Læsetid: 4 min.

Sanktionerne mod Iran gør det nemmere for regimet at overvåge oprørerne

Som modsvar på den seneste uges protester bliver sociale medier og beskedtjenester i Iran begrænset og censureret. Paradoksalt nok bliver de vestligt sindede demonstranter forhindret i at bruge en af de mest sikre kommunikationsmetoder på grund af Vestens sanktioner mod regimet
Universitetsstuderende løber væk fra sten, der angiveligt bliver kastet af politiet, under demonstrationer ved Teheran Universitet den 30. december.

Universitetsstuderende løber væk fra sten, der angiveligt bliver kastet af politiet, under demonstrationer ved Teheran Universitet den 30. december.

Associated Press

5. januar 2018

Den seneste uges protester i Iran har ført til undertrykkelse af demonstranternes adgang til internettet og frie kommunikationsformer. Beskedtjenesten Telegram, som er klart det mest udbredte i Iran, blev blokeret omkring nytår, og paradoksalt nok blokerer den vestlige sanktionspolitik for, at den alternative krypterede beskedtjeneste Signal er tilgængelig for den iranske befolkning.

Signal er et program til både mobil og computer, der gør det muligt at ringe og skrive krypteret og sikkert både mellem enkeltpersoner og i grupper. For at komme uden om blokeringerne i en række lande gør Signal brug af en særlig teknik – såkaldt domain fronting – der gør det svært for et autoritært regime at identificere lige præcis Signal-trafik.

I Signals tilfælde gør man brug af Google App Engine, der bruges til at hente apps til Android-telefoner, så udenforstående ikke kan skelne de forskellige former for trafik fra hinanden.

»Når folk i Egypten eller De Forenede Arabiske Emirater sender en Signal-besked, så ser den ud til at være identisk med sådan noget som en Google-søgning. Idéen er, at brugen af Signal vil ligne brugen af Google, så hvis du vil blokere Signal, så skal du blokere Google,« sagde stifteren Moxie Marlinspike dengang til Wired.

Men meget tyder på, at det iranske regime foreløbigt ikke står over for det problem. Ifølge den amerikanske sikkerhedsresearcher Collin Andersson har Google nemlig på grund af sanktionerne gjort Google App Engine utilgængelig i hele landet med det resultat, at »Google forhindrer iranerne« i at bruge »et sikkert alternativ til det nu blokerede Telegram«, som han skriver på Twitter.

»Som jeg forstår det, så ser Google ud til at tro, at Google App Engine er omfattet af eksportkontrol der gælder supercomputere, og derfor forbudt i forhold til Iran,« skriver Collin Anderson på Twitter.

Han mener dog, at man kan argumentere for, at Google App Engine hellere skal betragtes som en cloud-tjeneste end en supercomputer. Derfor burde der ikke være grund til at frygte, at det iranske atomprogram ville gøre brug af tjenesten til at udvikle noget, der er omfattet af sanktionerne, ligesom Google også ville have mulighed for at gøre specifikke undtagelser for tjenester som Signal og anonymiseringstjenesten Tor.

»Google kunne whiteliste Signal og Tor uden at pådrage sig et sanktionsansvar. Og civilsamfundet har skrevet og holdt møder omkring Google App Engine siden 2013,« skriver han.

Blokering af Telegram

Den seneste opstand i Iran i 2009 fik – ganske misvisende – tilnavnet Twitter-revolutionen. Undersøgelser viste siden, at vestlige sociale medier kun spillede en relativt begrænset rolle i organiseringen af oprøret, mens det store fokus på teknologi i de vestlige medier havde den negative sideeffekt, at det iranske regime siden slog meget hårdt ned på brugere af internettet.

Ifølge New York Times havde kun en million iranere dengang en smartphone – det tal er i dag helt oppe på 48 millioner mennesker – omkring halvdelen af den iranske befolkning.

Iranerne er igen på gaden i protest mod regimet og økonomien. Men hvem bestemmer hvad i landet – vi bringer et overblik
Læs også

Det anslås af Bloomberg, at der inden opstanden var omkring 40 millioner brugere af Telegram i Iran alene, så brugen af de krypterede kanaler kan altså have spillet en større rolle dengang end nu. 

I modsætning til Signal er stærk kryptering ikke noget, der automatisk gøres brug af i Telegram, men noget den enkelte bruger selv skal slå til. Samtidigt er selve krypteringsteknikken også blevet hårdt kritiseret af mange sikkerhedseksperter for ikke at være god nok. Telegram er i vestlige medier mest kendt som den foretrukne kommunikationsplatform for jihadister og drives af den russiske forretningsmand Pavel Durov fra Dubai.

Medvirkende til Telegrams store udbredelse i Iran er, at både Twitter og Facebook er blokeret, mens styret altså indtil nu har valgt at tillade tjenesten. Ifølge det iranske techmedie Techrasa stod Telegram på et tidspunkt for hele 40 procent af den samlede iranske internettrafik, og det anslås, at der findes omkring 500.000 af de populære chatkanaler på farsi.

Efter det iranske regime blokerede for Telegram omkring nytår, udtalte Pavel Durov, at Telegram ikke havde i sinde at gå på kompromis med firmaets principper for at få lov til at blive ved med at være tilgængelige i Iran.

»Vi er stolte over, at Telegram bruges af tusinder af store oppositionskanaler over hele verden. Vi ser ytringsfrihed som en ubestridelig menneskeret og vil hellere blive blokeret i et land af dets myndigheder end at begrænse fredelige ytringer af alternative meninger,« skrev han.

Internetcensur i Iran

  • Beskedtjenesten Telegram og det sociale medie Instagram er blevet blokeret efter den seneste uges protester, mens Facebook og Twitter har været det længe.
  • Brugen af anonymiseringstjenesten Tor er steget i Iran siden protesterne, men ikke voldsomt. Der har også været rapporter omkring kraftig nedsættelse af hastighederne på alle udenlandske websites, så det i perioder kun var muligt for befolkningen at tilgå iranske hjemmesider.
  • WhatsApp skulle stadig være tilgængelig i Iran. WhatsApp er ejet af Facebook, men bruger den samme krypteringsprotokol som Signal til at beskytte kommunikationen.

Google har foreløbigt ikke kommenteret på sit bidrag til, at Signal er blokeret i Iran. Adspurgt om problematikken på et pressemøde om den iranske opstand svarede en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, at hun »ikke havde nogen idé« om, hvorvidt Google overfortolker sanktionsreglerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Eva Schwanenflügel
Benno Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer