Læsetid: 9 min.

Sexchikane under mandemiddag bør ikke chokere i en verden, hvor mænd sidder på magten

The Financial Times har afsløret seksuelle krænkelser under en gallamiddag kun for mænd, og det har sat chokbølger i gang. Men det er bare et i rækken af eksempler på den institutionelle sexisme, der løber som en gift gennem det britiske establishment
De britiske mandeklubber er steder, hvor magtfulde mænd kan samles uden kvinder. Miljøminister Michael Gove og forhenværnde statsanklager Dominic Grieve hører til medlemmerne i mandeklubben Garrick Club i London, og det samme gør bl.a. skuespillerne Hugh Bonneville, Damian Lewis og Stephen Fry. Her er det billardrummet på Garrick Club i 1869.

De britiske mandeklubber er steder, hvor magtfulde mænd kan samles uden kvinder. Miljøminister Michael Gove og forhenværnde statsanklager Dominic Grieve hører til medlemmerne i mandeklubben Garrick Club i London, og det samme gør bl.a. skuespillerne Hugh Bonneville, Damian Lewis og Stephen Fry. Her er det billardrummet på Garrick Club i 1869.

Ritzau Scanpix

1. februar 2018

Hvor chokerede har vi efterhånden kræfter til at blive? Hvor mange gange skal vi blive oprørte over tingenes tilstand, før noget ændrer sig?

The Financial Times’ afsløring af, hvordan Londons øverste lag har opført sig ved The Presidents Clubs velgørenhedsmiddag, har sat gang i fornyet raseri over den institutionelle accept af chikane mod kvinder.

Det særligt deprimerende ved denne afsløring er imidlertid, at den bare i lidt skarpere belysning viser en virkelighed, som ikke burde være fremmed for nogen af os.

Gennem begavet journalistisk undercoverarbejde kom forbløffende detaljer frem om, hvordan byens førende erhvervspersonligheder opfører sig bag lukkede døre. Vi hørte om, hvordan unge kvinder hyret ind for aftenen (med kvalifikationerne »høje, slanke og smukke«) fik af vide af rekrutteringsagenten, at de skulle forvente »belastende« adfærd i løbet af aftenen, hvor kun mænd var inviteret.

Kvinderne fik serveret vin, før aftenen overhovedet var gået i gang, tilsyneladende for at kunne drikke sig mod til. Kvinderne fortalte da også om, hvordan mændene gentagne gange stak hånden op under deres nederdele og trak dem ned på skødet. En gæst besluttede sig for at fremvise sin penis til en af værtinderne.

Begivenheden var usædvanligt grim, men kan det komme bag på nogen i en stadig mandsdomineret forretningskultur?

Vi ved, at mange blandt byens øverste lag stadig tager på stripteasenatklubber, når de skal have en sjov aften i byen. Vi ved, at foreningslivet har vanskeligheder. Mens virksomheder taler om deres storslåede indsats for at udligne lønforskellen mellem kønnene, ved vi, at kvinder stadig i gennemsnit får langt lavere løn.

I store træk er det stadig mænd, der sidder på magten.

Hvad er problemet?

Reaktionerne på denne seneste skandale har været forudsigeligt kønsopdelte. Mens førende forretningskvinder har fordømt de handlinger, der blev dokumenteret, har mange af The Financial Times’ (mandlige) læsere udtrykt en beklagelig morskab over at se en sådan artikel på forsiden.

For eksempel i forbindelse med en artikel i The Financial Times, hvor Carolyn Fairbairn, chef for CBI (Confederation of British Industry, britisk pendant til Dansk Industri, red.), siger:

»Hvis bare halvdelen af det, der har været skrevet om denne begivenhed, er sandt, er det forkasteligt og bekræfter, hvor langt vi er fra at komme seksuel chikane til livs. Vi kan – og skal – gøre det bedre.«

I læserkommentarfeltet til artiklen udtrykker mange forundring over, hvad problemet er.

»Så længe alle parter vidste, hvad der skulle ske, kan jeg ikke se problemet,« skrev en, mens en anden konkluderede:

»Jeg er forbløffet over den puritanske tone i den her artikel. Sikke et kedeligt, selvretfærdigt sted, Storbritannien er ved at udvikle sig til.«

»Der var ganske rigtigt ingen trættende selvretfærdighed at spore under gallamiddagen. På velgørenhedsauktionen kunne man byde på en aften på stripteaseklubben Windmill Club og naturligvis plastikkirurgi, der blev præsenteret som: ’Sæt lidt krydderi på din kone’.«

En af de kvindelige ’værtinder’ blev spurgt, om hun var prostitueret, mens en anden fik besked på, at hun så for ’ædru’ ud, hvorefter hun fik stukket noget alkohol i hånden med ordene:

»Jeg vil have, at du bunder det glas, smider bukserne og danser på det bord.«

De kvinder, der var på arbejde den aften, sagde til The Financial Times, at det var en skræmmende oplevelse.

Sagen kort

  • To journalister fra The Financial Times, der deltog undercover i en gallamiddag i London udelukkende for mænd, har afsløret, hvordan flere af de 130 kvinder, der blev hyret til at være værtinder ved middagen, blev udsat for sexchikane.
  • Ifølge avisen forsøgte flere af de mandlige gæster at befamle og kysse kvinderne, som alle var blevet bedt om at iføre sig stumpede kjoler, sort undertøj og ’sexede’, højhælede sko.
  • På et tidspunkt blev værtinderne, som forinden havde underskrevet en tavshedserklæring, bedt om at gå parade foran de 360 fremmødte mænd. Her blev de ifølge avisen tiljublet af mændene, som blandt andet bestod af fremtrædende erhvervsspidser, forretningsmænd og politikere.
  • Det var velgørenhedsorganisationen The Presidents Club, der stod bag middagen, og igennem årene har den samlet mere end 200 millioner kroner ind til Great Ormond Street Hospital og Evelina London Children’s Hospital i London.
  • Organisationen har efter skandalen meddelt, at den lukker. Sagen har ligeledes vagt stor forargelse i det britiske parlament. Blandt andet har et medlem af det britiske undervisningsministeriums bestyrelse trukket sig, fordi han har været med til at arrangere velgørenhedsmiddagen, der er blevet afholdt i 33 år i træk.
  • Sagen har ikke fået umiddelbare konsekvenser for den konservative viceminister for børn og familier, Nadhim Zahawi, der deltog i arrangementet. Selv siger han, at han kun deltog kortvarigt, og at han følte sig utilpas, da værtinderne blev introduceret. Selv om flere Labour-politikere har krævet hans afgang, bakker premierministeren fortsat op om ham. Og Nadhim Zahawi har efterfølgende fortrudt sin deltagelse.
  • Også udenrigsminister Boris Johnson har været sat i forbindelse med sagen. Under middagen blev der nemlig bortauktioneret en frokost med den britiske toppolitiker. Men premierminister Theresa Mays talsmand sagde, at udenrigsministeren intet havde med arrangementet at gøre, eller at han var bekendt med den bortauktionerede frokost.

Kilde: Financial Times og DR

 

For CBI-chef Carolyn Fairbairn er begivenheden blot et ekstremt udtryk for en generel mandeorienteret erhvervskultur, som eksplicit eller implicit udelukker kvinder og som i årtier har favoriseret mænds karriereforløb. Moralen er ikke så meget, at denne type begivenheder ikke bør finde sted, som det er, at hele forretningskulturen trænger til en grundlæggende forandring.

»Sagen er, at mange flere mænd end kvinder går til disse gallamiddage, også kønsfordelingen i branchen taget i betragtning, blandt andet på grund af de livsvalg, mænd og kvinder træffer, hvor kvinder er mere tilbøjelige til at prioritere familielivet,« siger Fairbairn.

Det samme gælder andre typer sociale arrangementer inden for erhvervslivet.

»Vi er nødt til at finde måder, hvorpå den sociale del af erhvervslivet kan gøres mere inkluderende,« tilføjer hun.

»Det her er et ekstremt eksempel, men det virkelige spørgsmål er, hvorfor kvinder fravælger ledende poster, og hvorfor de – når de så opnår ledende poster – trækker sig lidt tilbage. Jeg tror, det har en hel del med kulturen at gøre, og hvem der føler, at de kan høre til i den. Der er mange, der skal til at tænke sig lidt om.«

Bør ikke komme som et chok

Carolyn Fairbairn har presset CBI til at afholde flere af deres begivenheder omkring frokosttid eller tidligt på aftenen, så det er muligt at passe det ind i familielivet.

»Det får langt flere kvinder til at deltage,« siger hun.

Sophie Walker, forkvinde for Women’s Equality Party, siger, at begivenheden må ses i sammenhæng med de nylige anklager om seksuel chikane i Westminster og de skandaler, der er kommet frem om krænkelser i international sport og i Hollywood.

»Det bør ikke komme som et chok for nogen, hvad der foregik til denne begivenhed,« siger hun.

»Det foregår ikke kun i London, det foregår alle steder. Det, The Financial Times har beskrevet, er bare den rådne bund under det hele. Og når vi protesterer mod den slags, får vi at vide, at vi lyder skingre.«

Hvorfor skulle vi bliver overraskede over, at ’værtinder’ til en gallamiddag for forretningsfolk får besked på at »iklæde sig sort undertøj og sorte, sexede sko«, når det stadig kræves af kvindelige receptionister i finanscentrum, at de er iklædt høje hæle og makeup? Den slags holdninger er så udbredte, at det er vanskeligt at gå rundt og være konstant forarget.

Velgørenhedsmiddagen i Dorchester har været en tradition i mere end 30 år og viser bare toppen af isbjerget. I 2010, da recessionen var på sit højeste, var begivenheden, der var sponsoreret af HSBC, ifølge The Independent en »majestætisk« aften, hvor »drengene puttede sig hos pigerne«.

Holdningen om, at mænd skal have lov at være mænd, strækker sig langt ud over finanscentrum. Det er værd at huske på, at mange mænd fra eliten mener, at det er deres ret at have mandeklubber uden for finansverdenen.

Enhver, der bliver chokeret ved tanken om 360 mænd fra erhvervslivet, den politiske elite og finansverdenen, som samles til en mandeaften under The Presidents Clubs årlige middag, bør minde sig selv om, hvor mange mandeklubber, der fortsat trives over hele London. Her foregår tingene ganske vist ofte noget mere afdæmpet, men det ændrer ikke ved, at klubberne udgør steder, hvor magtfulde mænd kan samles uden kvinder.

Miljøminister Michael Gove og forhenværende statsanklager Dominic Grieve hører til medlemmerne i mandeklubben Garrick Club i London, og det samme gør skuespillerne Hugh Bonneville, Damian Lewis og Stephen Fry sammen med tv-værterne John Simpson, Jeremy Paxman og Melvyn Bragg og en håndfuld højesteretsdommere.

Baronesse Hale, højesteretspræsident, har givet udtryk for sin fortvivlelse over dommernes medlemskab af mandeklubber, men det har ikke gjort indtryk på hendes mandlige kolleger.

»Jeg finder det ganske chokerende, at så mange af mine kolleger kommer i Garrick Club, men de kan ikke se, hvad problemet er,« har hun udtalt.

Adspurgt argumenterer Garrick-medlemmerne for, at klubben ikke har noget at gøre med at skabe netværk, og at det ikke er god tone at tale om arbejde i klubben. Men det er noget sludder at foregive, at der ikke bliver dannet stærke forbindelser i den slags klubber.

’Ødelægger klubbernes ry’

The Travellers Club i det centrale London, som historisk har været et vigtigt mødested for diplomater, afviser fortsat kvindelige medlemmer. I 2012 udtrykte nogle af medlemmerne, at de fandt det pinligt, at kvindelige ambassadører fra andre steder i verden ikke kunne melde sig ind, og udsendte et forslag om at tillade »kvindelige ledere af visse diplomatiske missioner i London at blive æresmedlemmer afhængig af deres anciennitet«. Forslaget blev afvist.

En lækket undersøgelse af mulighederne for at åbne for kvindelige medlemmer i 2014 afslørede, at mandlige medlemmer var bekymrede for, at kvinders tilstedeværelse kunne ødelægge klubbens ry for at være et sted, hvor mænd kan nyde »mandlige omgangsformer uden at skulle trækkes med den etikette, som man uværgerligt er nødt til at udvise i kvindeligt selskab (hvad end det drejer sig om at tilbyde hende drikkevarer, vente på, at hun spiser først, eller rejse sig, når hun ankommer eller forlader rummet)«.

Et andet medlem skrev, at hans oplevelse af blandede klubber, hvor »man desværre render ind i kvindelige medlemmer, er, at deres tilstedeværelse medfører meget anderledes og langt mindre fornøjelige samtaleemner«.

Andre mandeklubber trives også fortsat, som f.eks. White’s (hvor David Cameron var medlem, indtil han fandt det klogest at melde sig ud), og Brooks’s, hvor førende finansfolk ofte er blandt medlemmerne.

En anden afsløring af grundlæggende ulighed er i færd med at udfolde sig på regeringens hjemmeside. Den handler om ulige lønninger mellem køn, og detaljerne om, hvad virksomheder med flere end 250 ansatte betaler deres ansatte, er gradvist ved at blive lagt op. Indtil videre har kun 655 ud af 9.000 virksomheder indberettet (de fleste holder oplysningerne tilbage, formentlig af bekymring for, at det vil skade deres omdømme).

Vi ved dog allerede, at kvinder, som arbejder for Virgin Money, i gennemsnitligt får 32,5 procent mindre i løn end deres mandlige kolleger, mens 72,6 procent af de lavest lønnede arbejdere i denne virksomhed er kvinder. Kvinders bonus i Virgin Money er gennemsnitligt 45,3 procent lavere end mænds.

I EasyJet er kvinders gennemsnitlige timeløn 51,7 procent lavere end mænds, og 89,3 procent af de bedst lønnede ansatte er mænd. Kvinders bonus er i gennemsnit 43,8 procent lavere end mænds.

Accenture UK (hvor kvinders bonus er 52 procent lavere end mænds, og hvor 72 procent af virksomhedens bedst lønnede ansatte er mænd) har erklæret, at den har et »klippefast engagement i lighed mellem køn«.

Med så store forskelle i mænd og kvinders løn og med så få kvinder i højtlønnede stillinger er det ikke vanskeligt at forstå, hvordan begivenheder som dem, der udspillede sig under The Presidents Clubs gallamiddag, kan foregå og blive tolereret.

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange, Steffen Gliese, David Zennaro, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Jeg vil igen råde kvinder der gerne vil tjene mange penge, til at skabe deres egne virksomheder, gå ud på markedet og konkurrere med mandevirksomhederne om kundernes penge.

At nogle kvinder ynder at være prostituerede eller værtinder er deres eget valg, i de fleste tilfælde et dårligt valg. At nogle mænd vil ydmyge sig overfor ligemænd, ved at udstille at de betaler for sex i steder for at gifte sig med en kvinde på deres eget niveau, er et andet valg - i lige så mange tilfælde et dårligt valg. Det kan blive småt for enhver, så der er vel ingen grund til at himle op.

Jens Christensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Lidt sært at mænd har en ide om at de vil være alene og så inviterer og betaler for kvinder.
I øvrigt engang i tidernes morgen 65 -66 var jeg soldat og ja tonen og emnerne var saftige og grove, og lille jeg havde dengang ikke haft intim debut.

Hvad der er sket for kvinderne tildligere er noget man skal huske og lære af. Men det kan på ingen måde bruges som pegeping for nogen form for norm. Den tid er forbi og der blæser nye vinde.

Jeg er for, at man skal tvinge 50% kvinder ind alle institutiner, ellers lærer mændene det aldrig. At opfordre kvinder til at starte deres egne firmaer er sødt ment men liberalt naivt. Slaverne ville aldrig have blevet frie, hvis man kun have opfordret til at de selv kunne købe sig frie. Dette her er et simpelt magt misforhold, og mænd vil hyle før de vil afgive.

Og hvad angår hentydninger til frivillig prostitutionen, så står det i stærk misforhold til de mange milioner af piger og kvinder samt milliarder af dollars som hvert år omsættes i en verdensomspændt menneskehandel. Det frivillige aspekt er mikroskopisk og mest kun mental bekvem for mænd der misbruger kvinder på denne måde.

Hanne Ribens, Katrine Damm og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar