Interview
Læsetid: 9 min.

Tysk professor: Kapitalismen kan ikke overleve i en forgældet verden på speed

Den Europæiske Centralbank frygter en ny økonomisk krise, når dens nulrentepolitik og opkøb af obligationer hører op. Det overrasker ikke sociologiprofessoren og kapitalismekritikeren Wolfgang Streeck. Han ser bankens eksperiment som det seneste af en række forsøg på at holde finanskapitalismen kørende – til stor skade for demokratiet
Den tyske sociologiprofessor Wolfgang Streeck mener, at Den Europæiske Centralbanks eksperiment udøver demokratiskadelig virksomhed i forsøget på at holde finanskapitalismen kørende.

Den tyske sociologiprofessor Wolfgang Streeck mener, at Den Europæiske Centralbanks eksperiment udøver demokratiskadelig virksomhed i forsøget på at holde finanskapitalismen kørende.

J. Bauer

Udland
29. januar 2018

Kan gældsættelsen fortsætte? Kan pengevolumen i verden fortsat stige? Kan kapitalismens tilbagevendende kriser tæmmes – og kan demokratiet overleve dem?

Den tyske sociologiprofessor Wolfgang Streeck er fuld af retoriske spørgsmål, da Information møder ham i Max Planck Instituttet for Samfundsforskning i Köln, som han ledte i årene 1995-2014.

Hvordan vil kapitalismen ende?, som den provokerende titel på hans seneste bog lyder, kan han ikke  give noget definitivt svar på. Men at den – i hvert fald i sin nuværende form – vil ende, er han ikke i tvivl om. Svarene på de tre retoriske spørgsmål er efter hans bedste overbevisning derfor nej, nej og nej. Gældsættelsen og den permanente forøgelse af den globale pengevolumen kan måske gå godt i nogle årtier. Men den kan ikke fortsætte evigt. Og kapitalismens kriser kan ikke tæmmes for good – slet ikke uden at smadre demokratiet.

»Den globale pengemængde er på himmelflugt, og i OECD-landene fortsætter både den offentlige og den private gældsættelse kun én vej: opad. Selv her i Tyskland vokser den private gæld hurtigere end realøkonomien, og hvis du ser på USA, er den private gæld lige så høj som Kinas BNP,« siger Streeck, der i 2013 udgav den kapitalismekritiske nyklassiker Gekaufte Zeit.

Ifølge nye tal fra Institute of International Finance ligger den globale gæld faktisk på rekordhøje 233 billioner amerikanske dollar eller ca. 325 procent af den globale BNP.

»På overfladen ser det lysere ud for verdensøkonomien, men gældsættelsen kan jo ikke stige i al evighed, uden at der kommer nye kriser, som ikke bare vil gå ud over finansindustrien, men også realøkonomien,« siger Wolfgang Streeck.

Finansmarkedernes sejr

Siden finanskrisen i 2008 har den globale økonomi været præget af, at verdens store centralbanker sænkede renten mod nul for at holde gang i hjulene. Hvis man før finanskrisen havde sagt, at vi nu bevægede os ind i en fase med en rente nede omkring nul, og at en rentestigning på en kvart procent kunne være big news, ville folk med Streecks ord tro, at man var »komplet gaga«.

»’Nulrente? Så er der overhovedet ingen fornuftig allokation af penge mere’, ville folk dengang have sagt. ’Selv det værste lort vil blive bygget, og priserne vil tordne i vejret’. Indtil videre er det gået overraskende godt i nogle år – også selv om ejendomspriserne skyder i vejret, men dem regner vi så ud af indikatorerne for inflation, om end de giver nye bobler og massive skævvridninger.«

Da nulrentepolitikken ikke var et tilstrækkeligt værktøj til at tæmme følgerne af finanskrisen, begyndte centralbankerne at producere enorme milliardsummer for at opkøbe firma- og især statsobligationer for at skabe vækst og trække inflationen op i nærheden af de to procent. På fagsprog går den proces under begrebet ’kvantitativ lempelse’, hvilket de amerikanske og britiske centralbanker påbegyndte i 2009, mens Den Europæiske Centralbank (ECB) tog fat i dette værktøj i 2015.

Efter en halvering ved årsskiftet opkøber ECB for tiden stadig obligationer for 30 mia. euro eller ca. 225 mia. kroner. Om måneden. Som Europa største långiver sidder ECB pt. på obligationer for ca. 17.000 mia. kroner. I forgangne uge vedtog ECB at holde renten på nul og fortsætte opkøbsprogrammet mindst frem til september.

»Mario Draghi (chef for ECB, red.) vil også helst væk fra den her vej. Men han er jo nødt til at holde de udhungrede sydeuropæiske stater flydende,« siger Wolfgang Streeck.

»Med den kvantitative lempelse bliver den gamle gæld så at sige opkøbt igen af centralbankerne. Hvad betyder det på sigt?«

Streeck trækker skuldrene op om ørerne og tøver.

– Øh… Det havde jeg håbet, at De ville svare på…

»Jeg ved det ikke. Og min hårdnakkede påstand er, at der ikke er nogen mennesker, der aner det. Mario Draghi ved det heller ikke. Han gambler og håber på det bedste.«

Wolfgang Streeck bryder ud i en hoppende latter.

»Her er det morsomme i øvrigt, at hvis al gælden i samfundet i sidste ende blev opkøbt af centralbanken med deres selvtrykte penge, og atter dukker op som aktiver, så har vi den fuldbyrdede, centralistiske socialisme.«

Demokrati på lånt tid

Med Wolfgang Streecks ord foretages således »de vildeste ting for bare halvvejs at holde sammen på kapitalismen« – også selv om den kvantitative lempelse er voldsomt på kant med EU’s bail-out-forbud, altså reglen om at et EU-land ikke må hæfte for et andet EU-lands gæld.

»Det er åbenlyst destruktivt for demokratiet, som finansmarkederne køligt overtrumfer. ECB og Draghi har intet demokratisk mandat til deres operationer, men alligevel dikterer de vidtrækkende politiske beslutninger i de europæiske demokratier,« siger Wolfgang Streeck.

For at forstå Streecks pessimisme på vegne af demokratiet og kapitalismen – og især kombinationen af de to – må man dykke ned i hans mest kendte og mest omstridte værk På lånt tid: Den demokratiske kapitalismes udsatte krise fra 2013. Her beskriver han indgående sit syn på, hvordan Vesten historisk har skubbet den tiltagende krise i den demokratiske kapitalisme foran sig.

I neoliberalismens morgengry i 1970’erne begyndte efterkrigstidens statsligt regulerede kapitalisme at gå i opløsning. Siden da er der opfundet stadig nye mekanismer for at modgå de statslige og sociale konsekvenser af denne opløsning. I første omgang skete det i form af statslån og en begyndende deregulering af kreditmarkederne, som faldt oven i 1970’ernes inflation. Hermed kunne væksten holdes kørende, men kun på bekostning af, at gældsbyrden voksede og voksede, og regningen dermed blev lagt på fremtidige generationer.

Efter den amerikanske centralbanks bratte renteforhøjelse i starten af 1980’erne opstod i Streecks udlægning det næste trin med det begyndende udsalg af offentlig ejendom og infrastruktur, samtidig med at den høje arbejdsløshed og afindustrialiseringen i kombination med skattelettelser for de velhavende øgede den offentlige gæld.

Med de statslige forsøg på at tæmme gælden i løbet af firserne og halvfemserne tog dereguleringen af kapitalmarkederne fart. Samtidig startede der i Vesten en massiv privat gældsætning, som i sidste ende mundede ud i finanskrisen i 2008, hvor finansindustrien langt hen ad vejen måtte reddes af staterne – altså for borgernes penge.

»Vi oplevede over årtier en voldsom udvidelse af den private gældsættelse. Fra krisen i 2008 har vi oplevet en gigantisk forskydning af gælden fra privat til offentligt niveau,« siger Wolfgang Streeck.

»Samtidig blev funktionerne til at dæmpe konflikterne endegyldigt overdraget til centralbankerne, der i endnu et redningsforsøg har produceret penge, som om morgendagen ikke fandtes.«

Tilliden til penge

Når skattestaten udvikler sig til en gældsstat, foregår der for det første ikke så meget en omfordeling fra rig til fattig, som fra fremtidige generationer til de nuværende. Tragedien er her, at det foregår stadig mere på kreditorernes betingelser, mener Wolfgang Streeck.

»For det andet: Prøv at overveje, hvor længe et samfund skal forpligte sig til at arbejde benhårdt for at opfylde de forventninger, der samlet ligger i denne gæld – for at folk ikke mister tilliden til penge og til finanssystemet. Det er jo det, det i sidste ende handler om.«

Med alle forsøgene på at holde gældsspiralen i ave har normale borgere i Streecks øjne mistet overblikket og gemt sig bag en blanding af kynisme og resignation.

»Ved Max Weber var der stadig en forestilling om, at kapitalismen forudsatte en fornuftig omgang med ressourcer og ikke kun tænkte selvakkumulerende i al uendelighed. I dag er kapitalismen for længst holdt op med at stille kravet om at blive set som et etisk værdisystem.«

Efter nogle teoretiske omveje lander talen på Panama Papers.

»Vi har forskudt de her spørgsmål til et pseudomoralsk niveau, hvor borgerne kort forarges over den usædelige griskhed, i stedet for at betragte det på et politisk niveau, som noget, der bør reguleres. De tror ikke på, at det kan ændres.«

Paralyseret af gæld

I Vesten er konsum med Streecks ord ved at træde i stedet for det politiske. Den private gæld er således steget støt i takt med, at valgdeltagelsen, organisationsgraden og partibindingen er gået ned ad bakke.

»Folk gældsætter sig med forbrug, som er et af de sidste løfter om frihed. Når livet reduceres til den form for frihed, er det ikke så mærkeligt, at folk er så bange for, at der tages materielle muligheder fra dem – om det så er i miljøets eller fællesskabets navn,« mener han.

»Når folk føler sig så ængstelige i deres egen lille konkurrencesituation, for deres arbejdsplads og for den gæld, som de sidder på, så virker det lammende. Livskampen bliver lagt op på individuelt niveau med konsum i centrum. Fagforeninger, beskyttelse mod dumpinglønninger, social sikkerhed – det bliver taget for givet. Men når det pludselig er truet eller væk, så munder det ud i diffuse politiske oprør,« siger den erklærede socialistiske sociolog.

I kølvandet på finans- og eurokrisen er denne personlige usikkerhed iflg. Wolfgang Streeck blevet stærkt undervurderet i forsøgene på at forklare fænomenet Donald Trump og de øvrige populistiske strømninger som Le Pen eller Beppe Grillo. De taler nemlig ikke bare til de økonomiske tabere, men især til dem, som ikke behersker eller ikke ønsker at beherske den kraftakt, det er at skabe sit eget liv uden en fælles regulering og sikring.

For Europas vedkommende ser han som markant EU-kritiker samtidig euroen som en trussel mod de nationale demokratier – både pga. ECB’s indblanding i de kriseramte staters social- og arbejdsmarkedspolitik, og fordi euroen forhindrer de enkelte europæiske lande i med pengepolitik at korrigere forholdet mellem konkurrenceevne og sociale spørgsmål.

»Modstanden mod reformkravene i Sydeuropa har her både noget heroisk og noget tragisk over sig: De forsvarer den samfundsindretning, de har valgt, men de har ingen svar på, hvordan de vil agere i den nuværende situation med euroen. Selv i Frankrig er der en stor rådvildhed. Macron håber på de store euro-konforme reformer, men mit bud er, at det vil blive en grandios fiasko,« siger Streeck.

Det markedskonforme demokrati

Som professor emeritus kan den 71-årige Wolfgang Streeck sige, hvad der passer ham. Han skal ikke please nogen. Derfor er hans stærke pessimisme også blot en nøgtern diagnose, mener han.

»Forsøget på at holde kapitalismen og finanskapitalismen kørende får konstant dens risici til at stige,« siger Streeck.

»Selvfølgelig sker der også stabiliserende tiltag, f.eks. i form af en europæisk bankunion. Men reparationerne købes med nye brud, og lappeløsningerne bliver til nye problemer. Mit bud er, at vi står foran en tid med voldsom økonomisk uro.«

I den situation kan Vesten forhåbentligt stadig lære af de kriser, der for alvor gør ondt, mener sociologen.

»Tag f.eks. det italienske banksystem. Hvis det bryder sammen, vil det have betragtelige følger rundt i det europæiske og globale finanssystem, men det ville ikke være verdens undergang. Måske ville det være et øjenåbnende chok.«

Men Hvordan vil kapitalismen ende, som Streecks seneste bogtitel lyder? Her generer det ikke sociologen, at kapitalismens endeligt er forudsagt et utal af gange siden Marx, og at han ikke kan sige, hvad alternativet skulle være. Tværtimod mener han, at det er en marxistisk og modernistisk fordom, at kapitalismen kun kan gå til grunde, hvis der er et revolutionært subjekt og en ny samfundsform i sigte.

»Ud over de mindre kriser er der tre store trends i de højtudviklede, postindustrielle samfund: dalende økonomisk vækst, øget gæld og stigende ulighed – tre faktorer, der forstærker hinanden gensidigt,« mener han.

»De stikker langt dybere end de mange ’helende’ kriser, som kapitalismen har haft i sin skal vi sige 250-årige historie. Her bliver jeg ikke mere optimist, når jeg ser, hvordan regeringerne langt hen ad vejen styres af finansindustrien, som omvendt forsynes med billige penge af deres venner fra centralbankerne, så det forbliver nemmere at optage gæld og bruge penge frem for at spare eller opkræve skatter – at fortsætte som hidtil med aktieboom og det hele.«

I tidens »neoliberale drøm om det markedskonforme demokrati« ser Wolfgang Streeck således et håb om, at markedskapitalismen vil fungere mere effektivt og endda mere ansvarsfuldt, hvis den blot bliver befriet for de irriterende og indskrænkende demokratiske tiltag.

»En mulig udgang er en topstyret form, der minder om den kinesiske statskapitalisme, der jo ikke engang stiller spørgsmålet om demokratiet. I establishmentet, i de øverste politiske og diplomatiske lag, er der stadig flere, der ser det som en oprigtig mulighed, ja måske ligefrem fascineres af den forestilling.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Er jeg den eneste, der har svært ved at finde hoved og hale i Wolfgang Streecks analyser?
Hvergang det læste syntes at give mening, blev det tilsyneladende modsagt i næste passus.
Fx at WS er 'erklæret socialist', men ender med at sige, at markedet måske kan overleve hvis vi dropper demokratiet, WTF?
Måske har jeg bare misforstået noget. Håber andre kan udlægge teksten noget bedre.

Carsten Wienholtz, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Bettina Jensen, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Randi Christiansen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Tag dig ikke af det nonsens,Eva - Hører du ham måske sige at "austerity

Torben K L Jensen

var en fejltagelse?

Torben K L Jensen

Min parkinson-finger var på spil - sorry.

Espen Bøgh, Anne Eriksen, Morten Balling og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er kompleks stof, men den overordnede tanke om at "krisen er overstået" IKKE kan rime på "nulrente" er vel et spørgsmål alle bør stille til de mange mainstream politikere og økonomer i Europa, som påstår at krisen er ovre. Dertil kommer den enorme opbygning af gæld - hvordan skal den afvikles? - den historisk lave vækst og ikke mindst den stigende ulighed. Uligheden vil føre til politisk og økonomisk ustabilitet. Se hvad vi allerede kan konstatere med (Trump dog USA), Brexit, Macron, Tyskland, Spanien/Catalonien samt ikke at forglemme Grækenland.
De danske medier dækker langt fra krisens fortsatte hærgen blandt de mest udsatte befolkningsgrupper. Og de politikere, der mener vi pludselig efter et års tid har kraftig økonomisk vækst, agter ikke at betænke de udsatte efter ti års krise på smalkost. Man må ty til internationale kilder. Artiklen her i Information er en behagelig undtagelse fra denne hovedregel. Tak for det.

Lene Rasmussen, lars søgaard-jensen, Claus Nielsen, jørgen djørup, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Lars Jørgensen, Flemming Berger, Jørgen Wassmann, Kurt Nielsen, Kim Houmøller, Benny Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, John S. Hansen, Tue Romanow, Niels Duus Nielsen, kjeld jensen, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Jørgen Wentzlau

Det hele er et eksperiment, siden USA opgav guldstandarden, nødvendiggjort af underskuddet fra Vietnamkrigen.
Under guldstandarden blev pengemængden bestemt af guldreserver, og det begrænsede den totale pengemængde. Nu skaber finansmarkederne selv de penge de vil. uafhængig af demokratiske staters, menig befolknings interesser. bæredygtigheds interesser. Ny teknologi har muliggjort det.
Den ny teknologi, ikke Bitcoin, men BlockChange - er også løsningen, der giver gennemskuelighed.
Det kræver global enighed. Er vi ikke nået det stadie -- hvor vi bruger teknologien til global enighed, global tillid, fælles narativ, må vi ragnarock igennem - og så i vort århundrede og starte forfra - babelstårnet er væltet!!
i tråd med -The Nordic Secret - er dog ikke helt færdig med at læse bogen!

Kim Strøh, Morten Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Torben, som sædvanligt har du en pointe :-)
Nej, 'Austerity' - eller 'Nødvendighedens politik' - bliver ikke nævnt med et ord.
Jeg hører heller ikke W. S. ytre sig om, hvorledes Tyskland har dikteret den økonomiske politik siden EU blev opfundet.
Opbygningen af gæld er vel heller ikke problemets kerne når det drejer sig om ulighed, men snarere de renter der opsluger en rimelig fordelingspolitik i fattige lande, samt toldmure.
Så er der Big Pharma, der ikke hjælper, men kun tænker på patenter og profit.
I sidste ende er det politiske beslutninger, der afgør om vi skal have fattigdom eller ej.

Ulla Sauer, Peter Beck-Lauritzen, Lene Rasmussen, lars søgaard-jensen, Anne Eriksen, John S. Hansen, Tue Romanow og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Overlevelsesressourcer er de eneste ægte værdier. Vel derfor banditterne i habitterne er ude efter dem. Og de betaler med whisky og glasperler. Den eneste mulige vej ud af dette kaotiske finanscirkus er en miljø-og socioøkonomisk balanceret ressourceøkonomi, som respekterer planetens cirkulære økonomi.

Det latterlige, tragikomiske casinospil er uholdbart, fordi ressourcerne administreres miljø-og socioøkonomisk uhensigtsmæssigt. Krigs, klima og fattigdomsflygtningene er tegn på det begyndende sammenbrud, der selvfølgelig ikke kan afværges med de samme metoder, som har skabt problemerne. Hvorfor den ene procent og co's privilegieafgivelse er uundgåelig - frivilligt eller ej. Vi kan alle håbe, at de er smarte nok til at forstå, at tiden er inde til omstilling.

Peter Beck-Lauritzen, Lene Rasmussen, lars søgaard-jensen, Carsten Wienholtz, Tor Brandt, Henrik holm hansen, Michael Hullevad, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Britta Hansen, Estermarie Mandelquist, Troels Holm, Morten Balling, Bjarne Bisgaard Jensen, John S. Hansen, Tue Romanow, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, ulla enevoldsen, kjeld jensen, Christina Stougaard Hansen, Tommy Clausen, John Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Randi Christiansen, 02:15
"Og de betaler med whisky og glasperler"

Fuldstændig taget på kornet, Randi.
Men tror desværre ikke de ser lyset. Det er videnskabeligt bevist, at rigdom gør folk endnu mere grådige og selvretfærdige, end de var i begyndelsen. Mens fattigdom beviseligt gør, at intelligensen falder. Det skyldes, at hjernen bliver fokuseret på overlevelse, og det hæmmer al kreativitet. Foruden at det øger chancen for fysisk og psykisk sygdom.
Jeg læser hvert år i december Charles Dickens "Et Juleeventyr", ("A Christmas Carol"), med forhåbningen om at samfundets 'Schrooger' vil se lyset.
Men desværre er mine forhåbninger aldrig blevet indfriet..
Det skyldes nok, at det ikke er skamfuldt at være rig, men stadig skamfuldt at være fattig.

lars søgaard-jensen, Carsten Wienholtz, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Estermarie Mandelquist, John S. Hansen, Torben K L Jensen, kjeld jensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ivan Breinholt Leth,
Where art thou?

ulla enevoldsen

Vi har ikke demokrati. Vi har et ekstremt grådigt rigmands-fåmandsvælde.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Bettina Jensen, kjeld jensen, Jørgen Wassmann, Kim Houmøller, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

hvordan starter jeg her? Centralbanken sætter renten ned for, at tvinge penge ud i samfundet, således vil ingen gemme, da det på sigt koster penge, at gemme penge - dermed søges der placeringsmuligheder for pengene f.eks. aktier, nu også bitcoins, fast ejendom ect. det gør også, at det er billigt at låne penge - når mange låner, så sættes der falsk gang i samfundene, man bygger forbrug på lånte penge ergo vil dette forbrug slutte (et kunstigt højt forbud) når dette slutter vil flere miste deres arbejde, aktier falder osv.- samtidig skal lån selvfølgelig også tilbagebetales som, altså måske ikke kan lade sig gøre. dette gælder ikke kun du og jeg, eller vore virksomheder - næ det er hele EU som kommer i fælles krise, ingen kan købe så ingen efterspørger, osv. ergo vil man kun kunne forsætte dette race ved, at sætte demokratiet ud af kraft, der indføres eksempelvis skattelettelser, privatiseringer osv. uden dette altså er til borgernes bedste - det er det han beskriver. jeg har temmelig sikker overset noget og noget er beskrivelses udeblevet,

Jørgen Wassmann, Lene Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

forbud = forbrug (et kunstigt højt forbrug)

Torben K L Jensen

Tyskerne har et problematisk forhold til inflation og gæld - en gæld der er kommet ad den uhyre kostbare genforening af de to tysklande i 1989. Kansler Kohl udstedte statsobligationer i stor stil og Tyskland var på det tidspunkt Europa´s syge land med en gæld det steg til - i tyske øjne uhyre beløb - på 73 % af BNP (derfor de 60 % som Merkel dikterede som grænse i finanspagten (selvmordspagten) )
Ydermere blev euroen påtvunget Tyskland af frygt for en dominerende D-mark da det forende Tyskland blev det befolkningsmæssige største land i unionen hvilen må siges at være en enorm fejltagelse. Tyske økonomer (også gutten her) har en ortodoks indstilling til makro-økonomi der endda har et navn : Ordo-liberalisme og pengedisziplin er den røde tråd. "Ordnung muss sein"
Tyskland har dikteret denne opfattelse til alle andre lande - og det er det der en katastrofe for euro-zonen.

lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Michael Hullevad og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Lad os for fanden få noget statskapitalisme som Kina´s socialisme for fremtiden.

Mikkel Kristensen

@Torben / du har ret i din anke, den tyske "ordnung muss sein" kom dog ovenpå Weimarrepublikkens falit, hvor Tyskland trykte penge i et væk, så løn måttet tilsidst udbetales pr. time og i store kufferter hvilket i sidste ende førte Hitler til magten - Tyskland som nation har aldrig været meget for, at låne sig til forbrug (bilindustrien er dog anderledes) det er både godt og skidt - ex. kan et stort brobyggeri få folk i arbejde, og der kommer gang i mange industrier (underleverandører og under under leverandører osv) problemet opstår når broen er færdig, så vil folk igen blivet fyret - Tyske økonomer tror på, at en crawding out er eneste vej til en stabil crawding inn men hvad kommer først ægget eller hønen?

Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

@Torben K L Jensen, tyskernes "problematiske" forhold til inflation og gæld stammer tilbage fra hyperinflationen i Weimar-republikken i 1920'erne, så det er en lidt ældre sag.

Genforeningen blev besluttet i 1989 og gennemført i 1990. Det var ganske rigtigt en kostbar øvelse, men det var lige så indlysende en øvelse, der måtte gennemføres, når nu muligheden var der.

Men at sammenkoble genforeningen med Euroens indførelse er vrøvl!

Beslutningen om Euroens indførelse blev truffet i slutningen af 1995 (5 år efter den tyske genforening!) og blev først effektueret i 2002 (12 år efter genforeningen!).

Euroens problem er et helt andet, nemlig at man i Euroen optog nogle lande, som reelt ikke opfyldte optagelseskriterierne (hovedsagelig mht. finanspolitisk stabilitet) - fx Grækenland. Disse lande fik qua Euro-medlemsskabet reelt ubegrænsede lånemuligheder til lav rente - og som følge af deres gennem årtier usunde finanspolitik udnyttede de disse lånemuligheder. "Festen" kunne naturligvis ikke fortsætte i evighed - det var naturligt nok i stigende omfang svært at overbevise den tyske befolkning om, at de skulle fortsætte med at finansiere grækernes overforbrug! Derfor blev Grækenland til sidst tvunget til en hårdhændet genopretning af statsfinanserne. Den er nu ved at være gennemført og viser resultater.

Hvis Grækenland ikke var blevet medlem af Euro-samarbejdet ville man uundgåeligt være kommet i vanskeligheder tidligere, fordi lånemulighede3rne ville være blevet udtømt og renten steget voldsomt. Omvendt havde der været andre redskaber i værktøjskassen for at oprette Grækenland, fx en devaluering med den deraf følgende konkurrenceevneforbedring - men med de samme negative virkninger for landets befolkning (reducerede forbrugsmuligheder, arbejdsløshed osv.).

Euroen blev ikke "påtvunget" tyskerne. Grækerne blev hjulpet igennem deres problemer af tyskerne.

Men du har ret i, at tyske økonomer er fortalere for økonomisk forsigtighed og disciplin - det er italienske økonomer faktisk også, men de har ikke de lokale politikeres bevågenhed på sammen måde som de tyske økonomer.

Jørgen Wassmann

Tak for de mange spændende kommentarer.
Abonnementet på Informeren er godt givet ud.

Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

En interessant redaktionel komposition i dagens avis:

Antropologerne Kjartan Sveistrup Andsbjerg og Asmus Rungby skriver om den frie vilje som en liberalistisk illusion. Livet er deterministisk.

Sociologen Henrik Dahl er sur på "alle de der venstreorienterede abekatte, der bare smider deres lort i Kongens Have, de regner med, at der kommer en mand". Der er, ifølge ham, opstår en social karakter, som definerer sig selv som offer eller en, der skal have en diagnose og ikke kan selv. Den gode, borgerlige socialkarakter er en person, som tager ansvar for sig selv, planlægger sit liv og træffer frie, ansvarlige valg.

Begge synspunkter lige enøjede og unuancerede.

Men så kommer sociologiprofessoren og Wolfgang Streeck. Han forklarer, hvordan banker og finansverdenen formår at lokke og tvinge politikerne til at virkeliggøre finansfyrsternes frie valg af en liberalistisk samfundsmodel.
Når borgerne så efter deres frie valg af disse politikere opdager, at deres egne frie valg af livsform og miljø er forsvundet i arbejdsforpligtelser, privat gældsætnning og borterosion af de fælles værdier, er det for sent. Deres frie vilje er blevet underlagt den "økonomiske nødvendighed".

Vist eksisterer den frie vilje. Men mest for dem, som er økonomisk uafhængige. For den økonomisk ufrie ender det frie valg let i en umulig afvejning af lige utålelige alternativer.

Men vi har da heldigvis stadig muligheden for at vælge at protestere.

Jørgen Wassmann, Steffen Gliese, Lene Rasmussen, Torben K L Jensen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Ebbe Overbye og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Jes Enevoldsen

@Jens Winther
Hvad mener du med, at hestekuren i Grækenland "viser resultater". I dag udgør gælden godt 180% af BNP, og vil i følge IMF udgøre mere end 275% i 2060 (efter hukommelsen). Varoufakis kalder det "extend and pretend". Man lader bare som om man har løst og kommer så tilbage med bailout nummer 4 på et tidspunkt. Man skal vel lige have med at de tyske og franske banker lånte penge ud, de aldrig skulle have gjort. De har heldigvis klaret den, da Merkel har været så flink at indfri deres lån for skatteborgernes penge.

Ivan Breinholt Leth, Eva Schwanenflügel, Jakob Trägårdh, Michael Hullevad, Per Torbensen, Mikkel Kristensen, Bettina Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

@Mikkel Kristensen - hvis et land - som Tyskland efter 1. verdenskrig bliver pålagt helt urimelige krigsskadeerstatninger er inflation en måde at overleve på. Så hyperinflationen under Weimar-republikken var fuld overlagt og varede kun indtil betingelserne blev ændret og at det nye Tyrkiet under Kemal Atatürk betalte deres gæld til Tyskland (Tyrkiet var allierede). Der periode rider tyskerne som en mare og det at Hitler brugte uanede midler til oprustning og infrastruktur blev det ikke bedre af. Tyskland fik eftergivet det meste af sin krigsgæld i 1953 og det var noget grækerne blev harm over i rivegildet om Grækenlands gæld . (2010 - 117 % af BNP til 183 % af BNP)
Og hvad siger det? Man kan ikke spare sig ud af en krise.

Eva Schwanenflügel og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

@Torben - vedrørende Grækenland er vi fuldstændige enige, Tyskland lod Grækenland forgælde sig fordi de lånte penge alligevel gik til den Tyske industri i for sf export til Grækenland og da boblen sprang stod de selv samme Tyskere tilbage med manglede export samtidig med at Grækenlands industri ikke mere var eksisterende pga den tyske dominans // Tyskland økonomer har derfor bedt Grækenland spare sig ihjel i form af crawfing out dom før nævnt, hvad tyskerne glemmer er, at uden produktion kommer ingen Crawding inn kun udsultning.. og dette skal vi løse.. nu

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

Må nok igen beklage min iphone og dens rettebog og mine hastige fingre... håber alt giver mening

Henrik Bjerre

Jeg forstår ikke hvorfor global gæld kan være så stort et problem. En person, en virksomhed og et land kan gældsætte sig op over skorstenen - men vi kan vel dårligt skyld noget til "the aliens" ?

Henrik Bjerre

Jeg forstår heller ikke hvorfor der er så stor bekymring over den påståede pengerigelighed som genereres af private. Hvis der var for mange penge ville de vel falde i værdi? Det er der ikke noget der tyder på. Endelig mener jeg at en passende pengemængde, også bør vurderes i forhold til velociteten - altså pengenes omsætningshastighed. Hvis den var uendelig stor, kunne hele klodens betalinger jo klares med den samme femogtyveøre.

Henrik Bjerre

Den stigende ulighed (hvad den ikke er på globalt plan), miljøet og klimaet, tilbagevendende arbejdsløshed, monopoldannelse, problemet med at bevare en tilstrækkelig stor privat sektor (vareproduktionen effektiviserer sig selv ihjel) er kapitalismens problemer ..... det andet er spøgelser.

Torben K L Jensen

Hvis klimamålene,klimasikring af land og infrastrukturer skal nås - skal der investeres et beløb der svarer til den samlede gæld i Verden. Det er fuldstændigt sindssygt at bekymre sig om gæld i vores situation og med hensyn lånefinansiering til det store projekt bør man lytte til den gamle mesters vise ord - John Maynard Keynes : "Om fire hundrede år er vi alle døde"
I øvrigt noget både IMF og OECD anbefaler nu hvor renten på statsobligationer er historisk lav.
Markedet kan/vil ikke løse problemerne - vi bliver nødt til at følge Kina´s eksempel Statskapitalisme.

Henrik holm hansen

køre Brøndum prøv at spørge fiskerne i østafrika eller små kaffe producenter hvordan det går med ligheden og det er muligt der stadig er nogen der tror på Thor Pedersens ord fra 000000000000000000,erne om at vi kunne købe hele verden og hvordan var det nu det gik!!!!!!

Henrik Bjerre

@Henrik holm hansen

Det går godt lige nu, det varer ikke længere end nogle år, så kommer der en ny krise, men Marx tog fejl kriserne bliver ikke værre og værre. Den vi lige har lagt bag os var det rene vand i forhold til trediverne.

Jeg kommer tit syd for Sahara, og kan med egne øjne se den økonomiske fremgang. Der er stadig rigtig meget at tage fat på, men det går fremad.

Erik Jakobsen, Steffen Gliese og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

@Henrik Søgård - ja der er flere ting, manglende SKAT, lav Pensionsalder osv. har kun kunnet fungere pga. lån // hvilket Tyskerne stiltiende har accepteret pga. af den høje eksport til Grækenland.
nu skal regningen betales og alle peger fingre - tyskerne har mistet eksport og grækerne har ingen penge eller produktion så der skabes ingen værdi. den eksport af frugt de bl.a. havde til Rusland er lukke pga. Krim. jeg ser ikke en form for Marchallhjælp, som en god nok hjælp til Grækenland - hvor imod man i EU nok snart bør finde stærke sider og svage sider i hvert eneste land og så satse på fordele ved disse hvert sted. men det er også en rævekage...

Niels Duus Nielsen

Nu er jeg ret sikker på, at den menige græker ikke spekulerede i at overforbruge, derimod udnyttede befolkningen de muligheder, som regeringen og de økonomiske magthavere tilbød dem - fuldstændig ligesom danskerne ikke i ren og skær ondskabsfuldhed forsøger at malke statskassen for penge, men selvfølgelig tager imod de ydelser, som politikerne bevilger.

Følger man pengene, vil man se, at grækernes problem skyldtes en alt for ukritisk udlånsvirksomhed fra de tyske bankers side, hvor det naturlige kollaps, som denne ikke-bæredygtige spekulation forårsagede blev tørret af på grækerne.

Vi har set det før, også her i Danmark, hvor bankerne måtte reddes fra deres egne dødsdrifter.

Ivan Breinholt Leth, Randi Christiansen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar
Morten Larsen

Den finansielle økonomi (futures og alle de andre kunstige hybrid derivater) er ca 10 gange større end realøkonomien. Og så længe det misforhold eksisterer vil vi gå fra boble til boble...Hvor menigmand kommmer til at betale bankernes og de ultrariges fest, hvergang ! Ligesom efter sidste krise, bankerne er jo too big to fail ikke ?
Det var en katastrofe at USA fik lov til at afskaffe Brenton woods indekset (guldstandarden)

Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Pengene er ved at gøre sig selv overflødige - al gæld bør stryges med et pennestrøg, eller rettere indløses af den instans, der kan udstede penge i tilstrækkeligt omfang. Det vil med garanti medføre en inflation, som berøver pengene en værdi, men det vil sådan set være lige meget, for produktionen vil sagtens kunne holdes igang pga. menneskets fornuft og frie vilje.
Gælden er det, der stjæler friheden i dag - så lad os afskaffe den.

Torben K L Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Til Eva's spørgsmål:

Jeg læser de 2 sidste afsnit på følgende måde:

I tidens »neoliberale drøm om det markedskonforme demokrati« ser Wolfgang Streeck således et - neoliberalt håb fra dem der støtter denne drøm om - at markedskapitalismen vil fungere mere effektivt og endda mere ansvarsfuldt, hvis den blot bliver befriet for de irriterende og indskrænkende demokratiske tiltag.

Det er altså de neoliberale der mener, at demokratiet er noget irriterende møg.
Og i den efterfølgende paragraf er det også de neoliberale der kigger intenst på den kinesiske kapitalistiske model. (der jo lever fint uden større demokratiske forhindringer).

Ellers synes jeg faktisk, det er en rimelig analyse af, hvorledes finans kapitalismen har udviklet sig.

Specielt er det jo fx tankevækkende, hvordan man skjuler den enorme inflation i markedet, QE afstedkommer, ved simpelthen at skrive aktier og boligpriser ud af ligningen, så de ikke tæller med i pris-indekset.

Eller hvorledes fx. kunst. luksusvarer, vin og lignende - anvendt som investeringsobjekter - heller ikke tæller med i indekset. (Det er tankevækkende, at se den voldsomme inflation der har være i fx. priser på kunst - markedet er oversvømmet med billige penge der ikke aner, hvor de skal flyde hen, og ingen af dem flyder til produktive investeringer, idet disse jo slet ikke kan betale sig i forhold til pyramidespillet på aktier, boliger, kunst, etc.)

Klaus Cort Jensen, Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth, Jørgen Wassmann, Troels Holm, Niels Duus Nielsen og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese, indenlandsk gæld er ligegyldig (uproblematisk, i hvert fald) - men jeg tror, at Nationalbanken med rette ville få moralsk kvababbelse ved at skulle indfri al gæld på vegne af debitorerne. Der ville ellers fx være en hel del husejere, der ville more sig ved tanken om at slippe ud af deres kreditforeningslån.

Hvad angår statslig/kommunal/anden offentlig/privat gæld til udlandet er den enten direkte eller indirekte nomineret i udenlandsk valuta - og den slags kan Nationalbanken jo ikke bare lave på duplikatoren nede i kælderen..

Der er ikke noget, der tyder på, at penge er overflødige - eller bliver det i de næste hundrede år.

Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Winther

”Men at sammenkoble genforeningen med Euroens indførelse er vrøvl!”

Nej, det er ikke noget vrøvl. Tysklands betingelse for at give afkald på den stærke d-mark var, fransk støtte til genforeningen, og at tysk antiinflationær økonomisk politik blev indskrevet i Maastricht Traktaten.

Var det de tyske skatteydere, som lånte penge ud til Grækenland? Jeg mener, at kunne huske, at det var de tyske (og franske) banker, og at det lykkedes den tyske regering, at få eurozone landene og IMF til at overtage gælden. Den swabiske husmor havde netop fået den tyske rigsdag til at bevilge 410 mia euros til at redde den tyske finanssektor, fordi de havde købt for meget af det, som man i Wall St. kaldte 'stupid German money'. Hun havde lidt svært ved, at gå til den tyske rigsdag blot nogle måneder senere og bede om et tilsvarende beløb pga. de tyske bankers uansvarlige udlån til bl.a. Grækenland. Heldigvis var eurozone landene villige til at redde den swabiske husmor ud af den kattepine, selvom mange eurozone lande aldrig har lånt så meget som en euro ud til de såkaldte PIIGS lande. Merkel internationaliserede gælden, og det er derfor, at den såkaldte Troika kom på banen.

Ivan Breinholt Leth

Eva Schwanenflügel
28. januar, 2018 - 22:09

Streeck anvender udtrykkene kapitalisme, markedskapitalisme og marked i flæng. Det er lidt uklart, men sådan er det ofte med interviews. Og så siger han også, at en af grundene til at systemet vil kollapse, er at ECB på udemokratisk vis, kan diktere eurolandenes penge- og finanspolitik, samtidig med at han spår en 'kinesisk løsning' – altså udemokratisk statsstyret kapitalisme. Jeg tror, at han mener, at et kollaps i Europa, som formentlig vil begynde i Italien, i første omgang kan medføre, at nationerne delvis trækker sig tilbage fra de forskellige EU traktater og indfører statsstyret kapitalisme. Markeder vil næppe forsvinde i nogen overskuelig fremtid, men 'frie' markeder vil, sammen med ideologien om markedets selvregulering til alles bedste, forsvinde. Man kan diskutere, om der overhovedet findes 'frie' uregulerede markeder, men det er en anden snak.

Streeck tror på et systemimmanent sammenbrud. (”Forsøget på at holde kapitalismen og finanskapitalismen kørende får konstant dens risici til at stige.”) Når han afviser ideen om, at et sammenbrud forudsætter et revolutionært subjekt, er det Lenin, han henviser til. Og Marx' ide om, at det socialistiske samfund findes i kimform under kapitalismen og blot så at sige kræver at blive frisat, afviser Streeck også. Streeck tror på et sammenbrud uden nogen indlysende løsninger. Derfor frygter han autoritære populister.

Det bedste ved Streeck er, efter min mening, at han er en af de absolut få sociologer, som forsøger at integrere sociologi og økonomi. Han har efter min mening en præcis forståelse af forholdet mellem 'finanzialisation' og individualisering. Lidt forsimplet kan man sige, at mens lønarbejdere i 70erne opnåede forbedringer i deres levestandard ved at organisere sig og aktionere, opnåede de i 90erne og efter 2000 forbedringer ved at stifte gæld. Lønarbejderen står alene over for sine kreditorer, og hun/han kan jo ikke henvende sig til sin fagforening, hvis hun/han ikke kan betale sin gæld. Eftersom gælden altid vil overstige mængden af penge i et givet samfund (fordi gæld pålægges renter), bliver det til en alles kamp mod alle. Det er ligesom en børnehaveleg, hvor 6 personer går rundt om 5 stole. På et givet signal skal de sætte sig ned. En vil ryge ud af legen, og man reducerer antallet af stole til 4.

Jeg kan godt anbefale Wolfgang Streecks bøger, men for en økonom vil der være nogle kritikpunkter. Til gengæld er der en del økonomer, der vil kunne lære noget af Streecks advarsler.

Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Ivan, og andre,
Mange t for jeres forklaringer :-)

Eva Schwanenflügel

*tak

Klaus Cort Jensen

Jeg er meget enig med Mikael Velschow-Rasmussen - og Streeck

Prøv at google "kinesisk boligmarked". De historier der dukker op minder ret meget om USA og Danmark op til finanskrisen - og om Danmark i dag.

De stigende friværdier er en seddelpresse, der presser pengene direkte ned i de riges lommer, og skaber en inflationsspiral, der udhuler de fattiges mulighed for at anskaffe en ejerbolig.
Derfor er de nye generationer dårligere stillet end deres forældres generation var det. Og derfor må de gældsætte sig mere og mere og mere. Langt størstedelen af den private gæld er netop anbragt i bolig-pyramidespillet uanset om vi taler USA, Europa eller Kina.

https://www.information.dk/debat/2016/11/vesten-haft-hyperinflation-30-aar