Læsetid: 3 min.

Det tog den sultne hob en halv time at tømme et supermarked i Venezuela

Venezuela er plaget af vold og plyndringer som konsekvens af landets voksende økonomiske problemer
En kvinde går forbi de tomme supermarkedshylder i San Cristobal i Venezuela. Plyndring på grund af sult forekommer nu hyppigt i landet.

En kvinde går forbi de tomme supermarkedshylder i San Cristobal i Venezuela. Plyndring på grund af sult forekommer nu hyppigt i landet.

Carlos Eduardo Ramirez

23. januar 2018

BOGOTÁ, COLOMBIA – Stillet over for akut fødevaremangel er Venezuelas borgere ved at tillære sig nye overlevelsesstrategier. Eksempelvis tog det natten til den 9. januar blot en halv time for en sulten hob at tømme et supermarked i den østlige del af Puerto Ordaz. Og da bodegaejeren Luis Felipe Anatael ankom til den beværtning, han havde åbnet fem måneder forinden, havde de plyndrende taget alt med sig, lige fra udskæringer over ketchup til kassebøger.

»Det havde nær fået mig til at græde,« siger Anatael over telefonen. »Jeg tror, vi står på randen af kaos.«

Denne forudsigelse bliver understøttet af begivenheder i provins- og hovedbyer landet over, som er ramt af en bølge af plyndringer og massevold. I vrede over tomme supermarkedshylder og prisstigninger er nogle begyndt at bryde ind i lagerhaller og overfalde fødevaretransporter samt trænge ind på landbrugsområder.

I løbet af årets første 11 dage har Venezuelan Observatory for Social Conflict, en rettighedsgruppe med base i Caracas, registret 107 tilfælde af plyndringer og adskillige dødsfald i 19 af Venezuelas 23 stater.

Men disse tal viser end ikke hele billedet af, hvor desperat en tilstand, landet befinder sig i. Blandt de seneste nyhedsoverskrifter er:

  • På Margarita Island gik en stor gruppe mennesker ud i havet og tvang sig ombord på en fiskerbåd for at stjæle dagens sardinfangst.
  • I byen Maracay ved Caracas brød tyve ind på en dyrlægeskole og stjal to drægtige heste, som de derpå slagtede for at spise.
  • En video fra den vestlige stat Mérida viser en gruppe mennesker, der omringer en ko, som de stener ihjel, mens tilskuerne råber: »Folket sulter!«

Lignende episoder har fundet sted tidligere, men analytikere frygter, at den aktuelle bølge af plyndringer kan vise sig mere alvorlig, eftersom Venezuelas økonomi er i frit fald.

Fødevareproducenter lukker ned

Præsident Nicolás Maduro skyder skylden på en »økonomisk krig« som højrefløjsfolk og udenlandske interesser fører mod hans regering.

Men kritikere siger, at hans regering har undergravet den lokale produktion af fødevarer ved at ekspropriere landbrug og fabrikker. I mellemtiden har prisreguleringer, som skulle have gjort fødevarer lettere tilgængelige for de fattigste, haft den modsatte effekt: Mange priser er sat lavere end produktionsomkostningerne, hvilket har tvunget fødevareproducenter til at lukke ned.

Samtidig har regeringen færre ressourcer til at importere varer på grund af misligholdelse af oliesektoren, hvor produktionen er faldet til det laveste niveau i 29 år. Hyperinflation og valutakollaps har fået det sorte markeds fødevarepriser til at stige så voldsomt, at mange familier ikke har råd til at købe derigennem.

I stedet for at reformere økonomien er regeringen begyndt at lave f.eks. maduddelinger. Et nydannet ministerium for bylandbrug opfordrer folk til at gro tomater og holde kyllinger på deres patioer og hustage. En anden kampagne opfordrer befolkningen til at holde kaniner, som kan slagtes til husholdningen. På en nylig pressekonference sagde bylandbrugsminister Freddy Bernal:

»Vi har brug for, at folk forstår, at en kanin ikke er et kæledyr. Det er to og et halvt kilo kød.«

Organiseres i chatgrupper

Men alt imens de mangler mad, holder venezuelanerne på, at de har ret til at tage sagen i egne hænder. Det kom f.eks. til udtryk i den vestlige by Maracaibo, hvor indbyggerne for nylig strømmede ud i gaderne, standsede to lastvogne med mel og slik og tømte dem.

»Hvis vi ikke plyndrer, dør vi af sult,« sagde en af de plyndrende, Maryoli Corniele, til den lokale avis Diario la Verdad.

Sommetider er plyndringerne spontane. Men i andre tilfælde ser det ud til at være koordinerede handlinger, som organiseres via chatgrupper på Facebook og Whatsapp. Sikkerhedsstyrkerne har i vid udstrækning blot set til.

Selv om hans bodega ligger i samme gade som en national sikkerhedspost, fortæller Luis Felipe Anatael, at hans anmodninger om assistance blev overhørt. Han har ikke meget til overs for betjentenes påstande om, at de ikke havde nok mandskab til at beskytte de næringsdrivende.

»Hver gang der er demonstrationer mod regeringen, har de rigeligt med tåregas, tanks og styrker til at slå dem ned,« siger han.

»Men for os næringsdrivende er der ingen beskyttelse.«

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

VUC Aarhus Mette Nørgaard

Læs andetsteds i Information i dag en artikel med overskriften: "Socialisme er at have det godt" ..... Tragikomisk.....

Claus Nielsen, Thomas Andersen, Niels K. Nielsen og Miguel Tuells anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Og her begynder det så.Libyen og Syrien kender kuren; "regimer" tales ned til fordel for en lidet karakteriseret opposition, der blot antages at være mangefoldigt bedre end "regimet" eller "diktatoren".

Store dele af venezuelansk landbrug og industri er ikke blevet 100% eksproprieret. Man har i stedet lavet en halvvejs løsning, hvor det private underlægges stringent priskontrol osv. Man har med andre ord ikke taget kollektivt ansvar for import/eksport og har i stedet ladet det frie marked determinere dette ovenpå en priskontrol, der er svær at opretholde på markedets vilkår.

Nu kommer sanktionerne så, herefter er det sikkert "NO FLY ZONES" og støtte til den "demokratiske" opposition, hvis eneste fælles karaktertræk er deres glæde ved et ureguleret marked, der kan sende Venezuela tilbage til den hyper kapitalistiske stenalder, som man før levede under.

Det er jo ikke kun tåregas og tanks, der sørger for at de store demonstrationer ikke leder til regeringens endeligt. Vi ignorere selvfølgelig de mange og ganske populære paramilitære støtter af regeringen, der måske nok er ekstremt utilfredse med Maduro's håndtering af madkrisen, men som på ingen måde vil tilbage under rigmændenes neo-feudale åg.

De Venezuelanske kommunister appellerer i dag til endnu større centralisering af industri- og produktion, således at man kan fikse madkrisen ved øget egenproduktion. Noget som Maduro har tøvet med i årevis. Det er selvsagt ikke en kritik der høres på den vestlige venstrefløj. Selv information ser hellere at man konceptualiserer problemet som et marked, der mangler friere spil.

Jeg begriber ikke at man kan kritisere markedsfundamentalismen herhjemme også medgive de neokonservative i Washington at stringent regulation er andre landes primære problem. Enten holder teorien eller også holder den vel ikke?

Sus johnsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der har i en menneskealder været lavet fusk med demokratiske processer i de latinamerikanske lande fra USA's side. Den mest åbenlyse indblanding var i Chile, hvor diktatoren Pinochet blev indsat som frygtindgydende eksempel. Herhjemme har vi flygtningen Paula Larrain, der ofte skriver i Altinget om humanitære emner som eksempel på hvad der sker, når demokratiet brutalt sættes ud af spillet af fremmede stormagter.
Der er mange flere eksempler.
Men åbenbart skal det fortsætte med isolation og destabilisering af Sydamerika, ligeså snart et land prøver andre muligheder end den gængse kapitalistiske kode.
Måske USA til en forandring kunne prøve at støtte disse lande istedet for at udnytte dem?

John Hansen, Sus johnsen, Torben K L Jensen og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar