Læsetid: 6 min.

De britiske populister sejrede med Brexit, og så kollapsede de

Mens de populistiske partier fortsat vinder frem i Europa, går det den modsatte vej i Storbritannien. Her har vælgerne forladt UKIP, som nu er ved at kollapse i intern krig. Partiet har mistet sin store mærkesag, Brexit, og den antimuslimske dagsorden har tilsyneladende ikke samme vælgerappel som på kontinentet
UKIPs leder Henry Bolton er i disse uger ved at blive afsat af partiets eksekutivkomité, efter at hans kæreste, den 25-årige glamourmodel Jo Marney, havde sendt racistiske sms-beskeder til en veninde om Meghan Markle, der er prins Harrys forlovede. Derudover har partiet store problemer med at finde sit ståsted efter Brexit.

UKIPs leder Henry Bolton er i disse uger ved at blive afsat af partiets eksekutivkomité, efter at hans kæreste, den 25-årige glamourmodel Jo Marney, havde sendt racistiske sms-beskeder til en veninde om Meghan Markle, der er prins Harrys forlovede. Derudover har partiet store problemer med at finde sit ståsted efter Brexit.

PETER MACDIARMID

2. februar 2018

UK Independence Party, der på succesrig vis kæmpede for Brexit, er i dag kastet ud i en farceagtig intern borgerkrig, som har sendt partiet på randen af afgrunden.

I de glade Brexit-dage i juni 2016 kunne partiets daværende leder Nigel Farage løfte fadøllene højt i triumf over, at hans årelange kamp for at få Storbritannien ud af EU var endt sejrrigt.

Men efter sejrsrusen er partiet gået fra en vælgeropbakning på 17 procent til i dag dårligt at kunne knibe sig over tre procent i meningsmålingerne.

Den deroute vidner om, hvor stærkt det kan gå ned ad bakke for et parti, der får sin altoverskyggende mærkesag indfriet og mister sit eksistensgrundlag. Samtidig sætter nedturen spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er en fremtid for et populistisk parti i Storbritannien efter Brexit.

Selv om UKIP også traditionelt har slået sig op på en stram udlændingepolitik, har modstand mod islam og muslimsk indvandring ikke den samme appel som Brexit, siger britiske iagttagere.

UKIP kommer ikke langt ved at modellere sig efter europæiske højrenationale populistiske partier, som Alternative für Deutschland eller Geert Wilders Frihedsparti i Holland, mener Matthew Goodwin, der er professor i politologi ved Kent University med speciale i UKIP og højrenationale partier i Storbritannien.

»UKIP klarede sig godt, fordi det blev set som en del af Storbritanniens lange tradition for EU-skepsis. Men briterne har altid været meget mistænksomme over for at importere udenlandske politiske brands, som f.eks. Geert Wilders eller Marine Le Pens, der ses som tæt på ekstremisme og i modsætning til britisk politisk tradition,« siger Goodwin.

Han bakkes op af Robert Ford, der er professor i politologi ved Manchester University og medforfatter til bogen Revolt on the Right, som handler om UKIPs opstigen.

»UKIPs problem med en antimuslimsk dagsorden til forskel fra EU-modstanden er, at den ikke har en bredere politisk appel. Den vil højst kunne samle ti procent af vælgerne, og det vil ikke bringe UKIP nogen vegne på grund af vores valgsystem, hvor vinderen tager det hele. UKIP vandt heller aldrig et parlamentsmandat på EU-modstanden, men partiet fik alligevel succes, fordi de kunne gå i alliance med de konservative EU-skeptikere. Det kan de ikke med en antimuslimsk dagsorden,« siger Ford.

Brexit startede nedturen

At partiets stemmemagnet og samlingspunkt Nigel Farage umiddelbart efter Brexit trådte tilbage som partileder, har kun gjort nedturen værre og mere kaotisk. UKIP har befundet sig i en konstant ledelseskrise siden Farage, og den fjerde leder i rækken, Henry Bolton, er disse uger ved at blive afsat af partiets eksekutivkomité.

Nedsmeltningen tog fart midt i januar. Her kom det frem i tabloidavisen Sunday Mail, at den 54-årige Boltons kæreste havde sendt racistiske sms-beskeder til en veninde om Meghan Markle, der er prins Harrys forlovede.

Kæresten, den 25-årige glamourmodel Jo Marney, skrev blandt andet, at sorte er »grimme«, og at Meghan Markle, der har en sort mor og en hvid far, ville »sværte kongefamilien til«. Det var for skrap kost for UKIPs nationale eksekutivkomité, der altid har haft travlt med at holde partiet stuerent og fri for racistiske elementer. Jo Marney, der var UKIP-medlem, blev derfor suspenderet fra partiet.

Henry Bolton slog – i forståelse med eksekutivkomiteen – op med Marney. Men partilederen har tilsynelade haft svært ved at holde sig fra den 25-årig model. Parret er blevet set sammen over en drink i en klub i Westminister og side om side i Londons undergrundsbane. Bolton insisterede på, at de to kun sås som venner, men skaden var sket. UKIPs eksekutivkomite havde mistet tilliden til ham og forlangte i forrige uge hans afgang som partileder.

Bolton har imidlertid nægtet at gå af. Han henviser til, at der er et organiseret kup i gang for at frarøve ham lederskabet af UKIP fra eksekutivkomitéens side. Årsagen til kuppet skulle ligge gemt i hans planer om at reformere og omorganisere UKIP, så det bliver mere decentralt styret. De planer har Bolton tænkt sig at føre ud i livet. Han regner selv med, at han vil få opbakning til det af partiets medlemmer ved UKIPs hasteindkaldte ekstraordinære generalforsamling, som skal afholdes senest i marts.

Opbakningen til Bolton er dog tvivlsom. Presset på partilederen vokser dag for dag, i takt med at medierne afslører nye uheldige historier om ham, og stadig flere UKIP-politikere kræver hans afgang. I den forløbne uge er stribevis af fremtrædende UKIP-politikere, herunder to europaparlamentarikere, trådt tilbage i protest over Bolton.

Partilederen selv har omvendt – og måske noget optimistisk – opfordret eksekutivkomiteen til at stoppe personangrebene på ham, da UKIP, ifølge Bolton, ellers kan være færdigt som parti.

UKIP efter Brexit

UKIP blev grundlagt i 1991 med det formål at få Storbritannien ud af EU, og den drøm har partiet nu fået opfyldt.

Partiets politik er efter Brexit blevet overtaget af Det Konservative Parti. Premierminister Theresa May har indtil videre lovet, at hun vil respektere Brexit, hvilket vil sige, at hun vil tage briterne ud af EU’s indre marked, gøre op med EU-reguleringer og EU-Domstolens jurisdiktion i Storbritannien. Så længe May holder den kurs, vil UKIP få svært ved at finde en ny politisk platform i rollen som vagthund for et ægte Brexit.

Men går May-regeringens forhandlinger med EU i retning af et mere blødt Brexit, vil UKIP igen kunne komme på banen, vurderer Matthew Goodwin.

»Lige nu har de konservative EU-modstandere taget rollen som Brexits vagthund. Men hvis Brexit-forhandlingerne ender med et blødt Brexit, kan UKIP igen slå på, at eliten og det etablerede politiske system svigter folket, og træde ind i rollen, som de ægte EU-modstandere og Brexits vagthund. Ender det for eksempel med en forsættelse af EU’s frie bevægelighed, af EU-domstolens jurisdiktion, eller indbetalinger til EU’s budget, vil der opstå en platform for UKIP eller et nyt EU-skeptisk parti,« siger Goodwin.

Han peger på, at det er forkert at tro, at UKIP udelukkende trak vælgere på partiets EU-modstand.

»UKIP havde tre politiske trækplastre. Modstanden mod EU-medlemskabet, immigrationsmodstand, og en populistisk utilfredshed med det politiske system. Partiet toppede, fordi det kunne forene de tre programpunkter i kampen for Brexit. Men selv om Brexit nu er en realitet, betyder det ikke, at vælgerne er forsvundet. Så selv om UKIP lige nu kollapser, er der stadig et rum og vælgere, som mener, at Labour og Det Konservative Parti ikke leverer varen på de tre punkter,« tilføjer professoren.

Ny femstjernebevægelse

I kulissen venter Nigel Farage, og han har i løbet af det sidste halve års tid flere gange luftet tanken om at danne et nyt parti.

Indtil videre har han valgt at kommentere på UKIPs aktuelle krise i sin nye rolle som talkshowvært på en radiostation i London. Herfra har han støttet Henry Bolton i hans planer om at reformere UKIP, og ifølge Matthew Goodwin giver det god mening.

»Der er personer på højrefløjen i britisk politik, som er imponeret ikke bare af Labours Momentum-bevægelse, men især også af Beppe Grillos Femstjernebevægelse i Italien, som har decentraliseret magten til partimedlemmerne, brugt internetdemokrati og mobilisering af græsrødderne. Jeg ved, at Nigel Farage har besøgt Italien og studeret Femstjernebevægelsens struktur. Han pønser givetvis på at genindtræde i et omdannet UKIP eller starte et nyt parti efter den model. Om det vil kunne mobilisere de vælgere, som vil stemme på et nationalt populistisk parti, må vi vente med at få at se. Alt kan ske i britisk politik i disse år,« siger Goodwin.

Han peger på, at Farage for nyligt har sagt, at Brexit-kampagnen nu igen må begynde at mobilisere tropperne for at være klar til kamp, hvis der kommer en ny folkeafstemning om Brexit-aftalen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Frede Jørgensen
David Zennaro og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Dreyer Hansen

Fin informativ artikel om UKIP. Desværre i en ramme af ureflekteret brug af termen ”populisme”. Derfor bidrager den til den udbredte misforståelse, at populisme per definition er højreorienteret og nationalistisk/ fremmedfjendsk. På trods af, at en af interviewpersonerne gør opmærksom på at populisme kun er en 1/3 af UKIPs pakke, nemlig ”utilfredsheden med det eksisterende politiske system”. Populisme behøver ikke at være højreorienteret og fremmedfjendsk. Siger vi det, betyder det at ”utilfredshed med systemet” pr. definition er højreorienteret. Så er vi da virkelig kommet langt ud. Populisme betyder faktisk bare folkelighed, og mon ikke der kan findes enkelte grunde til folkelig utilfredshed med tingenes tilstand?