Læsetid: 6 min.

En ny Brexit-afstemning er ikke længere urealistisk

En ny Brexit-afstemning er ikke det mest sandsynlige, men heller ikke længere blot en fjern forhåbning hos de britiske proeuropæere. Den britiske regering kan hurtigt havne i en situation, hvor den finder det nødvendigt på ny at spørge befolkningen om, hvorvidt Storbritanniens udmeldelse af EU skal effektueres
UKIP’s tidligere leder Nigel Farage luftede i weekenden overraskende det synspunkt, at en ny Brexit-afstemning måske ikke ville være så tosset endda.

UKIP’s tidligere leder Nigel Farage luftede i weekenden overraskende det synspunkt, at en ny Brexit-afstemning måske ikke ville være så tosset endda.

Wiktor Dabkowski

16. januar 2018

Skal vi ikke bare se at komme ud af den åndssvage suppedas? Kan vi ikke bare annullere Brexit, så Storbritannien kan komme videre med sit liv?

Spørgsmålet vil ikke gå væk. Siden Leave-lejren vandt sin smalle sejr ved folkeafstemningen i juni 2016, har det konstant luret i baggrunden og nogle gange også i forgrunden. For det første fordi det i praksis viser sig at være en overvældende kompliceret øvelse at gennemføre Brexit. For det andet netop fordi flertallet bag Brexit var så marginalt.

Fortalere for, at briterne bør få en chance for at fortryde/bekræfte Brexit ved en ny folkeafstemning, er især centrum-venstrekoryfæer som Tony Blair, Nick Clegg og Andrew Adonis. Men håbet om, at Brexit på en eller anden måde kan afværges, spirer også hos en række Tory-Remainers, herunder sågar flere regeringsmedlemmer, der må se sig låst til en politik, de anser for at være den rene galimatias, uanset at de ikke kan sige det åbent.

David Lidington, den tidligere europaminister – nu formand for premierministerens Brexit-komité – ville blive kisteglad, hvis han en morgen kunne stige ud af brusebadet og konstatere, at de seneste 18 måneder havde været en ond drøm. Af andre fremtrædende skikkelser, der – så vidt det kan bedømmes – ville drage tilsvarende lettelsens suk, kan nævnes finansminister Philip Hammond og indenrigsminister Amber Rudd.

Folkedybets fortolker

Ind fra højre træder overraskende selveste Nigel Farage, folkedybets fortolker. Er det, fordi den tidligere UKIP-leder savner offentlig opmærksomhed, at han nu opsigtsvækkende erklærer:

»Jeg er måske ved at nærme mig det punkt, hvor jeg synes, vi skal tage en ny folkeafstemning«.

Eftersom Farage som den førende populist var afgørende for Leave-lejrens sejr, er hans nye melding ikke uvæsentlig. Remainere har da også budt deres uventede, nye forbundsfælle velkommen:

»Helt enig med Nigel«, bemærkede Nick Clegg spydigt på Twitter, og Chuka Umunna, talsmand for Labours mest glødende Remain-fløj, noterede sig: »For første gang i sit liv har Farage en pointe«.

Motiverne er dog forskellige. For Farage er den erklærede forhåbning, at en ny afstemning ville »lægge spørgsmålet død i mindst en generation frem«, for Remain-lejren er en ny afstemning eneste respektable vej til at annullere resultatet af den forrige. Denne forhåbning støtter sig dog til et besnærende argument: Briterne vidste jo ikke i 2016, hvordan Brexit ville udmønte sig i praksis og med hvilke konsekvenser, hvilket i mellemtiden er blevet en hel del klarere. Desuden må alle beslutninger i et demokrati kunne omgøres, hvis det skal forblive et sandt demokrati.

Kommer det til en ny folkeafstemning, vil det imidlertid ikke ske, fordi principargumenter nyder fremme. Det vil ske, fordi de afgørende politiske spillere kan se fordele i at lægge spørgsmålet ud til befolkningen på ny. Eller fordi omstændighederne tvinger dem til det.

En ny folkeafstemning om Brexit vil i første omgang forudsætte, at et flertal i parlamentet kan støtte ideen. Er dét sandsynligt? Ikke umiddelbart. Theresa May har konsekvent udelukket det med henvisning til, at det vil undergrave hendes forhandlingsposition, da EU så vil føle sig fristet til at tilbyde Storbritannien elendige vilkår.

Mere presset ville premierministeren være, hvis Labour ville stille sig bag kravet, men indtil videre er Labours officielle position, at man er imod en ny folkeafstemning. Det er dog langtfra givet, at den position kan holde.

Labours partileder, Jeremy Corbyn, har altid forholdt sig afvisende til tanken om en ny afstemning, men hans linje matcher ikke holdningen hos et stort flertal af Labours medlemmer: Hele 78 procent så ifølge en undersøgelse gerne, at briterne fik en ny chance for at tage stilling.

Tegn på fortrydelse

Når hverken premierministeren eller oppositionslederen imidlertid er indstillet på, at befolkningen skal spørges igen, er det mest oplagt at konkludere, at så sker det næppe heller. Hvad kan flytte deres holdning?

Hvis den offentlige opinion forrykkede sig afgørende, ville konteksten for politikernes kalkuler og anbefalinger også kunne rykke sig. At Remain-lejren fører endnu mere passioneret kampagne for en ny afstemning, kan altså ikke bevæge de politiske beslutningstagere i den retning. Det er helt nødvendigt, at substantielle dele af Leave-vælgerne udviser klare tegn på fortrydelse.

Noget tyder da også på, at et sådant skifte i opinionen kan være undervejs. Lige siden Theresa May aktiverede Artikel 50, er andelen af britiske vælgere, der forventer, at den britiske regering får et dårligt resultat med hjem fra Brexit-forhandlingerne med EU, steget støt.

Stadig flere indser også, at Leave-lejrens forsikringer om, at det ville være en smal sag at få en fordelagtig ordning med Bruxelles, var lige så grundløse som påstanden om, om at den britiske sygehussektor ville kunne få tilført hundredvis af millioner af pund om ugen, så såre London ikke skulle betale til EU’s kasser.

Klar tendens

Der er i befolkningen klare tegn på stigende bekymring over, hvor Storbritannien lander efter et Brexit: Der bliver flere, der tror, at det vil stille briterne ringere at forlade EU, og færre, der tror, at det vil stille briterne bedre. Selv om forskydningen ikke er dramatisk, er tendensen klar: Der bliver også færre, der tror, at Brexit vil øge Storbritanniens indflydelse i verden, ligesom der bliver stadig flere af dem, der gerne ser en ny folkeafstemning. Modstanderne af dette er dog endnu i overtal.

Hvordan ville en ny Brexit-afstemning falde ud? Ifølge meningsmåleren YouGov, der løbende opgør dette, mener 46 procent af briterne i dag, at Storbritannien traf det forkerte valg med Brexit, mens 42 procent finder, at det traf det rette. Der er altså tegn på fortrydelse – blot er det ikke markant nok til at kunne rykke de afgørende politiske spilleres holdninger. Der skal ske et større skred i den offentlige mening, før politikerne slår ind på den vej.

Den tidligere britiske premierminister Tony Blair håber, at Brexit kan stoppes. Blandt andet fordi den Brexit-aftale, premierminister Theresa May ønsker at forhandle på plads med EU, meget vel kan vise sig umulig at levere.
Læs også

En ny afstemning kan også blive opportun, hvis det går helt galt i slutspillet af Londons forhandlinger med Bruxelles. Vi har nu taget hul på den hårde fase af forhandlingerne – den, der handler om fremtidige handelsrelationer og om tilrettelæggelse af transitionsperioden. Tidsfristen for at indgå en udmeldelsesaftale er ambitiøs og optimistisk, når man tager i betragtning, hvor mange uoverensstemmelser og intrikate problemer, der endnu forestår.

Det vil i denne fase stå klart for stadig flere, at Storbritannien står til at tabe alle fordele ved et medlemskab, hvis det ikke vil gå ind på EU’s regler. I denne fase må May blive mere præcis om, hvilket resultat hun går efter, med alle de risici, det indebærer for, at de indre splittelser i hendes parti blusser op på ny.

Ingen aftale

Det mest sandsynlige er fortsat, at det lykkes at finde frem til en aftale, men scenariet, hvor det ender med et no deal-Brexit kan ikke afskrives. I så fald vil Labours ledelse komme under øget pres fra bagland og parlamentsmedlemmer for at støtte en ny folkeafstemning. Formentlig vil tilpas mange af de konservative også føle sig så ilde til mode ved at se Storbritannien bragt til afgrundens rand, at de sammen med oppositionen vil slutte op om et sådant krav.

Hertil kommer, at et tredje scenario må overvejes: At May når frem til en aftale med EU, men at et flertal i parlamentet finder den så ringe, at det ikke vil stemme for den. I så fald vil nationen geråde i en forfatningskrise, som vil være meget vanskelig at løse op for. Og i en sådan situation vil May meget vel kunne beslutte sig for, at der ikke er anden udvej end at holde en ny folkeafstemning.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

.Undskyld, men da jeg kom til udtrykket centrum-venstrekoryfæer som Tony Blair... kunne jeg ikke komme videre.

Jens Falkenberg, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, morten rosendahl larsen, Torben K L Jensen, Mogens Holme, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, olivier goulin, Hans Larsen og John Christensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

"Formentlig vil tilpas mange af de konservative også føle sig så ilde til mode ved at se Storbritannien bragt til afgrundens rand" skriver The Guardians journalist her over.

Aaarrrgh, mon dog - at det går så galt?

Jeg tror ikke på den klagesang!
Historien vil afgøre hvad der kommer til at ske, men at Great Britania skulle gå til grunde udenfor EU - er dog en vild påstand.

The Guardian er pro EU uanset hvad, og derfor er Information det også - eller hvad?

God dag der ude

Michael Friis, Flemming Berger, morten rosendahl larsen, kjeld jensen, Michael Hullevad, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

I søndags havde The Nigel Farage Show på LBC besøg af Alister Campel & Lord Adonis, så det gik ikke stille af; men det blev holdt i en fornuftig tone, hvilket ikke altid har været tilfældet i diskussioner mellem Nigel Farage og Alister Campel.

Showet ligger på YouTube.

Torben Lindegaard

@John Christensen

Næ, jeg tror heller ikke på, at lande bliver bragt til tiggerstaven udenfor EU - hverken Storbritannien eller Danmark. Så det handler mere om, om landenes befolkninger kan se fordele på andre områder end det økonomiske ved at være med i EU.

Men det er en ubehagelig usikkerhed, at den britiske befolkning er splitter 52-48 - der skal kun så lidt til at tippe resultatet.
Læg så oven i, at 2 af UK's 4 lande har stemt Remain - og på toppen af det kan lægges hele det irske spørgsmål med al sin giftighed plus hele spørgsmålet om skotsk løsrivelse fra UK.

David Cameroun var en hasardspiller, der forsøgte at løse et konservativt partiproblem igennem en vejledende folkeafstemning.

John S. Hansen

Et andet sted i mediestrømmen kan man læse, at Søren Gade nu vil ned og "pensioneres" i EU - parlamentet. I den forbindelse udtalte han: EU har gjort os rige!! Og der tænker man så ; ja, nogle klasser har haft stort udbytte af EU - medlemsskabet, andre ikke!
For EU er overklassens projekt! Arbejderklassen og underklassen har aldrig haft glæde af EU!

Det vil være et voldsomt skridt i retning af yderligere afdemokratisering af UK hvis Briterne skal stemme om det samme endnu engang!

Michael Friis, Mogens Holme, P.G. Olsen, kjeld jensen, Michael Hullevad, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@John S. Hansen

Det er vel per defination vel aldrig en "afdemokratisering" hvis man stemmer om tingene, især i Brexit tilfældet, hvor afstemning kan have været manipuleret af russerne.

Noget andet er, at det da kun vil være en fordel for Danmark, hvis England stadig var med, også fordi, at man godt kan glemme alt om en dansk udmeldelse, det er tiden simpelthen generelt for usikker til.

Lars Rasmussen

Jeg synes, at man bør slappe mere af i forhold til Brexit. (May, thy Kingdom come.) I stedet bør man, som Nigel Farage gør her, koncentrere sig om de virkeligt store spørgsmål her i livet:

So, Nigel, any advice on the best way to boil an egg?

What is certain is that the Delias and the Nigellas and the Mary Berrys and all the other so-called ‘cookery experts’ will never give up.

They’ll go on whingeing and whining about how to boil an egg until the cows come home. And, you’ve got to ask yourself, what’s in it for them? The Delias and Nigellas and Mary Berrys of this world are always rabbiting on about grabbing a saucepan and fetching an egg and boiling up water, but do they ever tell us how much they have invested in water companies, or why they find saucepans so indispensable or how many of their known associates are hens in high places? That’s the question we’ve got to ask ourselves.

Eggzactly...☺

René Arestrup, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Den kursændring EU har i støbeskeen efter Brexit, kan hurtigt aktualisere en Dexit afstemning. Wollen wir wirklich den totalen union ?

@Peder Bahne, EU-systemet har helt afgjort sine mangler - men alternativet (og Alternativet) er værre. Jeg tror ikke, at den "totale union" er lige rundt om hjørnet, bl.a. fordi man nu igen alt for tidligt taler om yderligere udvidelser af EU med lande, som tydeligvis har langt igen mht. økonomi, sociale forhold og borgerrettigheder. Men skulle jeg vælge mellem en egentlig politisk/økonomisk union og intet EU, valgte jeg til enhver tid unionen.

De problemstillinger, som vi skal have løst (miljølovgivning, sociale forhold, retsforhold og beskatning) er det inderligt naivt at tro på kan løses uden et forpligtende, tæt internationalt samarbejde.

René Arestrup, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg tror heller ikke, unionen ligger lige om hjørnet, men kursen mod den har været sat siden den allerførste traktat, og i de mange første danske folkeafstemninger 'var unionen stendød', hvilket var et faked argument mod bedre vidende.

Hvis miljølovgivning, sociale forhold, retsforhold og beskatning bliver EU issues, mister vi muligheden for at træde i front, selv om vi faktisk i dag er ret godt med på samtlige områder i forhold til EUs laveste fællesnævner. Jeg tror helt oprigtigt mere på eksemplets magt i modsætning til en plads ved det meget store bord, hvor finanserne altid sidder med alle trumferne.

John S. Hansen

@Peter Hansen

Nej, som udgangspunkt giver det ikke mening at sige, at flere afstemninger er afdemokratiserende. Men det er de altså alligevel, når formålet med yderligere afstemninger er at få vælgerne til at stemme på det som the establishment mener er det rigtige. Akkurat som vi har set det i danmark ved flere EU - afstemninger.

Og så må jeg sige, at jeg ikke deler dit synspunkt med, at det skulle være en fordel for DK hvis Brexit ikke gennemføres. Jeg mener at Brexit er et strålende eksempel på at det er muligt at løsrive sig. Det med usikre tider - det er ligesom den situation hvor man vurderer om det er et godt tidspunkt at få børn på! Det er det jo aldrig...og altid!

Lotte Ransted

Ja John det er jo så faktuelt forkert da vores største handelspartner er Tyskland og at kunne handle med dem på gode vilkår er i vores interesse.

John S. Hansen

@Lotte
Der er andet end handelsvilkår som tæller. Det kan for øvrigt på ingen måde udelukkes at vi fortsat kunne handle med Tyskerne på glimrende vis.

Lotte Ransted

Jo det kan sagtens afvises da styrkeforholdet ikke er lige. Det er præcist lige så urealistisk som når idiotien tagee fat i brexit-støtterne og de råber op om en super handelsaftale med USA, som de hvis de havde tankekraft til det ville vide vil blive 100% på USAs præmisser.

John S. Hansen

Jeg kan sagtens forstå at visse samfundslag er glade for den guldkalv som EU er. Imidlertid findes der samfundslag for hvilke EU med sin udbudspolitiske dagsorden er en decideret trussel mod deres eksistens. Jeg synes ikke at det er nuanceret at kalde Brexit støtter for idioter(eller for den sags skyld Danskere som mener at vi burde forlade samarbejdet. Men der er ikke tvivl om, at i miljøer hvor man har penge og magt - der afvises man som nationalist eller idiot(eller i skøn kombination)hvis man sidder til et middagsselskab og bekender sig til et Danmark udenfor unionen!

Lotte Ransted

En decideret trussel mod deres eksistens? Uha det er en grov beskyldning det der. Send mig lige et link til kredibel forskning der underbygger det.

John S. Hansen

Tror ikke at vi behøver at linke til andet end virkeligheden. Det sørgelige neoliberalistiske samfund som vi har udviklet Danmark til er på mange måder en konsekvens af EU. EU er ikke et "politisk nøgent stativ" som de enkelte nationalstater kan hænge alle mulige politiske retninger op på. Hele konkurrencestats - vanviddet hænger tæt sammen med arbejdskraftens frie bevægelighed. Og jeg må medgive at den konstruktion også ville have været min våde drøm, hvis jeg havde siddet i DI!
Se på Tyskland hvor man nu har fuldtidsjobs til 4000 DKR. pr. md. brutto. En følge af Hartz vier og arbejdskraftens frie bevægelighed.
Igen, Lotte; skillelinjen imellem(de som burde være)tilhængere og modstandere af EU er betinget af klassetilhørsforhold.

@John S. Hansen

Jeg tror det er bedre at ændre EU indefra, og nej, jeg tro ikke det vil være muligt for Danmark at løsrive sig alene, prisen vil simpelthen blive for dyr.

Det samme sker for Storbritanien nu, det er ikke nogen win situation, men en loss og loss situation for alle parter.

Med Storbritanien stadig inde i folden, vil vi have en større mulighed for, at ændre EU i Danmarks retning og hvad vi ønsker, det bliver nu langt svære, medmindre andre kommer til fornuft.

Men en dansk alengang og løsrivelse, det vil du ikke få at se, og så står vi der ude den store støtte, som Storbritanien har været.

Noget andet er, at jo jeg synes det er ok med en folkafstemning mere, folk har jo altid lov til, at blive klogere, især når afstemning blev vundet på sådan et tvivlsomt mandat, flertal og udmeldinger, udmeldinger som, at folk bare havde stemt nej for at protestere, og udmeldingerne om russernes indblanding, altsammen noget der kunne have været afgørende i det lille mindretal der gjorde en udmelding en umiddelbar realitet.

Mette Poulsen

Det er et stort demokratisk problem, hvis man ikke efterkommer folket ønske efter en afstemning.

John S. Hansen, Per Torbensen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar