Læsetid: 10 min.

»Assads mænd er blevet kunstnere i krigsforbrydelser«

Assad begår mindst fire forskellige krigsforbrydelser i Østghouta lige nu, advarer observatører. For regimet handler det om at få kvalt den lille oprørslomme, mens de regionale magter har travlt i Nordsyrien, vurderer ekspert
Bombardementerne i det østlige Ghouta er taget voldsomt til i denne uge og har ført til et utal af civile dræbte og sårede på behandlingsstederne i Damaskusforstaden.

Bombardementerne i det østlige Ghouta er taget voldsomt til i denne uge og har ført til et utal af civile dræbte og sårede på behandlingsstederne i Damaskusforstaden.

Amer Almohibany

24. februar 2018

Ingen pris lader til at være for høj for Assad for at nå den militære sejr. 

Siden søndag har det syriske regime sat alt ind på at genindtage det østlige Ghouta, der ligger i oplandet til hovedstaden Damaskus. Offensiven er rettet mod de islamistiske grupperinger Den Barmhjertiges Legionærer og Islams Hær, der kontrollerer området, og regimet har kastet flyveblade ud, som opfordrer både civile og militante til at forlade byen, så de kan blive fragtet til et andet område.

»Helvede har åbnet sine døre for terroristerne i Østghouta,« erklærede den regeringstro avis Damascus Now på forsiden af sin webavis onsdag over et foto af en raketkaster i fuld funktion.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Troels Ken Pedersen
Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tonny Helleskov

I artiklen nævnes to grupper : "... de islamistiske grupperinger Den Barmhjertiges Legionærer og Islams Hær ..."
Hvem er de ? Og hvem leverer våben til dem ?
Mangler der ikke nogle forklaringer ?

Jens Bryndum, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Leffers, Gustav Alexander, John Andersen, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Peter Frost, en krig har mindst to sider; kun at kritisere den ene side er propaganda.

Det vil svare til kun at ville høre, hvad kvinderne har at sige om sexuelle overgreb, uden at lade mændene komme til orde. Så når jeg kritiserer #metoo for ensidighed mener du altså, at jeg bedriver whataboutery? Come on, så dum og enøjet er du ikke, det ved jeg fra tidligere diskussioner med dig.

Espen Bøgh, Hans Aagaard og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Peter Frost:
"Udskift Assad med Hitler, og så gentag din påstand. Hitler blev også valgt - husk det."

Hitler vandt aldrig et valg, han blev kun kansler i kraft af koalitionen med de borgerlige kræfter i det daværende Tyskland, et faktum som desværre hyppigt overses i vor historieskrivning. Og skulle vi følge din logik, og du har formentligt helt ret i at Assad's regering har gjort sig skyldig i krigsforbrydelser samt overgreb mod civile - der er blot ikke ført hverken beviser eller fældet dom, så er også de amerikanske regeringer under Bush, Obama og Trump illegitime ... og det samme er de seneste danske, som har bragt Danmark ind i ulovlige angrebskrige (hvilket er en krigsforbrydelse) og krænket menneskerettigheder (påpeget af bl.a. FN).

Jens Bryndum, Preben Jensen, Peter Wulff, Per Torbensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Problemet med forfatternes forståelse af Assad er netop at hans handlen gøres til primær årsag bag alle rædsler. Ingen borgerlig humanist vil vedkende sig, at syrien siden borgerkrigens start har eksisteret i hvad Carl Schmitt ville kalde selve politikens grundbestandel: Den ene parts evne til at udrydde den anden fysisk. For en stund så det sort ud for regimet; alawitiske landsbyer i Hama og Latakia blev udsat for sporadiske massakre, men Assad tabte Palmyra til Islamisk Stat og Latakia by kom indenfor rækkevidde af islamisternes artilleri.

Det vendte med russisk indblanding. Pointen er at ingen udkæmper krige med moralske grænser. Krigen er absolut da krig koger politik ned til hvad det egentligt handler om: Liv og død. Her kan man ikke mediere med borgerlige idéer om, hvad der er "for galt" så at sige. En belejring er en belejring, fordi krigen skal vindes og alternativet er at tabe. Tæt bebyggede områder bombes synder og sammen, fordi de foruden civile også indeholder fortificerede islamistiske kampstillinger, som det ville koste mange liv at udfordre med soldater (som Assad ikke har for mange af, trods de sidste års militære sejre).

Hvis vi nu skal fortsætte med analogierne fra det 20. århundrede, så ville det da være mærkværdigt , hvis Stalin havde indstillet offensiven på Berlin på grund af civile tab, ikke sandt? Det er jo kun en logik, der fungerer hos borgerlige humanister, der tror vi kan "udvikle" os væk fra selve politikens mest grundlæggende bestanddele: Liv og død. Geneve konventioner og internationale domstole kan ikke opbløde det fundament.

Povl Jensen, Anders Graae, Per Torbensen, Hans Aagaard, Henrik Leffers, Bettina Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

I realiteten kan de civile næppe smide bevæbnede islamister ud. Det bedste regeringen kan gøre er at åbne for rekoncilieringsaftaler, transport af frivillige oprørere til områder af Idlib, der stadig er under deres kontrol osv. For mange af de civile i Ghouta regionen forbliver belejringen en tragedie, hvor vores rationaler næppe slukker for vreden og sorgen over at miste nogen til et syrisk luftangreb, der ikke forsøger at undgå civile.

Desværre er der vel en uløselig tragedie ved krig, hvor civile ikke har noget valg, der ikke medfører tab og død. Det er også meget forståeligt at sunni muslimerne stadig er vrede på styret og bekymret for hvad Assads sejr vil betyde for dem. En sejr til det tidligere Al Qaeda i Syrien kan bare aldrig være at foretrække, tror jeg.

Povl Jensen, Hans Aagaard, Henrik Leffers og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"...den anerkendte menneskerettighedsorganisation Syrians for Truth and Justice..."

Anerkendt af hvem? som der ville stå på wikipedia. Jeg har tilbragt en halv times tid overalt på nettet uden at finde andet end organisationens egen hjemmeside. En såkaldt "anerkendt" organisation som tager entydigt stilling for den ene side i en konflikt plejer at efterlade forskellige spor rundt omkring, især fra kritikere. Men intet har jeg kunnet finde, ikke engang årstallet for hvornår organisationen blev oprettet.

Medarbejdernes akademiske meritter synes upåklagelige. Så måske er den god nok. Det er bare lidt underligt, at en anerkendt organisation tilsyneladende ikke er anerkendt af nogen.

Jens Bryndum, Povl Jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Michael Andersen

Det er altså imponerende, at flere af de faste debattører på Information.dk kan udlægge ovenstående artikel som at det hele er USA og Europas skyld. Hvor blind og politisk indoktrineret har man lov at være...

I tidens løb har ingen konge, hersker eller lignende opgivet så meget som en tomme jord frivilligt, så hvorfor skulle det være anderledes her i nutiden.

Den ene part har altid måttet lide undergangen, ganske som da oraklet i Dehli forudså for kongens; "at et stort rige ville gå til grunde", hvad kongen dog ikke opfattede som det rige han var konge for, - men det endte med at være hans rige der gik til grunde.

Jamen Amerika har alle dage været så moralske og etisk rigtige og sande i de krige de har deltaget i, - og selvfølgelig på de rigtige præmisser; Vietnam, med "agent orange", Irakkrigen grundet "masseødelæggelsesvåben", i Afghanistan for friheden, ligeret for kønnene, ret til lærdom - det tager ganske vist nok yderligere hundrede år inden det lykkedes, - men skidt nu med det.

Man kan jo være lige så blind som Lord Nelson, det satte kikkerten for det blinde øje, eller som det religiøst fortælles - "det er altid lettere at se splinten i fremmed øje, end pælen i eget øje"!

Niels Duus Nielsen

Michael Andersen, når vi hele tiden tudes ørerne fulde med monokausale forklaringer på komplekse problemer, er det da godt, at vi er nogen, der insisterer på multikausale forklaringer.

Hovedmodsigelsen i denne konflikt er modsætningen mellem den syriske regering og en lang række oprørere med en lang række forskelle mål, hvoraf nogle er mere noble end andre. Den grundlæggende modsigelse er kampen mellem USA og Rusland om hvem, der fremover skal have indflydelse i Mellemøsten. Derudover er der en lang række sekundære modsætninger, som spiller ind, fx Israel vs. Iran, Tyrkiet v. Kurdistan, Saudiarabien vs. Iran etc. Plus den modsigelse der består i Danmarks kritikløse opbakning til alle de krige, USA vil have is til at deltage i.

Hvis du insisterer på monokausale forklaringer løser du ingen problemer.

Gustav Alexander, Jens Bryndum, Anders Graae, Espen Bøgh, Hans Aagaard, Palle Yndal-Olsen og Povl Jensen anbefalede denne kommentar

Der demonstreres i dag i flere byer for fred - og imod de endeløse drab og overgreb på civile i Syrien.

Jeg besøgte Syrien i 2008, blev mødt med venlighed og klogskab. Tak til alle, der nu hjælper.

Michael Andersen, 24. februar, 2018 - 18:52

For at forstå Mellemøsten og de problemer vi ser i dag, skal vi nok tilbage til 1. VK - eller endog længere tilbage endnu.

Nøjes vi med 1. VK så hviler opdelingen af Mellemøstens lande på en treenighed mellem England, Frankrig og Rusland om delingen af det Osmaniske rige, og skete ud fra disse landes økonomiske og strategiske interesser i området, - befolkningen havde ingen stemme selv "i den forretning", og fik under navnet Sykes-Picot aftalerne!

Det var blot underlegne stamme- og nomadefolk i tredelingens optik, og deraf ligegyldigheden overfor deres interesser og forskellighed.

Oliefelter og-kontrakter blev tegnet og underskrevet til de 3 herrefolks fordel, og mest til dels for England og Frankrigs interesser.

Det er så det vi i dag slås med problemerne fra og ikke vil kendes ved i Vesteuropa, fordi datiden kludetæppe ikke passer med virkeligheden og bevidstheden om egen identitet, som ikke længere passer til datidens herskere - tyraner eller hvad man foretrækker af benævne dem.

Dæmoniseringsbillederne vi i dag stilles overfor fra både nær og fjern, er velkendt fra måden Amerika praktiserer det på globalt, - men er også en Achilleshæl der let kan bruges for at aktivere andres forståelsesbillede i vesten, - og formentlig også bliver det med jævne mellemrum.

Niels Duus Nielsen

Waleed Safi er klart bedst, når han rapporterer direkte fra felten. At han lader sig rive med af retfærdig harme over krigens gru er kun at forvente, men det er ikke altid den menige soldat eller journalisten, der er indlejret i de lokale kampstyrker, der er i stand til at danne sig det fulde overblik.

Beretninger fra krigens hverdag er uundværlige for en fuld forståelse for krigens meningsløshed, men for generalerne giver den militære indsats og de mange tab trods alt en vis militær mening, og for politikerne og skrivebordsgeneralerne i hovedstæder fjernt fra farezonen er det jo en oplagt chance for at påvirke folkestemningen, så ellers fredelige mennesker kræver flere lig på bordet.

Der er penge i det: Trump har lige øget det amerikanske forsvarsbudget med næsten 100 mia. dollars, så det i 2019 vil blive på 716 mia. dollars = 4,3 trilliarder kroner. Og USA har lige solgt våben til Saudiarabien for 110 mia. dollars.

Mellemøsten bløder, og våbenproducentere griner hele vejen ned til banken.