Læsetid: 3 min.

Tyskland dropper sine klimamål for 2020

Trods tavshedspligt er det sluppet ud fra de tyske regeringsforhandlinger, at Merkels CDU/CSU og Schulz’ SPD agter at aflyse de tyske klimamål. Beslutningen kritiseres heftigt af De Grønne og Die Linke for at være et uansvarligt vælgerbedrag
Trods tavshedspligt er det sluppet ud fra de tyske regeringsforhandlinger, at Merkels CDU/CSU og Schulz’ SPD agter at aflyse de tyske klimamål. Beslutningen kritiseres heftigt af De Grønne og Die Linke for at være et uansvarligt vælgerbedrag

Bernd von Jutrczenka

10. januar 2018

»Vi skal nok finde veje til, hvordan vi overholder målet om 40 procents reduktion i 2020. Det lover jeg Jer.«

Så entydigt formulerede Angela Merkel det i et talkshow kort før det tyske valg i september.

Under de indledende sonderinger mellem Merkels CDU/CSU og socialdemokratiske SPD om en ny stor regeringskoalition er det nu sluppet ud, at de mulige regeringspartnere vil trodse Merkels løfte og helt droppe målet om, at Tyskland skal reducere sit CO2-udslip med 40 procent frem mod 2020 i forhold til 1990. Det beretter bl.a. Der Spiegel med henvisning til medienetværket RND.

Fra regeringskredse har det udløst stærk irritation, at der mod den eksplicitte regel om tavshedspligt for alle forhandlere trængte foreløbige resultater ud fra arbejdsgruppen ’Energi, klimabeskyttelse og miljø’, og det blev understreget, at der ikke er tale om et endeligt forhandlingsresultat. Men indholdet blev ikke dementeret.

Kilder: Umweltsbundesamt, Nationale Treibhausgas-Inventare 1990-2015 (Stand 02/2017) og Schätzung für 2016 (Stand 03/2017) samt mål for 2020 og 2050 ifølge Energiekonzept der Bundesregierung (2010).

I sig selv er nyheden ingen stor overraskelse.

I flere år har energieksperter påpeget, at Tysklands klimamål for 2020 kun kan opnås med meget store klimapolitiske anstrengelser, som både økonomiske interesser og manglende politisk vilje hidtil har stået i vejen for.

Ved siden af en omstilling i trafiksektoren og en fodslæbende forøgelse af energieffektiviteten i bygninger er en af de store hurdles, at både CDU/CSU og især SPD pga. frygten for tab af arbejdspladser kun tøvende har taget fat på udfasningen af strømproduktion med brunkul.

»At de opgiver 2020-klimamålet, er udtryk for den store regeringskoalitions klimapolitiske svigt gennem de sidste fire år,« lød det fra De Grønnes Annalena Baerbock, der kandiderer til posten som partileder.

Hendes partikollega, gruppeleder Katrin Göring-Eckardt, kaldte klimaet for den formodede nye regerings »første offer« og betegnede beslutningen som »ufatteligt ansvarsløs«.

Med henvisning til Merkels løfte kaldte Die Linkes klimaekspert, Lorenz Gösta Beutin, ifølge Der Spiegel beslutningen for et »vælgerbedrag«.

Fra det liberale FDP, som i de kuldsejlede Jamaica-forhandlinger var stærkt imod De Grønnes klimamål, har der været tavshed. Beslutningen er også på linje med Alternative für Deutschlands politik på området.

Katastrofe for Tysklands ry

Indtil videre ligger Tyskland kun til at reducere CO2-udslippet med ca. 32 procent frem mod 2020 sammenlignet med 1990. Bag dette tal ligger, at den stærkeste reduktion skete i starten af 1990’erne, da store dele af DDR’s industri blev nedlagt. Efter en let stigning i årene 2011-2013 er udslippet nu stagneret på ca. samme niveau som 2009.

Selv om 2020-målet i praksis var nærved umuligt at opnå, ser avisen TAZ det som en fatal beslutning officielt at opgive det.

»Dermed falder presset for at reducere CO2-emissionen på kort sigt, f.eks. ved hurtigere udfasning af kulkraft. I stedet skal hullet ifølge forhandlingspapirerne nu lukkes ’så vidt muligt’ – og ved spørgsmålet om, hvad der er ’muligt’, vil begge partiers kulfløje helt sikkert få deres ord indført,« skriver TAZ.

Den holdning blev allerede kort efter valget bakket op af et opsigtsvækkende dokument, der blev lækket fra det tyske miljøministerium. Her hed det ifølge Climate Change News, at en reduktion på blot ca. 32 procent i 2020 ville være »en katastrofe for Tysklands internationale ry som ledende klimanation«.

Ud over den negative internationale symbolvirkning er spørgsmålet desuden, hvordan Tyskland nu står i forhold til sit mål om at reducere CO2-udslippet med 55 procent frem mod 2030. Dette mål er nemlig det afgørende i forhold til at opfylde Paris-aftalen.

Ifølge de lækkede oplysninger fra regeringsforhandlingerne vil både CDU/CSU og SPD holde fast i at opnå dette mål, for så vidt det tager hensyn til kravene om »renhed, forsyningssikkerhed og økonomisk omstilling uden strukturelle brud«.

Ifølge avisen TAZ kan man også her have sin tvivl.

»Når 2020-målet opgives, falder også sandsynligheden for at opfylde 2030-målet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Jeg fornemmer Alternative Für Deutschlands negative indflydelse. Slut med visionære og nødvendige grønne politiske tiltag. I et land som er storproducent af dieselbiler, er det mere end nogensinde før nødvendigt med et Energiewende i Automobil Industrien. Den tyske brunkulsindustri leverer arbejdspladser, men prisen er landsbyer, som i bogstaveligste forstand graves væk og ødelæggelse af naturen. Det er ekstra ærgerligt, at den tyske udmelding undergraver klimamålene og bærer ved til Donald Trumps bål.

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Steffen Gliese, kjeld jensen og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar

Hvis man har fulgt energipolitikken og udviklingen fra fossil til vedvarende energi igennem de seneste 10 år i Forbundsrepublikken, ser man, at husstandene er kommet temmelig langt. Og meget længere end i Danmark.

Problemet i Forbundsrepublikken er industrien, og det bekymrer SPD. For jo mindre el husstandene aftager i et land der giver industrien billiger priser, jo mere må industrien betale. Og det, mener SPD, er en trussel for arbejdspladsernes fremtid.

I dette tilfælde har det hverken med Donald Trump, AfD eller atomkraft og brunkul at gøre.

Christel Gruner-Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Så længe alle kun går op i arbejdspladser, kommer vi ikke videre! Vi havde et udmærket samfund, hvor det var nødvendigt, at éni en husholdning bidrog på arbejdsmarkedet, og det må være et ideal at dette bidrag konstant formindskes igennem automatisering, en rimeliggørelse af privatforbruget og en udbygning af brugen af vedvarende energi.

Christel Gruner-Olesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Helt ærlig Romme, mener du at den med industrien i Tyskland frikender landet? Så har kineserne da intet at skamme sig over !

Michael Frommelt

Det er jo desværre det der sker, når man vælger at lukke sine CO2 frie A-kraftværker - energien skal jo komme et sted fra, og det bliver i dette tilfælde kul.

Aksel Gasbjerg

“Tyskland nu står i forhold til sit mål om at reducere CO2-udslippet med 55 procent frem mod 2030. Dette mål er nemlig det afgørende i forhold til at opfylde Paris-aftalen.”

EU har til Paris-aftalen indmeldt 40 procents reduktion. Jeg formoder de anførte 55 procent er Tysklands reduktionsmål til EU’s samlede mål på 40 procent.

Men som bekendt opfylder summen af samtlige landes reduktionsmål i Paris-aftalen ikke 2 graders målet, men giver derimod en stigning på 3,5 grader.

Så en reduktion på 55 procent i 2030 opfylder måske Tysklands indmeldte mål til Paris-aftalen, men opfylder ikke Paris-aftalens 2-graders mål.

For at opfylde Paris-aftalen skal EU’s reduktion i stedet for 40 procent være på 70-80 procent i 2030, jf. Kevin Anderson.

Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

@ Jens Peter Hansen,

Jeg forsøger ikke at frikende nogen. Faktisk forsøgte jeg blot at forklare ,hvorfor SPD ser på det på denne måde. Og jeg kan forstå, at jeg er mislykkes på dette område. Men som du ved, har SPD jo tabt enorm tilslutning af at være i regering med CDU og CSU, og dette er altså med i forhandlingerne om ny regeringsdannelse. Og som du sikkert også ved, så vil et nyvalg ikke ændre noget i tysk politik, derfor er der vel egentlig blot at forhandle om grundlaget for regeringsaftale.

Men - efterhånden som husstandene gennem ganske få år har investeret i solceller og ganske små vindmøller og samtidig sparet på energien - f.eks. ved isolering og at genindvinde varme fra spildevand, så bliver energien dyrere og dyrere for industrien, der ellers har fået husstandene til at betale for noget af deres prissænkning.

A-kraft og brunkul er på vej ud, og kommer ikke tilbage. Men den politisk usikre russiske naturgas får en større betydning i lidt længere en periode.

jens peter hansen

Den tyske regering presser på for at få husejere til at isolere, og det sker ofte med isoleringsplader uden på husene. Men det er både grimt, usundt, brandfarligt og ikke altid effektivt, lyder kritikken.

FREDAG D. 2. JANUAR 2015 fra Berlingske Tidende.
Danke Schön !