Læsetid: 7 min.

Tony Blair til Europa: Hold døren åben

Den tidligere britiske premierminister Tony Blair mener, at Theresa Mays Brexit-position er umulig at forhandle igennem, og at det vil stå klart i løbet af 2018. Derfor bør det britiske folk have lov til at genoverveje Brexit, når det kender alternativet, siger han i et interview med Information
Den tidligere britiske premierminister Tony Blair håber, at Brexit kan stoppes. Blandt andet fordi den Brexit-aftale, premierminister Theresa May ønsker at forhandle på plads med EU, meget vel kan vise sig umulig at levere.

Den tidligere britiske premierminister Tony Blair håber, at Brexit kan stoppes. Blandt andet fordi den Brexit-aftale, premierminister Theresa May ønsker at forhandle på plads med EU, meget vel kan vise sig umulig at levere.

Stephen Lock

5. januar 2018

LONDON – Når Tony Blair taler om Brexit, siger han ’hvis’, ikke ’når’ Storbritannien forlader EU. Hvis det står til ham, er svaret ’aldrig’.

»Det er ikke for sent, indtil det er sket,« som han siger i et interview med en lille gruppe europæiske medier i sin tænketank, Tony Blair Institute For Global Change tæt på Regent’s Park i London.

2018 er året, hvor det afgørende slag om landets skæbne ifølge ham vil stå, og han agter at gøre sit for at bremse Brexit.

»Når vi når frem til 2019, vil det være for sent, og i 2017 var det for tidligt. Det er i 2018, at de vil forhandle om aftalen,« siger den tidligere premierminister, der mener, at det britiske folk »må have mulighed for at genoverveje Brexit, når vi har set vilkårene for aftalen«.

»Det er der ikke noget udemokratisk i – tværtimod. Det, brexiterne ønsker at gøre i Storbritannien, er at gøre Brexit uundgåelig og kvæle al debat om det,« siger han og sender samtidig en advarsel til det øvrige EU, som han konsekvent omtaler som ’Europa’.

»Der er også en risiko for en vis fatalisme i Bruxelles i forhold til, at det nu ske, og jeg mener, at det er ekstremt vigtigt, at Europa forstår, at 1) debatten endnu ikke er ovre i Storbritannien, og 2) at på grund af den skade, Brexit vil påføre Europa, bør Europa være villig til at holde døren åben, hvis det britiske folk er parat og villig til at genoverveje,« siger han.

»Europa vil blive væsentlig reduceret, hvis Storbritannien forlader EU. Det vil komplicere vores samarbejde inden for områder som forsvar og sikkerhed, og I mister en meget vigtig del af broen mellem de to sider af Atlanten. Jeg mener, at Europa begår en stor fejl, hvis en beslutning af denne størrelsesorden træffes på basis af, at folk bliver trætte af at kæmpe imod den. Brexit-fatigue er en reel risiko,« advarer Tony Blair.

Udskyde detaljerne

Når Blair nærer et vist håb om, at Brexit kan stoppes, er det fordi, han – bl.a. i en rapport og medfølgende artikel udgivet af hans institut i går – påpeger, at den Brexit-aftale, premierminister Theresa May ønsker at forhandle på plads med EU, meget vel kan vise sig umulig at levere.

Ifølge ham er der fire muligheder:

  1. At genoverveje Brexit og blive i et reformeret EU.
  2. At forlade EU’s politiske strukturer, men forblive i de økonomiske strukturer, dvs. det indre marked og toldunionen.
  3. At forlade både EU’s politiske og økonomiske strukturer, men forsøge at forhandle en aftale på plads, der genskaber de eksisterende økonomiske fordele og placerer UK politisk tæt på Europa.
  4. At forlade begge strukturer og forhandle en minimal frihandelsaftale på plads.

Blair mener, at Theresa May ønsker den tredje mulighed, mens Brexit-tilhængerne i hendes parti og regering ønsker den fjerde mulighed. I øjeblikket er det uklart, hvem der vinder den magtkamp.

»I løbet af året vil de blive tvunget til at vælge mellem den tredje og den fjerde mulighed. De er meget, meget forskellige. Den ene forsøger at holde os tæt på Europa; den anden markedsfører i bund og grund Storbritannien som ’ikke Europa’. Det er virkelig, hvad brexiterne ønsker.

Ikke kun at Storbritannien forlader Europa, men at proklamere over for resten af verden, at vi ikke er en del af disse europæere; vi er fuldstændig anderledes. Hvorimod den model, Theresa May går efter – som jeg personligt mener er umulig at forhandle på plads – i bund og grund er at forlade EU uden at forlade det,« siger Blair.

Han henviser til forlydender om, at den britiske minister for international handel, Liam Fox, har holdt indledende forhandlinger med Trans-Pacific Partnership (TPP) for at undersøge, om Storbritannien kan blive medlem, som et eksempel på hvad den fjerde mulighed kan indebære.

De 11 TTP-lande aftager i øjeblikket mindre end otte procent af Storbritanniens eksport i varer, mens Tyskland alene aftager 11 procent, ifølge Financial Times.

»Den idé, at Storbritannien skulle forlade det kontinent, det hænger geografisk sammen med, hvor over halvdelen af vores handel går til, og tro, at det kan kopiere disse ordninger i Stillehavsregionen – det er kun i den mærkelige verden, som disse Brexit-folk har skabt, at vi hører den slags uden at grine,« siger Blair, men påpeger omvendt, at Mays foretrukne Brexit-løsning heller ikke er særlig realistisk.

»Jeg tror, at det vil blive tydeligt, at det enten ikke er muligt, fordi Europa ikke vil give os adgang til det indre marked, uden at vi lever op til deres regler, eller alternativt at vi skal give så store indrømmelser, at det er en hån imod argumentet om at forlade EU. I så fald vil et væsentligt antal Leave-folk sige: Hvad i alverden er pointen, vi har mistet vores indflydelse, men ikke fået nogen kontrol tilbage.«

Blair mener, at Theresa May er klar over, hvor svært det vil være at få et flertal i parlamentet til at stemme for nogen af disse to løsninger, og at det er årsagen til, at hendes regering kæmpede så hårdt imod at give parlamentet en såkaldt ’meningsfuld afstemning’ om den endelige aftale.

Imidlertid tabte hun det slag, og selv om Blair kalder dette for et »væsentligt øjeblik«, fordi det »har åbnet hele debatten«, så frygter han alligevel, at regeringen – belært af problemerne med at opnå enighed om en aftale om grænsen mellem Nordirland og Irland – vil forsøge at skyde detaljerne i den kommende aftale til hjørne.

»Det vigtige i forhold til aftalen i december om Irland var, at det ikke var en aftale. Det var en aftale om at udskyde en aftale. Jeg forventer, at regeringen vil forsøge at lære af det, der skete, og forsøge at udskyde forhandlingerne om en masse detaljer i det nye forhold til overgangsperioden efter marts 2019. Og det er en af de fundamentale ting, som det britiske parlament må sikre ikke sker ved at sige: Vi vil ikke træffe en uigenkaldelig beslutning om at forlade EU, indtil vi kender vilkårene i det nye forhold i et omfang, så vi kan træffe en fornuftig beslutning,« siger Tony Blair.

Labours rolle

Blair har aldrig lagt skjul på, at han ikke bakker op om Labour-formand Jeremy Corbyns vision for partiet, og han kritiserer i sin artikel Labours position i forhold til Brexit, hvor han skriver, at Labour – ligesom De Konservative – »har deres egne ’blæse og have mel i munden’-fraser«. Bl.a. mener partiet, at landet skal forlade det indre marked for i stedet at blive medlem af et indre marked, samt at landet skal forblive medlem af en slags toldunionen med EU.

Ikke desto mindre mener han, at Labour er uundværlig i kampen mod Brexit, fordi partiet grundlæggende tænker anderledes i forhold til EU-samarbejdet.

»Jeg stoler på, at Labours Brexit-position er fuldstændig anderledes end De Konservatives,« siger han og påpeger, at Brexit teknisk set kan bremses ved, at regeringens position bliver nedstemt i parlamentet.

»Jeg ved ikke, hvad Labours ledelse vil gøre, men jeg tror, at det vil blive ekstremt svært for den at mobilisere dets medlemmer til at stemme med De Konservative for Brexit på det fundamentale spørgsmål,« siger han og bemærker, at man »ikke må undervurdere, hvor meget parlamentsvalget sidste år ændrede dynamikken« i britisk politik.

»Brexit var en væsentlig grund til, at mange stemte på Labour i juni 2017. Folk så, at Theresa May forberedte en hård Brexit, og de ville stoppe hende fra at gennemføre den. Og når du hører folk som Michael Heseltine (fhv. konservativ vicepremierminister, red.) sige, at han vil stemme for Jeremy Corbyn…. det understreger min pointe,« siger Blair med henvisning til, at Heseltine for nylig udtalte, at han mener, at en Corbyn-regering vil være mindre skadelig for landet end Brexit.

Tony Blair selv mener, at en Labour-regering ville »åbne for muligheder« i forhold til Brexit, selv om partiets position er, at det vil respektere resultatet af folkeafstemningen i 2016.

Et nyvalg ligger dog ikke i kortene i øjeblikket, men hvis parlamentet nedstemmer den endelige aftale, som regeringen efter planen skal fremlægge til afstemning til oktober, vil der blive behov for at »løse dilemmaet«.

Det kan enten ske ved, at parlamentet finder en løsning, eller ved at udskrive nyvalg eller en folkeafstemning.

»Det ville blive en afstemning, som for første gang tillader folk at vælge mellem vores nuværende forhold til Europa og et alternativt arrangement,« siger han, men kalder det for et »sekundært spørgsmål«, præcis hvordan det britiske folk skal have mulighed for at udtrykke sig.

Dette scenarie ligger dog på den anden side af de kommende måneders forhandlinger med EU, hvor befolkning og parlament vil blive klogere på, hvad Theresa Mays regering ønsker og formår at forhandle på plads. Og Blair erkender, at folkene på Remain-siden må blive langt bedre til at koordinere deres kampagne for at overbevise en britisk befolkning, der ifølge meningsmålingerne stadig er delt midt over i forhold til Brexit, om, at det er bedre at forblive medlem af EU.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • Carsten Munk
  • Werner Gass
Jesper Eskelund, Carsten Munk og Werner Gass anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Når BREXIT forhandlingerne forhåbentligt er afsluttet med en aftale mellem EU og GB, så bør denne aftale sendes til folkeafstemning i GB. Formål vælgerne får mulighed for at træffe et reelt valg. Enten fortsættelse af medlemskabet af EU eller aftalen om BREXIT. Det er en afstemning mellem to forskellige forslag. BREXIT afstemningen i juni 2016 opfatter jeg som en protest mod de nuværende forhold i EU og de nuværende forhold omkring indvandring af arbejdskraft og asyltilstrømning til GB. Et flertal af briter ønskede at udtrykke deres tydelige nej til at fortsætte samarbejdet i EU på de daværende præmisser. Om et år er de nye præmisser klar enten en BREXIT aftale udenfor EU eller en fortsættelse af EU medlemskabet. Det er et reelt valg mellem to alternativer. Derfor er det fornuftigt at afholde en 2. afstemning i hele Storbritannien.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hans Martens, Henrik Leffers, Werner Gass, Peter Hansen, Jørgen Kærbro Jensen, Lars Madsen og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar

Et bedre alternativ til BREXIT kunne være EU ud af Europa. Det ville vi alle være langt bedre tjent med. Erstat den fejlslagne union med et handelssamarbejde mellem suveræne stater med forpligtelser begrænset af de enkelte befolkningers demokratiske vilje og ønsker. Et demokratisk Europa i stedet for det centralistiske mareridt, som bare skaber krise på krise, konflikt på konflikt, bureaukrati på bureaukrati.

Trond Meiring, John S. Hansen, Jes Balle Hansen , Jacob Jensen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Centralismen har spillet fallit - igen. Hele Europa sidder og venter på initiativer fra Tyskland medens vore landspolitikere arbejder med mikrometerjusteringer i den lokale lovgivning, så vidt Merkel tillader, forstås. Som en myretue, hvor dronningen er syg og arbejderne fiser forvirrede frem og tilbage uden mål og med. Efter 45 års eksponentielt svindende selvstyre har politikerne fuldstændig mistet evnen til at styre, til at få visioner, til at drive en udvikling, til at tro på fremtiden.

Træk EU ud af Europa og lad os samhandle og samarbejde på de enkelte nationers individuelle betingelser. Jeg tror det vil komme bag på mange, når de oplever hvor mange kriser og konflikter, der går i sig selv uden EU.

Hvorfor indførte EU en fælles mønt, som bragte Sydeuropa i knæ og lod Tyskland skore jackpot ? Hvorfor sagde vore politikere ikke fra ?

Hvorfor fik EU imperialistiske drømme om at ekspandere østpå, langt ind i russisk interesseområde ? Hvorfor sagde vore politikere ikke fra ?

Hvorfor inviterede EU i form af Mutti Merkel til fri muslimsk indvandring til hele unionen til fremtidig kulturel berigelse. Hvorfor sagde vore politikere ikke fra ?

Hvorfor udviklede EU så gigantisk et detaillekontrollerende bureaukrati, som i dag æder en stor luns af vore nationalbudgetter, lægger beslag på så stor en del af arbejdsstyrken helt ned på kommunalt plan. Hvorfor sagde vore politikere ikke fra ?

Fordi det kan man ikke som en myre i en centralistisk myretue.

John S. Hansen, Jacob Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

At Tony Blair er modstander af Brexit er simpelthen en gave til tilhængerne af Brexit. Ligesom modviljen mod Clinton gav Trump sejren i det amerikanske præsidentvalg, kan uviljen mod Blair kun styrke nej-sigerne og gøre dem endnu mere stålsatte.

Det er ufatteligt, at den gamle krigsforbryder ikke har større selvindsigt - han er jo ikke dum, blot korrupt.

John S. Hansen, Hans Larsen, Torben K L Jensen, Jacob Jensen og Tina Larsen anbefalede denne kommentar

Peder Bahne. Var Europa mere stabilt inden EU? Jeg tror du har glemt din historie.

Skal vi ikke lige få på plads at handelsaftaler mellem suveræne og MEGET uligeværdige stater i Europa vil ende med at de store tager hvad de vil have og de små kan så sige ja tak eller nej tak.

Og lande skal kunne være med i den grad de ønsker siger du? Hvad så når der er regeringsskifte? Så skal alle handelsaftaler genforhandles? Eller skal det fastlægges én gang? I så fald vil det være et enormt suverænitetsproblem.

Folk har mange idéer til hvad der skal "erstatte" EU. Det er som regel noget der lige kan opsumeres i en enkelt simpel sætning men intelligent er det aldrig.

Eva Schwanenflügel, Lars F. Jensen, Jens Winther og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar

Kim Folke. Jeg er helt enig i at den skal til afstemning. Blot vil jeg gøre opmærksom på en enkelt ting. Fortsat medlemskab er ikke så bordet fra EUs side. I hvert fald ikke i sin nuværende britiske udgave med rabat og det hele. Det "nye" medlemsskab ville i så fald også skulle genforhandles hvilket jo så vil give endnu større problemer med de konservative i Westminster.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar

Sagen, der handler om Storbritannien, og fremføres af tidligere premierminister Tony Blair, bliver altså pludselig til en sag om forbundskansler Angela Merkel, EUR, Sydeuropa og krigsflygtninge. .

Nu er det sådan, at Forbundsrepublikken faktisk er et demokrati, - måske det mest demokratiske i hele EU. Og forbundskansleren styrer altså hverken forbundsrepublikken eller EU:
- Forbundsrepublikken styres således af en demokratisk valgt regering, og holdes nøje på "rette vej" af Bundesverfassungsgericht i Karlsruhe, der overvåget alt omkring politikken.
- Og EU styres af alle EU-landes premierministre (Ministerrådet) i forening og ingen andre. Og deres beslutninger skal tages i absolut enighed, - blot en ikke er enig, er der faktisk ingen beslutning.

Det er også sådan, at Storbritannien selv har besluttet den fremtid, som en flerhed af borgere på demokratisk vis mener, er rigtigt for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Og hvis Tony Blair, som mange borgere nu mener, at det er en fejlagtig beslutning, kan han da frit arbejde for at ændre den.

Til gengæld kan Danmark jo også blot melde sig ud af unionen, hvis en demokratisk flerhed syntes, man kan klare sig bedre udenfor. Det kræver ekstra administrativt arbejde og tilbagebetaling af penge, og så medfører det et tab i indkomst og velfærd - præcis som i Storbritannien. Men det kommer Danmark nok også over hen af vejen, - eller lærer at leve med.

Niels Duus Nielsen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar

Det er da en indrømmelse af karat, når EU mener at UK trækker flere værdier ud af unionen, end de efterlader medejerskab til ved skilsmissen. Er der slet ikke opbygget værdier gennem de år, UK har været medlem ?

Det er også vigtigt at UK starter op med handikap efter frisættelsen. Agendaen er ganske klar og kendetegner en rigtig bananunion. En skræmmekampagne over for andre medlemslande, der måtte 'få gode ideer'.

Peder. Du har vist misset pointet at EU ikke er en investering som man lige frasælger og høster sin profit. Der er ingen der beder briterne om at lægge drikkepenge, bare betale for det måltid de har fået.

Starter med handikap? Det virker da for mig som om det er briterne der har størst interesse i at lande en handelsaftale. Har EU ikke ret til at forhandle om sine interesser eller skal de underlægges briternes krav og bare udskrive en blanko check sombriterne så kan hæve forgodtbefindende?

Det er så ringe en tankegang at man smækker med døren med stort bravada og så banker på selvsamme dør to sekunder efter:

Nigel Farage: "Hej jeg hedder Nigel Farage jeg har et godt tilbud til Jer. Giv mig alt hvad jeg peger på!"

EU: "Øhm jaer Nigel vi husker dig godt. Du var her for tre sekunder siden og skabte dig over hvor skidt EU er og nu vil du pludselig handle? Hvad blev der af handelsaftalerne med Vanuatu og New Zealand? Hvis du vil have en handelsaftale må den forhandles og der bliver ingen cherry picking"

Nigel Farage: (sætter sig demonstrativt ned på gulvet med armene over kors og bævrende underlæbe) "Det er bare så unfair at I sætter jeres egne interesse over vores!"

EU, Japan m.fl.: "Suk"

Michael Pedersen

Nu bør man altid lytte til en tidligere regeringsleder, som ikke er bundet af at være en del af den aktuelle situation, så vi mere fakta end fordomme.

Og det er vist uden for enhver tvivl, at brexit aldrig var ment alvorligt, blot en protest som løb af sporet, lidt a la Trump

Lasse Glavind

Nu glemmer folk/Tina Larsen og Kim Folke jo meget bekvemt, at Brexit-afstemningen faktisk allerede bygger på en nyforhandling med EU. Cameron tog til Bruxelles og forhandlede en ny UK-EU-aftale før afstemningen - det var så langt, EU ville strække sig - og den aftale sagde briterne så nej til.

Helt generelt er det tydeligvis svært for EU-tilhængere at acceptere demokratiets grundvilkår, og det er måske i virkeligheden et af de bedste argumenter imod EU, at EU tydeligvis har en paradoksal tendens til at skabe hel og halvautokratiske holdninger hos de samme tilhængere, der taler henført om EU's demokratiske potentiale.

@Michael Pedersen, du har sikkert ret. Men sådan går det altså, når vælgerne naivt lader sig forføre af ansvarsløse populister som Nigel Farage. Demokrati er ikke noget, man leger, det er virkelighed - og forudsætter at vælgerne tager det alvorligt. Det gjorde briterne ikke.

Hvis Nigel Farage havde besiddet blot en anelse ansvarlighed, der kunne afbalancere hans populisme, var han blevet og havde taget ansvar for at gennemføre Brexit. Men han luskede ud af bagdøren og unddrog sit ansvar for afstemningens resultat.

Lasse den forhandling du taler om var ikke på stemmesedlen men det passer måske ikke ind i dit narrativ? Du glemmer også at den selvsamme mand, David Cameron, som forhandlede den derefter anbefalede briterne at blive i EU. Så forklar mig lige problemet igen.

EU er forpligtet til at tilgodese medlemmernes interesser, ikke briternes. Kan du forestille dig nogen organisation sætter forhandlingspartnernes ønsker over sine egne.

Jeg vidste ikke at formålet med EU var at give briterne alt det de beder om..

Kim Folke Knudsen

Suveræne stater er et luftkastel i dagens globale økonomi. Ja det skulle da lige være en lille ø stat langt ude i Stillehavet. De fleste landes økonomier er så integreret med hinanden, at det ikke giver nogen mening at tale om fuld uafhængighed og suverænitet. Se på Norge. Hver gang EU ændrer lovgivning, så følger Norge med, men formelt set er Norge ikke EU medlem. Se på os selv. Vi er udenfor EURO zonen, men vores Finanspolitik er nøje afstemt med de økonomiske krav til finanserne i EURO zonens medlemslande. Det handler om at erkende dette forhold og så arbejde på, at gøre EU mere demokratisk end organisationen er nu. Artiklen ovenfor. Lad os få en 2. BREXIT afstemning i GB, for så har borgerne i Storbritannien mulighed for at træffe et reelt valg. Forblive i EU eller tiltræde den BREXIT aftale, hvor indholdet vil være kendt. Det bliver et meget stort problem med Storbritanniens grænse til Republikken Irland. Den bliver en ydre EU grænse i tilfælde af BREXIT. EU har brugt år på at diskutere de ydre grænser, og nu vil man ligefrem slå hul på endnu en grænse, for ikke at ødelægge det lokale erhvervsliv i det nordlige Irland.

Kim igen... der er INGEN mulighed for fortsat medlemskab. Det er ikke på bordet. Artikel 50 giver 2 år til at forhandle fremtidigt forhold. Forhandlingsperioden kan forlænges ved EUs accept heraf men fortsætter stadig ned af vejen mod afvikling af medlemsskabet. Der står intet i artikel 50 om at fortryde artikel 50 hvorved briterne falder tilbage på artikel 49 som er ANSØGNING om medlemsskab af EU!

Du blander vidst nok flere ting sammen. Danmarks fastkurspolitik har været på plads siden Schlüter-regeringen indførte den i 1982 og været limet op på Deutsche Mark'en siden 1986. Det vil sige at vores største eksportmarked har fungeret som ankerøkonomi for vores egen. Hvis tyskerne i morgen genindførte D-marken ville der nok ikke gå mange uger før vi havde konsekvent fastkurspolitik overfor den igen. Vi er ikke underlagt Euro'en hvis det er det du forestiller dig. Vi har selv valgt at følge tyskernes økonomi og en fast vekselkurs overfor den valuta tyskerne nu bruger. Tyskerne har ikke bedt os om at gøre det eller inviteret os til at gøre det. Vi er selv herre over det.

Kim interessant pointe med Irland/Nordirland. Her viser sig allerede begrænsningerne for briterne da irerne har hele EU i ryggen til sin sag og allerede har vundet slaget mod en hård grænse til trods for brexit hardlinernes modstand mod det. Ironisk er det så at May's regeringsgrundlad er DUP fra Nordirland som giver de sidste ti mandater hun har brug for for at blive siddende på sit fine kontor i Downing Street.

Mange kritikere af EU tordner frem med at vi da bare kan frihandle over grænserne uden problem, hvis vi bare vil. Det er isoleret set også rigtigt nok, men hvilke standarder skal gøres gældende? Tag en simpel ting som et stykke legetøj, der er meget skrappe krav til sikkerhed for legetøj og det er reguleret af EU. Hvis ikke EU gjorde dette så skulle et stykke legetøj fra Danmark med ét testes iht. enhver gældende standard i alle de lande vi vil eksportere det til. Nu skal det kun testes iht det gældende sikkerhedsdirektiv i EU.
Landbrug, Fiskeri, Biler, Maskiner, Tøj, Kemi etc. listen er uendelig lang og omkostningerne ligeså, hvis ikke der var en fælles standard.
Jeg er selv modstander af mange elementer i EU, men jeg forholder mig til det faktum at med lettere handel imellem EUs medlemslande har vi sikret gode vilkår for de forskellige industrier.
EUs ydre toldmure beskytter ligeledes vores globalt svagere industrier imod konkurrence udefra - det er måske ikke ligefrem den rigtige måde at gøre det på, men bjergbonden i Grækenland kan lige pludselig leve af sine 5 oliventræer. Smørbjergene er et godt eksempel på protektionismen, men for alt i verden var det også symbolet på at EU ( dengang EF) beskyttede produktioner imod konkurrence udefra.
Generelt set Brexit er blot et resultat af nationailsme ( alt for mange indvandrere som tager vores jobs og damer, og pensioner), og folk uden uddannelse eller lavere uddannelse som alligevel ikke fatter noget som helst - sorry to say. Det er også de mennesker som kommer til at mærke Brexit hårdest - allerede nu.

John S. Hansen

@Peter Frost

Det er også de uuddannede eller lavt uddannede som mærker konsekvenserne af den i EU iboende økonomiske liberalisme/udbudsøkonomiske politik.

Som i DK er det den højere midddelklasse og overklassen der høster frugterne af EU. Bunden af samfundet får ingen fremgang. Tværtimod!

Derfor er det for let - og helt misvisende - at forklare Brexit som et resultat af nationalisme.