Analyse
Læsetid: 4 min.

Sydkorea har brug for USA’s militære beskyttelse og Kinas penge

Det forestående Vinter-OL i Sydkorea kan åbne for muligheden for dialog mellem Syd- og Nordkorea. Men med sin invitation til dialog udfordrer Sydkorea syv årtiers militære alliance med USA og bakker samtidig op om Kinas linje over for Nordkorea
Det forestående Vinter-OL i Sydkorea kan åbne for muligheden for dialog mellem Syd- og Nordkorea. Men med sin invitation til dialog udfordrer Sydkorea syv årtiers militære alliance med USA og bakker samtidig op om Kinas linje over for Nordkorea

Kim Ju-hyoung

Udland
3. januar 2018

80 kilometer fra grænsen til Nordkorea samles verdens atleter i næste måned til Vinter-OL i den sydkoreanske bjergby Pyeongchang. Sydkorea har længe håbet på at bruge anledningen til at skabe dialog med Nordkorea.

Det håb syntes udslukt, da Nordkorea ved udgangen af sidste år endnu ikke havde tilmeldt de to kunstskøjteløbere, der som de eneste var kvalificerede til at deltage.

Men i sin nytårstale mandag åbnede den sportsglade nordkoreanske leder Kim Jong-un pludselig op for muligheden for at sende en delegation mod syd forud for Vinter-OL.

Kim Jong-uns prøveballon i nytårstalen blev modtaget med glæde i Sydkorea, hvor den sydkoreanske Minister for Genforening, Cho Myoung-gyon, i går foreslog, at de to parter mødes den 9. januar. Hvis det sker, vil det være det første officielle møde mellem Nord- og Sydkorea siden december 2015.

Men muligheden for at genoptage dialogen med den uforudsigelige nabo mod nord sætter Sydkorea i et dilemma over for sin nærmeste allierede USA.

I syv årtier har USA og Sydkorea været tætte allierede. Det amerikanske militær har spillet en afgørende rolle i opbygningen af Sydkorea. Det var, da USA for en kort bemærkning trak sine tropper hjem fra Den Koreanske Halvø i 1950, at de Nordkoreanske tropper invaderede Sydkorea og startede Koreakrigen.

’Solskinspolitik’

I løbet af krigens tre år døde mere end 36.500 amerikanske soldater i forsøget på at presse nordkoreanske tropper ud af Sydkorea. Siden har amerikanske soldater kæmpet side om side med  sydkoreanske kollegaer i Irak, Afghanistan og Vietnam.

I dag har USA knap 35.000 soldater og 300 tanks fordelt på 83 militærstrategiske placeringer i Sydkorea. I april sidste år opstillede USA – trods Kinas store protester – missilforsvarssystemet THAAD, der er beregnet til at skyde fjendtlige missiler ned i luften.

Den amerikansk-sydkoreanske alliance er forenet af truslen fra Nordkorea. Men selv om Nordkorea giver hovedpine i både Seoul og Washington, så er de to allierede uenige om, hvordan man bedst sikrer stabilitet i regionen.

Mens Donald Trump sidste år reagerede på Nordkoreas atom- og missiltests ved at lægge større internationalt pres på det i forvejen isolerede styre, har Moon Jae-in været anderledes forsonende og insisteret på dialog. Det er ikke første gang, at USA og Sydkorea er uenige om kursen over for Nordkorea, efter det i løbet af 1990’erne blev klart, at Nordkorea var i færd med at udvikle atomvåben.

Liberale sydkoreanske præsidenter som den nuværende Moon Jae-in og den tidligere præsident Roh Moo-hyun, der blev kendt for den såkaldte ’solskinspolitik’, har argumenteret for større åbenhed, dialog og fremtidig genforening.

Omvendt mener Washington, at Sydkoreas åbenhed over for sin utilregnelige nabo, har givet Pyongyang tid til både at sikre sig økonomiske midler og den tekniske viden til at udvikle atomvåben.

Relationen til Kina

Donald Trump kalder alliancen med Sydkorea for en »støttepille for sikkerhed, stabilitet og velstand« i regionen. Siden aftalen om våbenhvile på Den Koreanske Halvø i 1954 har Sydkorea oplevet stor forandring. Under amerikansk beskyttelse er Sydkoreas økonomi blomstret. Det er ikke længere det fattige autoritære styre, der var afhængig af amerikansk hjælp.

I dag er det Kina og ikke USA, der er den største aftager af sydkoreanske produkter. Faktisk stod Kina i 2016 for en fjerdedel af Sydkoreas eksport eller det, der svarer til salg af varer og ydelser for 124,4 milliarder dollar. Det er knap det dobbelte af Sydkoreas eksport til det amerikanske marked.

Men den militære alliance mellem USA og Sydkorea er en torn i øjet på Kina, der er utilfreds med, at Sydkorea stiller arealer til rådighed for det amerikanske militær.

Sidste år viste Kina sin utilfredshed med opstillingen af det amerikanske missilforsvar i Sydkorea ved at lukke ned for den kinesiske turisme til Sydkorea, boykotte koreanske varer og standse koreanske popbands’ Kinaturnéer.

Det kunne mærkes i Sydkorea i form af tabte fortjenester for 76 milliarder dollars eller det, der svarer til 0,5 pct. af Sydkoreas BNP, viser et estimat fra tænketanken The Hyundai Research Institute i Seoul. De store økonomiske tab til trods steg den sydkoreanske eksport fra januar til august med 12 pct. til 88,1 milliarder dollar.

Men set i lyset af Beijings øgede økonomiske betydning for Sydkorea, er præsident Moon måske mindre villig til at påtage sig den rolle fremover. I hvert fald var betingelsen for, at Kina ophævede sine sanktioner over for Sydkorea i efteråret, at Seoul ikke fremover vil samarbejde med USA og Japan eller udvide det amerikanske missilforsvar yderligere.

Ved at insistere på at søge dialog med Nordkorea lægger Sydkorea sig op ad den linje, som Kina i de sidste år har været fortaler for.

Det illustrerer, at det hverken er et kulturelt eller ideologisk bånd – og i stadigt faldende grad heller ikke et økonomisk bånd, der holder Sydkorea og USA sammen. Men det ændrer ikke på, at alliancen fortsat er vigtig for begge parter, så længe Nordkorea rasler med sine våben.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Folke Knudsen

Jeg er helt sikker på, at Sydkorea godt kunne undvære den amerikanske Præsident Donald Trump sabelraslen med Atomvåben. Donald Trump har senest tweetet om hans store atomknap. Vi overvejer lige konsekvensen af at trykke på denne knap. En humanitær katastrofe i Nordkorea uden sidestykke. Masseflugt over grænsen ind til Kina og panik ved demarkationslinien mellem Nordkorea og Sydkorea. Et atomart angreb som rammer havområder vil slynge millionvis af radioaktive dråber op i atmosfæren, som derefter vil regne ned som radioaktiv forurening i hele regionen. Den gang USA afprøvede en Brintbombe ved Bikiniøerne. Der havde amerikanerne sejlet adskillige krigsfartøjer ud i området for at se virkningen af en kernevåben eksplosion på skibene. De troede, at de kunne inspicere skibene bagefter. Men de måtte efterlade skibsvragene, da hele området var ødelagt af radioaktiv forurening. Donald Trumps retorik minder om en mand, der er parat til at smide en håndgranat ned i en meget stor benzinbeholder. Kun trusler og ureflekteret vrede karakteriserer den mægtigste mand i Verden. America First husk det nu. Det er Donald Trumps eneste enfoldige budskab. Hvilken sikkerhedsgaranti for Sydkorea ?. Link til Kernevåbentest på Bikini øerne: https://en.wikipedia.org/wiki/Operation_Crossroads