Læsetid: 8 min.

Bekymrede hvide, intellektuelle mænd erklærer demokratiet for dødt. Men de tager fejl

Har demokratiet det virkelig så slemt? Populismeforsker Cas Mudde kritiserer den lange række af nye bøger, der advarer om de liberale demokratiers endeligt som reaktion på Trump. Bøgerne er alarmistiske, skyder over målet og overser, at retsstaten og de liberale værdier har været udfordret, lige siden de liberale selv havde magten, lyder det fra Mudde
Valget af Trump og hans måde at være præsident på har fået en række hvide, intellektuelle til at skrive bøger om med alarmerende budskaber om det liberale demokratis endeligt. Men det er er skudt langt over målet, lyder det fra politolog Cas Mudde

Valget af Trump og hans måde at være præsident på har fået en række hvide, intellektuelle til at skrive bøger om med alarmerende budskaber om det liberale demokratis endeligt. Men det er er skudt langt over målet, lyder det fra politolog Cas Mudde

Doug Mills

5. februar 2018

På sit kontor på et amerikansk sydstatsuniversitet i Georgia sidder den hollandske politolog Cas Mudde og må gnide sine messingindbefattede sygekassebriller en ekstra gang. Godt nok finder populismeforskeren det bekymrende, at genstanden for hans forskning ikke længere kan karakteriseres som et randfænomen, men er blevet politisk mainstream.

Alligevel er han lettere pikeret over, at en lange række privilegerede intellektuelle, hvide mænd i en mere og mere velvoksen »anti-Trump-industri« udsender en strøm af bøger med titler som How Democracies Die, On Tyranny og The Retreat of Western Liberalism, hvor de forudser det liberale demokratis undergang.

For der er markante svagheder i analysen af den såkaldte postliberalisme, mener Cas Mudde.

»Forfatterne til disse populære og meget omtalte bøger – ikke at jeg har læst dem alle fra ende til anden – peger implicit tilbage på en gylden æra, som i virkeligheden ikke var så gylden. Det bliver fremstillet, som om de liberale demokratier fungerede perfekt, før den populistiske bølge, som Donald Trump repræsenterer i USA, og Victor Orban, Marine Le Pen og Nigel Farage i Europa, kom og udfordrede de liberale værdier og vores institutioner i de vestlige demokratier. Og det er altså ikke tilfældet,« siger populismeforskeren på telefonen fra Athens, Georgia.

Demokratier dør ikke som følge af støvletramp og vold i gaderne. De nedbrydes af demokratisk valgte ledere, som underminerer de selvsamme liberale spilleregler, der bragte dem til magten. Og Trump opfylder fire ud af fire kriterier for, hvad der definerer en autoritær leder.

Skrevet af Steven Levitsky og Daniel Ziblatt. Udkom 16. januar 2018.

Sandheden er, fremfører Cas Mudde, at en lang række problemer i de vestlige, liberale retsstater blev undertrykt af den liberale politiske elite, før vælgerne fik nok og stemte antidemokraterne ind i parlamenterne og på præsidentposterne.

Det gælder for eksempel spørgsmålet om immigration og europæisk integration, som i 1980’erne og 1990’erne blev undertrykt som politisk tema i den offentlige debat, påpeger Mudde. Pres på medier og udbredt selvcensur er heller ikke problemer, der er opstået på grund af højrepopulisterne.

Og mange lande har antidiskriminationslove, der forhindrer bestemte holdninger i at blive udtrykt. Man kan komme i fængsel i nogle lande for at benægte Holocaust eller for at ytre sig racistisk. Det er termer, der kan fortolkes meget bredt, og bliver det i en række lande, påpeger Cas Mudde. Endelig har flere højreradikale partier oplevet, at deres demonstrationsret er blevet undertrykt med henvisning til behovet for at opretholde ro og orden.

»I USA spiller korruption og pengeinteresser i forhold til de frie valg en kæmperolle. Ligesom gerrymandering (partiernes inddeling af valgdistrikter i USA, så det bliver til deres egen fordel, red.), intimidering af ikkehvide vælgere og manglende ligestilling alt sammen er forhold, der i lige så høj grad som Trumps trussel om ikke at anerkende valgresultatet i 2016 og opfordring til vold ved sine vælgermøder, er med til at delegitimere det liberale demokrati,« siger Cas Mudde og spørger så:

Hvorfor var der ingen, der råbte op om det dengang, før Trump kom til magten?

Dobbeltmoral

Men historikerne og de akademiske bestsellerforfattere har åbenbart slet ikke øje for dobbeltmoralen i deres pludseligt så alarmistiske syn på de liberale demokratiers fremtid, konstaterer Mudde lettere overrasket. I stedet går de let og behændigt hen over ’den privilegerede hvide, liberale mands’ eget ansvar for de liberale værdier og retsstatens udfordringer.

Kun en af det tyvende århundredes dominerende ideologier – fascisme, kommunisme og liberalisme – har overlevet. Det har skabt den ejendommelige situation, at liberalismens fortalere har en tendens til at glemme, at det er en ideologi og ikke den naturlige slutdato for den menneskelige politiske udvikling.

Skrevet af Patrick J. Deneen. Udkom 9. januar 2018

»Jeg kan sagtens se de autokratiske tendenser hos Donald Trump og angrebet på de liberale institutioner, som han og hans ligesindede står for, og ønsker ikke at hvidvaske ham. Men det generer mig, at disse hvide, liberale alarmisters kritik i virkeligheden også handler om, at de mister privilegier, som de troede var umistelige,« siger Cas Mudde på telefonen fra Athens, University of Georgia.

Privilegier, som de har, fordi de tilhører den veluddannede overklasse, og fordi deres liberale værdier har været styrende for samfundsviklingen og udbygningen af retsstatens institutioner og love i årtier, inden Donald Trump kom til. De var dem, man lyttede til. Men nu ikke længere.

Cas Mudde skynder sig at tilføje, at han ikke lægger op til endnu en omgang bashing af det hvide mandlige overherredømme i den vestlige verden. Ingen behøver nemlig at skamme sig over sine privilegier. Alle burde være privilegerede.

Den veluddannede hvide, liberale elite blandt disse forfattere og akademikere har imidlertid haft »eksklusiv adgang til noget, som alle burde have del i,« mener den hollandske populismeforsker, der med det samme placerer sig selv i selv samme elite.

Nu ligger man imidlertid, som man har redt. Når de liberale alarmister begynder at kritisere de antidemokratiske tendenser og bekymrer sig for, hvorvidt de liberale værdier og institutioner kan klare presset fra autoritære kræfter, bliver de nu set som partiske.

»De dobbelte standarder er en kæmpe udfordring i forhold til at beskytte demokratiske spilleregler mod en autokratisk skikkelse som Donald Trump,« siger Cas Mudde.

Dobbeltmoralen flyder tykt

Et godt eksempel for er ICE, en organisation i USA, der har til opgave at sende illegale immigranter ud af landet. Under tidligere præsident Obama eksploderede antallet af deportationer sammenlignet med hans forgænger, den republikanske præsident George W. Bush.

Men der var meget få uden for latinomiljøet og nogle venstreorienterede borgerrettighedsgrupper, der gjorde anskrig. Under Trump er ICE begyndt at gå efter nye grupper, men alligevel fremstår det i debatten, som om Trump er den, der har begyndt alle disse deportationer.

De vigtigste årsager til liberalismens tilbagetog er stagnerende lønninger gennem de sidste tre årtier, hvilket har medført en eksistentiel usikkerhed i arbejder- og middelklassen. Og et forståeligt ønske om hævn.

Skrevet af Edward Luce og udkom 21. april 2017. I den anledning skrev Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, en anmeldelse af bogen, hvor han konstaterede, at det meste i bogen er skrevet mere overbevisende andre steder, men at Luces forklaring af, hvordan og hvorfor de historisk sejrende politiske ideer kan tabe i nutidens samfund, til gengæld er bemærkelsesværdig.

»Hvis de liberale kræfter er så bekymrede for angrebet på det liberale demokrati og de grundlæggende menneskerettigheder, hvorfor har de så ikke råbt op om det her noget før? Hvorfor var der ikke langt mere kritik af Obamas udbredte brug af droner og specialstyrker i USA’s forskellige krige og konflikter? På samme måde kan man sige, at ytringsfriheden vel også omfatter racistiske holdninger. Men dobbeltmoralen flyder tykt blandt de liberale,« siger Cas Mudde, der også peger på manglende ligeløn blandt kønnene, minoriteters mulighed for at stemme til valgene og abortrettigheder, som andre områder, hvor det er gået tilbage, lang tid før Donald Trump kom til. 

Problemet er, ifølge den hollandske politolog, at vi ikke har været i stand til at leve op til vores egne liberale værdier. Og nu, hvor retsstatens principper er under angreb, klinger forsvaret hult og utroværdigt.

»Vi kritiserer ofte vores modstandere for ikke at implementere love, der sikrer og værner om de liberale værdier i retsstaten. Men det er ikke vores modstanderes opgave. For de tror ikke på de værdier. Vi taler om retsstatens konventioner og menneskerettigheder. Men vi har ikke selv været i stand til at beskytte og udvikle dem.«

De glemte

Donald Trump er blevet angrebet for at føre »USA’s glemte hvide mænd og kvinder«, som han talte meget om under valgkampen, bag lyset. Ikke mindst på grund af den nyligt vedtagne skatteplan som forgylder de allerede økonomisk velpolstrede amerikanere og virksomheder.

Men Trump er ikke den, der har skabt den stigende ulighed internt i de vestlige demokratier, påminder Cas Mudde.

»I et vist omfang er populisme svaret på neoliberale reformer, dereguleringer, privatiseringer og konkurrenceudsættelse. Disse politiker blev og bliver stadig i stort omgang støttet af de liberale forstået som centrumvenstre i USA og ’tredjevejs socialdemokrater’ i Europa.«

Disse partier har derfor et stort ansvar for ulighed mellem kvinder og mænd, mellem hvide og indvandrere, mellem veluddannede og ikke uddannede.

Demokratiet vil gå under. Men det vil ske på en måde, som vi aldrig har set før, fordi de vestlige demokratier i dag har en højere gennemsnitsalder, er meget rigere og mindre voldelige end de samfund, der udviklede fascismen i det tyvende århundrede.

Skrevet af David Runciman. Udkommer senere i år, men allerede sidst på 2017 syntes Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, særdeles godt om bogen, som han fortalte om i Radio Information.

»De socialliberale og socialdemokratiske magtpartier er måske nok blevet fanget af den populistiske bølge, men de bør også se kritisk på deres egen politik,« siger populismeforskeren.

En af de ting, Cas Mudde finder særligt problematisk, er, at den liberale elite har omfavnet en diskurs, som deler befolkningen op i den ene procent og de 99 procent. Det er meget bekvemt, for det tillader folk i de veluddannede klasser, der tilhører de ti procent økonomisk mest velstillede, at vende sig mod eliten og samtidig skjule deres egne privilegier.

»Hvis man skal ændre systemet og mindske den ene procents uhørte profitering af det finansielle systems åbenlyse skævheder, så kommer vi ikke uden om, at de top 25 procent også skal opgive nogle af deres privilegier. Ellers vil den skævt fordelte økonomiske og kulturelle magt ikke ændre sig en tøddel. Ideen om, at det er den ene procent, der har skabt det frie marked til deres egen fordel, er forkert og skadelig. Det, den økonomiske superelite gør, er at vride et allerede uretfærdigt system til det yderste, så det arbejder mest muligt til deres fordel.«

Fake news

Cas Mudde hæfter sig også ved, at kritikere af Trump hurtigt er holdt op med at tale om ulighed i uddannelse som en af årsagerne til højrepopulisme, Brexit og Trump. Til gengæld bliver fake news set som det helt store problem for demokratiet.

»Når fake news kan udgøre en trussel mod demokratiet, er det, fordi folk allerede lever i polariserede bobler og ekkokamre. Man kan forsøge at udrydde fake news og holde institutioner som Facebook ansvarlige osv. Men du fjerner ikke parallelsamfund på den måde. Og jeg tror i øvrigt ikke, at krisen er så stor. Undersøgelser viser, at der overordnet stadig er høj tillid til mainstream medier. Medierne var langt mere tendensiøse i den gamle partipresse. Problemet er, at de er blevet meget mere kommercielle, jagter klik og sensationer og er blevet mere normative.«

Og så undlod mainstreammedierne at skrive om de negative sider af multikulturalismen i 1980’erne og 1990’erne, tilføjer Mudde. Det fik folk til at miste tilliden til deres upartiskhed.

Uafhængighedserklæringen forsøgte at beskytte amerikanerne mod en trussel, de kendte: tyranniet. I dag står den politiske orden i USA over for nye trusler. Kan USA lære af europæerne på et tidspunkt i historien, som man kan sammenligne med 1930’erne, hvor det Det Tredje Rige opstod?

Skrevet af Timothy Snyder. Udkom 28. februar 2017

– Frygter du ikke for Trump og andre europæiske lederes autokratiske tendenser?

»Institutionerne er stadig stærke i USA. Og jeg vil gå så langt som til at sige, at det også er tilfældet i Polen og Ungarn,« siger Cas Mudde.

I Rusland og Tyrkiet er de demokratiske søjler i samfundet smuldret. Men i Ungarn kan oppositionen ikke vinde valg. Det skyldes bare ikke noget, Victor Orban har sat i værk for at skade demokratiet. Det skyldes – og det har mange liberale det svært med – at højrepopulisme faktisk er meget populært blandt vælgerne, fremhæver han:

»Trump har faktisk en stor vælgerbase. Jo, selvfølgelig er der mange flere, der hader ham. Men mange af dem har jo heller ikke fidus til andre kandidater. Hvorfor har gamle traditionelle partier, der har domineret i årtier og har dannet basis for indretningen af vores repræsentative demokratier, det så svært ved at appellere til vælgerne i dag. Det er, fordi vælgerne har mistet tilliden til dem. Og i stedet for at kritiserer Trump, må de finde nye løsninger på de problemer, der gør, at vælgerne stemmer på ham.«

Mere end antidemokratiske tendenser frygter Cas Mudde, at vi bare venter på, at populisterne vil tabe. For det vil ske før eller senere, sige han. På grund af personlige skandaler og interne magtkampe.

»Jeg frygter, at vi i stedet for at lære af, hvad der fik de populistiske bevægelser til at opstå overhovedet, ånder lettet op og siger: Se, de kunne ikke regere. Men det kan vi. Uden at vi reflekterer over løsninger. Man ser det samme med de europæiske ledere, der åndede lettet op over, at Brexit ikke blev efterfulgt af valgsejre til Marine Le Pen og Gert Wilders i Holland og AfD i Tyskland. Det er det virkeligt bekymrende.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maria Francisca Torrezão
  • Ejvind Larsen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Niels Duus Nielsen
  • Peter Knap
  • Marianne Bjerg
  • Eva Schwanenflügel
  • Maiken Guttorm
  • Hans Aagaard
  • Tommy Clausen
  • Michael Hullevad
  • Torsten Jacobsen
  • Bjørn Pedersen
Maria Francisca Torrezão, Ejvind Larsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Peter Knap, Marianne Bjerg, Eva Schwanenflügel, Maiken Guttorm, Hans Aagaard, Tommy Clausen, Michael Hullevad, Torsten Jacobsen og Bjørn Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Lucas

Jeg er ikke liberalist men jeg synes han misforstår hvad der sker. Ja, den neoliberale politik river samfundet midt over og erstatter empiri og videnskab med såkaldt "økonomisme", men der er jo en organiseret kraft bag.

Det er for naivt. Follow the fucking money, Cas.

Eva Schwanenflügel

Det er da rigtigt nok, at 'elitens folk' simpelthen fralægger sig ansvaret for højrepopulismens fremmarch, ligesom de blev bekræftet i at det vi kalder demokrati - der snarere er plutokrati - sejrede ad helvede til da muren faldt.. De synes bare at have fået endnu mere vind i sejlene, og socialdemokrater i det meste af Europa, undtagen i England, har mistet alle visioner. Herhjemme er de blevet DF light, men har ingen svar på hvordan folk skal få et bedre liv, eller hvordan fattiggørelsen af de svageste skal standses.
Vi mangler i den grad håb for fremtiden, hvor drømmen om det gode liv igen kommer på dagsordenen.

Hanne Ribens, Ejvind Larsen, Jacob Jensen, Lillian Larsen, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Karsten Lundsby, John Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Det var en ordentlig omgang. Næsten hver eneste sætning er spændende og giver stof til eftertanke Personlig er jeg lidt træt af den evige fokuserer på den hvid gamle mand i en verden, hvor folk af alle nationaliteter rejser sig og kommer med spændende tænkere.
Occupys ene procent var nok verdens mest effektive slogan, der virkelig satte lys på verdens ulighed. Den fælles indsats af de 99 procent, der var lagt op til i bevægelsen udeblev dog og druknede i et hundeslagsmål.
Trump er ikke bare personen Trump, men et skrækindjagende eksempel på hvor hurtigt et lands ledelse kan korumperes.
Men det er kun lige nu og her tanker. Der er masser af stof i den artikel til både genlæsning og eftertænksomhed. Tak Mette-Line.

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Den her overskrift er sgu da et nyt lavpunkt i Informations pseudosamfundskritiske morgenluftskampagne a la demokratisk mindfulness. "Bekymrede hvide intellektuelle mænd ... tager fejl", siger den (åbenbart mindre bekymrede, men dog bekymrede) intellektuelle hvide mand og straks griber journalist og redaktør opportunistisk chancen, for er der ikke også noget helt generelt skummelt ved de der 'hvide intellektuelle mænd'?

Mogens Holme, Mogens Nielsen, Jens Christensen, Liv Pedersen og Gert Hansen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jamen, jamen, Lasse Glavind... - hvis nu bekymrede hvide intellektuelle mænd rent faktisk tager fejl, må man så ikke skrive om det i avisen? Hvis de er sikre på, at de ikke tager fejl, kan de jo skrive et modindlæg, det er sådan demokratisk debat fungerer.

Faktisk bestyrker du med din pseudokritik, at demokratiet er dødt, idet du blot insinuerer noget ved at bruge udtryk som "pseudo" og "varm luft", helt uden at komme ind på substansen i samfundskritikken.

Artiklen er båret af et argument, så hvis du vil tages alvorligt i en demokratisk debat må du som minimum producere et modargument. Dette er Danmark, ikke USA!

Eva Schwanenflügel, Vivi Rindom og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men hele artiklen kan koges ned til: det var mere end ærgerligt, at Bernie Sanders ikke vandt, det var en dum udsættelse af en nødvendig samfundsforandring.

Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Henrik Leffers og Christian de Coninck Lucas anbefalede denne kommentar

Det er mig en gåde, at i vores tid hvor mange angiver at ihærdigt bekæmpe stereotyper og “labels” på folk, at der alligevel udspydes rets så negative “labels” fra selvsamme “progressive” folk, hvoraf disse labels ikke er baseret på en persons karakter men uforanderlige/medfødte ting.
Det virker lettere dobbeltmoralsk, ikk?

Og okay, men lad os nu endelig sige, at dette virkeligt er et samfundsproblem, at hvide intellektuelle mænd omtaler sig således, som nævnt i artiklen. At vi gerne vil forandre dette synspunkt.
Hvornår har man nogensinde kunne reelt overbevise/overvinde en modstander ved at frontalt angribe ham som person? (Alt gå efter modstanderen og ikke bolden)
Det er okay at være en idealist, at man gerne vil have, at A bliver til B, men man er nødt til at være pragmatisk og se på, HVORDAN man opnår det. Det gør man i hvert fald ikke ved sådan nogle “taktikker” som dette. Tryk avler modtryk, og desuden denne attitude overfor andre mennesker gør, at man bare skaber sig endnu flere modstandere ud af de folk, som ellers var ligeglade eller tvivlere på pågældende emne.

Og lever vi virkeligt i et demokrati, hvis vi prøver at få kritikere af demokratiet til at holde mund?

Venlig hilsen fra
en hvid cis kvinde.

Niels, findes der efter din mening en objektiv kategori inden for samfundsvidenskaben, der hedder 'bekymrede hvide intellektuelle mænd'? Og er det en ønskelig forsidebaskerterm i en avis som Information? Hvad så med andre generaliserende nedladenheder om postulerede grupper med fælles skumle interesser? Er det her ikke netop et polemisk udsagn, som i sig selv er en del af en populistisk diskurs? Og hvad angår 'modargumenter', som du efterlyser, så er jeg jo nu - kan jeg forstå - som hvid 'intellektuel' mand per definition reelt mere bekymret for min egen status end for demokratiet, så jeg er ligesom på forhånd dømt ude som seriøs deltager i debatten.

Michael Friis, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme og Morten Clausen anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

@Steffen Gliese.

Fuldstændig og demografien viser helt klart hvilken retning (de fleste) unge går. Mod Bernie Sanders og væk fra Demokraternes "Corporate Wing".

Mogens Nielsen

Er det ikke ligemeget at mændene er hvide? Eller er det bare for at diskreditere dem på baggrund af deres hudfarve. Det at være en hvid man er jo så uacceptable på venstrefløjen efterhånden. Nutidens prügelknappe i vesten. Trump får ret i alt han siger når Information bruger race negativt i overskrifter.

Niels Duus Nielsen

Lasse Glavind, man er aldrig inhabil i en debat. Det er tilladt at argumentere for egne rettigheder, ligesom det er tilladt at argumentere uden at have fakta på plads. At du er en hvid intellektuel mand dømmer dig på ingen måde ude, der er ytringsfrihed for alle.

Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

" ... findes der efter din mening en objektiv kategori inden for samfundsvidenskaben, der hedder ’bekymrede hvide intellektuelle mænd’? "
Muligvis ikke, men der findes bekymrede hvide intellektuelle mænd i samfundsvidenskaberne, skal man tro artiklen.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg er fuldstændig enig med Cas. Men selvfølgelig er det altid en god idé at følge pengene, det er der ikke noget nyt i.

christen thomsen

Underligt gab mellem overskrift og undertekst. Det manden siger, er, og det har vi hørt før, at hvis man er bange for at Trump skal gøre en ende på det amerikanske demokrati, så skulle man have begyndt at bekymre sig længe inden Trump. Altså: amerikanerne kan ikke deres egen historie. For læsere af Chomsky - vi er nogle få stykker - er der intet nyt her.