Læsetid: 4 min.

Omstridt præsident indsættes i Honduras

I dag indsættes Juan Orlando Hernández til sin anden periode som præsident. Internationale observatører fastholder, at valget ikke er foregået korrekt og fair. Spanske Podemos opfordrer EU til at afbryde handelssamarbejdet med det mellemamerikanske land
Daværende præsident Manuel ’Mel’ Zelaya under en demostration mod indsættelsen af Juan Orlando Hernández som præsident.

Daværende præsident Manuel ’Mel’ Zelaya under en demostration mod indsættelsen af Juan Orlando Hernández som præsident.

Jorge Cabrera

27. januar 2018

Selv om præsidentvalget i Honduras tilsyneladende var præget af åbenlys svindel, indsættes Juan Orlando Hernández i dag lørdag som præsident.

Det bliver Hernández anden præsidentperiode i træk, hvilket i sig selv er kontroversielt i det lille mellemamerikanske land, hvor militæret i 2009 afsatte daværende præsident Manuel ’Mel’ Zelaya, fordi han ville gennemføre en folkeafstemning om muligheden for genvalg af den siddende præsident.

Alligevel har stort set alle latinamerikanske lande, mange europæiske, USA og Canada valgt at anerkende valgresultatet, selv om der fortsat hersker stor skepsis og mistillid til både de honduranske myndigheder og til resultatet af valget. Så sent som torsdag gentog generalsekretær i Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), Luis Almagro, over for den tyske nyhedskanal DW, at der egentlig ikke er grund til at have tillid til valgresultatet.

»OAS har været med under hele valgprocessen i Honduras, og vores afrapportering er meget klar i sin konklusion: at det ikke er muligt at udpege en vinder af valget på grund af uregelmæssigheder.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Poul Erik Riis og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu