Truslerne mod bierne er mangfoldige.
Det er kendt, at insektgifte i gruppen af såkaldte neonikotinoider rammer biernes orienterings- og overlevelsesevne, det er kendt, at ensretningen af landskabet reducerer biernes fødegrundlag, og det er kendt, at parasitter som varroamiden hjemsøger bifamilier med dødbringende resultat.
Nu peger ny forskning på, at også sprøjtegifte af typen fungicider, dvs. svampemidler, kan true bierne. Resultatet er overraskende, fordi disse sprøjtemidler er designet til at begrænse svampeangreb i afgrøder og ikke – som neonikotinoiderne – til at ramme insekter, der gør skade.
Det svampemiddelaktivstof, der problematiseres i den nye forskning, er således karakteriseret som »ikke farlig« for bier i Middeldatabasen over sprøjtemidler hos SEGES, Landbrug & Fødevarers videnscenter.
Også en af producenterne, det agrokemiske selskab Syngenta, anfører, at aktivstoffet »indebærer ringe risiko for bier, hvorfor der ikke er brug for nogen risikostyring.«
Det er det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B, der offentliggør de nye resultater fra en gruppe amerikanske forskere, ledet af insektforskeren Scott McArt, Cornell University.
Forskernes fokus har været at undersøge, hvordan forskellige faktorer i humlebiers omgivelser kan virke sammen og true bierne, selv om faktorerne enkeltvis måtte anses for uskadelige eller mindre farlige.
»Selv om truslerne mod bier er mangfoldige, har kun få søgt at klarlægge den relative betydning af de mange stressfaktorer,« skriver forskerne.
De har derfor udpeget 24 faktorer, som kan tænkes at have betydning for bierne – det naturlige landskabs karakter, landbrugsområders karakteristika, breddegraden, befolkningstæthed, belastning med insektmidler, ukrudtsmidler, svampemidler m.m. – og analyseret sammenhængen mellem disse faktorer og humlebiernes trivsel på i alt 284 lokaliteter i 40 amerikanske stater. Og forskerne har gjort det ved som nogle af de første inden for den økologiske forskning at benytte moderne maskinlæringsteknik.
Man har således ladet computere tygge sig igennem data for de 24 variable fra alle lokaliteter for at se, hvor der måtte være en sammenhæng mellem en eller flere faktorer og humlebiernes sundhed. Specifikt har man set på sammenhængen mellem de mange variable og forekomsten af to parasitsygdomme hos fire arter af humlebier, som alle er i tilbagegang.
Resultaterne viser »for første gang en sammenhæng på landskabsniveau mellem brug af svampemidler, hyppighed af parasitsygdomme og tilbagegang hos fire humlebiarter, som vides at være truet«, skriver forskerne.
Synergi med parasit
Fokus rettes især mod aktivstoffet chlorothalonil, der indgår i en række bekæmpelsesmidler mod svampe såsom midlet Bravo 500 fra selskabet Syngenta, der bruges på bl.a. hvede og byg, og som ofte kan findes i både humlebiers og honningbiers bo.
»Når svampemidlerne bruges til at holde angreb i afgrøder under kontrol, får bierne rester af det med sig, når de samler pollen og nektar,« forklarer forskerne.
De påpeger, at rester af svampemidlerne findes hyppigere i biernes bo end rester af insektmidler.
Undersøgelsen peger på en sammenhæng mellem brug af chlorothalonilmidler og hyppighed af den encellede parasit Nosema bombi, der kan slå bierne ud. Samtidig er der en sammenhæng mellem den samlede anvendelse af svampemidler i et givent område og reduktion i humlebiernes udbredelse.
En mulig forklaring kan ifølge forskerne være, at svampemidlet ødelægger celler i biens tarm og dermed giver parasitten bedre vilkår for at sprede sig. En anden forklaring kan være, at svampemidler virker sammen med rester af insektgifte i biboet.
»Samtidig med at de fleste svampemidler er relativt ugiftige for bier, så vides mange af dem at virke i synergi med insektmidler og derved forstærke disses giftighed markant,« siger Scott McArt i en pressemeddelelse om den ny undersøgelse.
Der kan altså være tale om en af de såkaldte cocktaileffekter, hvor forskellige faktorer i miljøet viser sig at virke negativt sammen på måder, der kan være svære at påvise og forudse ud fra det enkelte stofs egenskaber.
Under revurdering i EU
Undersøgelserne gennemført af Scott McArt og hans kolleger bekræfter et studie fra 2013, lavet af et hold ledet af Jeffery Pettis, biolog og ledende forsker ved det amerikanske landbrugsministerium.
Studiet, offentliggjort i det videnskabelige onlinetidsskrift PLOS One, viste, at »svampemidler var til stede i høje koncentrationer i pollen indsamlet af bier fra både afgrøder og ikkeafgrøder.«
Dertil viste undersøgelsen, at specielt chlorothalonil »havde en udtalt virkning på biers evne til at modstå parasitinfektioner«.
Den nye undersøgelse fra Scott McArt & Co. bekymrer andre forskere.
»Denne forskning tyder på, at reguleringssystemet for pesticider har svigtet os endnu en gang, fordi de test, der indgår i reguleringen, ikke udsætter bier for sprøjtemidlet og sygdommen på samme tid,« siger professor i biologi David Goulson, University of Sussex, i en kommentar til The Guardian.
Chlorothalonil, der er aktivstof i en række svampemidler, har ikke været tilladt i Danmark i en årrække, men det har fortsat EU-godkendelse og bruges i en række andre medlemslande ligesom i bl.a. USA. Den hidtidige EU-tilladelse udløb egentlig i februar 2016, men er blevet forlænget til oktober 2018 i venten på, at det europæiske agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, færdiggør en fornyet vurdering af midlets sundheds- og miljøvirkninger.
Neonikotinoiderne
Påvisningen af at også svampemidler kan skade bierne, kommer i kølvandet på en række bekymrende forskningsresultater og konkrete observationer fra biavlere og forskere af tilbagegang og sygdom blandt bier. Forleden blev endnu et studie af de kontroversielle neonikotinoider offentliggjort i Proceedings af the Royal Society B. Her påviser for første gang et hold af amerikanske og italienske forskere ved fodringsforsøg, hvordan honningbier, der oplever knaphed på foder, er særligt sårbare over for giftvirkningen fra insektmidler baseret på neonikotinoider som aktivstof.
»Biernes overlevelse blev synergistisk reduceret (med 50 pct., red.) af kombinationen af dårlig næring og udsættelse for pesticider,« lyder konklusionen.
Forskerne, ledet af Simone Tosi, University of California, San Diego, fastslår dermed, at to faktorer, som bierne kan udsættes for i et moderne landbrugslandskab med pesticidsprøjtning og begrænset floramangfoldighed, virker sammen og forstærker truslen mod bierne. I den sammenhæng er det et problem, skriver Simone Tosi og hans kolleger, at de test, der i dag bruges til at bedømme sprøjtemidlers skadevirkning, ikke tager højde for den ekstra sårbarhed hos mange bier med en svækket ernæringstilstand.
»Resultatet af sådanne test af giftighed, der gennemføres ved fodring af bier med en optimal ernæring, kan undervurdere den giftvirkning, som de kemiske stoffer udsætter bierne for i marken,« skriver forskerne.
EU udskød kort før jul en afstemning om et muligt totalforbud mod neonikotinoiderne. Den danske regering har meldt, at den kun kan støtte et forbud, hvis der gives mulighed for fortsat at bruge midlerne i afgrøder, der ikke er attraktive for bier.
Det vides ikke, hvornår den udsatte afstemning bliver gennemført, men i hele Europa arbejder ngo’er nu for at sikre et forbud. Save The Bees Coalition hedder et nyt EU-netværk af 80 organisationer. Herhjemme er organisationen Vilde bier i Danmark med i kampagnen, og parallelt hermed har Danmarks Naturfredningsforening indsamlet foreløbig 22.500 underskrifter mod neonikotinoiderne.
Om illustrationen: Vær nu flinke at vise humlebier, når der beskrives levevilkår for humlebier. Illustrationen af hvepselignende insekter er i bedste fald irriterende, i værste tilfælde meningsforstyrrende.
Jeg har netop benyttet mig af linket i bunden af artiklen til at skrive under på Dansk Naturfredningsforenings hjemmeside.
Forhåbentligt får vi et forbud mod neonikotinoider, samt de andre kemiske natur-dræbere snart.
Der er heldigvis en stigende bevidsthed om hvordan cocktail-effekter er sygdomsfremkaldende, og påvirker miljøet i horribel grad.
PS. Lise Lotte, det generer også mig, at illustrationerne ligner hvepse snarere end bier :-(
Især fordi mange mennesker overhovedet ikke kender forskel, men siger "bier" om alle de hvepse der sværmer om syltetøjet i efteråret..
De tror således at 'bier' stikker vilkårligt, og i det hele taget opfører sig som en pestilens.
Jeg har sågar hørt både lærere og pædagoger sige 'bier' om hvepse, for at det ikke skal være løgn.
Hvilket understreger vigtigheden af at være nøjagtig, når man illustrerer en artikel i et dagblad !
Lige præcis, Eva S.
Bier er vegetarer og pollensamlere. Pollensamleriet er i denne sammenhæng er meget vigtigt at påpege.
Hvepse er rovdyr foruden at spise frugt og jagte syltetøjsmadder.
Nogle hvepse-arter overfalder også bistader, dræber de voksne bier, og æder larverne.
Hvepse kan stikke mange gange i træk, mens bier dør efter at have stukket én gang. Hvorfor de kun angriber i yderste nød, eller når deres samfund er truet.
Andre hvepse snylter, og lægger æg i en vært der ædes indefra.
Der er kæmpe forskel !
Foruden sommerfuglebuske og hybenbuske var lyng et brummende, summende helt vidunderligt levede mylder af humlebier og bier, der kunne høres på lang afstand, da jeg var dreng, det savner jeg meget.
Philip B,
Jeg husker det også. Ligesom jeg husker lærken og viben.
Mennesker er forskellige, som bier, hvepse og humlebier - Havde ikke fået lukket for fjernsynet den anden dag og så hvordan man producerede - ! - humlebier til salg i plastbokse.
De er mere hårdføre end bier og sælges derfor til bestøvning ved frugtplantager m.v. (kan ikke huske land) - men en sådan boks indeholder altså en dronning og hendes sjak.
Det faldt mig ind, at man jo er smarte her - man slår bier m.m. ihjel - men får alligevel jobbet gjort!
Mennesker er værre end hvepse.
Anne Eriksen,
Du har fuldstændig ret.
Jeg prøvede egentlig ikke at nedgøre hvepsene, kun påpeje deres forskellighed fra bier.
Rovinsekter er ligeså nødvendige som de 'vegetariske'.
Mennesket er det værste rovdyr :-(
*påpege
Vores dejlige "miljøminister" vil nu også gøre det lovligt at oprette honningbistader i fredede skovområder, så de vilde bier bliver udkonkurreret.
Ja, det er sgu smart at sælge bier i plastic-bokse :-(
Eva S
Nej, holdt, holdt , stooop!! Vær rar at lade være med at hoppe på den galej med at holde honningbier for had. Det er en stor misforståelse.
Honningbier og bilde bier er kun konkurrenter der, hvor fødegrundlaget er for lille.
Bier og andre bestøvere er ofte meget specialiserede i deres søgen efter føde. De har forskellige tungelængder, de har forskellig radius, forskellige præferencer i planter og de lever både som singler, som kolonier, i jorden og i træerne og ved vandløb.
En af årsagerne til at vi overhovedet har fået øjnene op for hvor slemt det står til, er fordi biavlerne har råbt højt om biodiversitet og sprøjtekemi osv. Det er smadder svært at studere vilde bier og se hvad der sker i deres langt mindre boer end homningbiernes. Derfor er honningbierne og staderne tilset af biavlerne meget fine indikatorer for forholdene blandt de vilde bier.
Honningbier og biavlere er ikke onde og de er ikke årsagen til, at de vilde bier går til. Landbruget, de manglende bosteder og manglen på biodiversitet er årsagen. Det MÅ altså ikke blive honningbiernes skyld !!!
Lise Lotte,
Undskyld hvis jeg har givet anledning til misforståelser.
Det er bestemt ikke min hensigt at udråbe honningbierne eller deres holdere som syndere i denne debat.
Men jeg henholder mig til hvad den vilde bi-forening har sagt om netop fødegrundlaget i skovene, på engene eller i lyngen.
Her er der mange vilde arter, der udelukkende har en enkelt blomst som fødeemne, fordi den art er specialiseret.
Sætter man husdyrs-honningbier ud i den sidste del af den vilde natur vi har i Danmark, vil de vilde arter blive udkonkurreret.
Det er sådan jeg forstår det.
Men det er naturligvis ikke honningbiernes skyld, at landbruget tromler og sprøjter alt ned i hakkelseshøjde, til senere generationers fortrydelse og sygdomsfremkaldende pestilens !
"Vand til blod og frøers mængde/myg dernæst Egypten trængte".
Som skrevet står i Det gamle testamente 'vi danskere' har hugget til eget brug fra patriarken Abrahams retmæssige arvinger i lige linje på Sinai-halvøen. Man griber ikke ustraffet ind i naturens orden til fordel for de p.t. herskende klasse blandt medlemmer af arten homo sapiens i Den frie vestlige Verden. Så 'vi nutidsdanskere' bliver nok også nødt til at give afkald på beskyttelse under en glasklokke og lære os at igen at leve i fredelig sameksistens med et par kålorme, hvis vi stadig vil kunne glæde os over sommerfuglenes skønhed. Som rosen sagde til Den lille Prins i rumpiloten Antoine de Saint-Exupery's eventyr for voksne, før han begav sig ud på sin sidste lange farefulde rejse i galaksen efter venner og åndsbeslægtede og havnede i Saharas ørken på Planeten Jorden.
Eva S
jeg kender så udmærket Plan Bis argumententation og jeg er så rygende uenig, at jeg har udelukket mig selv fra deres Facebookside, blandt andet, efter jeg har forsøgt mig med dialog med dem og hyperventileret over den manglende forståelse. At udnævne honningbierne til fjenden er så .. jeg ved sgu ikke hvad jeg skal kalde det... uvidende og enøjet, at jeg slet ikke kan kapere det.
Vild natur - altså RIGTIG vild natur - har sagtens plads og føde til alle bestøvere. Det samarbejde, mellem bierne og blomster, går millioner af år og generationer af blomster og bier tilbage.
Det er os selv, som er fjenden; landmændene, haveejerne, monokulturerne, de, som profiterer af, at der ikke er plads til blomster i effektiviseringens navn. Fjenden er ikke derude. Ødelæggeren af økosystemer kan ses i spejlet.
Den lille Prins lod sig bide af slangen for at komme tilbage til sin rose.
Der er altid noget med slanger.
Hvorfor skal de lige være onde?
De er jo bare deres natur. At de bider.
Hvad er menneskets natur?
At æde, sove, bolle?
Det er nok det de religiøse foreninger prøver at styre. I deres overvurdering af sig selv.
Måske mennesker indeholder mere end lige disse fundamentale ting.
Politikerne er ikke bedre.
De taler til den laveste fællesnævner hele tiden.
Snak andre ned og bliv populær.
Lise Lotte,
Det giver da god mening med de vilde arters resort ?
Ellers forklar hvordan honningbierne skal vurdere om der er en skovhumlebi om hjørnet ?
Humlebier er truede af honningbier.
De specifikke planter er også truede. På grund af landbruget.
Men det hjælper ikke at opstille bistader i fredede skove.
Eva S
Jeg forklarer skam så godt, jeg kan. :) Men det er et kompliceret emne, som jeg selv har brugt lang tid på at sætte mig ind i, og jeg ved kun en brøkdel.
Først: Nej, de vilde bier er ikke truede af honningbier. ALLE bierne er truede af det forsvindende fødegrundlag og pesticider. Honningbier er altså også sådan lidt vilde i det, selvom der kommer en menneskelig biholder og ser til dem, stjæler deres vinterforråds honning og hjælper dem med at bekæmpe de varroamider, som tidligere tiders uvidenhed hos mennesker, har påført dem.
Fødegrundlaget: Fødegrundlaget for alle bestøvende insekter er en stor variation af blomster, som blomstrer på forskellige tidspunkter, og som bierne har erfaring med at samle føde (pollen og nektar) fra. Den 'vilde resort' du taler om, har jeg ikke hørt om. Hvor er det, er der etableret fødegrundlag og græssende dyr til at skabe lysninger, hvor blomster kan vokse op, er der vand - uden giftstoffer - og hvor langt fra dyrkede marker ligger det? Er der tilkoblet biologer med ressourcer til at holde øje med bestøverne, eller regner man med, at det klarer naturen selv i løbet af en sæson eller to?
Komplicerede fødekæder kan ikke sådan lige reetableres i et ruf.
Hvad er det for en fare, du antager der er, ved at der står et bistade eller to? Jeg formoder ikke det er meningen, at der skal stå 25 stader... det tvivler jeg i øvrigt på at nogen biavler har kapacitet til at overskue i vild natur. Men det kan jo være biologers observationsstader.. jeg ved det ikke. Har du et link, så jeg har en chance for at læse hvad dette resort går ud på?
PS. Hvad er en skovhumlebi?
Hold da op..
Jeg ved ikke særlig meget, bare det jeg har hørt omkring de vilde bier, der lyder validt.
Altså at vilde bier får konkurrence fra honningbier.
Du skriver om fødegrundlaget, men det er jo ikke til stæde?
Esben Lunde Larsen vil opstille bistader I fredede skove.
Det er kun det jeg stiller spørgsmålstegn ved.
Endnu en sag, som næsten ikke omtales i medierne. Biernes eksistensgrundlag ødelægges af kemikalier og pesticider. Vi oplever kommentatorer i danske medier, som gør grin med partiet Alternativet og deres grønne visioner. Måske stivner det billige grin hos kommentatorerne, når æbler og pærer skal handles for flere 1.000 kr. kilo, fordi der ikke er nogen bier til at bestøve frugttræernes blomster. Tag vare på Guds Natur, vi er selv en del af den. Økologisk drift af landbruget tak.
Eva S
Der er sådan set ikke mere konkurrence mellem de vilde bier og honningbierne, end der er konkurrence mellem østeuropæere og danskere om at tjene sig en hyre på arbejdsmarkedet. Det er markedet der opstiller konkurrenceparametre.
Istedet for at opfatte det som en konkurrence, kan man jo se til, at der er fair chancer for alle, som gerne vil leve. ;-)
Linket om at Esben Lunde Larsen vil opsætte bistader i fredede skove har jeg til gode... ?
Er der fredede skove efterhånden? Der er næppe føde til honningbier heller, siger alt om ministerens vidensgrundlag. Måske skulle man fortælle ham om det første æble? Det, der blev foræret væk! :)
Lidt oplysning. Der er altså normalt ikke ret mange bier i skovene bl.a fordi, der ikke er ret mange blomster. De år, hvor der kan være mange bier, er også bladluseår. Bladlus skider sukker hvor de sidder, og bier mm. slikker det op. Jeg tror det er ret begrænset, hvor mange biavlere der gider at slæbe husene derud.
Skal landbrugsområdet ikke bare flyttes væk fra ELL, ligesom fiskeriområdet?
Ærgerligt at kortsyn har så gode vilkår i regeringen!
Fredrik Sjöbergs bog om emnet er fantastisk. Men læs denne korte artikel om vigtigheden af at kende forskel på hvepse, bier, blomsterfluer m.m. https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2015/10/svirrefluesamlers-d...