Baggrund
Læsetid: 3 min.

Tysklands største fagforening kæmper for mere tid til familien

Tysklands største fagforening foretager dagsstrejker, hvor det store stridspunkt ikke er løn men reducerede arbejdstider med lønudligning for medarbejdere med små børn eller plejekrævende pårørende. Upassende luksuskrav i en tid med mangel på arbejdskraft, mener kritikere og arbejdsgivere
Medlemmer af tysklands største fagforening IG Metall under en dagsstrejke på et skibsværft i Flensburg. IG Metall har indledt en kampagne for at få indført tilbud om reduceret arbejdstid til sine medlemmer.

Medlemmer af tysklands største fagforening IG Metall under en dagsstrejke på et skibsværft i Flensburg. IG Metall har indledt en kampagne for at få indført tilbud om reduceret arbejdstid til sine medlemmer.

Carsten Rehder

Udland
1. februar 2018

En bølge af dagsstrejker vil de næste dage rulle hen over Tyskland. Her vil den ramme 250 udvalgte virksomheder som Bosch, Ford og Daimler, der beskæftiger nogle af landets næsten fire millioner elektronik- og metalarbejdere, som repræsenteres af Tysklands største fagforening IG Metall.

Disse ’udvidede advarselsstrejker’, som ifølge Handelsblatt samlet kan koste virksomhederne op mod 675 mio. kroner om dagen, er en konsekvens af, at IG Metall og arbejdsgiverforbundet Gesamtmetall måtte gå tomhændede hjem selv efter fem forhandlingsrunder om de kommende års løntariffer.

Det opsigtsvækkende ved strejkerne er, at de ikke så meget handler om løn, som at IG Metall indtager rollen som »moderniseringsmotor for det tyske samfund«, som arbejdsmarkedsforsker Steffen Lehndorff fra Institut Arbeit und Qualifikation kalder det.

Ved siden af uenigheden om løntarifferne har IG Metall nemlig fået sine medlemmers opbakning til at gå i dagsstrejker for, at de ansatte kan få reduceret deres arbejdstid til 28 timer i op til to år med retten til at vende tilbage til fuld tid – en intention som de tyske regeringspartier også har arbejdet med, men ikke realiseret.

Flere i fleksibel fuldtid

I IG Metalls udspil skal grupper som småbørnsforældre og medarbejdere med plejekrævende pårørende tilmed have en delvis kompensation for løntabet på omkring 1.500 kroner om måneden. Dette krav om »at betale medarbejderne for mere fritid« afvises på det skarpeste ved arbejdsgiverforbundet Gesamtmetall. Her betegner forretningsfører Oliver Zander strejkerne som »ansvarsløse«, mens han ser kravet om lønkompensation som »åbenlys diskrimination« af de deltidsansatte.

Det ser arbejdsmarkedsforsker Steffen Lehndorff anderledes på.

»Det handler om de beskæftigedes interesser. De kræver den fleksibilitet, som arbejdsgiverne allerede har,« siger han til avisen Tagesspiegel. Arbejdsmarkedsforskeren henviser her til, at den tyske industri bl.a. med tidskonti har gjort arbejdet yderst fleksibelt – den har bare langt overvejende gjort det i konkurrenceevnens frem for medarbejdernes navn.

Fra IG Metall lyder et af argumenterne, at det ikke kun handler om medarbejdernes tarv i belastede livssituationer. Det handler samtidig om at sikre, at flere vælger fleksible fuldtidsjob frem for deltidsjob, som er markant mere udbredte i Tyskland end i Skandinavien. Det gælder især kvinder.

»Hvis en forælder går ned i arbejdstid på grund af børneopdragelse, er der mange af dem, der ikke kommer op i tid igen,« siger arbejdsmarkedsforskeren Enzo Weber fra Institut for arbejdsmarkeds og erhvervsforskning (IAB) til Der Spiegel.

»Men på deltid er lønningerne og karrieremulighederne ringere end på fuldtid – og det rammer især kvinderne.«

Luksusprojekt

I avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung kaldes IG Metalls krav om en 28-timersuge med økonomisk kompensation for »et sandt luksusprojekt for generation Y: mere tid til sig selv og sine kære«.

Statistisk afspejler kravet måske nok, at en stor del af deltidsmedarbejderne i branchen ønsker sig længere arbejdstid, mens de fuldtidsarbejdende i snit ønsker sig en kortere arbejdsuge, mener avisen, der også ser det som fagforeningens forsøg på at fiske medlemmer i de yngre segmenter – altså i generation Y.

»Men virksomhederne spørger, hvem der skal betale gildet – og har svaret parat: kollegerne, som ikke vil reducere deres arbejdstid. Arbejdsgiverne har spurgt de beskæftigede (…), om de ville være klar til at understøtte deres kollegers fritid. Svaret var ikke overraskende: kun 16 procent af de adspurgte var klar til at udvise denne solidaritet.«

Det gule felt

Andre kommentatorer fremhæver mere optimistisk på IG Metalls vegne, at fagforeningerne kender deres forhandlingsstyrke i en tid med noget nær fuld beskæftigelse på det tyske arbejdsmarked. Det understreges af tal fra Gesamtmetall:

Hvis alle, der havde mulighed for det, ville vælge den ny 28-timersordning, ville det koste arbejdskraft svarende 180.000 fuldtidsansatte. Det vel at mærke midt i den nuværende højkonjunktur, hvor ordrebøgerne er propfulde, og der allerede er 160.000 ubesatte stillinger i den tyske metal- og elektronikindustri.

Ved siden af kravet om midlertidig deltid stiller IG Metall sig i den igangværende konflikt derfor heller ikke tilfreds med arbejdsgivernes lønudspil. For en usædvanligt lang tarifperiode på 27 måneder har de tilbudt en lønstigning på ca. seks procent. De stærke konjunkturer og store profitter taget i betragtning er det i IG Metall-leder Jörg Hofmanns øjne et »uanstændigt tilbud«, der »ligger langt under branchens muligheder« og knap nok udligner inflationen.

Hvis arbejdsgiverne signalerer mere forhandlingsvilje, vil IG Metall-formanden helst tilbage til forhandlingsbordet og undgå en milliarddyr storkonflikt, som kræver en urafstemning med mindst 75 procents opbakning blandt IG Metalls medlemmer.

»Vi er i det gule felt. Hvis arbejdsgiverne ikke bevæger sig, går vi i det røde felt og arrangerer en urafstemning,« skriver Jörg Hofmann på IG Metalls hjemmeside.

»Men ingen har lyst til en stor arbejdskamp.«

Det gælder også arbejdsgiverforbundet Gesamtmetall. De opfatter strejken som retsstridig og agter at gå ad rettens vej mod fagforeningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er godt nok synd for de kæmpestore firmaer, at de ikke har penge nok til enten at give deres medarbejdere så høj løn, at de har lyst til at bruge al deres tid på at arbejde der, eller hyre nogle flere medarbejdere, så alle medarbejderne kan få en lidt kortere arbejdsuge.

Men sådan er der jo så meget uretfærdighed til i verden.

kjeld jensen, Carsten Munk og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Tyskland der ligesom Danmark mangler faglærte er det virksomhederne der betaler for uddannelsen af deres arbejdsstyre - og her har vi så IG Metal der lægger et stort pres på at få flere faglærte i den nye generation (dermed medlemmer) og i sidste ende en tiltrængt opgradering af den tyske arbejdsstyre hvis omstillingen fra diesel til el skal blive redningen for den tyske bilindustri.