Læsetid: 4 min.

Oprøret i Iran har hverken leder eller centrum

Protesterne i Iran har ingen leder og intet fælles program. Revolutionsgardens leder har erklæret optøjerne for afsluttede, men mange iranere er vrede over den manglende økonomiske fremgang, og regimet er i konflikt med sig selv
Det står klart, at protesterne, som har kostet mindst 22 dødsofre, er præget af en social vrede vendt mod Rouhanis økonomiske politik

Det står klart, at protesterne, som har kostet mindst 22 dødsofre, er præget af en social vrede vendt mod Rouhanis økonomiske politik

Associated Press

4. januar 2018

Det har forvirret mange, at de iranske protestdemonstrationer var uden leder og uden formulerede politiske krav.

Protesterne, der onsdag blev erklæret »afsluttet« af Revolutionsgardens chef, spredte sig i dagene før nytår fra den østligste provinshovedstad, Mashhad.

Da de mandag nåede hovedstaden, Teheran, havde Irans stridende fraktioner hver deres udlægning af optøjerne, afhængig af ståsted i landets permanente magtkamp mellem konservative og reformister.

Præsident Hassan Rouhani og den øverste åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, var enige om at klandre »eksterne fjender«, USA, Israel og Saudi-Arabien for at stå bag.

Præsident Hassan Rouhani krævede i en telefonsamtale med den franske præsident, Emannuel Macron, »omgående indgriben« mod Modjahedin-e Khalq, den Paris-baserede forbudte iranske eksil-opposition, som Rouhani beskylder for at være »et af flere instrumenter« i den påståede internationale konspiration bag uroen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Anders Graae
  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • David Zennaro
Torben K L Jensen, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja...., i tv så jeg lige for nylig at Amerikas repræsentant i FN ville indkalde sikkerhedsrådet med baggrund i demonstrationerne i Iran og regeringen håndtering heraf. og begrundede det i den anledning til demokratiske rettigheder til at demonstrere blev overtrådt af styret, grundet styrets politi blev sat til at fjerne demonstranterne.

Hvor er det godt vi har Amerika til at forsvare de bassale demokratiske rettigheder for borgerne i Iran mod styret fremfærd, og demokratisk benytter FN og sikkerhedsrådet i den anledning.

Det var noget man godt kunne have ønsket sig tilbage i 1970, da Amerika udkommanderede hundredvis af nationalgardister til Kent State universitet, og lod dem skyde ind i mængden af demonstrerende studerende, - der demonstrerede imod Vietnam krigen på universiteterne rundt omkring i Amerika.

Det er som om det politiske Amerika besidder er dobbelthed iden- og udenfor egne grænser og rundt omkring i verden, og ikke nok med det, men også at det politiske standpunkt generelt skal opfattes som nationalt åndeligt ståsted, og hvor der ikke tolereres afvigelser fra denne norm, som alle så skal følge betingelsesløst.

Det er vel ikke urimeligt, at der findes opposition i Iran mod deres demokratisk valgte regering. Det urimelige er, at "Den Frie Verden" (DFV) nu blander sig så voldsomt i det og åbenlyst støtter protesterne. Det gør vi også i Libyen, Ukraine, Irak, Afghanistan, Venezuela, Brasilien. Hvad har de til fælles, disse stater? Demokratier, som sikkert kunne blive endnu bedre? Eller er det nogle af de lande, der ligger på kæmpe energiressourcer eller på vejen fra dem og til DFV?
Selvfølgelig er det kun de stakkels undertrykte folk, der interesserer os!

Henrik Brøndum

I Mellemøsten er det olien det handler om, og den er faldet og vil sandsynligvis falde yderligere i pris. Hvis det sker er det desværre sandsynligt, at denne smule uro med 20 dræbte vil komme til at ligne et slagsmål i skolegården i forhold til de fremtidige konflikter, ikke bare i Iran men i hele Mellemøsten. I Europa griner vi af Trumps mur, men vi risikerer selv at komme til at bygge en.

Alvin Jensen, Frank Hansen, Hans Aagaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Fik lidt af et chok da USA´s kvindelige FN-ambassadør dukkede op talerstolen med et scientology-kors i en guldkæde om halsen. Det siger noget om folkene omkring Trump og hans støtter.

Alvin Jensen, Niels Duus Nielsen, Espen Bøgh, Sus johnsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

På den anden side: Lad os tænke os at nogle mennesker 1:Opfatter og kalder sig "progressive".
2: Sympatiserer med Irans eller lignende styrer. Hvad har vi så? 3: En dårlig vittighed.

Johnny Winther Ronnenberg

Jeg ved ikke hvorfor at danskere er så optaget af hvad der foregår i Iran, det er reelt iranerne selv har valgt den form for styre og hvis befolkningen vil noget andet, så kan de vælte styret og skabe noget bedre men, der er ingen der garanti for at det vil blive mere demokratisk af den grund. Men vedkommer det os egentlig! Jeg syntes at demokratiet her i landet har svære kår, det vil jeg hellere se løsninger på.

Arash Shahriar, Niels Duus Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Hvis der er områder der stadig er fuldstændig isolerede fra resten af verden er det kun få og Iran er ikke blandt dem. Så stort set må vi interessere os for hvad der foregår hvor som helst, for at kunne se om der er partnere eller det modsatte der.Også selvom man naturligvis stort set ikke som dansker har nogen indflydelse på andre landes valg af styre. Ikke en gang for de lande vi har mest at gøre med. Hverken f.eks. Storbritannien, Tyskland eller USA tager sig vel synderligt om vi bryder os om deres ledere eller ej.

Det iranske præstestyre er et korrupt regime med blod på hænderne, som har regeret i knap 40 år.
Jeg synes bestent, det vedkommer os, når store dele af befolkningen rejser sig i protest og med livet som indsats trodser et diktatur. Igen. Som de også gjorde i 2009.
Hvis man nogensinde har talt med modstandere af præstestyret her i Danmark, som har overlevet at være politisk fange i Iran, så vedkommer det en.
Hvis man interesserer sig for Mellemøsten, så vedkommer det en.
Hvis man udviser solidaritet med protestdemonstratinerne i Iran, så styrker det protesten i Iran. I går talte jeg med en iransk bekendt, som talte om 40 døde og hundredevis af arresterede.

Touhami Bennour

Fremtidige "Revolutioner" Er den slags revolution uden ledelse og "avant garde". I dag er alle mellemøstlige folkeslag ved hvad de vil og hvad de ikke vil. På samme måde alle regimer er kendt( de er korrupte, autoritære og undertrykkende. Begge den fra oven og den fra neden er kendt. Det drejer sig om at kempe for frihed og derfra kommer "lighed" ved genopbygning. Det hedder i virklighed "det arabiske forår". Det skete i Tunesien, Egypten, Syrien og Libyen på det samme måde: fredelig og uden ledelse, men har ramt alle lande i Mellemøsten og Nord Afrika.. Hele folket ved hvor det skal hen. derfor middel som mål er kendt af alle eller næsten alle. Folket kemper ikke kun for arbejde og velstand men især for frihed, og alle ønsker og vil frihed, men frihed har en pris og en eller anden form for lighed er nødvendig, men det kommer ved genopbygning af økonomien. Det er anderledes af hvad europeere plejer at forstå om Revolution. Næsten alle har oplevet nogen ringer på døren kl. 6 om morgen, og man tænker med det samme: er det bageren elle politi der ringer.

@ Johanna Haas

Ja.., det er da forfærdeligt når befolkningen lider, - men der gjorde de også inden Ayatollah Khomeini kom tilbage fra sit eksil i Frankrig(så vidt jeg husker), forinden da havde Shahen af Persien siddet på magten siden 1956, hvor et kup mod den demokratiske folkevalgte præsident, Mohammad Mosaddegh blev afsat, og som Amerika med CIA stod bag.

Perioden der fulgte med Shahen var fuld af korruption og terror fra det hemmelige politik SAVAK, - og hvor mennesker blot forsvandt.

- Jo, det var en herlig tid dengang, og den ufrihed og politisk terror mod befolkningen, som Amerika gav befolkningen!

Iran under Shahen frem til revolutionen i 1979 lignede på mange måder Kina i dag. Hvis man kun interesserer sig for penge eller damer, så er der ingen problemer, og samfundet er langt friere og mere ureguleret end det danske. Hvis man derimod interesserer sig for politik og ønsker grundlæggende ændringer af samfundet, så bliver det pludseligt farligt.

Jeg besøgte selv Masshad for fire år siden og kan godt forestille mig byen som et arnested for revolution. Teheran ligger uendeligt lagt væk, og hvad der foregår i hovedstaden har ikke meget at gøre med det lokale liv.

Alvin Jensen, Henrik Brøndum og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar