Nyhed
Læsetid: 4 min.

Trump river ikke atomaftalen med Iran itu. Han udhuler den langsomt

Præsident Trump har indtil videre undladt at tage den store diplomatiske konfrontation om atomaftalen med Iran. Men alene truslen om at trække USA ud er med til at udhule substansen i aftalen, vurderer antropolog Janne Bjerre Christensen. Usikkerheden skræmmer internationale investorer ud af Iran
Donald Trump er ikke en populær mand i Iran. Her ses en dukke, der forestiller præsidenten, ved en antiamerikansk demonstration i Teheran i november sidste år. 

Donald Trump er ikke en populær mand i Iran. Her ses en dukke, der forestiller præsidenten, ved en antiamerikansk demonstration i Teheran i november sidste år. 

Abedin Taherkenareh

Udland
15. januar 2018

Det skal være slut med at indgå elendige, internationale aftaler, der efterlader USA med sorteper, mens andre lande nyder godt af globaliseringens frugter.

Sådan lød et af de centrale budskaber i den selverklærede dealmaker Donald Trumps valgkampagne. Amerika skulle gøres great again, og ingen aftale var mere håbløs end den atomaftale, Barack Obama indgik med Iran i 2015. I korte træk gik den ud på, at de internationale sanktioner mod Iran blev ophævet, og det olierige land blev lukket ind i verdensøkonomien igen. Til gengæld skulle iranerne opgive bestræbelserne på at udvikle atomvåben.

Det er »den værste aftale nogensinde«, har Donald Trump erklæret ved flere lejligheder. USA’s præsident skal dog skrive under på en forlængelse af aftalen hver fjerde måned, og det gjorde Donald Trump så i fredags. Men denne gang er »sidste chance«, erklærede han samtidig.

Hvis ikke Iran går med til at rette, hvad Trump betragter som alvorlige fejl i aftalen, skriver han ikke under igen om fire måneder, lyder truslen.

I den nuværende aftale er restriktionerne på Irans atomprogram nemlig midlertidige. I år 2030 udløber eksempelvis reglen om, at Iran kun må have 300 kilo uran. Trump kræver, at restriktionerne bliver permanente, ligesom våbeninspektører skal have total og øjeblikkelig adgang til at foretage eftersyn, og Iran skal stoppe udviklingen af ballistiske missiler.

Nøje koreograferet

Disse krav er dog stærkt urealistiske vurderer antropolog og Iran-ekspert, Janne Bjerre Christensen.

Hverken Iran eller de øvrige aftalepartnere, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Kina, har nogen interesse i at genåbne forhandlingerne. Torsdag opfordrede de tre EU-lande i en fælles erklæring USA til at respektere aftalen.

»Hvis Trump reelt tror på, at han kan tvinge aftaleparterne tilbage til bordet, undervurderer han, hvor svært det var at få aftalen på plads. Den er meget nøje koreograferet,« vurderer hun.

Janne Bjerre Christensen understreger, at det ikke er første – og sandsynligvis heller ikke sidste – gang, at Trump forlænger aftalen i »sidste, skrigende sekund«.

»Han råber ’ulven kommer’. Men alene det, at han sår tvivl om aftalen er med til at udhule substansen i aftalen. Risikoen for, at sanktionerne genindføres, skaber nemlig en enorm usikkerhed for internationale virksomheder, der bliver skræmt fra at investere i Iran. Og netop udsigten til investeringer var en afgørende del af aftalen for Iran,« forklarer hun.

»Trump afholder sig altså fra at tage den store diplomatiske konfrontation. Men de facto eroderer han indholdet af aftalen.«

Fredag benyttede Donald Trump lejligheden til at annoncere nye sanktioner mod 14 iranske personer og virksomheder. De nye sanktioner skyldes ikke, at Iran har brudt atomaftalen, men derimod den måde, Iran har håndteret de seneste ugers protester på, lod Trump forstå.

Truer økonomisk fremgang

Det er muligt, at Donald Trump kan overtale EU-landene til at stille sig bag hans krav om, at Iran stopper med at udvikle ballistiske missiler, vurderer Janne Bjerre Christensen – »men i så fald bliver det i en separat, ny aftale og ikke i forbindelse med en genforhandling af atomaftalen«.

Og Iran er formentlig slet ikke interesseret i at forhandle om deres missilprogram, siger hun.

»Derudover ved Donald Trump sandsynligvis godt, at han ikke får de øvrige aftalepartnere til forhandlingsbordet nu og her. Men usikkerheden alene skader Iran økonomisk.«

Janne Bjerre Christensen betragter aftalen som en succes, der har forhindret Iran i at udvikle atomvåben og afværget en potentiel konflikt mellem Iran, Israel og USA.

»Det er ikke uvæsentlige resultater,« siger hun.

Faldende vækst

Iranerne havde enorme forventninger til de økonomiske effekter af atomaftalen. Og de er også kommet. Da det så værst ud i 2012, havde Iran en negativ vækst på syv procent. I 2016 var det vendt til en positiv vækst på 13 procent, og samhandlen med særligt Europa er steget markant.

Men der er fortsat stor arbejdsløshed og udbredt fattigdom i Iran, forklarer Janne Bjerre Christensen. I 2017 var væksten faldet til omkring fire procent. Og her spiller Trumps trusler om at ophæve aftalen altså en rolle:

»Reelt lever USA ikke op til deres forpligtelser i aftalen, når de bliver ved med at skabe denne usikkerhed,« siger hun.

Der har da også været udtalt frustration blandt de europæiske lande over Trumps udmeldinger.

»Det er helt oplagt ødelæggende for europæiske virksomheders investeringer og spirende handel med Iran, at USA’s præsident konstant truer atomaftalen,« forklarer forskeren.

Upålidelige USA

Det var USA, der fik tilføjet ordningen med, at atomaftalen skal forlænges hver fjerde måned. Argumentet var – ganske ironisk, påpeger Janne Bjerre Christensen –  at Iran var en upålidelig forhandlingspartner. Hvis man pludselig fandt et hemmeligt urandepot, eller Iran på anden vis brød rammerne for aftalen, skulle det være muligt at afvikle den og genoptage sanktionerne hurtigt.

»I de år, aftalen blev forhandlet, blev jeg ofte ringet op af journalister, der spurgte: Giver det mening at lave en aftale med Iran? Kan vi overhovedet stole på, at iranerne vil overholde den?« fortæller hun.

»Men nu er situationen den modsatte. Alt tyder på, at Iran har overholdt aftalen, mens det er en upålidelig amerikansk præsident, der truer med at bryde en aftale, USA indgik for bare to år siden.«

Og det er en farlig udvikling for det internationale diplomati, understreger Janne Bjerre Christensen. USA taber nemlig troværdighed som forhandlingspartner. Både over for Kina, Rusland og de EU-lande, der har været medunderskrivere af atomaftalen med Iran. Men også over for lande som Nordkorea, der vil blive sværere at drive til forhandlingsbordet, hvis de oplever, at USA løber fra deres aftaler.

Donald Trump skal tage stilling til en forlængelse af aftalen igen den 12. maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der skrives om 300 kg uran.
Hvis det er u-beriget uran er det ikke farligt - Med mindre det spises.
Hvis det er højberiget er det værd en mindre formue. Det kan bruges til atomvåben.
Lavt beriget kan bruges til atomkraft.
MEN
Det kræver en hulens masse centrifuger, der skal køre lang tid, for at berige.
Hvad er det ?