PRAG – Miloš Zeman, den populistiske tjekkiske præsident, kæmper for sit politiske liv i den afgørende valgrunde denne weekend mod hans provestlige liberale rival, der hævder, at han har været udsat for urigtige beskyldninger.
Jiří Drahoš, en tidligere leder af det tjekkiske videnskabsakademi, er gået til valg på at cementere Tjekkiets plads i EU og NATO. Han hæver at være blevet sværtet som pædofil, kommunistisk kollaboratør og indvandrervenlig elitist med bånd til Angela Merkel.
Beskyldningerne kan få afgørende betydning. Meningsmålinger viste et lille forspring til Drahoš inden afstemningen, der gik i gang fredag og fortsætter lørdag.
For to uger siden sluttede Zeman, 73, foran Drahoš i første valgrunde med ni kandidater, men fik ikke absolut flertal, der ville have ført til direkte genvalg. De fleste øvrige kandidater støttede efterfølgende Drahoš og hjalp ham i front, men 10 pct. af vælgerne har stadig ikke bestemt sig.
Kritik på internettet og andre steder har fået den sobre Drahoš, 68, til at beklage sig over slag under bæltestedet og til at antyde, at Moskva skulle have forstyrret valget for at hjælpe Zeman, der har fået ry for at være prorussisk i internationale anliggender.
Potentielt mere skadeligt har Zeman og hans tilhængere forbundet Drahoš med støtte til indvandring – en følsom beskyldning i et land med en stærk indvandrerfjendtlig modstand.
»Stop indvandrere og Drahoš! Dette land er vores« lyder det på reklameplakater og avisannoncer, der er finansieret af en gruppe kaldet ’Venner af Miloš Zeman’.
Ceremonielt
Meddelelsen er i modstrid med Drahoš’ offentlige modstand mod EU's kvotefordelingssystem, som har skabt bred utilfredshed på tværs af det tjekkiske politiske spektrum. Han har imidlertid distanceret sig fra Zemans mere ekstreme holdninger ved at sige, at Tjekkiet kunne acceptere nogle flygtninge.
Der er meget på spil, selv om præsidentposten mestendels har ceremoniel karakter, der er minimalt involveret i den daglige beslutningstagning.
Men vinderen kan få afgørende indflydelse på den næste regering, hvor den skandaleramte premierminister, milliardærforretningsmanden Andrej Babiš, er blevet tvunget til at træde tilbage i sidste uge efter kun en måned på posten efter at have tabt et mistillidsvotum i parlamentet. Babiš, en allieret af præsidenten, står over for retsforfølgning – og en mulig fængselsstraf – for angiveligt svigagtigt at tilrane sig EU-midler til en af sine virksomheder, efter at parlamentet har frataget ham hans parlamentariske immunitet.
Zeman har sagt, at han vil genudnævne Babiš uanset udfaldet af præsidentvalget. Han vil kunne nå det, inden næste præsidentperiode begynder den 8. marts. En Drahoš-sejr kunne føre til politisk konflikt, da han mener, at premierministeren ikke burde have kriminelle anklager hængende over hovedet.
Ruslands rolle og påståede indblanding i valget er omstridte.
Mark Galeotti fra Institut for Internationale Relationer i Prag mener, at Kremls rolle er blevet overdrevet.
»Ville Kreml foretrække en hvilken som helst anden end Drahoš til at vinde valget? Selvfølgelig,« siger han.
»Men vi manglet beviser på koordination, der ville afsløre Moskvas indblanding. Den russiske politiske presse er påfaldende afbalanceret om dette valg. De ser Zemans fordele, men de ser også begrænsninger.«
© The Guardian og Information. Oversat af Emil Rottbøll
