Analyse
Læsetid: 4 min.

Den sære saga om fængslingen af en tyrkisk bankfunktionær i New York

En Manhattan-domstols kendelse har fået Tyrkiets præsident Erdogan op i det røde felt. Han beskylder USA for at pønse på et nyt kup imod sig – men reelt frygter Erdogan selv at risikere at blive retsforfulgt
Reza Zarrab blev anholdt i Tyrkiet i 2013 (billedet) for sin guldbarreoperation, men senere løsladt. I 2016 belv han indhentet af fortiden, da han blev tilbageholdt i Miami, USA, på vej til Disneyland.

Reza Zarrab blev anholdt i Tyrkiet i 2013 (billedet) for sin guldbarreoperation, men senere løsladt. I 2016 belv han indhentet af fortiden, da han blev tilbageholdt i Miami, USA, på vej til Disneyland.

Ozan Kose

Udland
17. januar 2018

En domstolskendelse i New York har udløst en ny krise mellem Tyrkiet og USA – eller rettere: mellem USA og præsident Recep Tayyip Erdogan personligt.

Et nævningeting på Manhattan kendte 3. januar Hakan Attila, en 47-årig vicedirektør i Tyrkiets statsejede Halkbank (Folkebanken), skyldig i omgåelse af USA’s sanktioner mod Iran – omfattet af kongressens lovgivning – der har en straframme fra bøde til 20 års fængsel.

Kendelsen fik Erdogan op i det røde felt:

»De, der fejlede med 15. juli-kuppet, pønser på at forsøge igen,« sagde han i sin ugentlige tale til sit parlamentariske bagland med adresse til USA.

Erdogan har adskillige gange beskyldt amerikanerne for stiltiende at støtte det mislykkede kupforsøg i 2016, der angiveligt blev iværksat af officerer fra den islamiske sufiprædikant Fethullah Gülens netværk. Tyrkiet har forgæves krævet Gülen udleveret fra hans eksil i Pennsylvania, USA.

På besøg i Disneyland

Historien fra Manhattan-domstolen ’har det hele’, som det hedder i den særlige mediejargon: korrupte intriger, diplomatisk krise, grådige politikere, en kriminel milliardær og potentielt uskyldige ofre.

Den begyndte i marts 2016, da den nu 33-årige milliardær, Reza Zarrab, en iraner med tyrkisk statsborgerskab, fløj til Miami med det formål at vise sin kone, en kendt tyrkisk popsangerinde, Disneyland. I stedet blev han anholdt i paskontrollen, sigtet for kriminalitet i forbindelse med overtrædelse af USA’s sanktioner mod Iran.

Reza Zarrab blev fængslet, og det stod hurtigt klart, at de diplomatiske forsøg på at få ham løsladt ikke ville lykkes. Han valgte derfor at samarbejde med anklagemyndigheden i sagen mod Halkbank-vicedirektøren med den jordnære begrundelse, at »i USA skal man lyve for at holde sig ude af fængslet«.

Zarrab blev således anklagerens kronvidne mod Hakan Attila, hvis skæbne Erdogan og hans regering betegner som »et politisk komplot mod Tyrkiet«.

Orkestreret af Gülen?

Dette komplot er naturligvis – stadig ifølge Erdogan – orkestreret af den eksilerede Fethullah Gülen og dennes påståede venner i New Yorks retsvæsen.

Faktisk har kendelsen i New York en slags forbindelse til den landflygtige imam. Det var nemlig  Gülen-proselytter i det tyrkiske politi, som tilbage i december 2013 afslørede en spektakulær korruptionsskandale med netop Reza Zarrab som en central aktør.

Skandalen, kendt som ’Guld for Olie’-affæren, handlede om omgåelse af FN’s og USA’s sanktioner mod Iran i perioden 2010-2012, altså før atomaftalen mellem Iran og Vesten blev underskrevet.

Før sanktionerne blev Tyrkiets import af iransk olie og naturgas betalt ad de normale kanaler for international handel, det såkaldte SWIFT-system. Men eftersom sanktionerne mod Iran blokerede adgangen til det internationale betalingssystem, oprettede Reza Zarrab efter aftale med det iranske regime en konto i den statsejede tyrkiske Halkbank, hvor betalingerne for olie og gas blev indsat i tyrkiske lira.

Disse penge gik til opkøb af guldbarrer på det internationale marked, og guldbarrene blev herefter sendt videre til Iran, enten direkte eller via Abu Dhabi – en trafik, der ifølge Zarrab og andre vidner var godkendt af Erdogan.

Guldbarreoperationen var selvsagt hemmelig, men blev opdaget af tyrkiske toldere, da de i januar 2013 undersøgte et fragtfly fra Ghana lastet med halvandet ton guld, som var mellemlandet i Istanbul. Tolderne kontaktede det tyrkiske bagmandspoliti, og efter 11 måneders efterforskning rullede lavinen i december 2013.

Dollar i skotøjsæsker

Skandalen førte til fyring af fire ministre og havde tråde til Erdogan, hvis søn var på nippet til at blve arresteret. I alt blev 47 finansfolk og myndighedspersoner anholdt for at have givet og/eller modtaget bestikkelse ved enten at bistå eller ’se væk’, når de sanktionsstridige transaktioner blev gennemført.

Erdogan, der dengang var premierminister, fik bremset sagen med påstand om endnu et Gülen-komplot og fyrede chefanklageren. De politifolk, der havde efterforsket sagerne om bestikkelse, blev enten fyret, forflyttet eller sendt på pension før tid.

Reza Zarrab og hans medsammensvorne blev løsladt, og sagen arkiveret. Dog ikke i USA, hvor den blev husket med sigtelser mod i alt ni tyrkiske personer, herunder altså Zarrab og Hakan Attila, tillige med Halkbanks direktør, i hvis hjem det tyrkiske politi fandt 4,7 millioner dollar opbevaret i skotøjsæsker. Den daværende tyrkiske økonomiminister, der ud over at være blevet smurt med et trecifret millionbeløb kunne promenere et armbåndsur til trekvart million dollar, er også blandt de sigtede.

Overtrædelser af USA’s sanktioner mod det iranske regime fandt regelmæssigt sted og var i grunden banale – flere europæiske banker er idømt eksorbitante millionbøder for lignende forseelser. Og at Tyrkiet købte olie og gas i Iran – en femtedel af landets samlede behov for naturgas kom fra Iran – var ikke i sig selv ulovligt.

Trofast allieret

Men udadtil signalerede Tyrkiet en nedtrapning af importen som en gestus til USA, og Obama-administrationen så gennem fingre med den sindrige guldbarrekonstruktion, vel vidende at den var vigtig for tyrkisk økonomi. Desuden var Tyrkiet en trofast allieret.

Det var først, da Reza Zarrab blev grådig og udvidede ’forretningen’ med inddragelse af kinesiske banker i Hongkong, der frit kunne operere med SWIFT-finansiering, at amerikanerne reagerede. Først med anholdelsen af Zarrab, dernæst af Hakan Attila, der efter alt at dømme er forholdsvis uskyldig, idet han bare udførte pålagt arbejde som funktionær i Halkbank.

Når domstolskendelsen mod den tyrkiske bankfunktionær har præsidents Erdogans bevågenhed, skyldes det da heller ikke selve den sanktionsstridige gas- og olieimport – det var et rent tyrkisk anliggende.

Erdogan er formentlig skræmt over, at Reza Zarrabs samarbejde med anklagemyndigheden potentielt kan involvere Erdogan og hans kreds i bestikkelsesskandalen i 2013 med deraf følgende meddelagtighed i overtrædelse af USA’s lovgivning.

Ganske vist blev korruptionsskandalen i 2013 afsløret af Gülen-kadrer i politi og anklagemyndighed. Men den afdækkede også veritable mafiatilstande i den tyrkiske regeringstop, der på sigt kan resultere i, at Erdogan retsforfølges, den dag hans immunitet som præsident ophører. Alene derfor er det i Erdogans interesse at gøre sagen politisk, der hvor den i essensen er kriminel.

Der falder dom i sagen mod Hakan Attila 11. april.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her