Læsetid: 10 min.

Berlusconi er kommet tilbage for at redde Italien og EU fra populismen. Hvem skal redde os fra ham?

Silvio Berlusconi har iscenesat sin egen genopståelse i italiensk politik som frelseren, der skal holde populisterne fra magten. Han har lagt sin flamboyante livsstil og markante politiske holdninger på hylden for at fremstå som den besindige ældre statsmand. Faktum er, at han selv kan blive frontfigur for Europas mest populistiske regering i nyere tid
Historien om Berlusconis genopståen i italiensk politik er fortællingen om, hvordan en ubetinget fængselsdom på fire år kan forvandles til fire timers samfundstjeneste om ugen på et ældrecenter i Lombardiet.

Historien om Berlusconis genopståen i italiensk politik er fortællingen om, hvordan en ubetinget fængselsdom på fire år kan forvandles til fire timers samfundstjeneste om ugen på et ældrecenter i Lombardiet.

Giuseppe Cacace

1. marts 2018

Han er dømt for skattesvig, helbredet skranter, og han har gennemgået en omfattende hjerteoperation.

Men l'immortale, den udødelige, 81-årige Silvio Berlusconi er tilbage i italiensk politik med sit tandpastasmil, sin påfaldende brune kulør og håret, der synes fyldigere og mørkere end længe.

Den italiensk-amerikanske journalist og forfatter Alexander Stille, der har skrevet flere bøger om italiensk politik – ikke mindst Berlusconi-biografien fra 2006 The Sack of Rome: Media + Money + Celebrity = Power = Silvio Berlusconi – er ikke overrasket.

Berlusconi lider af »magtfuldkommenhed. Han er en slave af offentlighedens bekræftelse og bevågenhed«, siger Stille fra sit hjem i New York.

»Berlusconi vil aldrig stille sig tilfreds med at sidde derhjemme i et af sine pragtpalæer og nyde sit otium, mens han tæller sine penge. Han lever af at føle sig som Italiens vigtigste person. Men det er samtidig kontraintuitivt og forbløffende, at hans comeback muligvis ser ud til at lykkes,« siger Stille.

»For når alt kommer til alt, så er Berlusconi hovedårsagen til Italiens økonomiske kollaps. Men de italienske vælgere lider af korttidshukommelse.«

Romantiseret fortid

Da Berlusconi kom til magten, var det italienske BNP på højde med Storbritanniens. I dag er landet stadig plaget af finanskrisens efterdønninger med en høj national gæld og en ungdomsarbejdsløshed på 35 procent.

I 2011 blev Berlusconi tvunget til at træde tilbage som premierminister af Tysklands Angela Merkel og Frankrigs Nicolas Sarkozy som følge af en økonomisk politik, der medvirkede til at undergrave finansmarkedernes tillid til eurozonens soliditet. 

Læg dertil de vedblivende rygter om forbindelser til den italienske mafia, en anklage om at have manipuleret med vidneudsagn og en årelang retssag om samleje med en mindreårig prostitueret.

Hvordan kan italienerne dog elske Berlusconi?

I bogen Mamma Mia! Berlusconi Explained for Posterity and Friends Abroad beskriver den italienske forfatter Beppe Severgnini (han er ikke i familie med Battista Severgnini) en række faktorer, der kan forklare Berlusconis popularitet i Italien. Her er nogle af dem:

Den menneskelige faktor

Berlusconi er en mand af folket. Han er en ukonventionel og ikkeelitær politiker, der hader regler, men elsker at fortælle vittigheder. Han er en rar familiefar, der tjener penge, taler om sin mor og elsker kvinder og fodbold. Som en god katolik går han i kirke om formiddagen, som familiefar spenderer han eftermiddagen med familien, og om aftenen går han ud med sine elskerinder. Mange italienere tilgiver Berlusconis mange skandaler, løftebrud og politiske fejltagelser på grund af hans jordnære, underholdende og karismatiske facon.

Medici-faktoren

Opkaldt efter Medicislægten, der i renæssancen herskede i bystaten i Firenze. Ligesom Medicislægten sætter Berlusconi sig selv, sin rigdom og berømmelse i første række, men alligevel håber den almindelige italiener på, at han også kan kaste en smule glans over Italien.

Zelig-faktoren

Berlusconi har mange politiske ansigter. Han er ung med de unge, forretningsmand med forretningsmændene og fodboldfan med landets fodboldselskere. Som den menneskelige kamæleon Zelig i Woody Allens film af samme navn fra 1983 tilpasser Berlusconi sin politik til omgivelserne.

Robinson Crusoe-faktoren 

Faktoren handler om, at italienerne føler, at de står alene mod resten af verden. De er stolte over selv at kunne klare sig både socialt og økonomisk, da det vidner om, hvor ressourcestærkt et folk, de er. Derfor har mange italienere respekt for det liv, som Berlusconi har skabt for sig selv.

Truman-faktoren

Den går ud på, at Berlusconi dominerer mediebilledet i Italien. Hans privatejede tv-stationer bestemmer i høj grad grundlaget for den ’demokratiske samtale’. Berlusconis kommunikative magt består i at, han sætter rammer for, hvad italienerne skal mene noget om, og hvad de bør mene.

Hoover-faktoren 

Refererer til Berlusconis evner som salgs- og marketingsmand. På samme måde som støvsugekompagniet Hoover’s dørsælgere besidder Berlusconi nogle psykologiske og manipulerende overtalelsesevner, der kan forføre en hel befolkning. Berlusconis kommercielle flair fra tv-branchen udnytter han i formidlingen af sine politiske budskaber. Han er bevidst om, at hans politiske budskaber skal være direkte, appellerende og fulde af løfter. Gentagelser styrker budskabet, og selve fremtoningen er altafgørende i et land, der vægter den rette fremtræden højere end det at gøre det rigtige.

Haremfaktoren

Den forklarer, hvordan italienernes græmmelse ved Berlusconis ekstravagante livsstil med adskillige ’bunga-bunga-fester’ og kvindebekendtskaber i virkeligheden bunder i en misundelse over, at han udlever den drøm, de selv går rundt med.

Netop vælgernes kortidshukommelse er én af årsagerne til Berlusconis popularitet. Det siger den herboende italienske økonomiprofessor Battista Severgnini, der forsker i sammenhængen mellem italienske virksomheders politiske støtte til Berlusconi og deres økonomiske succes.

Han mener, at Berlusconi repræsenterer en romantiseret forestilling om fortiden på samme måde som Netflix-serien Stranger Things, der udspiller sig i en stiliseret 1980’er-kulisse.

»Man kan forklare Berlusconis comeback med ’Stranger Things’-effekten, hvor man drømmer sig 30 år tilbage i tiden til en mere simpel fortid. Berlusconi symboliserer for mange de gode tider i slutningen af 90’erne og begyndelsen af 00’erne, altså før finanskrisen. Derfor er mange italienere stadig trygge ved ham,« siger Severgnini, der underviser på CBS.

Koalitionens leder

Når italienerne går til valg den 4. marts, kan de ikke vælge Berlusconi til landets næste premierminister. En dom for underslæb udelukker ham fra at blive valgt til parlamentet før 2019. Men han kan meget vel blive leder af en højrekoalition bestående af hans eget parti, Forza Italia, det nationalkonservative og indvandrerfjendtlige parti Lega (tidligere Lega Nord, red.) og det reformerede nyfascistiske parti Fratelli d’Italia (Italiens Brødre).

Koalitionen er ifølge de sidste meningsmålinger inden valget den eneste alliance, der kan mønstre et flertal efter parlamentsvalget på søndag. Valgets største parti, Beppe Grillos Femstjernebevægelse, er politisk isoleret uden koalitionspartnere, mens det venstreliberale regeringsparti, Partito Democratico, med formand Matteo Renzi i spidsen ikke har formået at samle den splittede venstrefløj.

Det nye valgsystem er sandsynligvis til højrealliancens fordel, idet partier, der har indgået valgforbund, får lagt deres stemmer sammen. Lega står til at vinde flere valgkredse i nord, og Forza Italia i resten af Italien.

Fire års fængsel

Historien om Berlusconis genopståen i italiensk politik er fortællingen om, hvordan en ubetinget fængselsdom på fire år kan forvandles til fire timers samfundstjeneste om ugen på et ældrecenter i Lombardiet.

I 2012 blev den tidligere premierminister kendt skyldig i skatteunddragelse i forbindelse med køb af tv-rettigheder gennem sin mediekoncern, Mediaset. Ifølge dommen havde Berlusconi købt rettighederne til en overpris for at undgå at betale skat.

Om Berlusconi havde forudset begivenhedernes gang, er umuligt at vide, men nogle år forinden havde hans regering vedtaget en benådningsparagraf, der indebar en automatisk treårig strafnedsættelse for ’mindre grove’ lovovertrædelser.

Officielt skulle loven mindske presset på de overbelastede italienske fængsler; uofficielt var loven en måde, hvorpå italienske politikere kunne holde hånden over »deres nærmeste«, sagde en tidligere anklager dengang til The Guardian.

Berlusconi så aldrig skyggen af en fængselscelle. Først blev de fire års ubetinget fængsel konverteret til ét år, og da det italienske straffesystem tager særlige hensyn til borgere over 70 år, blev den dengang 77-årige Berlusconis fængselsstraf i 2014 konverteret til et års samfundstjeneste.

Berlusconi har aldrig anerkendt dommen, men til gengæld hævdet, at den var en del af en større konspiration, der skulle spolere hans politiske karriere.

»Berlusconi ser dommen som personlig vendetta mod ham. Men derfor var dommen stadig ydmygende – han er blevet jaget ud af magtens centrum, så selvfølgelig handler comebacket også om hans eftermæle,« siger Alexander Stille.

En pioner

Berlusconi kom første gang til magten i 1994 i kølvandet på Mani Pulite-skandalen. Hundredevis af politikere, embedsmænd og offentligt ansatte kom under anklage for korruption, og de to gamle regeringspartier – de kristelige demokrater og socialisterne – gik i opløsning, mens kommunistpartiet valgte at skifte navn.

Den dengang 57-årige mediemogul forstod at udfylde magttomrummet med et nydannet parti, Forza Italia, der blev bygget op på bare fem måneder ved hjælp af Berlusconis tv-reklameselskab Publitalia, der havde sælgere i alle hjørner af Italien.

Berlusconis tre private tv-kanaler støttede åbenlyst Forza Italias valgkamp i 1994. Uden indvendinger kunne han præsentere sit urealistiske løfte om at skabe én million arbejdspladser på ét år. Det nystartede parti blev valgets største, og Berlusconi blev regeringsleder i koalition med Lega Nord og det nyfascistiske parti Alleanza Nazionale.

»Når Berlusconi går til valg, så lover han altid befolkningen guld og grønne skove. Dengang pralede han og forførte befolkningen ved at sige: ’Jeg er den rigeste mand i Italien, hvis I vælger mig til premierminister, blive I alle rige’,« siger Alexander Stille og kalder Berlusconi en forløber for politikere som USA’s præsident Donald Trump.

Berlusconi er en dygtig kommunikatør og hans dominans i medielandskabet har ifølge CBS-professor Battista Severgnini hjulpet ham til at overleve flere skandaler. 

»I Danmark overvinder man en skandale ved at forholde sig tavs og håbe på, at folk glemmer. I Italien kan man ikke forholde sig tavs, for så glemmer vælgerne én, og man mister sin politiske indflydelse. Efter tiltalen henvendte Berlusconi sig direkte til vælgerne og erklærede sig uskyldig. Han kaldte alle dommerne for kommunister, der ville straffe ham af politiske grunde.«

Berlusconi gentog sine argumenter igen og igen på sine tv-stationer, og strategien lykkedes:

»I dag er alle hans politiske tilhængere overbevist om, at skattesagen var politisk hetz. Berlusconi har gjort skandalerne til et spørgsmål om politik frem for kriminalitet,« siger Battista Severgnini.

Euforien hører fortiden til

I dag er det hovedsageligt pensionister og hjemmegående husmødre, der stemmer på Forza Italia, viser en undersøgelse fra januar fra analyseinstituttet Ipsos. Med Berlusconis genkomst har partiet genvundet mange støtter, og i meningsmålinger står Forza Italia til at få 17 procent af stemmerne, lidt flere end koalitionspartneren Lega.

Flere kommentatorer har beskrevet Berlusconis comeback som en personlig succes, men forfatter Alexander Stille mener modsat, at euforien omkring Berlusconis person hører fortiden til.

»Lige nu udnytter Berlusconi sine modstanderes svagheder. Femstjernebevægelsen er politisk isoleret, og venstrefløjen er splittet. Det er ikke et udtryk for en personlig succes, men et udtryk for politisk håndværk. Berlusconi har aldrig været bleg for at indgå i koalitioner med partier, som ingen andre ville røre med en ildtang. Legaen er f.eks. imod al indvandring, og Fratelli d’Italia repræsenterer i bund og grund fascisme på nye flasker – men det er helt fint med Berlusconi, så længe de hjælper ham med at vinde valget,« siger Stille.

Repræsenterer ’folket’

Kampen mod en enkelt fjende er typisk for Berlusconis politiske karriere. Ved valgene i 1990’erne og i 00’erne var det de for længst hedengangne kommunister, han harcelerede i mod. I dag hedder fjenden Femstjernebevægelsen, som Berlusconi ifølge The Washington Post har kaldt en »antidemokratisk sekt«. 

Femstjernebevægelsen står til at blive valgets største parti med 28 procent af stemmerne, og den lover et opgør med det etablerede politiske etablissement, som Berlusconi er en del af.

»Ved dette valg er der en oprørsk strømning, nemlig populismen. Den appellerer til de udstødte og er ekstrem farlig. Jeg vil sige, at den er farligere end de postkommunistiske partier, vi ser nu,« sagde Berlusconi for nylig i et tv-interview ifølge AP.

Men om nogen repræsenterer Berlusconi selv populismen, påpeger Alexander Stille.

»Den eneste måde Berlusconi, kan slå til lyd for sin politik på er ved at positionere sig over for sine modstandere. I bund og grund er han når som helst er villig til at sige og mene det, han kan drage fordel af. Han har ingen ideologi eller social eller økonomisk vision for Italien – hans holdninger følger tidens tendenser. Men faktum er, at han vil lukke landets mest populistiske parti ind i regeringen, hvis han vinder. Lega’en er mere populistisk end Femstjernebevægelsen,« mener Alexander Stille.

I et interview til avisen Corriere della Sera i 2016 sagde Berlusconi, at han betragter sit ideologiske ståsted som en mindre detalje.

»Jeg repræsenterer ikke ’højrefløjen’. Jeg repræsenterer folket i det liberale centrum. Jeg går ind for en sammensmeltning af de bedste politiske traditioner i Italien: katolicismen, en reformeret socialisme, liberalismen samt et demokratisk og ansvarligt højre. De politiske definitioner er mindre væsentlige.«

Fra enfant terrible til EU’s håb

Da Berlusconi trådte tilbage som premierminister i 2011, havde forholdet mellem EU og Italien længe befundet sig på nulpunktet. Berlusconi var utilfreds med den sparepolitik, EU pålagde Italien og flere andre sydeuropæiske lande efter finanskrisen og den økonomiske recession fra 2008 til 2010.

Men i sidste måned blev Berlusconi budt velkommen i Bruxelles af kommissionsformand Jean-Claude Juncker til en snak om blandt andet kravene i EU’s flygtningekrise. Han benyttede lejligheden til at forsikre Juncker om, at Italien vil efterkomme EU’s finanspagt, og at landet ikke vil bryde EU’s regler om budgetunderskud, hvis Forza Italia genvinder magten.

Tilsvarende tyder det på, at Berlusconi som ældre statsmand har lagt sin flamboyante tilværelse bag sig og har slået sig ned med sin 32-årige kæreste, mener Alexander Stille.

»For bare fem år siden var Berlusconi europæisk politiks enfant terrible. Han stod uden for det pæne selskab med sin ekstravagante livsstil og sine ’bunga bunga-fester’. I dag fremstår han mere sober og moderat i både sine holdninger og sin væremåde end f.eks. Trump.«

»Men tag ikke fejl«, siger Stille, »Berlusconi vil have magten for enhver pris. Han håber, at resultatet på søndag vil give ham mandat til at danne regering med sin højrealliance. Lykkes det ikke, så åbner andre muligheder sig. Måske vil han forsøge at lave en studehandel med Partito Democratico – flere spekulerer i, at Berlusconi håber på at blive Italiens næste præsident. Det er selvfølgelig svært at forestille sig, når han har en dom hængende over hovedet. Men måske er det hans krav for at indgå i et bredt samarbejde hen over midten, og så er det måske alligevel ikke helt utænkeligt,« siger Stille.

Serie

Populismens hjemland går til valg

Den 4. marts var der valg i Italien. En omfattende ændring af valgloven skulle give landet mere stabile regeringer, men to populistiske bevægelser og to populistiske partiledere har gjort magtforholdene i italiensk politik uforudsigelige.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Poul Erik Riis
Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Er der nogen principile forskel mellem Trump og Belusconi bortset fra, at Trump er et hadeobjekt i dansk presse, og Berlousconi har man trukket på skulderen af? Men er Berlusconi og den italienske maffia, som han er en del af, ikke et større problem for Europa end Trump?

Jes Enevoldsen

Jeg havde alligevel ikke troet, at Information var sprunget på vognen med den genopståede Berlusconi. Jo, han ligger bedre i opinionsundersøgelserne end sidste år, og jo, hans centrum-højre koalition bliver den største i parlamentet, men sidste gang fik han over 21% og denne gang bliver det 16-17%. Det kalder man en tilbagegang! Der er ingen af de 1-200 opinionsundersøgelser fra de sidste måneder, som tildeler koalitionen chancen for at få et regeringsdueligt flertal. Og denne koalition har ingen chancer for at få støtte fra andre dele i palamentet, så det hele flader formodentlig fuldstændig ud på mandag.
Den ene dag forsikrer han EU om, at han vil overholde spillereglerne med med et årligt underskud på statsfinanserne på max. 3%. Den næste dag lover han i populistisk stil skattelettelser, som vil sende samme underskud op på 30% og renterne på de italienske statsobligationer op på 50%.
Han har også lovet at sende 650.000 illegale invandrere hjem....
Han er en magtfuld mand og forstår at skabe opmærksomhed omkring sin person, men ærlig talt
Information, hvor blev klarsynet af.
Jørgen Mollerup har helt ret, at han er et større problem for os end Trump. Men måske er vores største problem, at Junker i Bruxelles ikke har problemer med at modtage ham og diskutere Europas fremtid.
Skulle ulykken ske og hans koalition vinde valget vil Italien få en forfærdelig regering med en forfærdelig politik, men ikke mindst vil lederen være en person som mafiaen vil kunne afpresse, fordi de ved noget om ham. Landet vil forblive en korrupt bananrepublik.
Med hilsen fra en som bor i landet og holder af det, men som overvejer at forlade det.

Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Forsøgene på at etablere stærke regeringer og stærke præsidenter er efter min mening elendige. Vi skal have stærke parlamenter og stærke folkevalgte råd. Det er de folkevalgte, der skal styrkes. Det er demokratiet – alles demokrati – der skal styrkes. Repræsentationen i parlamentet skal være proportional, så alle socialgrupper er rimeligt repræsenterede. Problemet med regeringsdannelse kan man løse, ved at parlamentet udpeger hver enkelt minister.

Så vidt jeg ved, står centrum-venstre bag Italiens nye valgsystem. Hvorfor vil centrum-venstre ikke styrke de folkevalgtes magt? Er det fordi, man alligevel vil have en form for elitemagt? Den elite, der er værd at satse på, kan godt klare sig i et reelt repræsentativt system.

Berlusconis succes hænger sammen med det kommercialiserede demokrati. Middelklassen, der har fortrængt arbejderklassen, giver gennem sin liberalistiske tolerance de pengegriske – herunder de popularitetshungrende medier – mere magt. Resultatet bliver en politik, som middelklassen selv gør oprør imod. Middelklassen har brug for en styrkelse af den ræsonnerende offentlighed.

Robotonis holdes igang af et varmt pust fra dukkeføreren bagved.
Bag robotten står italienske vælgere, der elsker korrupte skattesnydere og bureaukrater.

Philip B. Johnsen

Cosa Nostra:
Berlusconi, Trump og EU.

Skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type der er tale om, er lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Kast et blik på Mario Draghi, den italiensk økonom og bankmand, præsident for ECB, før dette, vice chairman og managing director af Goldman Sachs International, der foruden sansynligvis, var med til at skjule Grækenlands gæld, tidligere lavede det selvsamme Goldman Sachs swap lån trick med den italienske gæld, Mario Draghi sad dengang i det italienske finansministerium der camouflere et underskud på statsfinanserne på 7,7 pct. af BNP i 1995 til 2,7 pct.

Mario Draghi der blev erkendt kvalificeret som ECB præsident, efter en høring om hans rolle i det italienske finansministerium, der camouflere et underskud på statsfinanserne, kvalificeret til den nuværende stilling, fordi Mario Draghi ikke viste, hvad der forgik i det hans eget italienske finansministerium, hvor Mario Draghi var departementschef.

Fra link:
"Draghis involvering
Under høringer dette efterår i Europa-Parlamentet blev Mario Draghi udfrittet om sin rolle i Goldman Sachs’ græske transaktion i 2001. Italieneren svarede, at han tiltrådte sin stilling som direktør i Goldman Sachs International (med ansvar for bl.a. obligationssalg og derivativer) i januar 2002.

Men som den britisk økonom Simon Johnson, professor ved Massachusetts Institute of Technology i Boston, for nylig sagde:

»Goldman Sachs fortsatte med at rådgive den græske regering om gæld fra 2002 og frem; meget tyder på, at det var Draghis bord.« Mario Draghi skal faktisk have været indviklet i lignende transaktioner i sin egenskab af departementschef i Italiens finans- og økonomiministerium fra 1991 til 2001.

I 1996 bistod investeringsbanken J.P. Morgan Chase det italienske finansministerium med en rentemanipulation på gældsobligationer, som bragte landets budgetunderskud ned på et kunstigt lavt niveau i 1997.

Kilder i centralbanken kaldte denne disposition lovlig i 2010 i avisen Corriere della Sera, men den udlægning deles ikke af uafhængige økonomer. Den kreative bogføring forbigik Eurostats opmærksomhed.

Ifølge en kilde, der ønsker at være anonym, skal Lucas Papademos — der som centralbankdirektør i 2001 antages at have været vidende om Goldman Sachs’ kreative valutadispositioner med græsk gæld — have sagt om sin gode ven Mario Draghi: »Goldman Sachs hyrede ham i 2002, fordi de var dybt imponeret over hans samarbejde i finansministeriet med J.P. Morgan."
Link: http://www.information.dk/285620

De superrige og politisk beskyttet skatteunddragelse og skattesvindel er vigtig for neoliberalismen og fattiggørelsen, et eksempel er Christine Madeleine Odette Lagarde er direktør for Den Internationale Valutafond.

Fra link
"The Lagarde list" is the best proof yet that Greece’s rich have got off lightly, spiriting their money abroad while the vast majority endure the punishing reforms the EU and IMF has demanded in return for rescue funds to prop up the lifeless economy."

"The catalogue of the deposits, held by more than 2,000 wealthy Greeks at the Geneva branch of HSBC, was given to Papaconstantinou by Lagarde with the express purpose of pursuing tax offenders in October 2010."
Link: http://www.theguardian.com/world/2013/jan/07/greece-christine-lagarde

Der er også Luxembourg-fintens fader EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, der skulle sætte sig selv og Luxembourg på EU’s sorte liste over international økonomisk organiseret skatteunddragelse lande og personer.

Goldman Sachs swap lån trick, der skjulte græsk gæld!
Link: http://www.spiegel.de/international/europe/greek-debt-crisis-how-goldman...
Link: http://www.business.dk/oekonomi/saadan-hjalp-goldman-sachs-graekerne-med...

Tidligere medarbejdere i Goldman Sachs med nuværende afgørende indflydelse i EU, nogle er gået på pension, jeg har ikke en helt ny opdateret liste.

Lucas Papademos
Petros Christodoulou
Mario Monti
Otmar Issing
Mario Draghi
António Borges
Carlos Moedas
Peter Sutherland

Lucas Papademos, Greece's former prime minister, ran the Central Bank of Greece at the time of the controversial derivates deals with Goldman Sachs that enabled Greece to hide the size of its debt.

Petros Christodoulou, General Manager of the Public Debt Management Agency of Greece is a former employee of Goldman Sachs.

Mario Monti, Italy's former prime minister and finance minister, who headed the new government that took over after Berlusconi's resignation, is an international adviser to Goldman Sachs.

So is Otmar Issing, former board member of the Bundesbank and the Executive Board of the European Bank.

Mario Draghi, the new head of the European Central Bank, is the former managing director of Goldman Sachs International.

António Borges, Head of the European Department of the International Monetary Fund in 2010-2011 and responsible for most of enterprise privatizations in Portugal since 2011, is the former Vice Chairman of Goldman Sachs International.

Carlos Moedas, a former Goldman Sachs employee, is the current Secretary of State to the Prime Minister of Portugal and Director of ESAME, the agency created to monitor and control the implementation of the structural reforms agreed by the governent of Portugal and the troika composed of the European Commission, the European Central Bank and the International Monetary Fund.

Peter Sutherland, former Attorney General of Ireland is a non-executive director of Goldman Sachs International. These ties between Goldman Sachs and European leaders are an ongoing source of controversy.

Anders Graae, Flemming Berger og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Cosa Nostra:

Prøv nu at forstå den nuværende internationale situation, med de menneskeskabte klimaforandringer i denne kontekst.

Syndebuk politik fra folketinget handler om sandheden er, hvad der er betalt for sandheden er, det er den verden, hvor syndebukken skal forbruge mere.

Det danskerne totalt overser er, at vores egne folkevalgte politikerne på denne løgn allerede i dag, er medvirkende til, at slå hundredetusinder mennesker ihjel hvert eneste år og det er samtidig, denne samme løgnagtige førte politik, er den ‘direkte’ årsag til de nuværende og kommende folkevandringer, omkring 200 millioner ‘NYE’ klima/krigs flygtninge indenfor de kommende få årtier, estimeres det af UN/FN.

Det er hvad Folketingets syndebuk politik handler om, det har aldrig handlet om integration af mennesker der flygter fra nød, for folketinget handler hadet og stigmatisering kun om magten og penge, samt afledning af borgenes opmærksomhed fra dette faktum.

Her er en lille flis af den samlede svindel, der omfatter manglende indregning af global CO2 udledning fra søfart og luftfart, der årligt globalt svare til hele CO2 udledningen for storbritanien og Tyskland.

Danskerne er samlet set i modsætning til, hvad de købte politikere påstår, de mest CO2 udledende i hele verden.

For Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total, Maersk og folketing er sandheden, hvad der er betaler for.

Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

Fra link:
"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer. En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

Husk på at:

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015 og den falder.
Link: http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/global...

»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,« lyder budskabet fra forskerne bag det såkaldte Global Carbon Budget.

Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

"Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner nye klimaflygtninge inden 2050. Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge fra Alaska til Stillehavsøerne.
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland."
Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...