Læsetid: 8 min.

Bevægelsen, der ville stikke systemet ’skråt op’, står til at blive Italiens største

Femstjernebevægelsen kom til verden for at nedbryde det politiske system, og efter knap et årti har partiet været med til at vende op og ned på magtforholdene i eurozonens tredjestørste økonomi. Men i dag er partiet selv blevet en integreret del af systemet – tilsyneladende til grundlæggeren Beppe Grillos fortrydelse
Femstjernebevægelsens spidskandidat Luigi di Maio (t.h.) og bevægelsens stifter, den tidligere komiker Beppe Grillo (t.v.) på et vælgermøde i Napoli. Di Maio repræsenterer på mange måder den typiske femstjernepolitiker. Han er ung og politisk uprøvet. Til gengæld er han mere pragmatisk og moderat EU-kritisk end Grillo, der selv fravalgte rollen som spidskandidat på grund af en tidligere straf for uagtsomt manddrab.

Femstjernebevægelsens spidskandidat Luigi di Maio (t.h.) og bevægelsens stifter, den tidligere komiker Beppe Grillo (t.v.) på et vælgermøde i Napoli. Di Maio repræsenterer på mange måder den typiske femstjernepolitiker. Han er ung og politisk uprøvet. Til gengæld er han mere pragmatisk og moderat EU-kritisk end Grillo, der selv fravalgte rollen som spidskandidat på grund af en tidligere straf for uagtsomt manddrab.

Alessandra Tarantino

17. februar 2018

Alessandro Carnevale kommer fra en landsby i det sydlige Italien, Rinero in Vulture, der er historisk kendt for at producere vin, olivenolie, tomater og andre italienske delikatesser. Men i 1990’erne kom den tungere industri til landsbyen, og forureningen tog til. I dag har det gjort flere af byens 13.000 indbyggere syge og ødelagt deres afgrøder, fortæller 27-årige Carnevale.

»Femstjernebevægelsen er det første parti, der taler vores sag. De har taget den almindelige italieners bekymring over udviklingen op i parlamentet. Tidligere blev vi overset af landets politikere,« siger han.

Af samme grund har Carnevale, der er universitetsstuderende, tænkt sig at stemme på partiet ved det kommende parlamentsvalg 4.marts. Han er lang fra den eneste. Femstjernebevægelsen står til at blive parlamentets største parti med omkring 30 procent af stemmerne.  

Femstjernebevægelsen er blot et af to populistiske partier, der sammen med to andre populistiske partiledere har vendt op og ned på eurozonens tredjestørste økonomi.

Efter fem år ved magten – under tre forskellige premierministre – er det socialdemokratiske PD splittet under Matteo Renzis ledelse.

Dertil har Silvio Berlusconis parti, Forza Italia, arbejdet sig tilbage i centrum af italiensk politik, selv om om Berlusconi selv er udelukket fra at stille op.

Og ikke mindst har det nationalistiske Lega Nord oplevet en stærk fremgang, der leder tankerne hen på Front National i Frankrig og AfD i Tyskland.

Et nyt valgsystem betyder, at intet parti kan regne med at kunne danne regering uden at indgå i en koalition. Både Femstjernebevægelsen og Forza Italia bejler til Lega Nord, mens PD forsøger at samle en splittet venstrefløj.

Populistisk fornuftsægteskab

Det var netop udsigten til større og mere stabile politiske koalitioner, der fik blandt andet PD, Forza Italia og Lega Nord til at vedtage det nye valgsystem sidste efterår.

Modsat var Femstjernebevægelsen den største modstander af systemet. Partiet mener, at valgloven i sidste ende vil give dem færre mandater i parlamentet. Derudover har partiet siden stiftelsen haft modstanden mod de etablerede partier som sin primære mærkesag. Derfor har de tidligere svoret, at et regeringssamarbejde ville være utænkeligt.

Forstå Italiens nye valgsystem

Sidste efterår vedtog Italiens parlament et nyt valgsystem, der for første gang tages i brug ved valget den 4. marts 2018.

Systemet skal sikre bredere og mere stabile regeringsdannelser med større politisk pondus.

Valgsystemet blev vedtaget af bl.a. regeringspartiet PD, Lega Nord og Forza Italia og består af to dele:

1. Systemet indebærer, at to tredjedele af sæderne i parlamentets to kamre tildeles ud fra den procentuelle vælgertilslutning, som vi kender det fra Danmark. X antal stemmer i procent giver dermed x antal sæder i parlamentet.

2. Den sidste tredjedel af sæderne fordeles derimod ud fra et the-winner-takes-it-all-princip, som vi kender det fra bl.a. Storbritannien. Vinderen af en kreds får altså ét mandat uanset marginen til de øvrige partier.

Hvis ét parti alene skal kunne danne regering vil det kræve minimum 40 procent af stemmerne ved det første stemmesystem. Det har ingen partier udsigt til at få.

Det nye valgsystem har imidlertid tvunget partiet til at slå ind på en mere kompromissøgende kurs. Ved et vælgermøde i sidste uge sagde Femstjernebevægelsen spidskandidat, Luigi de Maio, at partiet er villig til at samarbejde med partier, der »kan spejle sig i deres partiprogram«.

Mara Morini, professor i politologi ved Genova Universitets samfundsvidenskabelige fakultet, kalder det »umuligt at forestille sig et scenarium, hvor et italiensk parti vinder det absolutte flertal«. Et faktum som Femstjernebevægelsen har indset. Derfor oplever vi i disse dage et nybrud i den stadig unge politiske bevægelse.

»I sidste uge åbnede Luigi di Maio for muligheden for et regeringssamarbejde med andre partier. Det var aldrig sket for fem år siden. Det eneste parti, der tilsyneladende leger med den tanke, er Lega Nord. Det betyder, at Italiens mest populistiske partier overvejer at gå sammen i en regeringskoalition,« siger hun.

Professoren forklarer, at de to partier er nogenlunde enige i deres syn på flygtninge- og immigrationspolitik og i deres modstand mod EU og finanspagten.

Stik samfundet skråt op

Femstjernebevægelsen blev grundlagt på finanskrisens ruiner. Recessionen i slutningen af 00’erne ramte Sydeuropa og Italien hårdt, og ungdomsarbejdsløsheden og statsgælden nåede nye højder, ligesom uligheden mellem det fattige Syditalien og rigere Norditalien tog til.

Det var dengang, den folkekære komiker Giuseppe Peiro Grillo, bedre kendt under navnet ’Beppe’, og interneteksperten Gianroberto Casaleggio, oprettede en internetblog, der senere grundlagde Femstjernebevægelsen.

Ordet bevægelse – Movimento – blev oprindeligt stavet med et stort V. Et bogstav der gemte på ordet Vaffanculo. På dansk: ’skråt op’. Vaffaculo blev hurtigt et synonym for bevægelsen, hvor Grillo iført læderjakke og Ray Ban-solbriller turnerede landet med sine såkaldte Vaffe-rallies, hvor han harcelerede mod landets politikere og den omfattende korruption til tilhørernes jubel.

Ifølge Grillo var systemet lige til at stikke skråt op, hvad enten det drejede sig om italiensk politik eller pamperne i Bruxelles. Bevægelsen ville give folket demokratiet tilbage ved blandt andet at indføre mere direkte demokrati baseret på onlineplatformen Meetup.it, hvor bevægelsens medlemmerne kan kommunikere og arrangere møder med deres politikere, og Rosseau.it, inspireret af den franske filosof Jean-Jacques Rousseau, hvor medlemmer direkte kan klikke sig ind og stemme om lovforslag og politiske kandidater. Af samme grund har partiet ingen lokale partikontorer.

»Vi lægger meget vægt på den angelsaksiske idé om, at politikere er public servantssagde femstjernebevægelsens parlamentsmedlem, Francesco D’Uva, i et interview med Information efter parlamentsvalget i 2013, hvor partiet vandt 109 sæder (i dag 88 på grund af blandt andet eksklusioner).

»Partiet har gentænkt måden, hvorpå vi anskuer demokratiet, og revitaliseret en demokratisk lyst til at deltage hos nogle vælgere, der ellers ikke deltog,« siger professor i statskundskab fra Genovas Universitet, Mara Morini. Hun er medforfatter på et forskningsprojekt, der beskriver bevægelsens udvikling fra etableringen og frem til i dag.

Grillo i skyggen

Undersøgelsens hovedkonklusion er partiets bevægelse fra niche- til masseparti. Ifølge professor Morini er partiets vælgerskare i dag bredt funderet i samfundet og repræsenterer alt fra studerende og arbejderklassen til husejere og højtuddannede. »Den eneste gruppe, de ikke appellerer til, er ældre over 64 år,« siger hun og giver partiets digitale fundament skylden.

»Vælgerbasen er dermed anderledes fra den, vi ser hos populistiske partier i resten af Europa, hvor det hovedsageligt er lavtuddannede og ’ignorante’, der stemmer på partierne. For FSB er det omvendt. På den måde har vi at gøre med en unik populistisk bevægelse,« siger Mara Morini.

Partiet ledes i dag af den 31-årige Luigi di Maio. Det giver sig selv, at 31 år ikke er nogen alder i et land, hvor 81-årige Berlusconi synes evigtung, og hvor man først må stemme til senatsvalg som 25-årig (grænsen er 18 år for parlamentsvalg).

Di Maio repræsenterer på mange måder den typiske femstjernepolitiker. Han er ung. Politisk uprøvet. Og så har han ingen erfaringer med politisk administration og forvaltning. Til gengæld er han en større pragmatiker og mere moderat EU-kritiker end stifteren, Beppe Grillo, der selv fravalgte rollen som spidskandidat på grund af en tidligere straf for uagtsomt manddrab.

Den nye kurs har fået Grillo til at træde i baggrunden. Flere medier spekulerer i, om partistifteren er utilfreds med partiets mere forsonende og mindre kværulerende linje. Spekulationerne fik ny næring, da Grillo for nylig valgte at lancere en blog, hvor han tilsyneladende vender tilbage til de oprindelige visioner.

»Valgresultatet bliver afgørende for Grillos fremtid i partiet. Hvis Femstjernebevægelsen får et dårligt valg, vil han formentligt advokere for, at partiet bør bevæger sig tilbage mod rødderne. Hvis de får et godt valg, vil han formentligt finde sin plads i bevægelsen som en slags værdipolitisk talsperson,« siger Mara Morini.

Blevet en del at systemet

Partiets udvikling hænger uløseligt sammen med partiets politiske succeser. Ved regionalvalget i 2013 vandt Femstjernebevægelsen flere borgmesterposter blandt andet i storbyen Parma. Siden fik partiet et kanonvalg til parlamentet, og i 2015 modtog det EU-skeptiske parti hver femte stemme til europaparlamentsvalget. Kronen på værket kom i 2016, da 39-årige Virginia Rossi blev bydronning af Rom.

Mara Morini skelner mellem en Femstjernebevægelsen før og efter 2013. For med borgmesterposterne kom indflydelsen og magten til at regere. Men det kan være svært at »lede et system, man grundlæggende står i opposition til«, forklarer hun:

»Man kan sige, at de politiske institutioner i sidste ende lykkedes med at opdrage partiet til at opføre sig som et ordentligt parti, der vil virke inden for systemet og ikke uden for systemet som tidligere.«

Den lektie lærte partiets borgmester i Parma efter et stykke tid. Kunsten var simpelthen umulig, og i sidste ende forlod han partiet og grundlagde sit eget parti. I kølvandet på borgmesterens afgang forlod flere politikere partiet enten i protest, eller fordi de blev ekskluderet. Og partiet, der skulle repræsentere et mere direkte demokrati med højt til loftet, blev pludseligt beskyldt for at være topstyret.

Det er også sandheden, mener Filippo Tronconi, lektor ved Bolognas politologiske institut og forfatter bag bogen Beppe Grillo’s Five Star Movement: Organisation, Communication and Ideology.

»Deres politiske manifest er 90 procent tom snak, og organisationen er ekstremt topstyret. Selv om de har haft digitale afstemninger om, hvad partiprogrammet skal indeholde, så er det langtfra altid, at der er blevet lyttet til medlemmerne. I sidste ende har de politiske ledere det sidste ord. Der er flere eksempler på, at Grillo har afvist en afstemning for ikke at være legitim, fordi han var uenig med resultatet,« siger han.

Et generationsbåret håb

I sidste uge offentliggjorde den italienske avis Il Post en artikel, der viste, at Femstjernebevægelsen har plagieret det meste af sit politiske program fra blandt andet EU-kommissionen, Oxfarm og Wikipedia. En program medlemmerne ellers officielt havde formuleret.

Nogenlunde samtidig blev to af partiets parlamentarikere afsløret i at have begået underslæb ved at omgå at donere en del af deres løn til partiet, som ellers er et krav for at sikre dets uafhængighed fra andre donorer. Men selv om skandalerne bliver flere, og visionerne om et mere direkte demokrati måske kun eksisterer på overfladen, så fortsætter Femstjernebevægelsen sin fremgang i meningsmålingerne. Borgerne er simpelthen ligeglade, mener Filippo Tronconi.

»Den italienske befolkning er villige til at tilgive partiet for manglen på direkte demokrati og alle skandalerne. De er villige til at tilgive alt, så længe bevægelsen giver fingeren til regeringsmagten. Spørgsmålet er så bare, om folk vil støtte Femstjernebevæglesen, hvis de selv får magten,« siger han.

Sagerne har heller ikke fået 27-årige Alessandro Carnevale til at tvivle på partiet. For ham symboliserer Femstjernebevægelsen stadig et håb om politisk forandring.

»Jeg føler et generationsbåret håb om fornyelse og forandring. Femstjernebevægelsen forsøger at bringe nye kvalificerede folk ind i den politiske verden, som måske ikke har politisk erfaring endnu, men som har høj faglighed og forstand på det, de taler om. Vi har virkelig brug for kompetente politikere, der ikke bare er gode til at være politikere, men som faktisk har noget på hjerte og kender folkets behov,« siger han.

Serie

Populismens hjemland går til valg

Den 4. marts var der valg i Italien. En omfattende ændring af valgloven skulle give landet mere stabile regeringer, men to populistiske bevægelser og to populistiske partiledere har gjort magtforholdene i italiensk politik uforudsigelige.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Deres politiske manifest er 90 procent tom snak, og organisationen er ekstremt topstyret. Selv om de har haft digitale afstemninger om, hvad partiprogrammet skal indeholde, så er det langtfra altid, at der er blevet lyttet til medlemmerne. I sidste ende har de politiske ledere det sidste ord. Der er flere eksempler på, at Grillo har afvist en afstemning for ikke at være legitim, fordi han var uenig med resultatet,« siger han.
- Opsummerer min holdning til populistiske "bevægelser" som Alternativitet - en masse tom snak :)

"Det er første gang, at en politisk kraft præsenterer sig for nationale valg med løsninger, som den vælger sammen med borgerne. Den 5-stjernede bevægelse kan gøre det af to grunde: For det første fordi det opfylder de almindelige menneskers behov og ikke de store grupper, der finansierer valgkampagner; og for det andet fordi de tænker langsigt og ikke på den begrænsede horisont af en valgkampagne, ligesom den gamle politik".
Programmet, der kan konsulteres online, er bygget på konkrete temaer og på forslag til bæredygtige reformer, der kan implementeres. Ideologi er en ting, mens at holde på fakta og kæmper for at ændre et økonomisk system, der ikke virker, er en anden ting. Stramningspolitikken i Italien har kun produceret mere ledighed, social ulighed og fattigdom.