Læsetid: 6 min.

Selv om briterne er klar på ny folkeafstemning, fortryder de ikke Brexit

Et flertal af briterne går nu ind for en ny Brexit-afstemning. Ikke desto mindre virker EU-tilhængernes forhåbninger om, at briterne vil fortryde Brexit ved en ny afstemning, spinkle. Intet tyder på, at briterne i stor stil vil fortryde Brexit
Her ses demonstranter, der – ligesom et flertal af den britiske befolkning – støtter en ny Brexit-afstemning.

Her ses demonstranter, der – ligesom et flertal af den britiske befolkning – støtter en ny Brexit-afstemning.

Ben Stevens

12. februar 2018

Forestillingen om, at briterne skulle få chancen til at fortryde Brexit ved en ny folkeafstemning, har længe blot været en verdensfjern forhåbning iblandt britiske EU-tilhængere.

Men den seneste måneds tid er der sket en ændring. Spørgsmålet om en ny Brexit-afstemning bringes nu ikke længere kun op af en lille gruppe proeuropæiske koryfæer på centrum-venstre-fløjen med Tony Blair, Nick Clegg og Andrew Adonis i spidsen som de ivrigste fortalere. Det er blevet et tema, som diskuteres seriøst i medierne, og som britiske parlamentarikere tager stilling til.

Blandt briterne er der ifølge en nylig meningsmåling bragt i The Guardian den 26. januar 47 procent, som går ind for en ny Brexit-afstemning, mens blot 32 procent er imod. 21 procent svarer ved ikke.

De tal betyder ifølge professor i politologi Tim Bale ved Queen Mary University, at en ny Brexit-afstemning ikke længere er urealistisk EU-sværmeri.

»Chancerne for en ny folkeafstemning er gået fra nul til omkring 20 procent, fordi der er en stigende bekymring over den megen kaos under Brexit-forhandlingerne, og hvilken aftale det hele ender med. Der er ikke en appetit på et no deal-scenarium,« siger Bale.

I juni 2016 stemte 51,9 pct. af vælgerne for Brexit og 48,1 pct. stemte for at forblive i EU. Ifølge meningsmålingen fra The Guardian vil 51 pct. nu stemme remain mod 49 pct. for leave. Andre målinger har dog vist, at et flertal af briterne fortsat går ind for at forlade EU.

UKIPs leder Henry Bolton er i disse uger ved at blive afsat af partiets eksekutivkomité, efter at hans kæreste, den 25-årige glamourmodel Jo Marney, havde sendt racistiske sms-beskeder til en veninde om Meghan Markle, der er prins Harrys forlovede. Derudover har partiet store problemer med at finde sit ståsted efter Brexit.
Læs også

Selv hvis det skulle komme til en ny afstemning, skal man ikke forvente, at briterne har ændret mening og nu vil forblive i EU, vurderer professor i politologi ved Kent University, Matthew Goodwin.

»EU-tilhængerne og remain-fløjen i Storbritannien har fundamental set misforstået, hvad Brexit handlede om. De så primært Brexit som et spørgsmål om økonomi, og de ser det fortsat sådan og peger på nye dystre økonomiske prognoser i håbet om, at leave-vælgerne vil ændre mening. Men folk stemte Brexit på grund af immigration, grænser, sikkerhed og spørgsmålet om national suverænitet. På trods af det har der ikke været nogen forsøg på at tale med leave-vælgerne om disse centrale spørgsmål. I stedet har man fokuseret på den ene økonomiske prognose efter den anden, og derfor har vi ikke set nogen ændringer i fordelingen af remain- og leave-vælgere,« siger Matthew Goodwin.

Farage vakte forhåbninger

At det er lykkedes det proeuropæiske trekløver af ekspolitikere at bringe en ny Brexit-afstemning på dagsordenen, kan de takke den tidligere UKIP-formand og EU-modstander Nigel Farage for. I et interview midt i januar sagde han, at han havde revideret sit syn på spørgsmålet om en ny Brexit-afstemning.

»Måske, og kun måske, er jeg ved at nå frem til tanken om, at vi skal have en ny folkeafstemning,« sagde Farage på tv-kanalen Channel 5.

Den udtalelse blev straks grebet af Nick Clegg og Andrew Adonis og den proeuropæiske Labour-parlamentariker Chuka Umunna, som lovpriste, at Farage nu også gik ind for en ny Brexit-afstemning. Men meget tyder på, at EU-tilhængerne gjorde regning uden vært. Nigel Farage har sidenhen afvist, at han går ind for en ny Brexit-afstemning, og forklaret, at hans udtalelser på Channel 5 blot handlede om, at han frygter, at briterne kan blive påtvunget en.

Den præcision har ikke fået megen opmærksomhed i de proeuropæiske medier eller af fortalerne i EU-trekløveret. Her har man i stedet fokuseret på, at Farage med sine udtalelser har været med til at bringe spørgsmålet om en ny afstemning på dagsorden og givet det opbakning blandt vælgerne.

Partierne afviser

Men selv om briterne nu går ind for en ny Brexit-afstemning, er der ikke skyggen af opbakning til projektet fra officielt politisk hold. I UKIP afvises det katagorisk.

»Der bliver ikke en ny folkeafstemning. Hvad bliver ellers det næste? En tredje folkeafstemning? Bare forslaget om en ny folkeafstemning er en hån mod demokratiet. Vi laver ikke omvalg, fordi et mindretal er utilfreds med et valgresultat. Mere har jeg ikke at sige om den sag,« siger Suzanne Evans, der er tidligere næstformand i UKIP til Information.

Hos Labour har partileder Jeremy Corbyn for nylig også afvist, at en ny Brexit-afstemning kan komme på tale. Men hans officielle partilinje afspejler ikke holdningen blandt overvejende proeuropæiske Labour-parlamentarikere, der ifølge en undersøgelse for 78 procents vedkommende støtter en ny afstemning i håbet om at omgøre Brexit.

Hos Det Konservative Parti har premierminister Theresa May tidligere blankt afvist en ny afstemning som forræderi. På trods af det spekuleres der nu i medierne om, hvorvidt konservative remain-tilhængere kunne tænkes at bryde med partilinjen, hvis Brexit-forhandlingerne går i retning af et hårdt Brexit eller et no deal-scenarium.

Især finansminister Phillip Hammond, indenrigsminister Amber Rudd og formanden for premierministerens Brexit-komité, David Lidington, ses som fremtrædende remain-tilhængere, der inderst inde allerhelst så Brexit aflyst.

Men ifølge Tim Bale er udsigterne til, at de tre fremtrædende Tory-remain-tilhængere eventuelt kunne danne alliance med Labours proeuropæiske parlamentarikere, som arbejder for at en ny folkeafstemning og en annullering af Brexit, meget små.

»De konservative EU-tilhængere i regeringen er langt fra at gå ind for en ny Brexit-afstemning, også selv om de måske mener noget andet privat,« siger Bale.

Skulle medlemmer af Theresa Mays regering alligevel begynde at lufte tanken om en ny afstemning – eksempelvis hvis Brexit-forhandlingerne kører helt af sporet – vil det føre til en revolte blandt partiets mest hårdnakkede EU-modstandere.

»Jacob Rees-Mogg, der leder gruppen på omkring 80-100 konservative hardcore-brexiteers, vil kun støtte en folkeafstemning, som giver valget mellem en aftale eller ingen aftale. De vil ikke acceptere en afstemning, som giver mulighed for at forblive i EU. Der vil blive oprør,« siger Bale.

Fortryder ikke Brexit

Professor i politologi Matthew Goodwin har ikke megen fidus til Tony Blairs og andre EU-tilhængeres forsøg på at omstøde Brexit i kraft af en ny folkeafstemning.

»Opbakning til en ny folkeafstemning om Brexit svinger. At der nu er et flertal for det i en meningsmåling betyder ikke, at det er blevet væsentligt mere realistisk. En stor del af stigningen kan forklares med, at leave-vælgerne nu også ser positivt på en afstemning, fordi de følger Farage eller måske frygter, at det går i retning af et blødt Brexit. Men de vælgere ville ikke have en folkeafstemning, som skal give briterne mulighed for at forblive i EU. De vil have en afstemning om en aftale eller ingen aftale,« siger Goodwin.

Han mener, at chancerne for, at Storbritannien forbliver i EU, er ekstremt små.

»Der har ikke været nogen betydende ændring i den offentlige opinion i holdning til Brexit eller i de politiske partiers positioner. Chancerne for en ny Brexit-afstemning er stadig utroligt små, og selv om det skulle ske, er der absolut ingen garanti for, at et flertal stemmer remain. På en måde er disse proeuropæiske ekspolitikeres snak om en ny afstemning en afsporing af debatten. Det, som det handler om nu, er, hvilket forhold Storbritannien fremover skal have til EU’s indre marked og toldunion,« siger Goodwin.

Han peger på, at en ny Brexit-afstemning kun vil kunne komme på tale, hvis briterne i stor stil fortryder Brexit i meningsmålingerne. At det skulle ske anser han for usandsynligt. Han giver i den forbindelse ikke Tony Blairs og de andre EU-tilhængeres forsøg på at få leave-vælgerne til at ændre mening mange chancer.

Han peger på, at Brexit for det første skyldes, at briterne aldrig har været begejstrede for, at EU udviklede sig i retning af en politisk union. Den anden årsag var, at spørgsmålet EU blev pakket ind i spørgsmålet om immigration, og dermed om kontrol med immigration og national suverænitet.

»For leave-vælgerne var Brexit aldrig et spørgsmål om økonomi eller økonomisk egeninteresse. Det var større spørgsmål om selvforståelse, identitet, og værdier, som er rodfæstet i lokale fællesskaber eller i nationalstaten. Disse forhold ændrer sig ikke fra den ene dag til den anden, og derfor kommer der ikke til at ske nogen massefortrydelse af Brexit,« siger Goodwin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Erik Riis

Flertallet i Underhuset repræsenterer normalt ikke et flertal af de afgivne stemmer. Det er en god grund til, at de skiftende regeringer har ført en EU-politik, som et flertal af vælgerne ikke er tilfreds med.

Hvad med en folkeafstemning om indførelse af proportionalvalg?

Selvfølgelig er der fortsat et flertal for udtræden af EU, men det er ganske lille.

En undersøgelse primo januar 2018 viste 51 var for udtræden, og 48% var imod, resten under 1% havde endnu ikke taget stilling.
Undersøgelsen bekræftede også, hvad andre undersøgelser havde vist, at det var landdistrikterne, der var for udtræden, og at byerne var imod. Videre var de ældre for udtræden (næsten massivt blandt pensionister) og de unge var for at blive i EU. Og endelig var det meget markant på uddannelsesområdet, hvor de lavere uddannede vil ud af EU.

Og på dette grundlag er det vel ingen rimelig grund til at gennemføre en ny afstemning.

Torben K L Jensen

Begejstringen for de europæiske forende stater har alle dage været til at overse - også i Storbritannien.

Flemming Berger, Michael Friis og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

En hard Brexit er den mest direkte vej ud af moradset. EUs hovedinteresse er at give UK så store handikap som muligt ved skilsmisseaftalen til erstatning for de handikap, selve EU systemet i dag påfører UK i form af bureaukrati og overregulering. Gevinsten ved at frigøre sig fra unionens vildtvoksende friktion skulle nødigt overstige omkostningerne ved skilsmissen. Så vil de andre medlemslande hurtigt øjne potentialet for et nyt, frit Europa uden snærende bånd, evige kriser og konflikt på konflikt.

En hard Brexit med en efterfølgende EUxit ville være den direkte vej til et forår i et Europa med suveræne, ligeværdige stater uden central overmyndighed. Fri samhandel og frit samarbejde på de enkelte nationers folkevalgtes betingelser og vilje. Diversitet og initiativ vil bringe Europa videre ind i en dynamisk fremtid med mange store udfordringer. Smid dødvægten over bord.

@ Peder Bahne,

Nu har jeg jo ingen kompetence til at udtale mig om, at EU´s hovedinteresse skulle være at give UK store handicap.

Men EU´s absolut eneste beslutningstagere er jo EU-ministerrådet - altså medkemslandenes regeringschefer, der skal være fuldstændige enige for at skabe en aftale. Her er et flertal jo ikke nok. Og det er da også korrekt, at disse aftaler for Brexit er diskuteres af ministerrådet sammen med Storbritannien, og at man her er blevet enige.

Noget helt andet er så. At jeg er ikke ministerrådet, men jeg er en af EU´s skatteborgere. Og jeg kan absolut ikke indse, hvorfor jeg skal være med til at betale for noget, et medlemsland faktisk skylder EU.

Og selv om jeg ikke har gennemset alle punkterne i den gæld, som Storbritannien har til EU, så tror jeg ikke, at du kan finde noget punkt, der er urimeligt. Og hvis der var en sådan gæld, så er jeg sikker på, at Storbritanniens forhandlere nok skulle gøre opmærksom på det.

I øvrigt har alle EU-lande hele tiden vidst, at I et "sammenvokset" EU-system, vil der være omkostninger ved en "skilsmisse". Det var også fremme I debatten, da Danmark besluttede at melde sig ind.

@Gert Romme

Naturligvis skal UK være med til at afholde de løbende udgifter indtil dato for udmeldelse, men derudover ? Hvis jeg melder mig ud af 'Folkebevægelsen mod EU' forventer jeg ikke at få en regning for fremtidige udgifter til pension og igangværende projekter efter min Pedexit. Det lugter lidt som Hotel California. You can check out any time you like but you can never leave. Desuden har jeg flere gange hørt argumentet om, at det var vigtigt at regningen skulle være stor nok til at afholde andre medlemslande fra at følge UK ud. Det vigtigste for EU er unionens overlevelse, men sådan har det jo altid været for fortidige unioner, helt indtil den endelige afvikling.

Min stillingtagen er naturligvis stærkt farvet af mit syn på EUs indflydelse på europæisk udvikling, som jeg finder stærkt negativ på mange fronter. Alle de 'skrækscenarier' som nej-fløjen har fremturet med ved diverse folkeafstemninger omkring unionens udvikling have all come true. Op mod 80% af al dansk lovgivning implementeres i dag på embedsniveau og er på ingen måde underlagt demokratisk kontrol.

Flemming Berger, Torben K L Jensen og Michael Friis anbefalede denne kommentar

Gert Romme 12. februar, 2018 - 11:19
Du skriver bl.a. "..være fuldstændige enige for at skabe en aftale. " Jeg mener du tager fejl.

Lidt research viser Art 50.2 "..It shall be concluded on behalf of the Union by the Council, acting by a qualified majority, after obtaining the consent of the European Parliament."

Videre i 50.3 3. "The Treaties shall cease to apply to the State in question from the date of entry into force of the withdrawal agreement or, failing that, two years after the notification referred to in paragraph 2, unless the European Council, in agreement with the Member State concerned, unanimously decides to extend this period."
Dvs her har du krav om enighed.
MVH

England håber på cherry picking men det kommer ikke til at ske. Jeg er ofte i England og har endnu til god at møde en brexit tilhænger som ikke vil være i det indre marked. brexit var en protest mod the establishment og en reaktion på afstanden mellem det nationale parlament og teknokraterne i EU.

Englænderne ved udmærket godt at der venter en uhyrlig stor regning at betale, og betalingen kommer til at ske over mange generationer.
jeg tror stadig på at der findes en løsning omend jeg håber at england forbliver i EU.

Peder Bahne selvfølgelig gør de det, men de kan ikke være en del af EU med samme rettigheder som de resterende 27 medlemmer. Der er en stor del af Brexit tilhængerne som naivt tro at græsset er grønnere på den anden side. De forholder sig slet ikke til det faktum at EU har en langt større vægtning i samhandelsaftaler end UK selv har. Australien og New Zealand har tidligere udtalt at de ikke på stående fod kan se nogen fordel i at lave en aftale med UK fremfor EU. Hvad med Indien og Kina - de vil da hellere forhandle med EU over lang tid i håb om en god aftale fremfor lille UK.
Problemet med Brexit er at det var en protest mod EU teknokratiet - jeg tror at man ville få en nogenlunde tilsvarende resultat i snart sagt alle EU medlemslande, og det skyldes ene og alene hadet mod EUs overformynderi. Der er dog et aber dabei. EU er nødt til at etablere fælles retningslinjer indenfor handel, ellers vil det være en meget kompliceret proces at leve op tl sikkerhedskrav i hvert enkelt EU land fremfor under et direktiv for alle.
EU behøver dog ikke blande sig i lokale anliggender som ikke har nogen indflydelse på handelssamarbejdet, og netop handelssamarbejdet er det som EU bygger på.
EU skal slanke sig, og måske erkende at der skulle være et EU i 2 hastigheder -vesten og østen.

@Peter Frost

Det EU du beskriver her, er et EU jeg rigtig godt kunne tænke mig, og det ligner til forveksling det EF, vi meldte os ind i 1972. I'm all in :-)

Peder Bahne, det er jo netop den tidligere version vi alle kan tilslutte os. Frihandlen er det vigtigste og helt ærligt så skal lande naturligvis have lov til at bestemme hvem der kan og må bosætte sig her og der og alle vegne. Det vigtigste er at den frie handel imellem nationerne reguleres således der er ens vilkår for alle ( godt og vel). Udfordringen, og jeg tvivler på at ret mange personer bakker op om dette, er at de politikere som sidder i Bruxelles og Strasbourg ikke forstår at folk er forskellige og at du ikke kan skære os alle over en kam. Der er ikke ret mange som vil et forenede europæiske stater, men det betyder jo ikke at vi ikke gerne vil handle sammen, arbejde sammen, studere sammen osv.
I England, hvor jeg rejser meget, er det ikke anderledes med hensyn til dette. De vil da gerne handle frit med os andre, men afstemningen som blev et leave er for langt størstedelens vedkommende et udtryk for at de ikke orker mere EU. De orker ikke at EU skal bestemme krumningen på agurker og andre ligegyldigheder som langt hen ad vejen detaljestyrer vores alle sammens dagligdag.
Jeg er EU tilhænger indtil EU blander sig alt for meget. kort og godt - lad EU være et frihandelsområde og overlad alle andre beslutninger til de nationale parlamenter. Så ville UK have stemt remain.