EU mister tålmodigheden med luftforureningen

EU’s maltesiske miljøkommissær, Karmenu Vella, talte i denne uge med de helt store bogstaver over for ni medlemslandes miljøministre, som han havde indkaldt til »et sidste advarende krisemøde« i Bruxelles.

»Vi har kendt til problemet i årtier, og grænseværdierne for luftkvaliteten har eksisteret næsten lige så længe. Og alligevel er der i dag i 2018 stadig 400.000 dødsfald i Europa hvert år som følge af det massive problem og den omfattende mangel på tackling af det,« lød det fra Karmenu Vella på mini-topmødet.

»Det vil have konsekvenser for borgerne og den forurenede luft, de indånder. Men det vil også have retslige konsekvenser for de pågældende medlemslande.«

I hele Europa handler det om mere end 130 byer, hvor grænseværdierne for luftforurening til stadighed brydes. Konkret drejede det sig på mødet om Italien, Storbritannien, Frankrig, Spanien, Rumænien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Tyskland, der fik en frist til næste uge til at fremlægge seriøse handlingsplaner for, hvordan de vil overholde de europæiske grænseværdier i de ramte storbyer.

Hvis de pågældende lande ikke præsenterer handlingsplaner, der fører til overholdelse af de tilladte grænseværdier, vil de blive mødt med retssager ved EU-Domstolen, hvor der vanker »meget store bøder«. Over for pressen blev der dog ikke nævnt konkrete beløb.

Ren luft

På mødet kom det bl.a. til en strid med den italienske miljøminister, Gian Luca Galletti, som Karmenu Vella angiveligt var »totalt uenig med« i forhold til de nødvendige tiltag mod luftforurening. Mere lydhør var hans tyske kollega Barbara Hendricks fra SPD, der efter mødet medgav, at Tysklands tiltag med det såkaldte »akutprogram for ren luft« med en volumen på 7,5 milliarder kroner til bl.a. offentlig transport, elbusser og cykelstier næppe er tilstrækkelige til at undgå en retssag.

Den indrømmelse antyder, at presset fra Bruxelles ikke kommer helt ubelejligt for Hendricks. For det første kan hun bruge det til at profilere sig selv og SPD med stærkere miljøkrav i de igangværende koalitionsforhandlinger mellem SPD og CDU/CSU. For det andet kan det mere konkret hjælpe til med at presse de nødvendige tiltag igennem for at undgå det køreforbud for dieselbiler, som også forbundskansler Angela Merkel lagde vægt på efter mødet.

Selv om belastning med kvælstofoxider (NOx) i de seneste år er gået en smule tilbage, er der stadig ca. 70 tyske byer, hvor grænseværdierne regelmæssigt overskrides. Her er dieselbiler hovedkilden til forureningen.

Både den skandaleramte tyske bilbranche, de tyske dieselbilejere og de tyske politikere venter derfor spændt på en retssag den 22. februar ved den tyske forbundsforvaltningsdomstol, hvor der fældes dom i en principiel retssag om køreforbud i tyske byer. Ved lavere instanser har tyske miljøorganisationer fået medhold i, at byboernes liv og sundhed vejer tungere end retten til at køre bil i byen, hvormed køreforbud anses som »forholdsmæssige«.

I de øvrige otte luftforurenede lande er udsigterne markant længere: processer ved EU-domstolen kan tage op til flere år.