Læsetid: 7 min.

EU sætter grøn el-rekord – og skruer ned for investeringerne

Sol, vind og biomasse giver nu EU-borgerne mere el end kulkraftværkerne. Det er et resultat af tidligere års investeringsbeslutninger – i 2017 dalede EU-investeringerne i vedvarende energi til det laveste niveau i ti år
Sol, vind og biomasse giver nu EU-borgerne mere el end kulkraftværkerne. Det er et resultat af tidligere års investeringsbeslutninger – i 2017 dalede EU-investeringerne i vedvarende energi til det laveste niveau i ti år

Nikolai Linares

7. februar 2018

Energiselskabet Ørsted meddeler, at dets seneste havmøllepark, Race Bank, der ligger i havet ud for Norfolk i det østlige England, nu er oppe i fuld produktion. Med sine 91 store møller og en samlet kapacitet på 573 megawatt er Race Bank en af verdens hidtil største havmølleparker.

»Fuld kapacitet betyder, at Race Bank nu kan producere nok grøn energi til at forsyne over en halv million britiske hjem med strøm,« siger Ørsteds projektchef for Race Bank, David Summers.

Møllernes grønne strøm gør det muligt for Storbritannien at undgå en CO2-udledning på 830.000 ton.

Ørsted – der netop har offentliggjort årsregnskabet for 2017 med en vedvarende energiandel på 64 pct. og en indtjening på 22,5 mia. kr. – er nu i gang med de næste projekter og kan i 2020 indvie verdens største havmøllepark, Hornsea 1, med kapacitet til at forsyne over en mio. husstande. Efter det følger Hornsea 2, der skal være næsten tre gange så stor som Race Bank.

I Spanien har selskabet Solarcentury meddelt, at man i år starter opførelsen af landets største solcellefarm, Talayuela Solar Park i Extremadura. Anlægget bliver med sine 300 megawatt og næsten en million solpaneler på størrelse med EU’s hidtil største solcellefarm i Frankrig og vil kunne forsyne 150.000 husstande med strøm på årsbasis.

Solarcentury, stiftet i Storbritannien af den tidligere klimamedarbejder hos Greenpeace Jeremy Leggett, satser samtidig på solenergiproduktion helt »nedefra« ved at samarbejde med Ikea om salg af solpaneler direkte til private boligejere via møbelkædens varehuse i foreløbig Storbritannien, Holland og Belgien.

Rekorderne

Følger man branchemedierne, kan man let blive blæst omkuld af de mange artikler om projekter med vind, sol og anden vedvarende energi, der er på vej i Europa. Og statistikken bekræfter, at det går stærkt. Den britiske tænketank Sandbag og den tyske Agora Energiewende har netop offentliggjort en fælles statusrapport, der fortæller, at EU’s elproduktion fra vind, sol og biomasse i 2017 voksede markant med 12 pct. og dermed for første gang leverede mere el til europæerne, end de kulbaserede kraftværker formåede.

Kullene sørgede ifølge rapporten for 20,6 pct. af strømproduktionen, mens vind, sol og biomasse tilsammen bidrog med 20,9 pct. Hvis vandkraften i EU regnes med, står de vedvarende energikilder nu for 30 pct. af elproduktionen.

Øjebliksbilleder og enkeltnedslag illustrerer, hvor meget vedvarende energi i dag betyder rundt omkring i Europa. Tidligt den 1. januar dækkede den vedvarende energi i Tyskland hele nationens elforbrug. Langt det meste i form af vindkraft, men også med bidrag fra biomasse og vandkraft – solen var ikke stået op på det tidspunkt.

I Danmark leverede alene vindkraften på 1. juledag mere el end det samlede forbrug, og det samme er sket i det nye år.

Flere gange i løbet af 2017 kunne Vestdanmark forsynes en hel uge, uden at de store centrale kraftværker overhovedet kørte – vedvarende energi suppleret med lidt import dækkede hele behovet.

Tysklands kansler Angela Merkel og den franske præsident Emmanuel Macron ankom onsdag til COP23 i Bonn. De to lande er afgørende for at skabe en modpol til de mere klimaskeptiske toner fra USA. Men verdens udledning – og også Tysklands – stiger. Her taler de to europæiske ledere med værtsfolk fra Fiji: premierminister og COP-formand Frank Bainimarama og en dreng fra østaten, Timoci Naulusala.
Læs også

»At vi på to år er gået fra, at et døgn uden kraftværker var en historisk begivenhed, til at vi nærmest ikke tænker over, når det sker en uge i træk, er en markant udvikling. Og den viser, at elsystemet er under enorm forandring,« sagde Bent Myllerup Jensen, afdelingsleder hos Energinet.dk, i en pressemeddelelse forleden.

På årsbasis og for hele landet dækkede vind og sol i 2017 tilsammen, hvad der svarer til 45,8 pct. af elforbruget – det var både dansk rekord og verdensrekord.

Regner man biomassen i kraftværker med til den vedvarende energi, kommer tallene markant højere op.

»Danmark præsterede i 2017 både den største stigning og den største indtrængning for vind+sol+biomasse med en stigning i disses samlede elproduktion på syv pct., fra 67 til 74 pct. af elproduktionen,« skriver Sandbag og Agora i deres fælles rapport.

Faldende investeringer

Men de opsigtsvækkende enkeltprojekter og rekorderne fra enkeltlande som Danmark, Tyskland og Storbritannien forfører og slører det samlede billede.

»Den stærke vækst i nogle få lande står i modsætning til den meget lave vækst i mange andre lande,« understreger Agora.

»Blodfattig vækst gennem et årti kan registreres i Slovenien, Bulgarien, Frankrig, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn. Andre lande havde god vækst i starten af tiåret, men gav så op med vedvarende energi og har næsten ingen vækst haft de seneste tre år – det gælder Spanien, Italien, Portugal, Belgien og Grækenland.«

Billedet afspejles og forklares delvist af data for EU’s investeringer i vedvarende energi.

En aktuel opgørelse fra Bloomberg New Energy Finance fortæller, at mens de samlede globale investeringer i vedvarende energi voksede i 2017 – til 333,5 mia. dollar – så faldt de i Europa fra 77,7 mia. dollar i 2016 til 57,4 mia. sidste år. Det illustrerer et længerevarende fald, sådan at de europæiske investeringer i vedvarende energi nu er de laveste i ti år og langt under højdepunktet i 2011 med 137,8 mia. dollar. EU investerer i dag ikke engang halvt så meget i de nye grønne energikilder som for seks år siden.

Også i hidtidige frontløberlande som Storbritannien og Tyskland faldt investeringerne fra 2016 til 2017 med henholdsvis 56 og 26 pct. – for briternes vedkommende til det laveste niveau siden 2008.

En del af forklaringen er, at både sol og vind er blevet markant billigere. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er den internationale auktionspris på projekter med landvind halveret siden 2012, mens den for solprojekter er reduceret med over 80 pct. siden 2013. Og ifølge International Renewable Energy Agency (IRENA) vil »elektricitet fra vedvarende energi snart være konsekvent billigere end fra de fleste fossile brændsler«.

Politisk vankelmod

Man får altså i dag meget mere grøn energi for pengene, når man investerer en euro, end man gjorde tidligere. Så EU kan godt få mere vedvarende energi, selv om investeringerne falder.

Men alligevel taber Europa terræn. Hvor EU’s årlige investeringer som nævnt er mere end halveret siden 2011, har USA nogenlunde holdt niveauet, mens Kina i samme periode har mere end fordoblet den årlige sum, der investeres i vedvarende energi. I 2017 investerede Kina ifølge Bloomberg mere end USA og EU tilsammen. Og hvor EU i 2005 ifølge Det Europæiske Miljøagentur stod for 46 pct. af de årlige globale investeringer i vedvarende energi, var andelen i 2016 faldet til 25 pct.

Ironien er, at det er den vedvarende energis hidtidige succes i Europa, der nu er med til at undergrave den fremtidige satsning som følge af faldende investeringer i mange EU-lande.

»En større ekspansion af den vedvarende energisektor end ventet har resulteret i højere omkostninger for støttesystemet, og det har – i kombination med den finansielle krise – drevet nogle medlemslande til drastisk at beskære støtteordninger for vedvarende energi,« skriver forskerne Monica Alessi, Jorge Nuñez Ferrer og Christian Egenhofer fra Bruxelles-tænketanken CEPS Energy Climate House i en netop offentliggjort analyse.

Beskæring eller ophør af støttesystemer startede i en række lande omkring 2010 og har skabt betydelig usikkerhed blandt energiselskaber og andre potentielle investorer om de fremtidige vilkår. CEPS-forskerne nævner Spanien, Italien, Tjekkiet, Bulgarien, Polen og Rumænien som EU-lande, hvor indgreb i eksisterende ordninger har sat udviklingen tilbage.

IRENA peger på, at også foregangslandene Tyskland og Storbritannien har strammet støttesystemerne og forårsaget færre investeringer i projekter med landvind i begge lande og med solenergi i Tyskland.

I Danmark er det primært den fortsatte politiske usikkerhed om det fremtidige afgifts- og tilskudssystem samt om den ønskede udbygning med vedvarende energi, der skaber tvivl blandt branchefolk og investorer. Foreløbig er forhandlingerne om en ny energipolitisk aftale forsinket i mere end et halvt år.

»Sammenholdt med nedgang i de offentlige investeringer i de kommende år risikerer det samlede økosystem, der er kendetegnet ved en lang og kapitaltung udviklingsproces, at blive forringet i en sådan grad, at Danmark får vanskeligt ved at fastholde og udvikle sin førerposition,« hedder det i en rapport fra juni sidste år, udarbejdet af Deloitte for Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark og Dansk Energi.

Især kapitaltunge projekter med lange investeringshorisonter som vindmølleparker til havs kan komme i klemme, hvis investorerne bliver usikre, påpeger rapporten.

Om EU siger CEPS-analysen, at »bekymringen er, at investorer måske vil gå uden om EU som konsekvens af de lovgivningsmæssige og juridiske usikkerheder«.

Kritiske beslutninger

Når den vedvarende energi i 2017 kunne overhale kul som leverandør af el i EU, er det et resultat af investeringsbeslutninger taget gennem de seneste mange år rundt om i Europa. Om EU også i fremtiden kan bevare en førerposition som producent af grøn energi og samtidig leve op til klimamålene i Paris-aftalen, afgøres af investeringsbeslutninger nu og i den nærmeste fremtid.

Rapporten fra Sandbag og Agora gør opmærksom på, at elforbruget i EU i 2017 steg for tredje år i træk, at forbruget af brunkul steg en smule (mens forbruget af stenkul faldt), at olie- og gasforbruget steg, og at CO2-udledningerne i EU skønnes at være steget med en pct.

Derfor er der trods solstrålehistorier fra Ørsted, Solarcentury m.fl. og trods 2017-statistik om rekordstor grøn elproduktion brug for mere europæisk handlekraft. Sandbag og Agora peger på, at et land som Tyskland, hvor kul fortsat sikrer 37 pct. af elforsyningen mod 33 pct. fra vedvarende energi, endnu ikke har nogen vedtaget afviklingsplan for kul. Modsat f.eks. Frankrig, hvor præsident Macron netop har bebudet stop for alle kulkraftværker i 2021 kombineret med en fordobling af vindkraften i 2023.

Så de to tænketankes opskrift lyder på afviklingsplaner for kul i de EU-lande, der endnu mangler det, et skærpet 2030-mål for vedvarende energi på 35 pct. af EU’s samlede energiforbrug samt en meget mere målrettet indsats for energieffektivisering for at holde det voksende forbrug i skak.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Dejligt at der i Information kan skrives lidt positivt om elproduktionen i Europa.
Det går faktisk ret fornuftigt.
En detalje som mange glemmer er- de første 25% af elforbruget er nemme at omlægge til vind eller sol baseret el.
De sidste 25% er nærmest umulige at basere på vind og sol.
Løsningerne er ikke enkle og de vil kræve nytænkning og samarbejde over landegrænser.
Kernekraftværker, Smart grid elsystemer, lagersystemer, transmissionsledninger og omlægning til mere elbaseret opvarmning samt meget mere kan bidrage til løsningen- et CO-2 udledningsfrit samfund.
Men det kræver et opgør med dogmatisk tænkning - både politisk og økonomisk.
Elafgiften i Danmark skal således hurtigst muligt fjernes, så der kan komme rigtig fart på den elbaserede opvarmning(varmepumper) og transport.
Selvfølgelig kombineret med omlægningen af elproduktionen