Læsetid: 2 min.

Tumult i Tunesien

De største demonstrationer siden Jasminrevolutionen afspejler en enorm desillusion blandt landets arbejdsløse unge: Foregangslandet fra Det Arabiske Forår fik frihed og demokrati, men ingen økonomisk fremgang
13. januar 2018

Roen er atter faldet over Tunesien efter en skrækkelig uge med de værste optøjer siden året for Jasminrevolutionen, 2011.

Siden mandag er over 800 mennesker blevet arresteret for gadeuro, plyndringer, ildspåsættelser og ulovlige vejspærringer, noterer nyhedsbureauet AFP.

Værst var volden i byen Siliana, 130 km fra hovedstaden Tunis, hvor grupper af unge mænd kastede sten og molotovcocktails efter sikkerhedsstyrker, der svarede igen med tåregas. I alt er 21 politifolk såret, men ingen civile. I går kunne en talsmand for Tunesiens indenrigsministerium dog melde, at »stabiliteten er genoprettet«.

Spørgsmålet er hvor længe.

Frustration blandt unge

I landet, der blev Det Arabiske Forårs arnested, ser en ny regnskabets time ud til at nærme sig, syv år efter diktatoren Ben Alis fald. Det vurderer Guardians mellemøstanalytiker, Martin Chulov.

De store forhåbninger, der blev skabt med Jasminrevolutionen, opleves ikke som indfriet af Tunesiens store pjalteproletariat af unge marginaliserede arbejdsløse.

Selv om Tunesien hyldes som et foregangsland i den arabiske verden, fordi det har realiseret en transition til at blive demokrati, er frustrationen enorm, fordi økonomisk fremgang ikke er fulgt med politisk frihed.

Som i Ben Alis tid kæmper mange tunesere med stigende leveomkostninger, der fik et yderligere nøk i vejret ved årets begyndelse med en ny afgiftslov, der medfører højere priser på dagligvarer og på internetforbindelser.

Tunesien er også ramt af vigende indtægter fra landets største erhverv, turisme – turiststrømmen ligger siden to brutale terrorangreb mod turister i 2015 stadig 35 procent under det vante niveau, men er dog begyndt at vokse.

Og selv om Tunesien har fået partipluralisme, holder frie valg, har relativt vid ytringsfrihed og fik vedtaget den arabiske verdens mest menneskeretsrespekterende forfatning, har en række figurer fra Ben Ali-tidens gamle elite været i stand til at gøre politisk comeback.

Gamle herskerteknikker

»Der er tegn på, at den tunesiske regering er ved at glide tilbage til de gamle herskerteknikker,« vurderer Rory McCarthy, Tunesien-ekspert tilknyttet Oxford University, i Guardian.

Selv om tortur i dag er forbudt, og Tunesien har nedsat en ’sandhedskommission’, der skal belyse og konfrontere de mange overgreb i diktaturets tid, foregår der stadig tortur i de tunesiske fængsler, foruden vilkårlige anholdelser og politibrutalitet, fremgår det af en Amnesty International-rapport fra 2017.

I dag samles Tunesiens parlament ekstraordinært for at diskutere ugens optøjer. Premierminister Youssef Chahed opfordrer sine landsmænd til at bevare roen og lover, at »2018 bliver det sidste hårde år for tuneserne«.

Det løfte kan blive svært at holde, for Tunesien har for at få fornyet sine kreditter fra Den Internationale Valutafond måttet gå ind på et omfattende spareprogram, som bl.a. omfatter fyring af 10.000 offentligt ansatte og lønnedgang for andre i den offentlige sektor foruden en delvis privatisering af tre statsbanker. Også den upopulære nye afgiftslov er dikteret af denne politik.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

Jeg håber i hvertfald at protestatorer har ikke råbt "ned med demokratiet", hvis de ikke har sagt det er der håb. Det bliver snart ny valg. Der skal mindes den franske demokrati stabileseret sig 100 år efter revolutionen. På den anden side er det gladeligt at se Saudi Arabien bevæge sig mod mere frihed. Det saudiske forandring betyder meget for"det arabisk Forår". Den afsatte tunesiske president er fllygtet nemlig til saudi Arabien.