Læsetid: 6 min.

Tyrkisk feminist: I Tyrkiet går udviklingen baglæns og tager kvinders rettigheder med sig

I Tyrkiet er kvinders rettigheder på tilbagetog, og det udgør en af de største udfordringer for demokratiet, lyder det fra Elif Shafak, landets mest læste kvindelige forfatter. Hun mener, at ligestillingen er truet af AKP-regeringens autoritære linje og den stigende religiøse fanatisme i landet
Ved en demostration i Izmir i Tyrkiet, hvor det sekulære styre har mange tilhængere. Her er der en mere afslappet holdning til islam som blandt andet ses i påklædningen blandt kvinderne.

Ved en demostration i Izmir i Tyrkiet, hvor det sekulære styre har mange tilhængere. Her er der en mere afslappet holdning til islam som blandt andet ses i påklædningen blandt kvinderne.

Jan Dagø

26. januar 2018

I starten af januar udsendte det tyrkiske ministerium for religiøse anliggender, Diyanet, en pressemeddelelse med et noget kontroversielt budskab: Piger helt ned til ni år kan blive gift i henhold til islamisk lov.

Det skabte ramaskrig i den tyrkiske offentlighed.

Selvom ministeriet senere forklarede, at de blot beskrev islamisk lov og ikke nødvendigvis havde i sinde at følge den, kritiserede kvinderettighedsforkæmpere udtalelsen for at være endnu et tilbageslag for kvinders rettigheder, som følger Erdoğan-regeringens autoritære og religiøse linje i det ellers sekulære Tyrkiet.

En af dem, som længe har råbt op om den uheldige udvikling for kvinder, er den tyrkiske forfatter Elif Shafak. Hun mener, at de tyrkiske kvinder over de seneste år har oplevet konsekvenserne af et samfund, hvor udviklingen ikke går fremad. Den går baglæns.

»Den stigende religiøse fanatisme går hånd i hånd med stigende sexisme, ligesom den nationalistiske drejning fører til, at diskursen bliver mere macho. Den største udfordring for vores demokrati skal findes i det, der sker med kvinders rettigheder i mit hjemland lige nu,« siger Elif Shafak.

Hun er den mest læste kvindelige forfatter i Tyrkiet. Hendes bøger er blevet oversat til 48 sprog, og hun har 1,7 millioner følgere på Twitter. Hun har studeret international politik og kønsstudier og har en ph.d. i statskundskab fra Mellemøstens Tekniske Universitet i Ankara. Gennem sit professionelle virke har hun både studeret, forsket i og skrevet romaner om kvinders forhold i det Tyrkiet, som indtil for nylig blev hyldet som et foregangsland i den muslimske verden.

Udover minesteriets seneste pressemeddelelse har både præsident Recep Tayyip Erdoğan og en række af landets ministre udtalt sig om kvindens rolle. Præsidenten har gentagne gange opfordret kvinder til minimum at føde tre børn og udtalt, at »en kvinde, der afviser moderskabet og afstår fra at være til stede i hjemmet, er utilstrækkelig, uanset hvor succesfuld hendes karriere er.«

Retorikken er blevet fulgt op af lovgivning, som fokuserer på familiepolitik, hvor religiøse normer vinder indpas, og kvindernes individuelle rettigheder skubbes i baggrunden. I World Economic Forums Global Gender Gap Index, der måler ulighed mellem kønnene på verdensplan, lå Tyrkiet i 2017 helt i bunden med en 131. plads ud af 144.

Søstersolidaritet

Elif Shafak er vokset op i en utraditionel familie i et patriarkalsk Tyrkiet. Mens resten af samfundet så mod faderfiguren i alle livets facetter, så Shafak mod de to kvinder, som hun blev opdraget af: hendes mor og bedstemor.

Hun blev født i Strasbourg i Frankrig, men da Shafak var ganske ung flyttede hun og moren tilbage til Ankara, hvor de flyttede ind hos Shafaks bedstemor. Shafaks mor havde levet efter det livsmotto, at størst af alt er kærligheden. Hun var derfor droppet ud af universitetet for at blive gift, senere blive skilt, droppe mottoet og stå uden uddannelse, uden job, uden penge.

»Min bedstemors hus lå i et meget konservativt kvarter i Ankara. Jeg kan huske, at naboerne med det samme forsøgte at finde en mand til min mor. De så en ung fraskilt kvinde som farlig, som en trussel mod samfundet. Min bedstemor insisterede på, at min mor skulle tilbage på universitetet, så hun kunne få sig en karriere og dermed en række valg i livet. Da naboerne argumenterede for, at det var umuligt, fordi hun havde et barn, trådte min bedstemor til. Hun ville opfostre mig.«

De to kvinder var meget forskellige. Moren var vestlig, moderne, urban. Bedstemoren var meget mere østligt orienteret, overtroisk og kortere uddannet. Alligevel støttede de hinanden.

»Den solidaritet ændrede mit liv,« siger Shafak.

Hun husker tilbage på bedstemorens generation som »stolte«. Stolte over, at tyrkiske kvinder havde fået stemmeret i 1934 – tidligere end mange europæiske lande. Stolte over, at deres land funklede som et foregangsland i den muslimske verden.

Men både stoltheden og søstersolidariteten er i dag væk.

»I stedet for at samles om et fælles mål, ser jeg kvinder, som er blevet delt op i en masse fraktioner. Det er sket i takt med, at staten og AKP-regeringen (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, som har siddet på magten siden 2002, red.) er blevet mere og mere autoritær. Det er her, vi står i dag. Selvom vi har en masse fantastiske kvinder i Tyrkiet, som er aktive og forsøger at adressere problemerne. Der findes ikke søstersolidaritet, som går på tværs af politiske interesser. Den savner jeg,« siger hun og tilføjer:

»Når kvinder bliver splittet op, er det kun patriarkatet, der vinder.«

Familiepolitik og voldsstatistikker

Kort inden årsskiftet vedtog det tyrkiske parlament en lov, som tillader muftier (religiøse præster, red.) at udføre lovlige ægteskaber på linje med civile myndighedspersoner, såsom dommere. Loven affødte protester i Tyrkiet, hvor flere kvindeorganisationer kritiserede tiltaget for at være i strid med den tyrkiske stats sekulære værdigrundlag.

»Loven er forkert og farlig. Den vil føre til et øget antal barnebrude, måske også polygami, og gøre det nemmere for familier at gifte deres mindreårige døtre væk. Det er en lov, som er fuldstændig imod kvinders interesser,« siger Elif Shafak.

Tilhængere af loven mente, at det blot ville gøre det nemmere for religiøse at blive gift, og Erdoğan svarede de kritiske røster med ordene: »Vi gennemfører loven, ligegyldigt om I vil have det elle ej.«

For et par måneder siden forsøgte AKP at vedtage en lov, som skulle gøre det muligt for voldtægtsmænd at gå fri, hvis de giftede sig med deres ofre. Efter massive protester endte det dog med, at loven ikke blev vedtaget.

»Det var og er en forfærdelig idé. Det er en idé, som fokuserer på et abstrakt begreb om familieære. De tænker ikke på pigerne eller kvinderne. Hvis voldtægtsmanden gifter sig med sit offer, er familiens ære reddet.«

Tidligere har AKP-regeringen også forsøgt at dreje fokus over på familiekonstellationen med en række andre tiltag. I 2011 skiftede ’Ministeriet for Kvinder og Familie’ navn til ’Ministeriet for Familie- og Socialpolitik’.

En række kvindeorganisationer har kritiseret navneændringen for at fjerne fokus fra kvinders individuelle rettigheder. I 2016 nedsatte regeringen en kommission, som har fået kaldenavnet ’skilsmissekommissionen’, hvis opgave er at bringe antallet af skilsmisser ned. Kommissionen har foreslået, at direktoratet for religiøse affærer skal vurdere, hvorvidt der stadig er håb for et ægteskab, og i så fald afvise skilsmissen.

Flere kritikere har sagt, at problemet for kvinderne ikke er skilsmisser, men at de har svært ved at blive skilt. Det kædes sammen med de alarmerende voldsstatistikker. I 2016 offentliggjorde regeringen en undersøgelse, der viste, at 86 procent af de adspurgte kvinder havde oplevet fysisk eller psykisk vold i familien. Ifølge det tyrkiske medie Hurriyet er 2.000 kvinder blevet slået ihjel i Tyrkiet siden 2010 – hver anden af deres mand eller kæreste.

»Når kvinder går til politiet, siger politiet, at de har vigtigere ting at tage sig af. Der er ikke ret mange krisecentre, så der er ikke mange muligheder,« siger Shafak.

Historien går ikke nødvendigvis fremad

Når Elif Shafak ser på Tyrkiets udvikling over de seneste år, bruger hun ord som »hjerteskærende« og »deprimerende«. Den stolthed bedstemorens generation oplevede er i dag væk.

I dag må Shafaks generation se en anden virkelighed i øjnene – en virkelighed, der også indbefatter et fejlslagent kup i 2016, der har ført til en kamp mod medier, journalister og akademikere og en forfatningsændring, der sidste år styrkede præsidentens beføjelser betragteligt. Væk er også håbet om, at historien bevæger sig fremad. I stedet ser man, hvordan udviklingen kan blive slået tilbage.

»Når samfund går baglæns og bliver mere autoritære, populistiske og nationalistiske, har kvinder mest at miste. Derfor er det et helt afgørende tidspunkt for kvinder lige nu. Vi bliver nødt til at være aktivister. Ikke nødvendigvis politiske. Men aktivister for menneskelige værdier såsom menneskerettigheder, demokrati og ligestilling,« siger hun og tilføjer, at det er en »mørk tid« for kvinder mange steder verden over.

Gennem årene har hun mødt flere forfattere, som har sagt til hende, at de godt kan forstå, hun er feminist, fordi hun bor i Tyrkiet.

»Men vi har brug for feminisme over hele verden. Derfor har vi også brug for en global søstersolidaritet, som ikke bare går på tværs af politiske interesser i Tyrkiet, men også på tværs af landegrænser.«

Hun mener, at det, der sker i Tyrkiet, også kan ske andre steder i verden.

»Tyrkiet er et interessant eksempel for demokratisk tænkende verden over. Vi har haft mange valg, men vi har også set, at stemmebokse ikke er nok til at holde fast i et demokrati. Hvis ikke du har frie medier, fri forskning, ligestilling, men kun stemmeboksene, så kan landet ikke fastholde et demokrati,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Toke Kåre Wagener
  • Troels Ken Pedersen
  • Nike Forsander Lorentsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
ingemaje lange, Toke Kåre Wagener, Troels Ken Pedersen, Nike Forsander Lorentsen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Vi så også knægtelse af ytringsfriheden og Menneskerettighederne i sommer i Tyrkiet, da Pride-deltagere blev jagtet af politiet, og flere repræsentanter fra Danmark blev arresteret og tilbageholdt i en bus i mange timer uden grundlag.

Hans Aagaard, Karsten Lundsby, Troels Ken Pedersen, Gert Romme og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Jeg vil faktisk vove at sige, at det ikke blot er der...
Ikke engang #me too kan få mig fra det. Prøv at se politik og USA f. eks.

Eva Schwanenflügel, Nike Forsander Lorentsen og Charlotte Svensgaard anbefalede denne kommentar