Læsetid: 5 min.

’Jeg elsker Rom, men Rom elsker ikke os’

Med få uger til det italienske parlamentsvalg er Italiens flygtningekrise på sit højeste i Rom. Tusindvis af migranter er blevet smidt på gaden efter at have besat nogle af byens ubeboede bygninger
En gruppe af migranter og flygtninge protesterer mod myndighedernes håndhændede behandling af dem.

En gruppe af migranter og flygtninge protesterer mod myndighedernes håndhændede behandling af dem.

Angelo Carconi

20. februar 2018

Mobiltelefoner ligger stille, skuffer hænger ud af kommoder, og dokumenter ligger spredt ud over værelserne. På væggene hænger billeder af bryllupper og børn. Alt er blevet efterladt i hast, da politiet trængte ind.

For seks måneder siden blev den tidligere kontorbygning i Via Curtatone, der har udsigt over Piazza Indipendenza i centrum af Rom, et brændpunkt i Italiens migrantkrise, da politiet smed de 800 eritreiske og etiopiske flygtninge, der havde boet i huset i fire år, ud.

»De sagde til os, at vi skulle komme med dem i busserne, fordi de ville finde en løsning til os,« siger Bereket Arefe, en etiopisk flygtning, der har boet i Italien siden 2005. »Men da vi ankom til politistationen, sagde de: ’Bygningen er tømt, vi har gjort vores arbejde’. Jeg spurgte: ’Og hvor skal vi tage hen nu?’ og de sagde: ’Tag på gaden eller bestil et værelse på et hotel.’«

»Der var ikke nogen plan B for os.«

Af hensyn til deres sikkerhed optræder nogle af migranterne i denne artikel under pseudonym.

Umenneskelige forhold

Bygningen er en af 100 tomme bygninger i Rom, der er beboet af migranter, ofte uden varme, vand eller elektricitet.

Der findes mere end 180.000 asylansøgere og flygtninge i Italien, hvilket er det maksimale antal, som landet selv har sat. Heraf bor de fleste enten i nærheden af eller i Rom. Mange bor i midlertidige indkvarteringer, og omkring 10.000 lever under umenneskelige forhold, viser en ny rapport fra Læger uden Grænser.

Ved afslutningen af asylansøgningsprocessen er mange migranter hjemløse og samler sig i uformelle, ulovlige bosættelser i lukkede fabrikker, forsømte kontorblokke og parkeringsanlæg. Når de bliver rømmet, finder beboerne nye steder længere væk.

Sidste sommer styrkede myndighederne i Rom deres indsats for at fjerne besættere med tre store rydninger. Roms borgmester, Virginia Raggi fra den populistiske Femstjernebevægelse, forsøger at positionere sig som Italiens ordensparti med en hård kurs over for migranter.

I juni anmodede hun om en »midlertidig suspension mod nyankomne« til hovedstaden som svar på »den store migranttilstedeværelse og fortsatte tilstrømning af udenlandske borgere«. »Vi har ikke råd til nyankomne,« påstod hun og gentog indenrigsminister Marco Minnitis hårde anti-migrationsretorik.

Rømningen af Via Curtatone-bygningen var en af de mest højtprofilerede.

»Politiet kom klokken 05.30, mens alle sov og var uforberedte,« siger Eferm Ali, en tidligere eritreisk beboer. »Vi tog det, vi kunne bære, og kørte med busserne til politistationen, mens politiet ødelagde alle døre, vinduer og toiletter. Alt blev ødelagt.«

Uden andre steder at tage hen sov de fleste på pladsen Piazza Indipendenza uden for den besatte bygning. Fem dage senere kom urobetjente for at opløse forsamlingen med vandkanoner og knipler.

Amatøroptagelser viser politiet holde en kvinde fast om nakken, en anden bliver slået, mens folk bliver ramt af vandkanoner fra den ene side og slået fra den anden. Læger uden Grænser siger, at de behandlede 13 personer for skader.

Femstjernebevægelsens spidskandidat Luigi di Maio (t.h.) og bevægelsens stifter, den tidligere komiker Beppe Grillo (t.v.) på et vælgermøde i Napoli. Di Maio repræsenterer på mange måder den typiske femstjernepolitiker. Han er ung og politisk uprøvet. Til gengæld er han mere pragmatisk og moderat EU-kritisk end Grillo, der selv fravalgte rollen som spidskandidat på grund af en tidligere straf for uagtsomt manddrab.
Læs også

»Volden var meget brutal. Jeg kunne slet ikke forstå, at der kunne være sådan en tumult i Europa,« husker Ali. »Det var umenneskeligt.«

I mellemtiden har tidligere premierminister Silvio Berlusconi forud for det kommende parlamentsvalg fjerde marts, lovet at udvise 600.000 ud af Italiens 630.000 migranter. Det har fået den indflydelsestige tv-vært Rula Jebreal til at argumentere for, at Italien bliver presset ind i armene på fascister.

Midt i dette politiske klima har Roms migranter kun få muligheder. De, der bor som besættere i byens forladte bygninger, kan ikke anmode om opholdstilladelse og har dermed ikke ret til at blive eller få adgang til offentlige ydelser.

Baobab Experience, der er en uformel migrantlejr tæt på Tiburtina Station, som aktivister og frivillige etablerede i 2015 som et midlertidigt tilbud, er blevet ryddet 20 gange i løbet af de sidste to år.

Mange af de mennesker, der bor der, er nyankomne migranter fra Nordafrika, som ikke har fået anvist et modtagecenter eller fået sprogstøtte eller juridisk hjælp. Lejren huser i stigende grad mennesker, der er blevet sendt tilbage til Italien under Dublin-forordningen, der giver EU’s medlemslande ret til at sende flygtning tilbage til det land, hvor de først er blevet registreret.

Andre af lejrens indbyggere har været i Rom i årevis og flytter mellem lejrene, når de boliger, de har besat, bliver ryddet.

»Selv for dem, der har fået opholdstilladelse, er der ingen socialinklusion. De står uden hjem og uden arbejde,« siger Roberto Viviani, der er en af lejrens organisatorer. »De er de samme migranter, der er tvunget til at besætte forladte bygninger som Piazza Indipendenza for at få tag over hovedet.«

Omkring 1.000 øvrige migranter og flygtninge bor i Palazzo Selam eller Fredspaladset, der er en tidligere universitetsbygning, som angiveligt er Europas største flygtningeghetto. Toiletterne er i stykker, leveforholdene er spartanske, og beboerne lever fra hånden til munden – men det fungerer som tilflugtssted.

Den globale krise er synlig i Rom. Inde i Santi Apostoli-kirken, der huser omkring 50 migranter, sidder en enlig mor i et tomandstelt. Francesca Agostinho og hendes treårige søn blev sammen med 40 andre familier smidt ud af en forladt bygning i Cinecitta-kvarteret i august.

»Myndighedernes manglende støtte skyldes folkestemningen,« siger hun. »De hjælper os ikke, fordi det ville ødelægge deres position. For mange italienere er volden imod os normalt: Vi fortjener det. Vi er ikke mennesker, vi er dyr, det rene lort. Vi er bare sorte.«

Humanitære organisationer øger presset på den italienske regering og på Europa for at hjælpe migranter og undgå at skade dem.

»I stedet for langsigtet politik, der kan løse de basale behov for et relativt håndterbart antal mennesker, der i dag lever under umenneskelige forhold, ser vi i stigende grad en kriminalisering af migranter og flygtninge,« siger Tommaso Fabbri, der leder Læger uden Grænsers projekter i Italien.

Det skubber Roms migranter ind i skyggen.

»Vi kan ikke lide at besætte bygninger og leve her ulovligt, men det er bedre end at bo på gaden,« siger Yemane Senai fra Eritrea, der også boede i Via Curtatone. »Vi er flygtninge, og vi har rettigheder. Jeg elsker Rom, men Rom elsker ikke os.«

® The Guardian og Dagbladet Information. Oversat af Laura Dombernowsky

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu