Læsetid: 10 min.

»Assads mænd er blevet kunstnere i krigsforbrydelser«

Assad begår mindst fire forskellige krigsforbrydelser i Østghouta lige nu, advarer observatører. For regimet handler det om at få kvalt den lille oprørslomme, mens de regionale magter har travlt i Nordsyrien, vurderer ekspert
Bombardementerne i det østlige Ghouta er taget voldsomt til i denne uge og har ført til et utal af civile dræbte og sårede på behandlingsstederne i Damaskusforstaden.

Bombardementerne i det østlige Ghouta er taget voldsomt til i denne uge og har ført til et utal af civile dræbte og sårede på behandlingsstederne i Damaskusforstaden.

Amer Almohibany

24. februar 2018

Ingen pris lader til at være for høj for Assad for at nå den militære sejr. 

Siden søndag har det syriske regime sat alt ind på at genindtage det østlige Ghouta, der ligger i oplandet til hovedstaden Damaskus. Offensiven er rettet mod de islamistiske grupperinger Den Barmhjertiges Legionærer og Islams Hær, der kontrollerer området, og regimet har kastet flyveblade ud, som opfordrer både civile og militante til at forlade byen, så de kan blive fragtet til et andet område.

»Helvede har åbnet sine døre for terroristerne i Østghouta,« erklærede den regeringstro avis Damascus Now på forsiden af sin webavis onsdag over et foto af en raketkaster i fuld funktion.

Men regimet – der støttes af Putin og nogle af ayatollah Ali Khameneis shiamilitser – går i høj grad også efter de civile, der stadig er i området, siger Bassam Alahmad, direktør for den anerkendte menneskerettighedsorganisation Syrians for Truth and Justice, som dokumenterer overgreb på civile i Syrien.

»Vores erfaring og dokumentation viser, at regimet ikke skelner mellem bevæbnede grupperinger eller civile, som befinder sig i områderne. Ofte er det sådan, at når regimet først beslutter sig for at genvinde kontrollen over et område, så bruger det alle de nødvendige midler for at fremskynde erobringen,« siger Bassam Alahmad.

Samme melding kommer fra lokale: »Hvis det lykkes regimet at komme ind, vil de slagte os,« siger Hamza, et af de civile øjenvidner som Information har talt med over WhatsApp. 

For de tilbageværende i byen gælder det om at udvise stor forsigtighed, hvis man vover sig ud efter vand og mad til sin familie, siger Mustafa, der er frivillig redningsarbejder for gruppen kaldet De Hvide Hjelme i Østghouta.

»Vi kryber rundt på maven for at beskytte os selv mod flyvende fragmenter. Nogle familier har boet i underjordiske beskyttelsesrum hele ugen og mangler vand og mad,« siger Mustafa.

Mohammed Badra/EP

Uden strategisk betydning

Østghouta har ikke større militærstrategisk betydning, men bydelen har stor symbolsk værdi, forklarer Søren Schmidt, mellemøstekspert og lektor ved Aalborg Universitet.

»Det er selvfølgelig utåleligt for regimet, at en del af deres hovedstad er under oprørernes kontrol,« siger Søren Schmidt. Han ser bombardementerne som udtryk for, at Assad-regimet har fået frigjort nogle ressourcer efter de seneste sejre på slagmarken.

Borgerkrigen er så godt som vundet, Islamisk Stat er besejret – med hjælp fra den amerikansk-ledede koalition, som Danmark er en del af. Syrien har nu udviklet sig til en skueplads for en række konflikter mellem regionale magter som Tyrkiet, Iran og Israel – samt USA, som har allieret sig med kurderne, der kontrollerer området mellem Syrien og Irak.

Men lige nu er kurderne i det nordlige Syrien optaget af at kæmpe mod det tyrkiske militær. Det giver regimet overskud til at indtage de få lommer, som endnu er kontrolleret af oprørere, inden næste runde af den regionale konflikt begynder, vurderer Søren Schmidt.

»For Assad gælder det om at få taget de her stik hjem, mens tid er, så han kan forberede den næste runde bedst muligt,« siger han.

Skyer ingen midler

Østghouta har været under belejring siden foråret 2013, og blev samme sommer ramt af det største giftangreb i Syrienkrigen. Den seneste offensiv begyndte tilbage i november, og de civile dødstal siger alt om, hvordan regimet i denne uge har skruet op for bombardementerne, påpeger Bassam Alahmad.

»Fra 1. til 18. februar registrerede vi 200 ofre. Fra 18. til 23. februar registrerede vi 400 ofre,« siger direktøren for Syrians for Truth and Justice.

Amnesty International har kaldt Assads angreb på civile for en krigsforbrydelse. Frankrig fordømte tirsdag offensiven mod Østghouta. Ifølge Frankrig udgør bombningerne en seriøs overtrædelse af international lov.

»Disse uforholdsmæssige angreb går bevidst efter befolkede områder og civil infrastruktur herunder medicinske faciliteter. Angrebene udgør en seriøs overtrædelse af den internationale humanitære lovgivning,« lød det fra den franske regering.

Direktøren Bassam Alahmad siger, at omverdenen ikke længere interesserer sig for statistikker om civile ofre. Men det internationale samfund bør interessere sig for, at Bashar al-Assad tilsyneladende begår mindst fire krigsforbrydelser på samme tid i Ghouta:

»Assad og hans allierede er blevet kunstnere i krigsforbrydelser. De skyer vitterligt ingen midler. Vi dokumenterer i vores rapporter, at Assad udsulter civile, dræber civile, bruger kemiske våben mod civile, og bomber hospitaler og hjælpearbejdere. Det er klare krigsforbrydelser, som det internationale samfund bør interessere sig for.«

Abdulmonam Eassa
AFP

Belejring

Mohammed Homms flygtede fra Ghouta i november 2017, da den seneste offensiv begyndte. Den dag, han forlod byen, gik det op for ham, at de færreste mennesker kan begribe belejringer, medmindre de oplever det på egen krop.

Bomber, død, sult og desperation er blot en del af fortællingen. Livet får en anden betydning, minderne genfortolkes, og virkelighedsopfattelsen forvrænges, forklarer den 28-årige Homms, der i dag bor i Istanbul.

»Ghoutas indbyggere mistede evnen til at opfatte virkeligheden uden for enklaven, den dag regimet slog jernring om byen i foråret 2013. I dag gennemsyrer krigen tilværelsen i sådan en grad, at de fleste individers gode minder langsomt er blevet udvisket og erstattet af erindringer om sorg,« konstaterer Mohammed Homms, der er aspirerende journalist.

Homms husker få glædesmomenter fra sin hjemby. En nat på husets flade tag sad han med venner og betragtede bombenedslagene, der oplyste nattehimlen, mens de spiste fuglefrø og snakkede om dagene inden krigen.

»Ellers husker jeg ikke så meget. Selv minderne om livet inden krigen, er efterhånden blevet en fjern erindring. De minder mere om fantasi end virkelighed«, siger han.

Kontakt til omverdenen

Allerede i december 2017 blev Ghouta kaldt for ’lidelsens epicenter’ af FN’s særlig udsending, svenske Staffan de Mistura. Ifølge FN er de omkring 400.000 indbyggere i Ghouta de eneste syriske civile i Syrien, som teknisk set er belejret i øjeblikket.

Ghouta havde indtil for nyligt kontakt til omverdenen via to punkter. Den ene er en tjekpost, der tilhører regimets styrker. Det andet er et netværk af smuglertunneller, som kontrolleres af islamistiske oprørsgrupper, der har kontrol med bydelen.

Siden 2013 har enklavens indbyggere været nogenlunde i stand til at sikre sig fødevarer gennem tunnellerne, såvel som gennem regimets tjekpost, hvor nogle regimevenlige forretningsmænd fra Damaskus har solgt deres varer.

Men siden december er mange af de underjordiske tunneller angiveligt blevet bombet fra luften. En strategi, som også Egyptens Abdel Fattah al-Sisi har anvendt mod tunnellerne fra Sinai til Gaza for at svække Hamas.

Handlen til Ghouta er også stoppet, oplyser FN, der fremhæver, at en pose arabisk brød i dag koster 22 gange mere end den nationale gennemsnitspris i Syrien. Samtidig er underernæringen nu nået hidtil usete niveauer. 11,9 pct. af børnene under fem år er akut underernærede.

Allerede i november rapporterede den britiske avis The Guardian om regimets udsultningstaktikker ved Ghouta, og det er kun blevet værre, siger direktøren for Syrians for Truth and Justice.

»Den dårlige nyhed er, at vi langsomt er begyndt at se flere tilfælde, hvor folk spiser af skrald. Den gode nyhed er, at vi heldigvis ikke er dér, hvor det ligner Yemen eller den gamle by i Mosul,« siger Bassam Alahmad og uddyber:

»Men det ændrer ikke ved, at det er en krigsforbrydelse. Mosul og Yemen skal for Guds skyld ikke ses som en eller anden standard. Det syriske regime har ved flere lejligheder siden revolutionens udbrud i 2011 anvendt udsultning som taktik for at få oprørerne til at overgive sig. Men taktikken rammer altid civile hårdest.«

Mohammed Badra/EP

Civile rammes med fuldt overlæg

En sen aften lykkes det at komme igennem over telefonen til Ayman, en fotograf der lever under jorden i Ghouta. Under samtalen kan man høre bombardementer i baggrunden, da han er gået op på et hustag for at få signal. 

Sammen med nogle venner har han skaffet mel og er begyndt at bage brød, som de har delt ud til familierne i beskyttelsesrummene de seneste dage.  

»Vi kan kun arbejde om natten, for det er for farligt at bevæge sig rundt i dagslys‚« siger Ayman, der ligesom de øvrige civile ikke tør få sit efternavn i avisen.

»Når vi kommer ud til familierne med brødet, spørger børnene mig, om det er nat eller dag. De har ikke set sollys i dagevis.«

Assads regime fastholder officielt, at bombningerne i Ghouta kun rammer militære mål. Men den udlægning holder ikke ifølge Amnesty International.

»Den syriske regering med støtte fra Rusland rammer sin egen befolkning i det østlige Ghouta med fuldt overlæg. Folk har ikke bare lidt under en brutal belejring de seneste seks år. De er nu fanget under daglige angreb, som dræber og lemlæster, og det udgør en krigsforbrydelse,« siger Diana Semaan, Syrien Researcher for Amnesty International til organisationens egen hjemmeside.

Amnesty International er til tider blevet kritiseret for at komme med bombastiske udmeldinger herunder ved slaget om Mosuls gamle by. Men en analyse af satellitfotos foretaget af FN’s eksperter i december viste tydeligt en massiv ødelæggelse af flere tætbebyggede områder i Ghouta:

3.853 ødelagte huse, 5.141 alvorligt beskadiget og 3.547 moderat beskadiget bygninger.

I nogle områder er ødelæggelserne større end andre. I forstaden Ain Tarma, hvor der fortsat lever mellem 17.000 og 20.000 mennesker, er 71 procent af bygningerne ødelagt eller beskadiget. I Jobar er det 91 procent, viste FN’s undersøgelse.

Assad anvender angiveligt stadig kemiske våben

Ghouta blev under den syriske borgerkrig ramt af krigens hidtil mest omtalte kemiske angreb. Det fandt sted i morgentimerne den 21. august 2013 og dræbte op mod 1.400 mennesker. I dag betegnes angrebet som det mest dødelige siden krigen mellem Iran og Irak i 1980’erne.

Et år inden havde USA’s daværende præsident Barack Obama under en pressekonference den 20. august 2012 i Det Hvide Hus, ellers gjort det klart over for det syriske regime, at en ’rød linje’ ville være overskredet, hvis det anvendte kemiske våben. Men Obama gjorde aldrig alvor af sin trussel.

I stedet blev det Donald Trump som fire år senere beordrede en bombning af Shayrat luftbasen efter regimets sarinangreb på Khan Sheikhoun, som fandt sted den 4. april 2017.

Flere Syrien-observatører håbede, at Trump ville sætte en ny hård linje over for det syriske regime, men regimet har angiveligt anvendt kemiske våben ved flere lejligheder siden Trumps bombninger.

»Vi har dokumenteret, hvad der ligner klorinangreb flere steder i Syrien over det seneste år,« siger Bassam Alahmad.

FN’s eksperter er i øjeblikket i gang med at undersøge beretninger om dét, der angiveligt ligner et klorinangreb i begyndelsen af februar.

Syriske regimestyrker har indledt en offensiv mod den belejrede oprørsenklave Østghouda, der er en forstad til Damaskus. Og ifølge en lægehjælpsgruppe, der opererer i Syrien, er 237 civile blevet dræbt og 1.250 såret i Østghouta i første uge i februar.
Læs også

»Vores kommission har nu modtaget flere beretninger om brug af bomber, som indeholder klorin i byerne Saqareb i Idlib og Douma i det østlige Ghouta. Vores folk undersøger sagen,« sagde Paulo Pinheiro, formand for FN’s undersøgelseskommission i Syrien til CNN.

Den britiske blogger Eliot Higgins, som har gjort det til sin ekspertise at efterforske de største uopklarede spørgsmål ved hjælp af åbne kilder og sociale medier – og blandt andet hjulpet Human Rights Watch med at bevise Assads anvendelse af klyngebomber – har over de seneste måneder arbejdet tæt sammen med direktør Bassam Alahmads organisationen Syrians for Truth and Justice.

Higgins siger, at det syriske regime angiveligt har anvendt kemiske våben flere steder i Syrien siden nytår.

»Siden begyndelsen af det nye år, har der været fire meldinger om kemiske angreb i Syrien«, skriver han på sin blog, inden han sarkastisk konkluderer:

»Hvis det er tilfældet, er det helt tydeligt, at Trumps røde linje har været lige så effektiv som Obamas røde linje til at forhindre brugen af kemiske våben i Syrien.«

Assad angriber hospitaler

En af de mest veldokumenterede forbrydelser i den syriske borgerkrig er regimets systematiske bombninger af hospitaler og feltlæger på landjorden. Den taktik fortsætter under den seneste offensiv.

»Vi bliver bombet fra luften, selv når vi redder folk fra ruinerne«, siger ambulancechaufføren Abu Saleh al-Ghoutani til The Guardian.

Sundhedssystemet i Ghouta er – ifølge den internationale organisation Læger uden Grænser – tæt på at kollapse. Hele 13 hospitaler er blevet bombet i den seneste uge.

Direktør for Physicians for Human Rights, Susannah Sirkin, siger til The Guardian, at regimet går målrettet efter hospitaler.

»Den uudslettelige lidelse, vi er vidner til, er blevet bevidst og omhyggeligt gennemført over tid. Den nuværende situation er et dødeligt resultat af en bevidst strategi, der handler om belejring, blokering af nødhjælp og ikke mindst en ulovlig destruktion af civile mål med bomber. En taktik som den syriske regering og dens allierede indledte i Aleppo, og som de nu gentager med brutalitet i det østlige Ghouta,« siger Sirkin.

I et forsøg på at gøre noget ved den humanitære situationen i Ghouta, vil FN’s Sikkerhedsråd nu stemme om et udkast til en resolution, der kræver 30 dages våbenhvile for at lade nødhjælp komme ind i Ghouta. Men på nuværende tidspunkt er det uvist, om udkastet har overbevist russerne.

Abdulmonam Eassa
AFP

’Omverdenen forstår det ikke’

I Ghouta blev Mohamed Homms ramt af to mortergranater, der smadrede hans krop, inden han flygtede. I dag lever han med nervesmerter i kæben, ryggen, ribbenene og knæet. Men Homms kæmper også en anden kamp, der betyder langt mere for ham end de fysiske smerter i kroppen.

Familien er fortsat hjemme i Ghouta, og skyldfølelsen over ikke at være sammen med dem præger hans hverdag. Ligesom at Ghoutas indbyggere mistede evnen til at opfatte virkeligheden i verden uden for, den dag Assads styrker slog jernring om enklaven i foråret 2013, mistede omverdenen også evnen til at forstå virkeligheden inde i Ghouta.

»Nu hvor jeg er ude, er jeg bange for at blive en del af omverdenen, som ikke forstår belejringen. Da jeg talte med familien få dage inden regimets offensiv, opfordrede de mig til at leve mit liv. De var sikre på, at døden var uundgåelig, og de var lettet over det, hvilket jeg pludselig ikke helt kunne forstå, selv om jeg havde levet sammen med dem i flere år under belejringen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Troels Ken Pedersen
Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tonny Helleskov

I artiklen nævnes to grupper : "... de islamistiske grupperinger Den Barmhjertiges Legionærer og Islams Hær ..."
Hvem er de ? Og hvem leverer våben til dem ?
Mangler der ikke nogle forklaringer ?

Jens Bryndum, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Leffers, Gustav Alexander, John Andersen, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Peter Frost, en krig har mindst to sider; kun at kritisere den ene side er propaganda.

Det vil svare til kun at ville høre, hvad kvinderne har at sige om sexuelle overgreb, uden at lade mændene komme til orde. Så når jeg kritiserer #metoo for ensidighed mener du altså, at jeg bedriver whataboutery? Come on, så dum og enøjet er du ikke, det ved jeg fra tidligere diskussioner med dig.

Espen Bøgh, Hans Aagaard og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Peter Frost:
"Udskift Assad med Hitler, og så gentag din påstand. Hitler blev også valgt - husk det."

Hitler vandt aldrig et valg, han blev kun kansler i kraft af koalitionen med de borgerlige kræfter i det daværende Tyskland, et faktum som desværre hyppigt overses i vor historieskrivning. Og skulle vi følge din logik, og du har formentligt helt ret i at Assad's regering har gjort sig skyldig i krigsforbrydelser samt overgreb mod civile - der er blot ikke ført hverken beviser eller fældet dom, så er også de amerikanske regeringer under Bush, Obama og Trump illegitime ... og det samme er de seneste danske, som har bragt Danmark ind i ulovlige angrebskrige (hvilket er en krigsforbrydelse) og krænket menneskerettigheder (påpeget af bl.a. FN).

Jens Bryndum, Preben Jensen, Peter Wulff, Per Torbensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Problemet med forfatternes forståelse af Assad er netop at hans handlen gøres til primær årsag bag alle rædsler. Ingen borgerlig humanist vil vedkende sig, at syrien siden borgerkrigens start har eksisteret i hvad Carl Schmitt ville kalde selve politikens grundbestandel: Den ene parts evne til at udrydde den anden fysisk. For en stund så det sort ud for regimet; alawitiske landsbyer i Hama og Latakia blev udsat for sporadiske massakre, men Assad tabte Palmyra til Islamisk Stat og Latakia by kom indenfor rækkevidde af islamisternes artilleri.

Det vendte med russisk indblanding. Pointen er at ingen udkæmper krige med moralske grænser. Krigen er absolut da krig koger politik ned til hvad det egentligt handler om: Liv og død. Her kan man ikke mediere med borgerlige idéer om, hvad der er "for galt" så at sige. En belejring er en belejring, fordi krigen skal vindes og alternativet er at tabe. Tæt bebyggede områder bombes synder og sammen, fordi de foruden civile også indeholder fortificerede islamistiske kampstillinger, som det ville koste mange liv at udfordre med soldater (som Assad ikke har for mange af, trods de sidste års militære sejre).

Hvis vi nu skal fortsætte med analogierne fra det 20. århundrede, så ville det da være mærkværdigt , hvis Stalin havde indstillet offensiven på Berlin på grund af civile tab, ikke sandt? Det er jo kun en logik, der fungerer hos borgerlige humanister, der tror vi kan "udvikle" os væk fra selve politikens mest grundlæggende bestanddele: Liv og død. Geneve konventioner og internationale domstole kan ikke opbløde det fundament.

Povl Jensen, Anders Graae, Per Torbensen, Hans Aagaard, Henrik Leffers, Bettina Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

I realiteten kan de civile næppe smide bevæbnede islamister ud. Det bedste regeringen kan gøre er at åbne for rekoncilieringsaftaler, transport af frivillige oprørere til områder af Idlib, der stadig er under deres kontrol osv. For mange af de civile i Ghouta regionen forbliver belejringen en tragedie, hvor vores rationaler næppe slukker for vreden og sorgen over at miste nogen til et syrisk luftangreb, der ikke forsøger at undgå civile.

Desværre er der vel en uløselig tragedie ved krig, hvor civile ikke har noget valg, der ikke medfører tab og død. Det er også meget forståeligt at sunni muslimerne stadig er vrede på styret og bekymret for hvad Assads sejr vil betyde for dem. En sejr til det tidligere Al Qaeda i Syrien kan bare aldrig være at foretrække, tror jeg.

Povl Jensen, Hans Aagaard, Henrik Leffers og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"...den anerkendte menneskerettighedsorganisation Syrians for Truth and Justice..."

Anerkendt af hvem? som der ville stå på wikipedia. Jeg har tilbragt en halv times tid overalt på nettet uden at finde andet end organisationens egen hjemmeside. En såkaldt "anerkendt" organisation som tager entydigt stilling for den ene side i en konflikt plejer at efterlade forskellige spor rundt omkring, især fra kritikere. Men intet har jeg kunnet finde, ikke engang årstallet for hvornår organisationen blev oprettet.

Medarbejdernes akademiske meritter synes upåklagelige. Så måske er den god nok. Det er bare lidt underligt, at en anerkendt organisation tilsyneladende ikke er anerkendt af nogen.

Jens Bryndum, Povl Jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Michael Andersen

Det er altså imponerende, at flere af de faste debattører på Information.dk kan udlægge ovenstående artikel som at det hele er USA og Europas skyld. Hvor blind og politisk indoktrineret har man lov at være...

I tidens løb har ingen konge, hersker eller lignende opgivet så meget som en tomme jord frivilligt, så hvorfor skulle det være anderledes her i nutiden.

Den ene part har altid måttet lide undergangen, ganske som da oraklet i Dehli forudså for kongens; "at et stort rige ville gå til grunde", hvad kongen dog ikke opfattede som det rige han var konge for, - men det endte med at være hans rige der gik til grunde.

Jamen Amerika har alle dage været så moralske og etisk rigtige og sande i de krige de har deltaget i, - og selvfølgelig på de rigtige præmisser; Vietnam, med "agent orange", Irakkrigen grundet "masseødelæggelsesvåben", i Afghanistan for friheden, ligeret for kønnene, ret til lærdom - det tager ganske vist nok yderligere hundrede år inden det lykkedes, - men skidt nu med det.

Man kan jo være lige så blind som Lord Nelson, det satte kikkerten for det blinde øje, eller som det religiøst fortælles - "det er altid lettere at se splinten i fremmed øje, end pælen i eget øje"!

Niels Duus Nielsen

Michael Andersen, når vi hele tiden tudes ørerne fulde med monokausale forklaringer på komplekse problemer, er det da godt, at vi er nogen, der insisterer på multikausale forklaringer.

Hovedmodsigelsen i denne konflikt er modsætningen mellem den syriske regering og en lang række oprørere med en lang række forskelle mål, hvoraf nogle er mere noble end andre. Den grundlæggende modsigelse er kampen mellem USA og Rusland om hvem, der fremover skal have indflydelse i Mellemøsten. Derudover er der en lang række sekundære modsætninger, som spiller ind, fx Israel vs. Iran, Tyrkiet v. Kurdistan, Saudiarabien vs. Iran etc. Plus den modsigelse der består i Danmarks kritikløse opbakning til alle de krige, USA vil have is til at deltage i.

Hvis du insisterer på monokausale forklaringer løser du ingen problemer.

Gustav Alexander, Jens Bryndum, Anders Graae, Espen Bøgh, Hans Aagaard, Palle Yndal-Olsen og Povl Jensen anbefalede denne kommentar

Der demonstreres i dag i flere byer for fred - og imod de endeløse drab og overgreb på civile i Syrien.

Jeg besøgte Syrien i 2008, blev mødt med venlighed og klogskab. Tak til alle, der nu hjælper.

Michael Andersen, 24. februar, 2018 - 18:52

For at forstå Mellemøsten og de problemer vi ser i dag, skal vi nok tilbage til 1. VK - eller endog længere tilbage endnu.

Nøjes vi med 1. VK så hviler opdelingen af Mellemøstens lande på en treenighed mellem England, Frankrig og Rusland om delingen af det Osmaniske rige, og skete ud fra disse landes økonomiske og strategiske interesser i området, - befolkningen havde ingen stemme selv "i den forretning", og fik under navnet Sykes-Picot aftalerne!

Det var blot underlegne stamme- og nomadefolk i tredelingens optik, og deraf ligegyldigheden overfor deres interesser og forskellighed.

Oliefelter og-kontrakter blev tegnet og underskrevet til de 3 herrefolks fordel, og mest til dels for England og Frankrigs interesser.

Det er så det vi i dag slås med problemerne fra og ikke vil kendes ved i Vesteuropa, fordi datiden kludetæppe ikke passer med virkeligheden og bevidstheden om egen identitet, som ikke længere passer til datidens herskere - tyraner eller hvad man foretrækker af benævne dem.

Dæmoniseringsbillederne vi i dag stilles overfor fra både nær og fjern, er velkendt fra måden Amerika praktiserer det på globalt, - men er også en Achilleshæl der let kan bruges for at aktivere andres forståelsesbillede i vesten, - og formentlig også bliver det med jævne mellemrum.

Niels Duus Nielsen

Waleed Safi er klart bedst, når han rapporterer direkte fra felten. At han lader sig rive med af retfærdig harme over krigens gru er kun at forvente, men det er ikke altid den menige soldat eller journalisten, der er indlejret i de lokale kampstyrker, der er i stand til at danne sig det fulde overblik.

Beretninger fra krigens hverdag er uundværlige for en fuld forståelse for krigens meningsløshed, men for generalerne giver den militære indsats og de mange tab trods alt en vis militær mening, og for politikerne og skrivebordsgeneralerne i hovedstæder fjernt fra farezonen er det jo en oplagt chance for at påvirke folkestemningen, så ellers fredelige mennesker kræver flere lig på bordet.

Der er penge i det: Trump har lige øget det amerikanske forsvarsbudget med næsten 100 mia. dollars, så det i 2019 vil blive på 716 mia. dollars = 4,3 trilliarder kroner. Og USA har lige solgt våben til Saudiarabien for 110 mia. dollars.

Mellemøsten bløder, og våbenproducentere griner hele vejen ned til banken.