KAIRO – Ayman Sayed har levet som en eftersøgt forbryder, lige siden Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, gennemførte sit militærkup i sommeren 2013 mod præsident Mohamed Morsi, der var medlem af broderskabet.
Sayed, der er medlem af Det Muslimske Broderskab, bor nær pyramiderne i udkanten af hovedstaden, men han vil helst mødes i en lejlighed hos en trofast barndomsven i storbyens centrum. Den 36-årige stoler på meget få mennesker og vil nødigt løbe nogen risici.
Da Sayed dukker op hos barndomsvennen denne aften, er det vennens mor, der byder ham velkommen ved hoveddøren. Hun tager kærligt imod ham, som var han en hjemvendt søn. Hun omfavner ham, kysser ham på panden, og trykker om begge hans hænder.
»Gud, hvor er jeg glad for at se dig,« siger vennens mor lettet ved hoveddøren.
Sayed er en kraftig mand, der bærer briller med sort stel. Han har over flere måneder sovet på forskellige adresser. Sin kone og to døtre ser han næsten intet til. Når han endelig mødes med familien, sker det i offentlige parker, på restauranter eller på Nilpromenaden. Han er bange for, at sikkerhedstjenesterne overvåger familiens hjem.
Ayman Sayed har generelt forsøgt at minimere kontakten med familien af frygt for at blive arresteret af de egyptiske sikkerhedstjenester. Han mødes kun med dem, når savnet bliver ubærligt.
»Mine døtre tisser i sengen om natten. De kan godt mærke, at der er noget galt. Vi (broderskabet, red.) er jo blevet fredløse. De fleste af os har levet i limbo over længere tid,« siger Sayed med reference til myndighedernes klapjagt på medlemmer af Det Muslimske Broderskab efter kuppet i 2013 mod præsident Mohamed Morsi, der var medlem af broderskabet.
Den 26.-28. marts skal egypterne til stemmeurnerne for at tage stilling til, hvem der skal være landets kommende præsident. Ingen i Egypten er i tvivl om, at al-Sisi bliver genvalgt. En af grundene til den manglende opposition er, at Det Muslimske Broderskab aldrig har stået så svækket som under al-Sisi.
»Det er en ny epoke i bevægelsens historie. Vi står over for et regime, der har gjort det til sit projekt at udviske os fra historien,« kommer det fra Sayed.
Katten efter musen
Broderskabet blev grundlagt i Egypten i 1928 og er verdens ældste islamistiske bevægelse. I årtier har den udgjort den mest organiserede opposition mod Egyptens herskere. Ideologisk har brødrene været svære at placere; offentligt går de ind for demokrati, mens mange af deres skrifter taler om etableringen af et kalifat bag kulisserne.
Gennem tiderne har broderskabet inspireret mange mellemøstlige islamister herunder Hamas. I dag er bevægelsen næsten blevet udraderet under al-Sisis regime, og ingen ved hvor de står ideologisk.
»Al-Sisi er gået direkte efter bevægelsens infrastruktur,« forklarer Sayed.
Hvor bevægelsen førhen havde en nogenlunde klar hierarkisk struktur med en ældre garde i toppen, er situationen blevet en hel anden efter kuppet.
Broderskabets kandidat, Mohamed Morsi, som vandt landets eneste demokratiske præsidentvalg efter revolutionen, blev smidt i fængsel i 2013 efter al-Sisis kup. Titusinder af andre sidder enten på dødsgangen, bag tremmer på livstid, eller er flygtet til udlandet.
Mange er taget til Istanbul, andre forsøger at organisere sig i London, Doha eller Khartoum i Sudan.
Og så er der tusinder som Ayman Sayed, der lever under jorden, fordi de ikke havde muligheden for at slippe ud, inden al-Sisi strammede grebet.
»Jeg kan ikke forlade landet via lufthavnen, da jeg har udrejseforbud,« forklarer Sayed.
For et år siden blev Sayed arresteret sammen med nogle kammerater og anklaget for terrorvirksomhed. I ti dage sad han i en fængselscelle med bind for øjnene og håndjern med 40 andre fanger, han ikke kendte. Hver anden dag blev han afhørt om sine ’terroraktiviteter’.
Men det er især torturen, som Sayed husker. Flere gange under interviewet bryder han sammen i gråd.
En af dagene blev Sayed – ifølge eget udsagn – bundet på hænder og fødder og hængt på en stang som en »kylling, der skulle grilles«. Sikkerhedstjenesten spurgte ham om alt. Lige fra hans støtte til broderskabet til farven på konens trusser.
»Efter nogle dages ydmygelser blev jeg løsladt mod kaution. Men de sagde, at de ikke ville frifinde mig, selvom de intet havde af beviser mod mig,« siger Sayed.
Siden har sikkerhedstjenesten leget katten med musen. Advokater siger, at man intet kan stille op. Sayed har både talt med Human Rights Watch og Amnesty Internationel i håb om hjælp, men menneskerettighedsorganisationerne kan i bund og grund kun publicere rapporter om mishandlingen.
»Hvis jeg virkelig har udført terror, hvorfor så løslade mig?«, spørger Sayed retorisk.
»Jeg tror, at det er en taktik. De holder os i limbo for at nedbryde os psykisk. De anholder os, løslader os, og sagen får lov at køre videre, så ingen af os nogensinde kan føle os sikre,« formoder Sayed.
Brødrene radikaliseres
Det er ikke første gang, at medlemmer fra Det Muslimske Broderskab er blevet udsat for forfølgelse i Egypten. Siden 1952 har landets autokrater vekslet mellem gulerod og pisk som taktik for at holde broderskabet i skak.
Gamal Abdel Nassers præsidentembede fra 1952 til 1970 blev indtil for nyligt betegnet som den værste periode, hvor mange medlemmer af broderskabet enten blev hængt eller smidt i fængsel. Nassers efterfølger Anwar Sadat var mildere. Han forsonede sig med brødrene og tillod dem begrænset frihed, mens bevægelsens medlemmer under Mubarak pendlede mellem fængslerne og parlamentet.
»Al-Sisis regime er det absolut værste, vi har været vidner til,« siger Sayed.
Al-Sisi har i årevis nægtet at forsone sig med broderskabet. Dette har ført til en langsom radikalisering af brødrene. For knap to år siden interviewede Information et andet medlem af Det Muslimske Broderskab, som mente, at broderskabets kollaps efter kuppet havde ført til en radikalisering blandt bevægelsens unge medlemmer.
Ayman Sayed bekræfter, at nogle vrede brødre har tilsluttet sig militante grupper, da de ikke længere kan se nogen mening i at kæmpe under broderskabets faner, da bevægelsen officielt fortsat tager afstand fra voldshandlinger mod regimet.
En del af de unge medlemmer har tilsluttet sig militante grupper som Revolutionsbrigaden, IS, eller Hasm, der udfører terroraktioner mod politi og andre statslige institutioner i Egypten.
»Årsagen er, at de ikke mener, at broderskabet er i stand til at føre kampen længere. Folk gør det for at hævne sig. Hvis de ikke mener, at retfærdigheden sker fyldest, føler de sig nødsaget til at tilslutte sig militante grupper som kan kanalisere vreden,« forklarer Sayed.
Siden al-Sisi udskrev valg i januar, har regimet eksekveret flere dødsdomme mod brødrene end nogensinde, siger Sayed. Det bekræftes af den undersøgende journalist Hossam Bahgat:
»Al-Sisi har eskaleret krigen mod broderskabet med ugentlige hængninger siden den 18. januar,« skriver han på sin twitterprofil.
Det Muslimske Broderskab kæmper tilsyneladende både en intern krig mellem fløjene samt en krig mod regimet. Bevægelsen er for svækket til at spille nogen nævneværdig rolle i egyptisk politik i mange år fremover, mener Sayed.
»Vi har brug for en guddommelig intervention. Det eneste, vi kan gøre lige nu, er at dokumentere historiens gang. Vi er magtesløse,« erkender han.
