Analyse
Læsetid: 3 min.

Trods en Trump på krigsstien holder Nord- og Sydkorea møder om forsoning

Til sommer er det 65 år siden kampene i Koreakrigen stoppede, men der er aldrig blevet fred på den koreanske halvø. I dag mødes repræsentanter fra syd og nord. Helt konkret for at aftale Nordkoreas deltagelse ved Vinter-OL – men også for at tale om dialog
Ved åbningen af vinter-legene i Torino, Italien, i 2006, bar Syd- og Nordkoreas flagbærere et flag med et forenet Korea. Det politiske klima, som omgiver den koeanske halvø, er ikke blevet mindre spændt siden. I dag mødes de to lande mødes til forhandlinger, bl.a. omkring Nordkoreas deltagelse ved det kommende vinter-OL i Sydkoreas hovedstad Seoul

Ved åbningen af vinter-legene i Torino, Italien, i 2006, bar Syd- og Nordkoreas flagbærere et flag med et forenet Korea. Det politiske klima, som omgiver den koeanske halvø, er ikke blevet mindre spændt siden. I dag mødes de to lande mødes til forhandlinger, bl.a. omkring Nordkoreas deltagelse ved det kommende vinter-OL i Sydkoreas hovedstad Seoul

AP Photo

Udland
9. januar 2018

I dueblå barakker i grænselandsbyen Panmunjom mødes repræsentanter fra Nord- og Sydkorea i dag for at aftale detaljerne omkring Nordkoreas deltagelse ved Vinter-OL i Sydkorea om en måned.

Her midt i det fire kilometer brede grænseland har forhandlere fra Nord- og Sydkorea i løbet af de sidste seks årtier mødtes for at forhandle aftalen om våbenhvile, gensyn mellem familiemedlemmer og deltagelse i sportsbegivenheder.

Det er spørgsmålet om Nordkoreas deltagelse ved det forestående Vinter-OL, der er anledningen til at repræsentanter fra Seoul og Pyongyang i dag mødes ansigt til ansigt for første gang i to år, men Sydkorea har udtrykt ønske om også at diskutere, hvordan den højspændte situation kan afhjælpes samt muligheden for gensyn mellem familiemedlemmer, der blev splittet under Koreakrigen.

Siden forhandlinger om afvikling af Nordkoreas atomvåben – de såkaldte sekspartsforhandlinger – brød sammen i 2008 har dialogen mellem nord og syd været begrænset.

I sidste uge gav Kim Jong-uns nytårstale anledning til en truende ordudveksling mellem Kim Jong-un og Trump om størrelse på de respektive landes atomvåben.

I kontrast til den fjendtlighed åbnede Nordkorea op for at indlede dialog med Sydkorea. Det sker efter Sydkoreas nuværende præsident Moon Jae-in trods Nordkoreas missil- og atomtests i løbet af det sidste år har insisteret på, at dialog er den eneste vej til fred. 

USA har ikke modsat sig dagens møde og er gået med til at udsætte planlagte militærøvelser til efter Vinter-OL, men holder fast ved sit ufravigelige krav om, at forudsætningen for reelle forhandlinger er en afvikling af det nordkoreanske atomvåbenprogram.

Genforening

Koreakrigen sluttede ikke med en fredsaftale 27. juli 1953, men med en de facto-våbenhvile, en aftale om grænsedragningen, samt en aftale om udlevering af krigsfanger.

Men midt mellem perioder med iskold luft på den koreanske halvø har de to parter oplevet diplomatiske gennembrud, der har ført frem til fælles erklæringer om at samarbejde om fred.

I forsøg på at skabe mulighed for dialog på tværs af grænsen etablerede Sydkorea i 1969 et Foreningsministerium. Det skete trods en anspændt relation på tværs af grænsen, efter nordkoreanske jægersoldater blev stoppet i et forsøg på at snigmyrde Sydkoreas præsident Park Chung-hee, der var kommet til magten efter et militærkup i 1961.

Foreningsministeriets forhandlinger førte frem til en fælles erklæring i 1972, der forpligtede begge parter på en fredelig, ikkemilitant genforening af den koreanske halvø. Samtidig etablerede de to parter den særlige telefonforbindelse mellem nord og syd, der bortset fra en pause fra 1980 til 1984 og igen fra februar 2016 og frem til sidste uge, har fungeret som en hotline mellem Seoul og Pyongyang.

Solskin

Det sidste år har situationen på den koreanske halvø været højspændt med en række missiltests og en brintbombetest i september, men for snart to årtier siden oplevede nord og syd et diplomatisk gennembrud under Sydkoreas præsident Kim Dae-jungs såkaldte solskinspolitik.

Solskinspolitikken skabte mulighed for højniveaumødet mellem nord og syd i juni 2000, der endte med en skelsættende fredserklæring – den såkaldte ’Syd-Nord Fælles Erklæring’, der blev underskrevet den 15. juni 2000.

Med sine kun 334 ord tager erklæringen sig ikke ud af meget, men den gav mulighed for, at familier, der var blevet splittet under Koreakrigen, kunne mødes – og vigtigst af alt udtrykte erklæringen enighed om, at de to parter ville samarbejde om genforening og fremme økonomisk og kulturelt samarbejde.

Siden har der med års mellemrum været forsøg på dialog mellem nord og syd blandt andet i 2007 og i 2015.

Som symbol på vanskelighederne med samarbejdet på tværs af grænsen står industriparken Kaeson, der blev etableret på den nordkoreanske side af grænsen i 2004. Siden er Kaeson blevet kritiseret for brud med ILO’s internationale arbejdsrettigheder og for indirekte at finansiere Nordkoreas våbenprogram gennem lønninger til 53.000 nordkoreanske arbejdere.

Men lige som med Nordkoreas deltagelse ved det forestående Vinter-OL holder Sydkoreas præsident Moon fast ved sin støtte til industrikomplekset, fordi det skaber mulighed for dialog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu er det lige en tand optimistisk at tale om decideret forsoning. Nord mangler penge, råstoffer og mad. Det håber de at de kan få gennem en vis tilnærmelse, men at tro at det rækker længere end dette - så er man naiv.
Styret lader sig ikke rokke og det sker da slet ikke på baggrund af to sølle skøjteløbere til Ol. Vi må håbe at de vinder guld så de ikke skal i arbejdslejr sammen med trænere og familie ud i 3. led.

Niels Duus Nielsen

Lidt er også godt. Og helt klart bedre end atomkrig!

Det er satme også lidt. Det kan næsten ikke blive mindre :-)

Niels Duus Nielsen

Begge parter er enige om at holde USA ude af forhandlingerne. Det er i mine øjne stort!

Mon Sydkorea foretager sig noget uden USA's accept? Men godt er det da, de to mødes.

Niels Duus Nielsen

Situationen er grumset, og Sydkorea er under pres fra mange sider, og ikke kun fra USA, men præsident Moon har udtalt: "We can never tolerate another catastrophic war on this land,” hvilket jo er i direkte modstrid med Trumps udtalelser.

https://www.nytimes.com/2017/09/04/world/asia/north-korea-nuclear-south-...

Se også:

"Seoul believes improved inter-Korean ties and a series of steps agreed on Tuesday could pave the way for discussion of a “fundamental resolution” of the nuclear issue in the future, the South’s unification ministry said in a separate statement. “We will closely coordinate with the United States, China, Japan and other neighbors in this process,” it said."

https://www.reuters.com/article/us-northkorea-southkorea-talks/north-kor...

Sydkorea gør ingenting i forhold til Nordkorea uden at USA er inde over. Der er forskel på hvordan tingene ser ud officielt og uofficielt. USA har selv en interesse i at der kommer en dialog i gang, men pga. de debile udtalelser fra Trump kan man ikke indtræde i en dialog uden at tabe endnu mere ansigt end man allerede har tabt.
Nu er det her jo ikke ligefrem det store diplomatiske gennembrud, Nordkorea er nødt til at åbne op for dialog fordi de er ekstremt presset på alle fronter, og hvis styret vil redde sin egen eksistens, så er de nødt til at komme til forhandlingsbordet på et eller andet tidspunkt.
USA er interesseret i forhandlinger, men de er nødt til at vente til Nordkorea har givet tilstrækkelige indrømmelser førend USA kommer til. Det vil give Trump den politiske sejr så han kan sige at hans politik virkede.
Så starter det forfra og lige så stille fryser forholdet til is og situationen gentager sig endnu en gang.