Læsetid: 5 min.

På to år har verden mistet skovområder på størrelse med Spanien

Skovbrande, træfældning, palmeolie-, kvæg-, soja- og gummiproduktion gør i stigende grad indhug i verdens skove, viser nye data fra Global Forest Watch. Til trods for løfterne i Parisaftalen
I 2011 indførte Indonesien et stop for nye tilladelser til træfældning og plantagedrift i områder med urskov og tørvebundsarealer. Men det har ikke vist sig så succesfuldt som håbet, ifølge flere eksperter

I 2011 indførte Indonesien et stop for nye tilladelser til træfældning og plantagedrift i områder med urskov og tørvebundsarealer. Men det har ikke vist sig så succesfuldt som håbet, ifølge flere eksperter

Kemal Jufri

31. januar 2018

For godt to år siden skrev verden med Parisaftalen under på at bekæmpe klimaforandringer, og mere specifikt at »bevare og fremme« verdens skove for at modarbejde stigende temperaturer. Men i 2015 og 2016 har vi mistet træer svarende til 493.716 kvadratkilometer, viser satellitdata, der for nylig blev udgivet af Global Forest Watch (GFW) – et område næsten lige så stort som Spanien.

For øjeblikket tegner skovrydning sig for omkring 10-15 procent af den årlige globale CO2-udledning. Selv om bekæmpelse af skovrydning længe er blevet betragtet som en af ​​de billigste måder at tackle global opvarmning på, viser GFW’s data, hvor meget der endnu skal gøres.

»Skovene er grundlæggende svære at beskytte – de befinder sig i fjerntliggende områder eller i lande med svag regeringsførelse,« siger Liz Goldman, der er forskningsassistent hos GFW.

Men det stigende skovtab »betyder ikke, at løfter om at modvirke skovrydning ikke har nogen virkning – mange af disse aftaler er stadig på et tidligt stadium,« tilføjer hun.

2015: Angrebet på Ny Guinea

I 2015 mistede verden træer nok til at dække 198.295 kvadratkilometer, et område på størrelse med Uganda. På plussiden var dette et lille dyk fra året før. Men det viser stadig en verdensomspændende tendens til stigende skovrydning, siden GFW begyndte at måle trætab i 2001 – selv som regeringer og virksomheder (i stigende omfang og gentagne gange) har forpligtet sig til at gøre noget ved det.

De mest chokerende data i 2015 kom fra øen Ny Guinea, som anses for at være verdens tredjestørste område med intakt regnskov, næst efter de stadig mere fragmenterede regnskove i Amazonas og i Congo.

I Indonesien vil et dansk pilotprojekt skabe et kommercielt alternativ til den illegale, men økonomisk attraktive skovhugst. Siden støtten begyndte i 2011, er en femtedel af skoven forsvundet og blevet omdannet til hovedsageligt palmeindustri. Næste år udløber støtten – alligevel er folkene bag optimistiske
Læs også

Skovrydningen på øen steg med 70 procent i 2015 og truede øens tusindvis af arter, hvis lige ikke findes andre steder – såsom særlige paradisfugle og trækænguruer – og de lokale folk, der har levet tæt knyttet til skovene omkring dem i årtusinder.

Blandt andre betragter træfældning- og palmeolievirksomheder øen som et lukrativt sted for at udvide produktionen til en stadig mere ressourcekrævende verden.

2016: Verden i flammer

2015 var slemt for verdens skove. Men 2016 var langt, langt værre. Tabet af træer steg på globalt plan med 51 procent fra året før, og i alt røg der 297.000 kvadratkilometer.

»Det er klart, at dette er et tegn på, at vi skal gøre mere,« siger Goldman.

Eksperter hos GFW siger, at stigningen i 2016 stort set var drevet af en ting: brand. I tempereret klima er skovbrande ofte en naturlig del af økosystemets livscyklus og kan endda skabe fornyelse til skovene. Men skovbrande har ingen plads i et tropisk klima, hvor det næsten altid skyldes, at mennesker forsøger at rydde jord til beplantning.

»Disse store brande i troperne beskadiger skovenens naturlige struktur, påvirker planter og dyrs levesteder og frigiver store mængder kuldioxid i luften,« siger Goldman.

Sådanne brande kan endda føre til internationale kriser. I 2015 resulterede voldsomme skovbrande i Indonesien i giftige tåger, der til tider dækkede flere sydøstasiatiske nabolande, kostede op mod 35 milliarder dollar, og som ifølge en analyse sandsynligvis var årsag til 100.000 dødsfald på grund af åndedrætsproblemer.

Indonesien – der har overtaget den lidet misundelsesværdige rolle fra Brasilien som verdens største ødelægger af skove – har i mange år forsøgt at bekæmpe sådanne brande. I 2011 indførte Indonesien et stop for nye tilladelser til træfældning og plantagedrift i områder med urskov og tørvebundsarealer. Men det har ikke vist sig så succesfuldt som håbet, ifølge flere eksperter.

I dag ser det ud til, at selv brande i tempererede områder – som Californiens storbrande sidste år – forværres af stigende temperaturer på verdensplan.

»De videnskabelige beviser for, at klimaforandringer opvarmer vores skove, hober sig op,« siger Goldman.

Varmere og mere tørre skove er mere tilbøjelige til at gå i brand og sværere at slukke. Det var ikke tilfældigt, at 2016 ikke kun var et stort år for skovbrande, men også det varmeste målte år nogensinde.

Efter at skovrydningen i Sydamerika er aftaget år for, er udviklingen nu vendt, så der de seneste år er blevet fældet mere skov.
Læs også

Desuden gør de konstante indhug i skovene dem mere sårbare. Årtiers forskning viser, at fragmenterede skovområder er varmere, mere tørre og mere tilbøjelige til at gå i brand end intakte skove.

»Der er stigende tegn på, at klimaforandringerne kombineret med ændringer i arealanvendelse og brand kan føre til skovdød i steder som Amazonas,« siger Goldman.

Vi har allerede mistet omkring en tredjedel af Amazonas regnskov til træfældere som kvæg- og sojaindustrien. Eksperter tror i stigende grad, at den regionale nedbør i Brasilien bliver negativt påvirket af træfældning i verdens største tropiske skov.

Skovfældningen toppede i 2004 og har siden aftaget. Brasiliens succesfulde indsats for at dæmme op for skovrydning er længe blevet fremhævet som en af ​​de største succeser i bekæmpelsen af ​​klimaændringer og beskyttelse af skovene.

Det ændrede sig i 2016.

Den nye regering i Brasilien betragter ikke Amazonas som en region, der er værd at beskytte, men stort set som en ressource, der skal udnyttes. Sidste år steg skovødelæggelser i Brasilien til det højeste niveau endnu målt af GFW, og overgik klart 2004. Om dette er en engangshændelse eller en ny tendens, er for tidligt at sige. Sammen tegnede Brasilien og Indonesien sig for næsten en fjerdedel af alt skovtab sidste år.

Skove skal prioriteres

GFW – som drives af et partnerskab mellem University of Maryland, Google og World Resources Institute – analyserer satellitdata for at spore tabet af træer på verdensplan i en skala på 30x30 meter.

De siger, at de ikke måler skovrydning – hvilket dækker over, at skovområder bliver brugt til andre aktiviteter – men trættab.

»Vi henviser til dataene fra GFW som trædækningstab, fordi det ikke kan skelne plantager fra naturskov eller menneskeskabt skovrydning fra naturlig rydning,« siger Weisse.

Med andre ord ser en satellit naturlige skove og plantager som det samme. Så når en plantage er ryddet, måler GFW det som trættab, selv om den snart vil blive genplantet. GFW arbejder imidlertid på at ændre, hvordan man sporer trætab. Gruppen har udviklet et kort over primærskove versus plantager til Indonesien for at komme med mere præcise opgørelser af skovdestruktion i landet.

På trods af de nuværende begrænsninger er GFW blevet instrumentel til at måle vores indvirkning på verdens skove, også i noget nær realtid nogle steder.

Det igangværende omfang af skovtab betyder, at langt mere handling er påkrævet, mener Goldman og Weisse.

Lande og virksomheder skal fremskynde processen med at afkoble skovrydning fra råvareforsyningskæder som oksekød, palmeolie, gummi og træ. Samtidig skal regeringerne øge håndhævelsesindsatsen på stedet og sikre, at virksomheder, der trodser love og regler, straffes tilstrækkeligt.

Endelig skal lokale og indfødte samfund have rettigheder til deres traditionelle jord. Forskning har vist, at de bedste skovbeskyttere er de oprindelige grupper – så længe de har sikre rettigheder til skovene, de er afhængige af.

Men først skal verden virkelig gøre skovene til en prioritet, og ikke blot endnu et problem, der drukner i møder, forslag og løfter.

Regeringerne er nødt til at holde op med at sige det rigtige, alti mens de vender det blinde øje til, og der er brug for bedre finansiering til skove fra velhavende lande.

»Vi vil gerne gøre mere end bare at se på skovene forsvinde,« siger Weisse. »Vores håb er, at regeringer, virksomheder og civilsamfundsorganisationer kan bruge de oplysninger, vi leverer om skovene, til at træffe bedre beslutninger.«

© The Guardian og Information. Oversat af Emil Rottbøll

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Niels Møller Jensen
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
Trond Meiring, Niels Møller Jensen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Denne fortløbende og eskalerende reduktion i verdens skovarealer, i særdeleshed gamle skove og regnskove, men også skovene under havets overflade, er rædselsvækkende.
Ikke alene udryddes plantelivet og dyrearterne med drastisk hast. Den globale opvarmning vil også tiltage hurtigere end forudset.
Selve grundlaget for liv på planeten er udfordret i en sådan grad, at vi overhovedet ikke har tid til at tænke os om mere.

Christian de Coninck Lucas, Lars Schmidt, Christian Nymark, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Niels Møller Jensen, Marianne Stockmarr, Torben Skov og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Verdens befolkning er steget fra 2 mia. til over 7,5 mia. på mindre end 100 år. Hvis dette vanvid ikke stoppes, vil skovrydningen fortsætte. Skovrydningen frarøver andre arter deres habitater og medfører desuden en betragtelig forøgelse af drivhuseffekten, mudderskred, oversvømmelser etc. Klodens miserable tilstand skyldes befolkningstilvæksten. Om 30 år er Afrikas befolkning fordoblet. I Ægypten vokser befolkningen hurtigere end økonomien hvorfor fattigdommen stiger. Kina har med sin etbarnspolitik vist vejen.

Toke Andersen, Trond Meiring, Frederik Groth Nordstrøm, Niels Møller Jensen, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Befolkningstilvæksten er ret overdrevet når det angår udnyttelse af regnskoven eller industrialiseringen af yderområderne på vores planet.
Det er en myte vi bruger for at udnytte fattige befolkninger.
Det er de vestlige samfund der har udnyttet befolkningerne i uudannede områder til at få vores vilje overfor 'de vilde'.
Med frygtelige konsekvenser til følge.
Os hvide danskere gjorde jo aldrig noget galt. VEL ???

Christian Nymark, Torben Skov, Torben K L Jensen og Frederik Groth Nordstrøm anbefalede denne kommentar
Frederik Groth Nordstrøm

Det er faktisk et af de vigtigste argumenter for at vi ikke bare kan sige nej til flygtninge.

Torben K L Jensen

Frederik - det er faktisk det bedste argument for at sige nej til ædle træsorter fra regnskovene - så de habitater de skal leve i forbliver intakte.

Christian Nymark, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Vestlige sundhedshungrende kvinders forbrug af kokosolie er med til at skubbe til lysten til træfældning flere steder. Det blev kult, som mandelmel også blev det. Det er penge i det for fattige bønder, fordi kokospalmer og bambus vokser hurtigt. Vi ved ikke engang om kokosolie er sund. Kokosfedt blev brugt i margarine i gamle dage og viste sig ikke at være sundt. Men her er der penge at tjene for fattige bønder.

Der har i meget lang tid været fokus på, ikke at bruge hårdt træ til byggeindustrien. Ved brug skal importen i hvert fald kontrolleres. Kontrollen viser sig at være svær og ofte mangelfuld. Plantager med hårdt træ er blevet plantet til. Det tager tid før plantagerne kommer op at stå. Reglerne om skovhugst af ædelt træ har eksisteret siden sidst i 80erne og 90erne. I mellemtiden har man fundet ud af at bambus er billigt og hurtigtvoksende træ. Det er både er billigt, hårdt og slidstærkt. Bruges til gulve og meget andet. Bambus vokser hurtigt og voila her er der penge at tjene og skove at fælde. Brasilien har fædet og brænd skove i flere årtier, for at få plads til kvægbrug. Således styres efterspørgsel af bestemte varer og kød markedet og dermed skovhugst, for nu ikke at snakke om de områder der bliver brugt til dyrkning af opium.