Læsetid: 3 min.

USA’s luftkrige er blevet mere vilkårlige og uigennemskuelige

Det er blevet kendetegnende for Trumps administration, at der mangler gennemsigtighed omkring amerikanernes øgede brug af bomber i operationer
31. januar 2018

Den optrappede luftkrig i Somalia er en del af et globalt mønster, hvor den stadigt mere uhæmmede brug af luftvåben, som begyndte under Obama, er fortsat og udvidet under Donald Trump.

I løbet af sit første år på posten har Trump gjort et stort nummer ud af at tage æren for de nederlag, Islamisk Stat (IS) har lidt, ligesom han hævder, at succesen skyldes, at de amerikanske generaler har fået større handlefrihed.

»Jeg har fundamentalt ændret rammerne for intervention. Jeg har fundamentalt ændret vores militær,« sagde præsidenten i oktober.

Det er vanskeligt at skille fakta fra overdrivelse og overmod i Trumps påstand. Forkærligheden for brug af luftvåben og droner mod fjender rækker langt ud over slagmarkerne i Afghanistan, Syrien og Irak, og det er ikke nyt. Obama-administrationen forsøgte at mindske tab af civile liv gennem denne fjernvåbenkrig, som der blev holdt politisk opsyn med fra Det Hvide Hus. Men allerede i løbet af Obamas sidste uger på posten blev nogle af begrænsningerne fjernet.

Irakiske soldater led frygtelige tab under kampene med IS i det østlige Mosul, og deres hærførere klagede over, at det tog for lang tid for den USA-ledede koalition at sende støtte fra luften. Herefter blev restriktionerne løsnet for at gøre det muligt for flere underordnede på slagmarken at hidkalde akut luftstøtte. De videre rammer blev fastholdt, da en ny offensiv mod IS i det vestlige Mosul gik i gang i februar 2017.

Da Mosul var faldet, gjaldt det Raqqa, IS’ base i Syrien.

Langt flere civile tab

Det var disse allerede løsnede retningslinjer, som Trump arvede og svor at løsne yderligere, idet han opfordrede sine generaler til at optrappe kampen mod IS og al-Qaeda.

Ifølge opgørelser indsamlet af ngo-vagthundegruppen Airwars udførte koalitionen næsten 50 procent flere luftangreb i Irak og Syrien i 2017 end det foregående år. Det har ført til, at civile tab er steget med 215 procent.

Koalitionen, der næsten udelukkende består af amerikanske fly, kastede 20.000 bomber over Raqqa. Ved afslutningen af den fem måneder lange luftkrig erklærede FN 80 procent af byen ubeboelig, og det skønnes, at 1.800 civile er slået ihjel. 1.400 af disse ofre, skønner Airwars, skyldes koalitionens bomber.

»Vi har altid forudsagt, at det højeste antal civile tab sker i denne fase af krigen, og det er præcis, hvad der skete,« siger Chris Woods, formand for Airwars.

»Selv hvis vi havde haft Clinton ved magten, ville der utvivlsomt have været større civile tab i denne fase af krigen, ganske enkelt fordi Raqqa og Mosul var under angreb. Hvad vi endnu ikke kan sige med sikkerhed, er, hvor mange yderligere liv, der er gået til grunde som konsekvens af de omfattende forandringer, Trump-administrationen siger, den har gennemført.«

Woods siger, at det amerikanske militær ikke har forklaret tilstrækkeligt, hvordan rammerne for deres aktioner er blevet ændret. Noget, der helt sikkert er blevet ændret, er imidlertid sprogbrugen.

Forsvarsminister James Mattis og andre højtstående embedsfolk er begyndt at kalde kampen mod IS for en »udslettelseskrig«, og det er som sådan, den er blevet udkæmpet, også i tæt befolkede byområder.

Dronekrig

I Afghanistan har der ikke været den slags altomfattende krigshandlinger i tæt befolkede byer, men antallet af civile drab er her næsten fordoblet i 2017 sammenlignet med året før.

Trump har også udvidet krigen. For at omgå de restriktioner, Obama-administrationen indførte på operationer uden for krigszonerne, har Trump-administrationen erklæret dele af Yemen og Somalia for områder med »aktiv fjendtlighed«.

Som konsekvens har der ifølge en opgørelse fra Bureau of Investigative Journalism (BIJ) været flere amerikanske angreb i Yemen i 2017 end de fire foregående år tilsammen.

Brugen af droner er blevet en del af den globale udvidelse af krigen mod IS. Også denne udvikling begyndte under Obama og er forstærket under Trump. Men det er sket på måder og i en størrelsesorden, som administrationen endnu ikke har redegjort for.

»Angiveligt har denne administration gennemført ændringer, men den har ikke sagt det offentligt. Så det er også et stort tilbageslag i forhold til gennemsigtighed,« siger Andrea Prasow fra Human Rights Watch.

»Droner er et af de redskaber, som koster civile liv, og de bliver oftere brugt. Men det er vanskeligt at fastslå omfanget af disse civile tab, og hvorvidt de sker inden for lovens rammer eller ej, når vi ikke har oplysninger om disse angrebsaktioner.«

Den øgede brug af droner, udvidelsen af antiterrorkampmidler til nye områder – hvorfra der er sparsom eller ingen journalistisk dækning – i kombination med løsnede regler for krigshandlinger og en aggressiv sprogbrug, kan skabe en stadigt mere vilkårlig og uigennemsigtig global krig, hvor civile kommer til at udgøre en stadigt større andel af ofrene.

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Serie

Europe's Hidden War

'Europe’s Hidden War’ er et cross-border-journalistisk samarbejde, der er støttet af Journalismfund.eu. Projektet er stiftet af Information-journalisten Rasmus Raun Westh, der samarbejder med den hollandske journalist Jannie Schipper.

Med i projektet er også NRC Handelsblad. Den hollandske avis har blandt andet skrevet historien om advokat Liesbeth Zegveld, der fører en sag på vegne af to bombeofre, hvis historie holdet kunne fortælle efter en researchrejse til Irak. Sagen er også blevet taget op under en høring i det hollandske parlament.

DR2-dokumentaren 'Når vores bomber rammer de forkerte' udspringer også af projektet. Filmen kan ses på dr.dk.

Seneste artikler

  • Først da den første tvivl om fejlbombning meldte sig, fik Forsvaret en procedure for civile drab

    6. marts 2018
    Da danske kampfly i 2015 bombede et mål i Nordirak og blev i tvivl om, hvorvidt de havde ramt civile, bragte det et andet problem i søgelyset: Retningslinjerne for, hvordan de udsendte soldater skulle håndtere sager om civile drab, var slet ikke blevet godkendt. På det tidspunkt havde de været udsendt i over ti måneder
  • EL: Forsvarsministeren skal redegøre for Danmarks rolle i mørklægningen af krigen mod IS

    26. januar 2018
    Fra starten af krigen mod IS krævede Danmark, at koalitionens ledelse anonymiserede Danmarks rolle i angreb. Mørklægningen forhindrer civile i at få svar på, hvilket land der dræbte deres kære – også hvis det ikke er Danmark, der står bag. Nu kræver Enhedslisten svar på, hvor højt oppe i Forsvaret beslutningen om at kræve lukkethed blev taget
  • USA vil alligevel ikke oplyse, om man dræbte familien Hadid

    25. januar 2018
    Ny koalitionsprocedure for civile dræbte i Irak og Syrien får direkte konsekvenser for familien Hadid, der mistede fire familiemedlemmer i et koalitionsbombardement i Mosul. Nu vil USA ikke længere oplyse, om bomberne kom fra amerikanske fly eller fra en allierets, hvilket gør det svært for familien at gå videre med sagen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu