Læsetid: 4 min.

Årets sikkerhedskonference i München foregår i en verden ’alt for tæt på kanten’

I dag begynder den årlige sikkerhedskonference i München i en tid, som konferenceleder Wolfgang Ischinger kalder »den potentielt farligste fase efter Sovjetunionens sammenbrud«. Fokus vil bl.a. ligge på atomvåben, cybersikkerhed, kinesisk oprustning og det europæiske bidrag til et NATO på kant med Rusland
Under en militærparade i Nordkorea i april 2017 fremviste styret et ballistisk missil. Det er særligt retorikken i atomstriden mellem Nordkorea og USA, der er til debat under dette års sikkerhedskonference i München.

Under en militærparade i Nordkorea i april 2017 fremviste styret et ballistisk missil. Det er særligt retorikken i atomstriden mellem Nordkorea og USA, der er til debat under dette års sikkerhedskonference i München.

Wong Maye-E

16. februar 2018

Sikkerhedspolitisk pessimisme kaldes ofte for sikkerhedsindustriens vigtigste instrument til at gennemføre sine agendaer. I så fald er årets 54. sikkerhedskonference i München (MSC), som begynder i dag, ikke en undtagelse.

Men allerede ved sidste års MSC, der er den vigtigste konference for international sikkerhedspolitik, blev der talt i usædvanligt skingre toner om det globale trusselsniveau – bl.a. på baggrund af russisk oprustning, situationen i Mellemøsten og den geopolitiske usikkerhed efter valget af Donald Trump.

Ved et optaktsmøde i Berlin har konferenceleder Wolfgang Ischinger ifølge tyske medier i år understreget, at det samlede trusselsniveau desværre ikke er faldet, men at vi derimod »befinder os i den potentielt farligste fase siden Sovjetunionens sammenbrud. (…) Vi står ikke bare foran faren for et oprustningskapløb, vi står allerede midt i det«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Ervin Lazar
  • Eva Schwanenflügel
Torben K L Jensen, Ervin Lazar og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis ikke Trump havde så travlt med at skaffe flere jobs indenfor våbenindustrien, og hvis ikke hjemmelige klakkører som Claus Hjorth var så ivrige efter at agere His Masters vovse, så ville situationen nok heller ikke være så anspændt. Der skal som bekendt to til tange, og når russerne opstiller mellemdistanceraketter i Kaliningrad, mon det så ikke er en reaktion på, at NATO har 300 taktiske kernevåben stationeret i Holland, England, Tyskland, Italien og Tyrkiet, og som alle peger på Rusland. Det nævne Claus Hjorth intet om når Dr interviewer ham, og studieværten afstår fra at nævne det.
Hvorfor?

Hvis ikke Trump havde så travlt med at skaffe flere jobs indenfor våbenindustrien, og hvis ikke hjemmelige klakkører som Claus Hjorth var så ivrige efter at agere His Masters vovse, så ville situationen nok heller ikke være så anspændt. Der skal som bekendt to til tange, og når russerne opstiller mellemdistanceraketter i Kaliningrad, mon det så ikke er en reaktion på, at NATO har 300 taktiske kernevåben stationeret i Holland, England, Tyskland, Italien og Tyrkiet, og som alle peger på Rusland. Det nævne Claus Hjorth intet om når Dr interviewer ham, og studieværten afstår fra at nævne det.
Hvorfor?