Læsetid: 5 min.

66 gange har folket foreslået nye EU-love. I går fik det for første gang en effekt

Det tog hele seks år og 1,4 millioner underskrifter for retten til drikkevand, før EU’s borgerinitiativ kastede noget konkret af sig. En revision, der skal gøre det nemmere at bruge, er nu på vej
Demonstranter organiseret af Right2Water gik på gaden i Dublin i 2016. Organisationen indsamlede 1,4 millioner underskrifter som baggrund for et såkaldt borgerinitiativ, og nu er det lykkedes organisationen at få gennemført en revision af drikkevandsdirektivet. Det er første gang, efter 66 forsøg, at EU’s borgerinitiativ bærer frugt.

Demonstranter organiseret af Right2Water gik på gaden i Dublin i 2016. Organisationen indsamlede 1,4 millioner underskrifter som baggrund for et såkaldt borgerinitiativ, og nu er det lykkedes organisationen at få gennemført en revision af drikkevandsdirektivet. Det er første gang, efter 66 forsøg, at EU’s borgerinitiativ bærer frugt.

Ritzau Scanpix

2. februar 2018

BRUXELLES – Optimismen var stor. Den liflige duft af direkte demokrati hang i luften, da EU med ny dækning i Lissabon-traktaten åbnede for, at en million underskrifter fra borgere i mindst syv EU-lande kan sparke en dør ind hos Europa-Kommissionen og punktere det demokratiske underskud.

Reelt rækker løftet i det såkaldte borgerinitiativ dog ikke længere end til, at Kommissionen skal tage det konkrete problem op til overvejelse og derpå – måske – foreslå en ny EU-lov eller ændre de gældende regler. Kommissionens velbevogtede eneret til at tage initiativ til nye love er altså ikke anfægtet.

Der skulle gå seks år og i alt 66 underskriftindsamlinger, før Europa-Kommissionen i går for første gang nogensinde kunne præsentere resultatet af borgerinitiativet i form af en revision af drikkevandsdirektivet. Det skete i hvert fald delvist som reaktion på borgerinitiativet Right2Water, der har indsamlet næsten 1,4 millioner underskrifter.

»Det viser, at borgerne har mulighed for at blande sig i debatten og blive hørt,« sagde en tilfreds Frans Timmermans, der er næstformand i Europa-Kommissionen på et pressemøde torsdag.

Manglende resultater

Tænketanken Europa har lavet et notat over borgerinitiativets resultater og måske især mangel på samme. Status for de i alt 66 initiativer, der er taget siden 2012, er, at 21 faldt, fordi de ikke opnåede tilstrækkelig støtte inde for tidsfristen, 19 blev afvist af Kommissionen på grund af manglende kompetence, 14 blev trukket tilbage, otte er stadig undervejs, mens fire er nået igennem og frem til en konkret vurdering i Kommissionen. Og Right2Water-initiativet fik så i dag et konkret efterspil.

Når hele 19 initiativer trods mobiliseringen af optændte borgere er blevet afvist, er det, fordi kravet, der lå bag initiativerne, lå uden for Kommissionens kompetenceområde. For eksempel kan man i den mere bizarre ende nævne idéen om at indføre, at Europa-hymnen, Beethovens Freude Schöne gutterfunken, skulle afsynges på hybridsproget esperanto.

Det behøver heller ingen længere forklaring, at EU ikke havde kompetence til at følge op på Stop Brexit-initiativet om at stoppe Storbritanniens udmeldelse af EU.

Det har imidlertid ikke forhindret frustrationer blandt dem, der har lagt mange timer i at starte initiativerne. Det gælder især på de områder, hvor Kommissionen har været for hurtig på aftrækkeren med sine afvisninger. Initiativet Stop TTIP (Frihandelsaftalen mellem EU og USA, red.) blev afvist med den begrundelse, at man ikke kan lave EU-lovgivning imod at lave et mandat til en handelsaftale.

Stop TTIP anlagde siden sag mod afvisningen ved EU-Domstolen og fik medhold. Domstolen mente, at demokratihensynet skulle veje tungest. Stop TTIP blev derpå registreret i juli 2017, og det er stadig et åbent initiativ. Allerede før det havde USA’s præsident Donald Trumps America First-politik dog ført til aflysning af TTIP-forhandlingerne, og initiativet blev således overhalet indenom fra den anden side af Atlanten.

Vand til alle

Right2Water-initiativet, der blev startet i 2012, gik i sin essens ud på, at EU-lovgivningen skal sikre alle borgeres adgang til rent drikkevand og sanitet. Det kom på baggrund af bekymringer for, at koncessionsdirektivet, der dengang blev forhandlet, kunne åbne for privatisering af vandsektoren. Vand er nu fjernet fra direktivets anvendelsesområde.

Revisionen af drikkevandsdirektivet lægger bl.a. op til at reducere vandspil grundet dårlig infrastruktur, der ifølge en rapport fra Kommissionen kan nå helt op på 60 pct. i visse lande. De strengere krav til drikkevandskvalitet mht. rester af bly og chrom hænger også tæt sammen med et andet større EU-initiativ, der kom i januar, der skal reducere brugen af plastik.

Højere drikkevandskvalitet kan føre til, at færre køber langt dyrere vand på plastikflasker. Kommissær Timmermans understregede, at retten til vand kan tages for givet i EU. 23 millioner borgere har i dag ikke adgang til den offentlige vandforsyning.

Kan sætte fokus på problemer

De lidt blandede erfaringer efter seks år med borgerinitiativet betyder, at den kommende revisions hovedsigte er at gøre det lettere at bruge det. For den første entusiasme, der førte til hele 23 borgerinitiativer i 2012, faldt gradvist til kun tre i 2016, men med et lille opsving til otte initiativer i 2017.

En af de ting, der nu skal overvejes, er en forlængelse af fristen, der nu er på kun et år. Det har vist sig at være et problem at nå i hus på så kort tid. For logistikken kan være udfordrende, når underskifterne skal komme fra mindst syv forskellige EU-lande, og tekster skal oversættes. Samtidig skal aldersgrænsen for støttetilkendegivere sættes ned fra 18 til 16 år, og datakravene skal forenkles. Kommissionen skal også levere onlinesystemer til at hjælpe med indsamling af støttetilkendegivelser.

Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet med plads i udvalget om forbrugerbeskyttelse, Christel Schaldemose, er ikke ovenud begejstret for borgerinitiativet, men erkender, at det kan bidrage til at sætte fokus på problemer.

»Vi har lært, at borgerinitiativet ikke er noget vidundermiddel eller nogen genvej til indflydelse. Hvis ikke der er en politisk vilje i forvejen, er det svært at komme igennem. Til gengæld kan borgerinitiativet sandsynligvis være med til at øge opmærksomheden om problemer og endda bidrage til at fremskynde initiativer, der ellers ville være kommet lidt senere,« siger Christel Schaldemose.

Hun påpeger, at vandmangel er et problem i store dele af EU. Klimaforandringer, utætte vandledninger og dårlig styring af forsyningen er blandt årsagerne:

»Konkret er det nok svært at se, om det er hønen eller ægget, der kom først. Vandmangel er et problem, borgerne laver så et initiativ, fordi det er et problem. Når det er et problem, vil politikerne nok på et eller andet tidspunkt gøre noget ved det. Havde de gjort det uden borgerinitiativet? Sandsynligvis ja. Men det er ikke sikkert, at det var blevet her og nu,« vurderer Schaldemose.

Dansk pendat

Som en pendant til EU’s borgerinitiativ er det fra januar 2018 blevet muligt for danske statsborgere at få behandlet et beslutningsforslag i Folketinget. Her er kravet, at 50.000 stemmeberettigede danskere, dvs. 0,9 pct. af befolkningen, støtter op om initiativet inden for 180 dage. I EU svarer kravet om en million underskrifter til kun 0,2 pct. af EU’s samlede befolkning på 500 millioner. Den 26. januar 2018 blev det første danske borgerforslag oprettet. Det går ud på at afskaffe begrænsningen af dobbeltuddannelser – det såkaldte uddannelsesloft, som regeringen indførte i 2016.

Hvis ellers man kan tage pejling ud fra danskernes vilje til brug af EU-borgerinitiativet, varsler det ikke godt. En eurobarometermåling fra 2015 viser, at Danmark ligger i bunden i EU. Kun 19 pct. af danskerne tror, at de vil komme til at gøre brug af EU’s borgerinitiativ.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det skal være endnu mere gennemsigtigthed og tilgængelighed før man kan klappe sig på skulderen, men det er da en start.

Thomas Tanghus, Jan Guldager og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar