Læsetid: 3 min.

Trumps nye trusler kan afspore Mellemøstens fredsproces yderligere

Med truslen om at sløjfe amerikansk økonomisk støtte til palæstinensiske flygtningelejre og den palæstinensiske selvstyremyndighed har den amerikanske præsident taget et nyt farligt skridt mod kaos
Da Donald Trump i slutningen af 2017 erklarede Jerusalem for Israels hovedstad, brød der ikke blot demonstrationer ud blandt palæstinensere. I resten af - særligt den arabiske - verden gik folk også i gaderne. På billedet ses afbrændinger af billeder af den amerikanske præsident i Pakistan den 22. december. Nu har Donald Trump lavet endnu et ryk, der igen vil skabe oprør, skriver skribenten i dagens analyse.

Da Donald Trump i slutningen af 2017 erklarede Jerusalem for Israels hovedstad, brød der ikke blot demonstrationer ud blandt palæstinensere. I resten af - særligt den arabiske - verden gik folk også i gaderne. På billedet ses afbrændinger af billeder af den amerikanske præsident i Pakistan den 22. december. Nu har Donald Trump lavet endnu et ryk, der igen vil skabe oprør, skriver skribenten i dagens analyse.

Mohammad Sajjad

4. januar 2018

Donald Trumps seneste intervention i Mellemøstens fredsproces – som han i forvejen har sendt på kollisionskurs med sin anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad – tegner til at kunne blive hans hidtil mest kaosforårsagende skridt.

Efter at have udnævnt sin svigersøn, Jared Kushner, til regional rådgiver og udnævnt den stærkt bosættervenlige advokat David Friedman til sin ambassadør i Israel har den amerikanske præsident nu skærpet krisen yderligere.

Den tale, hvori han anerkendte Jerusalem som hovedstad, var allerede et eklatant brud på international konsensus og FN’s linje. Trums seneste udspil – en trussel om at sløjfe USA’s finansielle bidrag til UNRWA (den FN-institution, som understøtter palæstinensiske flygtninge) og til det palæstinensiske selvstyre – er endnu farligere og demonstrerer en total mangel på forståelse for de ømtålelige mekanismer, der sikrer en relativ fred mellem israelere og palæstinensere.

Nye værktøjer

En nærmere analyse af Trumps tilgang til konflikten kaster lys over flere forhold. Den nuværende amerikanske administration ser trusler om tilbagetrukken bistand som et middel til at gøre diplomatisk indflydelse gældende – og ser de konventionelle forhandlingsstrategier, som tidligere administrationer i USA har anvendt i fredsprocessen i Mellemøsten, som fejlslagne dispositioner, hvor nye værktøjer må sættes i stedet.

Det er også tydeligt, at Trump og hans rådgivere betragter de initiativer, der er sket i regi af FN’s Sikkerhedsråd og i FN’s generalforsamling for at fordømme Jerusalem-anerkendelsen som en form for eskalering, der kræver et modsvar.

Dette modsvar berører imidlertid nogle af de mest følsomme brudflader i det palæstinensiske samfund og fredsprocessen mere generelt.

De palæstinensiske lejre, der drives af UNRWA, er hjemsted for mange af de fattigste og dårligst stillede palæstinensere. Det er i disse lejre – i Ramallah, Nablus og Jenin på Vestbredden og rundt om i Gaza – at flere af de mest radikale palæstinensiske fraktioner har hjemme.

Det var fra disse lejre, at den Første og Anden Intifada udviklede sig, og det er herfra, at både Fatah og den islamistiske gruppe Hamas opstod. Det er steder, hvor indbyggerne nærer stolt tiltro til egen modstandsdygtighed og betragter sig selv som samvittigheden i ​​den palæstinensiske nationale bevægelse.

Det er fuldstændigt centralt for fredsprocessen i Israel og Palæstina, at lande som Danmark fortsat vil yde bistand til civilsamfundet i Palæstina, mener tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen.
Læs også

Siden Den Anden Intifada er de våben, som fraktionerne stadig råder over, stort set forblevet inden for disse lejre, der i dag holdes under kontrol af præsident Mahmoud Abbas palæstinensiske sikkerhedsstyrker.

Interventionerne fra Trump – og nogle timer før fra hans FN-ambassadør Nikki Haley – synes at ramme begge disse poler i et skrøbeligt arrangement: UNRWA og den palæstinensiske selvstyremyndighed.

Hertil kommer en anden og mere vidtrækkende virkning. I årevis har det internationale samfund med USA i spidsen holdt den palæstinensiske selvstyremyndighed ’kupsikker’ – for at bruge et udtryk, som den amerikanske historiker og politolog Edward Luttwak har fundet på.

International finansiel og teknisk støtte til det palæstinensiske bureaukrati har betalt lønninger og understøttet NGO’er, der arbejder inden for nøgleområder i det palæstinensiske samfund – en pengestrøm, der har støttet den palæstinensiske selvstyremyndigheds sikkerhedssamarbejde med Israel, og holdt Hamas’ indflydelse på Vestbredden i skak.

Selvstyresammenbrud

Et endnu alvorligere om end foreløbig fjernt perspektiv er bekymringen for, hvad der skal ske, hvis den palæstinensiske selvstyremyndighed kollapser. En konsekvens kan blive tilbagevenden til israelsk ansvar for at administrere basale tjenester i de besatte områder.

Trump og Haley har demonstreret, at de ikke forstår noget af dette – eller at de forstår det, men er ligeglade.

Den amerikanske præsident opfatter fredsprocessen i Mellemøsten som var den en aftale om ejendomshandler på Manhattan, han kan bruge som en spillebrik ved bordet. Men fredsforhandlinger er ikke ejendomshandler, og på få uger har Trump drevet den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas og det palæstinensiske lederskab ud i en position, hvor det ser ud til, at de næsten ikke har noget at tabe.

»Processen er slut,« siger en palæstinensisk embedsmand til Guardian. »Ved at tweete, at han har taget Jerusalem af bordet, har han indrømmet, at de amerikanske diplomater holdt os for nar, da de sagde, at Jerusalems status ikke var afklaret. I stedet forsøger han at bruge afpresning og skyde skylden på palæstinenserne. Han indrømmer, at der ikke længere findes nogen fredsproces og ingen fredsplan.«

»Hans fejltagelse er, at han tror, at det her er som en af de aftaler, han kender. Men palæstinenserne er ikke en nødlidende virksomhed, der skal overtages. Han ignorerer spørgsmålet om værdighed, som mennesker er villige til at dø for.«

Som med så meget af Trumps retorik er det bedste, man kan håbe på, at truslen ikke er andet end varm luft. For alternativet er ikke Trumps meget fremhævede »ultimative aftale«, men den endelige ødelæggelse af fredsprocessen med alt, hvad dette vil indebære.

© The Guardian og Informati0n. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
Eva Schwanenflügel og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvilken fredsproces? Der har aldrig været nogen, og det bliver det heller ikke så længe israelernes eneste alternativ er færrest mulige arabere på mest mulig israelsk jord.

Frede Jørgensen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Olaf Tehrani og Eigil Thomassen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der tromles frem med buldozere, og fanden tager de sidste.
Man kan kun frygte, hvad denne aggressive politik vil medføre.

En fredsproces? der er da ikke nogen. Kræver det ikke at begge parter anerkender hinandens ret til at eksistere i samme område, med lige rettigheder eller med hver sin stat og i gensidig anerkendelse?

Povl Jensen, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Den eneste løsning på konflikten i Mellemøsten er, at parterne sætter sig til et forhandlingsbord. Modellen må være, at de arabiske nationer anerkender staten Israel, at Israel anerkender en selvstændig stat Palæstina med Vestbredden, Gaza striben og en del af Jerusalem som deres land. De jødiske bosættere må forlade deres ulovlige bosættelser på ordnet vis. Begge nationer Israel og Palæstina anerkender hinandens folkeslag som ligeværdige borgere og agerer derefter. Alle forhandlingsparter skal afstå for anvendelsen af vold og respektere, at alle optræk til terrorisme og vold bekæmpes med fælles indsats. Læg våbnene væk og genoptag den fredsdialog som USA Præsident Jimmy Carter og senere Israels Premierminister Yitzhak Rabin bidrog afgørende til. Etnisk udrensning grundlægger ilden til den næste krig, det viser historien. Eva Schwanenflügels henvisning til Danmarks situation i 1945 er tankevækkende og meget relevant.

Touhami Bennour

Ardogan( den tyrkisk president) mener hvis man giver efter i Jerusalen komme touren til andre arabiske historiske byer som Mecca og Medína i Saudi Arabien. Jeg er enig i. der er en komplot mod araberne. Vesten kan hvis det vil, i 0,kommer fem løse problemet.

Touhami Bennour, omvendt mener mange at Muslimerne ikke kan have eneret på jerusalem, da kristendommen, er ældre religion end Islam, og har Jerusalem som den helligste by af alle byer.
Erdogans udtalelse om et komplot mod muslimer er tåbelig, og at du er enig heri er ikke særligt kløgtigt.
Nu må jeg, som vantro slet ikke komme til mecca eller medina - jeg er jo uren og vantro.