Læsetid: 4 min.

Etiopiens ledere har travlt med at reformere landet for at undgå sammenbrud

Det etiopiske styre er nødt til at gennemføre en radikal reformering af Afrikas næstmest folkerige land, hvis det skal undgå total nedsmeltning og potentielt omfattende etniske sammenstød
Den etniske minoritet tigrayerne har længe udgjort kernen i de protester, der har domineret de centrale dele af Etiopien. Her ses en gruppe tigray-landmænd.

Den etniske minoritet tigrayerne har længe udgjort kernen i de protester, der har domineret de centrale dele af Etiopien. Her ses en gruppe tigray-landmænd.

Elias Meseret

20. februar 2018

Etiopien har ikke en god forhistorie, når det kommer til politiske systemskift. De har som regel været voldsomme, krævet mange ofre og efterladt en tung politisk efterbyrde. Det er en lektion, som synes at stå relativt skarpt i erindringen hos de fleste politiske aktører i disse dage i Etiopien, mens både landets ledere og de oppositionspolitikere, der repræsenterer de utilfredse masser, prøver at undgå, at en tilspidset situation spinder ud af kontrol.

I midten af den forløbne uge tog Etiopiens leder gennem godt seks år, Hailemariam Desalegn, konsekvensen af godt to års voksende utilfredshed med hans styre og gik af. Men utilfredsheden stikker langt dybere end den lidt vage efterfølger til Etiopiens mangeårige leder Meles Zenawi, og demonstrationerne og sammenstødene er da også fortsat efter annonceringen.

De drejer sig om hele det system, de tidligere oprørsledere satte op, da de tog magten fra et sammenbrudt og diskrediteret kommunistisk styre i 1991 og dets etniske kalibrering.

Oprørsledernes favorisering af den etniske minoritet, der udgjorde kernen i oprøret, tigrayerne, har længe udgjort kernen i de protester, der har domineret de centrale dele af Etiopien, hvor landets to største etniske grupper, oromoerne og amharerne, udgør et markant flertal på omkring 60 procent af befolkningen.

Spørgsmålet er, om Desalegns opsigelse og de massefrigivelser af politiske fanger, der i de seneste uger har udgjort regimets indrømmelse til demonstranterne, er tilstrækkeligt.

»Alle politiske ledere opfordrer til mådehold, men det er usikkert, om det er nok. Gadedemonstrationerne har fået deres eget liv, der er ekstremister iblandt, og der er en risiko for, at det kan udarte sig til etnisk vold, som ingen politiske ledere, heller ikke i oppositionen, kan kontrollere,« konstaterer René Lefort, en af de mest erfarne analytikere af Etiopien, der har skrevet adskillige bøger om landet.

Magten ligger hos militæret

Den første barriere er at få valgt en ny premierminister, og her vil det etiopiske styre sandsynligvis komme protesterne i møde og vælge en premierminister fra den største minoritet, oromoerne. Det etiopiske system er indrettet med en regeringskoalition, hvor de forskellige etnisk definerede politiske partier, der har udgangspunkt i de forskellige regionale oprørsbevægelser, der deltog i revolutionen, er repræsenteret.

Lemma Megersa, lederen af den største etniske gruppe, oromoerne, er et sandsynligt valg som efterfølger til den afgående premierminister Desalegn, mens andre ledere, der også ses som i mild opposition til den regerende elite, også er i spil.

Det er imidlertid næppe nok. Den afgående Desalegn var også fra en minoritet, der står uden for magtens indercirkel, en mindre sydlig stamme, og på den måde var han på papiret en indrømmelse fra de magtfulde tigrayer til landets andre større etniske grupper, der også alle er repræsenteret i parlamentets føderale andetkammer.

Etiopiske soldater holder demonstranter mod regeringen tilbage i oktober sidste år. ’Jeg er ikke i tvivl om, at styret i Etiopien vil falde, spørgsmålet er bare hvor længe, der går,’ siger Gerard Prunier, der er analytiker af øst- og centralafrikanske forhold. 
Læs også

Få i Etiopien er imidlertid i tvivl om, at magten reelt ligger hos sikkerhedsapparatet; militæret og sikkerhedstjenesten, der kontrolleres af tigrayer, der kun udgør omkring seks procent af befolkningen, men siden revolutionen i 1991 er blevet Etiopiens absolutte elite.

Desalegn blev af den grund aldrig rigtig anset for at være meget andet end en kransekagefigur, også fordi hans sydlige bagland var for svagt til at give ham en vægtig position i Etiopiens benhårdt balancerede etniske magtpuslespil.

Derfor er udnævnelsen af en oromo-statsminister næppe heller nok til at at få de utilfredse masser til at falde til ro.

»Der er brug for en reformator med stærk støtte til at implementere reformer,« konstaterede Jawar Mohammed, der er en af de mere vokale oppositionsstemmer, som primært befinder sig i udlandet.

»Lige nu handler det om timing. Hvor hurtigt kan de reformere? Valgmulighederne lige nu er hurtig reform eller en revolution, hvor styret vil blive fejet væk,« sagde han til al-Jazeera.

Undtagelsestilstand

En tredje mulighed, som styret hidtil har benyttet sig af, er at slå hårdt ned på protester med vold og arrestationer. I første omgang har styret valgt at indføre en seks måneder lang undtagelsestilstand, som næppe vil formilde masserne.

Ifølge René Lefort er det dog næppe muligt at stoppe opstanden på den måde og heller ikke med den omfattende voldsudøvelse, der fulgte oppositionens valgsejr i 2005.

»Regimet er delt i hardlineres og folk, der har indset behovet for reform. Spørgsmålet er, om de kan reformere hurtigt nok, for forandringen kommer uanset. Det er næppe nok at udnævne en statsminister fra en af de utilfredse grupper.

Man er nødt til at præsentere et meget konkret og forpligtende køreplan i retning af gennemgribende reformer og en omfattende omorganisering af den måde, det etiopiske system tilgodeser de forskellige etniske grupper,« siger han.

De næste dage og uger vil vise, om styret er parat til det, og om de utilfredse befolkningsgrupper vil acceptere gradvis omstilling, eller om etiopierne og omverdenen skal indstille sig på en længere periode med ustabilitet i et af Afrikas største lande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Michael Hullevad
  • David Zennaro
Michael Hullevad og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu