Læsetid: 4 min.

Nødvendighedens politik: IMF vil have eliten til at diskutere borgerløn i Davos

Trods modstand mod borgerløn fortsætter eksperimenter verden over. Den Internationale Valutafond vil have den globale elite til at diskutere borgerløn på World Economic Forum og slår i ny analyse fast, at forstærket social sikkerhed som f.eks. borgerløn er en nødvendig konsekvens af globalisering
Til trods for mere optimistiske toner i verdensøkonomien, som er blandt budskaberne i Davos, er hovedteamet for den politiske og økonomiske elite: ’En fælles fremtid i en fragmenteret verden.’

Til trods for mere optimistiske toner i verdensøkonomien, som er blandt budskaberne i Davos, er hovedteamet for den politiske og økonomiske elite: ’En fælles fremtid i en fragmenteret verden.’

Markus Schreiber

23. januar 2018

At Californien er hoppet på vognen som et af de steder, der ruller et omfattende privatfinansieret forsøg med borgerløn ud i 2018, er næppe mere overraskende, end at den amerikanske delstat med den stærke hippiekultur ved årsskiftet har legaliseret marihuana.

Til gengæld er det lidt mere opsigtsvækkende, at Den Internationale Valutafond (IMF) op til World Economic Forum i den schweiziske alpeby Davos har præsenteret en analyse bl.a. på forummets hjemmeside, hvor IMF ser nærmere på ideen om en universel, betingelsesløs ydelse til alle borgere, der erstatter samtlige andre sociale ydelser. Også kaldet Universal Basic Income (UBI) eller borgerløn på dansk.

Analysen sætter fingeren på, hvorfor ideen om borgerløn af flere eksperter forventes at slå mere og mere igennem i mainstreampolitik til trods for, at skepsis i forhold til bl.a. økonomiske omkostninger og effektivitet er særdeles udbredt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Anders Graae
  • Torsten Jacobsen
  • Katrine Damm
  • Toke Kåre Wagener
  • Niels-Simon Larsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Erik Jacobsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Frede Jørgensen
Trond Meiring, Anders Graae, Torsten Jacobsen, Katrine Damm, Toke Kåre Wagener, Niels-Simon Larsen, Poul Anker Sørensen, Erik Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Jeg synes, at man skal indføre borgerløn, så behøver vi ikke at gå på arbejde. Hvem kan være imod det?

Niels Duus Nielsen

Det er den anden vej rundt, Jørgen Mollerup: Når der i nær fremtid alligevel ikke er mere arbejde at få, fordi automatiseringen tager over, bliver man nødt til at indføre borgerløn for at få varerne solgt. Hvordan skal producenterne af forbrugsgoder ellers tjene penge på deres varer?

Du taler, som om vi stadig lever i et mangelsamfund, men det er altså mange år siden, at vi her i Vesten gik over til et overflodssamfund. Der er varer nok til alle, og hvis vi her i Vesten gik blot en lille smule ned i levestandard, kunne vi brødføde hele verden.

Hvem kan være imod det?

Kurt Nielsen, Slettet Bruger, Marie Slundt, Anders Graae, Steffen Gliese, Jacob Mathiasen, Tor Brandt, Flemming Berger, Morten Nørgaard, kjeld jensen, Torben Bruhn Andersen, Niels-Simon Larsen, Christian Nymark, Olav Bo Hessellund, Per Torbensen, Randi Christiansen, Stig Bøg, Torben K L Jensen, Lars-bo Jensen, Bjørn Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Leo Nygaard, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Frede Jørgensen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Jørgen M. Mollerup, beror din kommentar på et på et personligt ønske eller fordomme v.d.r. andre?

Næh, @Niels Nielsen, der vil i en nær fremtid slet ikke være behov for borgerløn, for basale fornødenheder som fx energi vil være gratis eller så billige, at alle har råd. Og ønsket om personlig service vil være så stort - og midlerne til at købe denne service så rigelige - at arbejdslønnen i servicesektoren vil slå rekord.

Niels Duus Nielsen

Ja og nej, Jens Winther, vi kan ikke leve af at klippe hinanden, der er nogen, der bliver nødt til at dyrke kartofler, hvis vi ikke skal dø af sult. Visse arbejdsfunktioner er nødvendige set fra et rent overlevelsessynspunkt. Alle andre arbejdsfunktioner er "nice to have", ikke "need to have". Hvem gider gå til damefrisøren, hvis man er ved at dø af sult?

Så sæt maskinerne til at dyrke kartofler, og giv maskinoperatøren en god løn, så han godt gider være maskinoperatør, og lad så alle os andre, som er blevet overflødige indenfor kartoffelproduktionen, få del i det gigantiske overskud, som denne ene mand m/k er i stand til at generere.

Først da kan vi alle leve som grever, baroner og damefrisører.

Men jeg er helt med på at gøre basale fornødenheder gratis, blot er det et meget stort skridt at tage i et samfund, hvor penge er Gud. Så tror jeg det er lidt mere spiseligt for de fleste at indføre borgerløn. At borgerlønnen som en overgangsordning så kan virke som katalysator for det fremtidige samfund, som du forestiller dig, er jo blot endnu et argument for at indføre borgerløn.

Mikael Velschow-Rasmussen, Steffen Gliese, Tor Brandt, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det bliver op ad bakke i IMF, når vi her i landet har politikere, der slet ikke vil sætte UBI på dagsordenen. Men tilgiv dem - de ved slet ikke, hvad det er !

Eva Schwanenflügel

Jeg mener at borgerløn vil være helt uomgængelig i fremtiden,
På den anden side skal formueophobning og skatteunddragelse adresseres først. Ellers vil borgerløn blive endnu en fattigdomsydelse.

Anders Graae, Steffen Gliese, Vibeke Hansen, Tor Brandt, Thomas Olsen, Jens Falkenberg, kjeld jensen, Kim Houmøller, Niels-Simon Larsen, Tue Romanow, David Joelsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Borgerløn lig sulteløn eller blot og bar den sminke, der skal få den gallopperende ulighed til at glide ned.
Ordet ghetto får en hel ny betydning når den økonomiske elite skal forsvare sig mod borgerlønspjalterne

Marie Slundt, Anders Graae, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

UBI er ikke mere sulteløn og fattigdomsydelse end kontanthjælp, børnecheck, dagpenge, ungeydelse, SU, førtidspension, efterløn, seniorydelse, folkepension - og aflønning af diverse kunstige tvangsjobs.
Men den er ens for alle og skattefri, og koster en brøkdel at administrere.
Jeg har ikke mødt væsentlige argumenter imod - bortset fra at danskerne er dovne nassere.

Tor Brandt, René Arestrup, Niels-Simon Larsen, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Modstandere må omvendt være tilhængere af det nuværende NPM, slavepisker regelsamfund, som er beskæftigelsesterapi for politikere og embedsmænd.

Randi Christiansen

Det er absolut nødvendigt at ændre på nuværende ressourceadministration, som er undergravende for ikke kun den sociale men også for klima-og miljødimensionen. Hvis der, som eva nævner, ikke bliver ændret på verdenssamfundets fundamentale ressourceanvendelse, går det ganske enkelt helt galt. Så vil borgerløn kun være plaster på et sår, der stadig ikke heler. Uf.

Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels-Simon Larsen, Christian Nymark og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

borgerløn til alle... er det så ikke lettere og mindre tungt rent administrativt bare at sænke skatten i bunden - det kommer alle til gode.
Det er jo ret tumpet med den ene hånd tage 100 ,- og med den anden deler vi dem så ud igen i borgerløn. det holder selvfølgelig et par administrationer i gang.
Eller har jeg misforstået borgerløn? Det er vel betaling for at trække vejret ( altså en ubetinget betaling fra det offentlige til en borger?).

Niels Duus Nielsen

Peter Frost, hvis man ikke tjener penge, er der altså ikke meget ide i at sænke skatten. At vi kontanthjælpsmodtagere betaler skat viser jo kun, hvor åndssvagt systemet er skruet sammen - det ene kontor administrerer udbetalingerne og det andet lidt længere nede af af gangen kræver nogle af pengene dem tilbage igen. Fuldstændig hul i hovedet!

Kurt Nielsen, Anders Graae, Steffen Gliese, Tor Brandt, Thomas Olsen, René Arestrup, René Skov, Flemming Berger, Tue Romanow, kjeld jensen, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Randi Christiansen, Peter Frost og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis borgerløn ikke blot skal være krummerne fra de riges bord, er det helt vitalt at styrke borgerinddragelsen i de demokratiske processer.
Som det er nu, er det alt for tydeligt hvor mange lobbyorganisationer der har fået indflydelse via penge.
Uafhængigheden af domstolene er også i spil, når politikere udpeger de dommere de ønsker.
Politiet er et eksempel på at det kan gå grueligt galt, når politikere smider deres spin ud over autoritetstro hoveder.
Den uafhængige forskning er i fare.
Og vores alle sammens databeskyttelseslov søges implementeret af Justitsministeriet, til fare for privatlivets fred.
LA har dog stillet sig på bagbenene, og forlanger beskyttelse af personlige oplysninger, istedet for det ukritiske videresalg mange partier lægger op til.
Det drejer sig om sundhedsoplysninger, der videresælges til medicinalfirmaer af staten uden forespørgsel af borgeren.
Med oprettelsen af det Nationale Genom Center vil ingen for fremtiden være undtaget DNA-registrering.
Ingen oplysninger er blevet givet om denne massive invasion af vores almindelige privatlivsrettigheder.
Frameldelse kan kun ske via VÆVSANVENDELSESREGISTRET, indtil loven bliver vedtaget engang i Marts.

Jonathan Smith, Thomas Olsen, Niels-Simon Larsen, Randi Christiansen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Peter Frost,
Sænkelse af bundskatten vil dræne de offentlige kasser massivt. Hvad er fordelen?
De der har de laveste lønninger er jo de der har mest brug for velfærden?
Så skal folk jo forsikre sig mod sygdom som i USA, hvor flertallet af prekariatet lever fra hånden til munden, og netop stemmer på en Trump for at få bedre vilkår?
Hvorfor ikke en bedre kontrol med skattesnyderiet, der jo koster statskassen milliarder hvert år?

Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Niels Nielsen, så er borgerløn en betaling til ALLE uanset indkomst? Grunden til at jeg rynker på næsen ad Borgerløn er at det sådan set er noget vi allerede har - den skal bare tilpasses lidt. Jeg mener at borgerløn skal være for alle for at man kan bruge begrebet borgerløn. Jeg er dog ikke enig i at alle skal have den. det skal være til de der har brug for det, og så kan man lige så godt gøre noget ved overførselsindkomsterne i stedet for at opfinde den dybe tallerken igen.
Du skal som borger ikke have børnepenge og eventuelt borgerløn hvis du har en indtægt over et vist beløb - så hellere lade pengene gå til dem der har brug for det.
Jeg ser dog hellere at skatten ændres i bunden og eventuelt helt fjernes når man er på overførselsindkomst. Så får alle noget ud af det, og de som modtager overførselsindkomst kan få mere mellem hænderne.
Niels Nielsen, man skulle tro det er løgn, men det hænder jo at vi er enige en gang imellem.

Niels Duus Nielsen

Det er altid en fornøjelse at diskutere med dig, Peter Frost!

Som jeg forstår Leos argumenter er ideen med at alle - også dig - skal have borgerlønnen udbetalt, at hele kontrolapparatet spares væk. Hvis det kun er dem, der har brug for det, der skal have borgerløn, kan vi jo bare beholde de mange ordninger, vi allerede har, og som skiftende politikere blot bruger til at presse fattige mennesker på pengepungen med.

Ved at gøre det til en universel ydelse er der jo heller ikke nogen, der bliver misundelige. Og hvis du synes, at du pludselig har for mange penge mellem hænderne, kan du jo give dem til velgørende formål, eller betragte det som en slags skjult skattelettelse, som du kan investere i din virksomhed.

Randi Christiansen

Leo og andre, det kan da ikke kræve de helt store ressourcer ifht nu at have en grænse for, hvornår man er berettiget til borgerløn. Det virker forkert, som nu med f.eks. børneydelserne, at smide offentlige penge efter folk, som ikke har brug for det.

Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er netop problemet med UBI som jeg ser det:
Der er alt for mange rige mennesker.
Hvad med at få fordelt deres rigdomme, istedet for at krumme smuler ud til de fattige?
Det er jo hele konceptet der er galt.
Penge er magt, ergo styring af de 'demokratiske rettigheder'.
Hvad vi skal gøre for at få magten tilbage er uvist.
Men så længe regeringen kan sidde love overhørigt med et flertal i Folketinget, må vi kræve en
FORFATNINGSDOMSTOL.

Niels Duus Nielsen

randi, du overser at misundelse er en meget stærk følelse.

Universelle ydelser blev opfundet af romerne, som udbetalte et vederlag til alle, der fik mere end to børn, uanset social status. Og det virkede, både fattige og rige producerede endnu flere soldater til den store romerske krigsmaskine.

Det var det samme med brød og skuespil, enhver rigmand kunne få udleveret et brød gratis af staten, men de fleste foretrak at spise kaviar med garum. Ligesom de rige betalte for deres privatloger i Colosseum, så de slap for at mænge sig med den uvaskede pøbel.

Niels Nielsen, Jeg ser hellere at alle de der har behov får mere og de som ikke har behov intet får. Det giver jo ingen mening at beskatte en overførselsindkomst som du rigtigt nok påpeger, men det giver heller ingen mening at smide et givent beløb i nakken på en fra overklassen, når de penge kan anvendes langt bedre hvor der er et større behov. Jeg har endnu til gode at høre en "rig" fætter Højben sige at børnepengene lige præcist er det som får enderne til at nå sammen.
uanset hvordan vi vender og drejer det, så skal og vil der være administration med udbetaling af en borgerløn. Hvorfor ikke sløjfe skatten helt for overførselsindkomster, og fratage statstilskud til familier med en vis indkomst og derover.
Jeg græmmes når jeg ser på hvordan svage behandles ( den diskussion har vi to haft tidligere) og hvordan man smider penge efter folk som udnytter systemet på groveste vis.
Var det i går jeg så at man har et skattehul på over 20 mia. årligt. Det er altså det der svindles for. Både storsvindelere men også hr og fru jensen som lige får lavet et badeværelse med uganda dollars.
Tænk hvad 20 mia. kunne gøre. vi kunne måske endda sænke skatten og ovenikøbet ansætte flere folk til at inddrive - uden at vi bliver fattigere i DK af den grund.
Jeg betaler min skat uden at brokke mig, men det er satme grotesk at se hvordan der svindles, og så stå model til en skatterevision 2 år i streg, hvor skat finder ET bilag for et par bukser og en skjorte jeg fik ødelagt fordi en maskine pissede olie ud over det hele. 1700,- inkl. moms....
Den gode herre fra SKAT kørte fra Viborg til Aalborg 5 dage det ene år og igen 5 dage det efterfølgende år. 1700,- var resultatet....
Det er dét der er galt med systemet.

Kurt Nielsen, René Skov, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ideen om en borgerløn til alle har aldrig villet dø, og nu er den mere levende end nogen sinde. Borgerløn består af borger og løn. Lønnen er en skattefri pose penge hver måned, så det er der ikke noget ved at diskutere, selvom mange er utroligt pengefikserede og sikkert altid har været det.

Næh, venner, ‘borger’ er værd at tale om og skrive hjem om. Det handler nemlig om samfundssyn, om hvordan det skal være at være borger i et nutidigt samfund. Det kan man ikke bruge tid nok på, og det skal ud i alle hjørner af samfundet. Nogle skal have noget at komme med, før en stor samfundsdebat kan komme i gang, og intet er bedre end borgerløn til at få folk op af stolen. Socialismen og neoliberalismen er døde sild, så nu er det borgerløn til alle, der har den gode, samfundsforandrende faktor i sig. Vi skal tænke frem. Ikke tænke på samfundet, som det er i dag, for her drejer det sig kun om at få en større bil. Vi skal kunne se et bedre samfund for os.
Jeg forestille mig, at vi skal lave en ny Grundtvig og lave borgerlønshøjskoler. Grundtvig mente jo i sin tid, at folket var for uoplyst til demokrati, og det sammen gælder nu mht. borgerløn. Der skal oplysning og atter oplysning til.

Kurt Nielsen, Marie Slundt, Tor Brandt, Flemming Berger, Leo Nygaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Borgerløn til alle i et system, hvor den rigeste ene procent løber med det hele og resten må nøjes med smulerne? Det vil da være at føje spot til skade, og som at smøre et nærigt, meget tyndt lag udover de madder, som er livsnødvendige for nogen men ekstra, unødvendig luksus for andre.

Randi Christiansen

Og niels, misundelse skal da overhovedet ikke være styrende for noget som helst

Bjarne Bisgaard Jensen, René Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Niels Nielsen,
Romerriget opfandt begrebet "klienter".
Diverse fraktioner og politikere betalte deres vælgere for at stemme på dem.
'Klienterne' øvede fysisk vold mod deres opponenter, fordi de blev betalt for det.

Det er den nemmeste måde at forstå og udbrede ideen, når den kun betragtes som en individuel, betingelsesløs social ydelse til dem, der ikke tjener en løn selv. (og overholde grundlovens § 75)
BIEN`s hoved idè med UBI til alle, går jeg ikke ind for. Hvorfor afskaffe et masse bureaukrati, for derefter at indføre noget andet.
Som Niels siger 12.50 : " ....det ene kontor administrerer udbetalingerne og det andet lidt længere nede af af gangen kræver nogle af pengene dem tilbage igen."

At UBI involverer skattesystemet er soleklart, men både UBI og skat er noget folketinget tilrettelægger, som der er flertal for - og ikke nødvendigvis samtidig.

Nogen her er inde på at Borgerløn er noget bestemt. Nej, den er, hvad vi vil gøre den til ud over det grundlæggende : Ubetinget og individuel. Altså selvvalgt og for hele familien.

Og så lige en bemærkning til jer, der vil ha` gennemført et helt andet samfund først som en betingelse: I kommer ingen vegne og kommer ind i kategorien, der vil finde jer i situationen, beskrevet 12.25.

Niels-Simon Larsen

Alle får borgerløn, men alle får ikke gavn af den. Joakim von Ands borgerløn omdirigerer skattefar. Det er kun den nederste del af befolkningen, der får gavn af den. Pærelet at administrere for computerne.
Hvis alle ikke får borgerløn, skal vi diskutere, hvem der ikke skal have, og så er vi ude i sumpen igen.
De rige får ikke gavn af borgerlønnen, forstå det nu. Der bliver ikke noget med det ene kontor og det andet kontor.
Brækker man benet, får man hjælp af sygevæsnet i den grad, man er berettiget til det.
Borgerlønnen er udelukkende en basisindkomst, gives individuelt, ubetinget og universelt (landsdækkende og ikke kun på Enø). Eksperimenter har vi ikke brug for, de er lavet, vi kan bare tage ved lære.

Kurt Nielsen, Tor Brandt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

randi: "misundelse skal da overhovedet ikke være styrende for noget som helst"

Principielt enig, men her ser jeg så måske mere realistisk på det og forsøger at finde en mere pragmatisk løsning, som tager højde for, at verden ikke er så perfekt, som vi kunne ønske os.

Følg Niels-Simon Larsens og Leo Nygaards indlæg, de har tilsammen skåret det ud i pap, så selv jeg gamle skeptiker kan forstå det. Det er ikke en revolution, men et skridt i den rigtige retning.

Eva Schwanenflügel

Niels-Simon Larsen,
Borgerløn er forudsat solidaritet, at dele med hinanden.
Det er jo ikke faktuelt, siden størstedelen af formuerne kløjes i hinanden.
Hvis en procent af befolkningen har mere end 50% af de fattigste, så taler vi om nogle mennesker, der vil distancere sig fra resten af menneskeheden.
De arbejder nu på en rum-station.

Randi Christiansen

Leo : "Det er den nemmeste måde at forstå og udbrede ideen, når den kun betragtes som en individuel, betingelsesløs social ydelse til dem, der ikke tjener en løn selv." Det er klar tale, og det er jeg enig i. For det vil jo netop sige, at alle, der kan underholde sig selv, ikke får borgerløn?

Niels simon : "Alle får borgerløn, men alle får ikke gavn af den. Joakim von Ands borgerløn omdirigerer skattefar. Det er kun den nederste del af befolkningen, der får gavn af den. Pærelet at administrere for computerne." Så der er altså en eller anden form for begrænsning af, hvem der får udbetalt det beløb, som borgerlønnen udgør? Forstået som, at har man en indkomst over en eller anden grænse, vil borgerlønnen blive modregnet skattemæssigt? Ja, det er uklart for mig, hvad du mener.

Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Niels - pragmatisk løsning? At lade misundelse være styrende for ressourceadministartionen? Det tror jeg ikke er en god ide. Det er så fuldkommen ulogisk, at enhver med to brikker at flytte med, bør kunne se det. Hensigtsmæssighed må være styrende for ressourceadministrationen, og det er hensigtsmæssigt, at alle borgere har, hvad de skal bruge. Den der med, at man må konkurrere sig til sin bid af kagen, må efterhånden være den døde sild. Og den stinker efterhånden så meget, at stanken har nået davos, imf og andre.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og René Skov anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg vil lige minde om, at der er en dødsannonce for Michael Kongstadi dagens avis. Så ved I det.

Kurt Nielsen, Trond Meiring, Maria Francisca Torrezão, Eva Schwanenflügel, Henrik Plaschke, Vibeke Hansen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Tak for indsatsen michael

ulrik mortensen, Flemming Berger, Trond Meiring, Maria Francisca Torrezão, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Randi: Mener det samme som dig. De rige bliver ikke rigere (pga. skattefars udligning), men de fattige får et løft, og det kan jeg godt lide ved modellen. Borgerløn er en ren udbetaling ved kasse 1.

Det afhænger så igen af, at SKAT kan beskatte folk, hvad de må lære. Borgerlønnerne kan altid være sikker på, at deres underhold er sikret. De kan derfor udfolde deres potentialer og går ikke og spiller svage uden grund.

Den der gerne vil have den bedste guitar, må så tage lønarbejde et stykke tid. Den der ikke kan, får så ikke en ny, fin guitar, men kan sikkert låne andres. Måske opretter vi lånelokaler i medborgerhuset, som er en nedlagt kirke.

Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Leo: Rigtigt. Vi kan ikke vente til det nye samfund er dalet ned fra himlen. Borgerløn skal bare indføres, så må samfundet komme bag efter.

Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Randi - Ja, sådan, så simpel efter min mening !

Niels-Simon - Du forklarer tydeligt i 15.12, hvorfor din løsning er uforstålig. Lønmodtagerne i alle lønklasser skal modtage, men det regulerer skattefar, så det skal de ikke alligevel. Ebberød Bank.
Du siger jo : "Alle får borgerløn, men alle får ikke gavn af den. Joakim von Ands borgerløn omdirigerer skattefar."
Lighed i løn efter skat er et helt andet politisk emne, som man kan forholde sig særskilt til.
Jeg kan sagtens se, at et bundfradrag på samme tal som UBI, kan tolkes som at "alle får".
Men jo større generelt bundfradrag, jo højere trækprocent. Og så er du ovre i lighed og omfordeling.

Med din udlægning, får vi sandelig brug for Borgerlønshøjskoler. Med min simple forklaring er det meget nemmere. Det er praktisk, politisk strategi og ikke fjern teori.
Jeg er helt enig i, at sagen skal startes nedefra. Fænger det hernede, skal politikerne nok komme med. Her vil jeg igen minde, om at UBI`en skal karakteriseres ved alt det, der afskaffes.
Jeg ser for mig EL, LA og Å i skøn forening. Og måske endda de Radikale. De sociale og de liberale.
Og så skal paphovederne på midten nok vågne op.

Måske kan IMF i Davos ruske op i foretagenet.

Peter Beck-Lauritzen

Som jeg læser IMF's UBI, drejer det sig ikke om lande, der har et veludbygget velfærdssamfund. Jeg er endvidere forundret over, hvorfor IMF kommer med forslaget. Skyldes det angst for et oprør, fra dem der ikke har noget? Borgerkrig/omvæltning af samfundsordenen.
I den økonomiske hjælpepakke til Grækenland, blev der stillet krav om, at statsansattes strejkeret skulle afskaffes! Dermed kan lønmodtagere ikke skaffe sig forbedrede løn- og arbejdsforhold.
Lægger IMF op til et samfund med rige og velbjergede, der serviceres af "slaver"/borgerlønsmodtagere (tænker ikke det bliver attraktive beløb med årsbonusser i millionklassen). En ligere fordeling af velstanden er en forudsætning for rationel produktion. Og produceres, det skal der, for ellers bliver de rige ikke rigere og noget at dele ud af til borgerløn.

Marie Slundt, Eva Schwanenflügel og René Skov anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Først må det besluttes, hvor stor borgerlønnen skal være. Det er jo klart, at de mindstelønninger, som visse brancher slipper afsted med i dag, ikke længere vil være gangbare, hvis borgerlønnen skal være til at leve af.

Hvilket betyder, at det danske arbejdsmarked vil blive temmelig ændret. Hvem skal betale? Og kan de? Man kan argumentere, at hvis en virksomhed ikke kan betale en anstændig løn, må den gå ned. Vi må altså af den grund være forberedte på forandringer i statsbudgettet. Og ikke fordi strukturændringerne, som leo taler om, i sig selv vil være mere kostbare men måske ligefrem mindre kostbare.

Hvordan bare nogenlunde forudse hvad der vil ske? Man kan vist roligt regne med, at alle slavejobbene, som ikke giver mærkbart mere end borgerlønnen, vil blive umulige at besætte. Og det er for de fleste af den slags job kun godt. Kz kyllinger og andre ringe produkter er vi bedre tjent uden, men de nødvendige møgjob vil skulle aflønnes markant bedre. Hvilket også ville være et kæmpe fremskridt.

De politiske lederes tvivlsomme, ideologisk vinklede beregningsmodeller må udskifes med modeller, der i et eller andet omfang kan forudse betydningen af effekterne ved borgerløn. På helt ufagligt grundlag vil jeg tillade mig at mene, at danmark selvfølgelig har råd, at det kun er et spørgsmål om vilje. Og vi må endelig huske at tage højde for, at borgerløn ikke bruges som undskyldning for at indføre øget brugerbetaling. Forsikringssamfund i stedet for velfærdssamfund er et mareridt, som må undgås.

Det skal jo kunne betale sig at arbejde !
Det har jeg i mit eget hoved løst ved, at den ved overenskomsterne aftalte mindste mindsteløn (der er jo flere, har nogen fortalt mig) skal ophøjes til lov. Så er der styr på differencen mellem UBI og løn - og kriminelt at betale mindre, også til udlændinge.
Rigtigt, at firmaer, der ikke har råd til at betale mindstelønnen, må falde, når kunderne ikke vil betale det, det koster.
På den måde behøver man ikke frygte løntrykkeriet.

Niels Duus Nielsen

randi christiansen: "Det er så fuldkommen ulogisk, at enhver med to brikker at flytte med, bør kunne se det."

Jeg kan forstå, at du ikke har de store erfaringer med at forhandle for mennesker, som kun har to brikker at flytte med, hvilket er de fleste. Hvis man vil have resultater, må man gå til verden, således som den er, og ikke således som den burde være.

Misundelse er en ting, og selv om det kan kategoriseres som en uting, er det en reel trussel mod ethvert fremskridt, som kræver bare et minimum af omfordeling af rigdommene.

Niels-Simon formulerer den pragmatiske tilgang meget præcist, når han skriver: "Vi kan ikke vente til det nye samfund er dalet ned fra himlen. Borgerløn skal bare indføres, så må samfundet komme bag efter."

RIP Michael Kongstad Nielsen.

Kurt Nielsen, Trond Meiring, Flemming Berger, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Vibeke Hansen, Niels-Simon Larsen og Henrik Plaschke anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Jeg bemærkede også annoncen i dagens avis:

RIP Michael Kongstad Nielsen.

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Vibeke Hansen, Niels-Simon Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jo niels, men at ligge under for et misundelsesparameter forekommer mig at give efter for den laveste fællesnævner. I stedet bør man få de de misundelsesramte til at indse, at der ingen grund er til misundelse. De kan jo frit vælge selv at gøre det, som de misunder. Alle bør kunne få øje på den samfundsmæssige fordel forbundet med, at der ikke er store samfundsgrupper, som lider nød.

Det vil medføre forandringer, men ikke tage noget fra nogen, som de ikke kan undvære. Og efter al sandsynlighed betyde positiv vækst i livskvalitet, og hvad deraf følger. Det er tid til forandring, tid til at prøve det eneste, der endnu ikke er forsøgt i storskala, nemlig retfærdighed. Og det er ikke - som nogen synes at mene - at konkurrere om overlevelsesressourcer. Det må også de sure og misundelige da kunne få øje på.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er jeg ked af læse. God vind MKN.

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Henrik Plaschke, Randi Christiansen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og tak for at informere os michael, om at du nu er taget på livets store spændende rejse. Det er mærkeligt, når nogen lige pludselig er væk. Husker I bill atkins og niels-holger nielsen. De huserer nu veloplagte på facebook.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Vi er alle på Niels-Simons Højskole. Nu èn mindre....men der komme nye til.

Trond Meiring, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Anders Reinholdt og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Sider