennem de seneste år. Fra at være religiøse grupper er det nu militsgrupper, der kæmper mod hinanden. Det handler både om etniske forskelle, et opgør med regeringen og om naturressourcer.

»Der er sket en stigende knaphed i landet, hvad angår lokale ressourcer. Derfor kæmper mange om at sikre sig de sparsomme ressourcer, der er tilbage,« siger han.

Ligeledes er mange af institutionerne brudt sammen, hvilket gør det svært at bekæmpe eller holde styr på militsgrupperne. Også skolesystemerne er brudt sammen, hvilket Holger Bernt Hansen mener, kan have alvorlige langsigtede konsekvenser, fordi man kan tabe en hel generation på gulvet.

Gentagne gange har man forsøgt at indgå fredsaftaler i CAR, dog uden held.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu