Læsetid: 4 min.

Fransk asyllovsforslag splitter Macrons eget parti

En ny lov om asylansøgeres rettigheder møder modstand fra hele det politiske spektrum og risikerer at splitte det franske regeringsparti, inden loven efter al sandsynlighed vedtages april
Demonstranter var samlet på Place Saint-Michel i Paris i sidste uge, da ny fransk asyllov blev fremlagt ved ministermøde. Den nye lov reducerer blandt andet asylansøgeres sagsbehandlingstid.

Demonstranter var samlet på Place Saint-Michel i Paris i sidste uge, da ny fransk asyllov blev fremlagt ved ministermøde. Den nye lov reducerer blandt andet asylansøgeres sagsbehandlingstid.

Olivier Donares

27. februar 2018

Egentlig er navnet ’Loven for en kontrolleret immigration og effektiv asylsøgning’, men i folkemunde kaldes den ikke for andet end Collomb-loven. Opkaldt efter den tidligere socialist og tidligere borgmester i Lyon, Gérard Collomb, der som indenrigsminister forsvarer en ny lov for asylansøgere, blot to år efter den seneste lov så dagens lys.

Collomb fremlagde i første omgang loven ved et ministermøde i sidste uge, mens modstandere af loven demonstrerede udenfor, og flere fagforeninger for det personale, som behandler asylsager, havde opfordret til at nedlægge arbejdet.

De vigtigste punkter i den nye lov går ud på at begrænse tiden for sagsbehandling. I stedet for et år, som tilfældet er nu, skal en asylsag behandles inden for seks måneder, inklusive appel. Ikke mindst skal tiden, inden en sag overhovedet går i behandling, formindskes for at undgå de mange flygtninge, som lever på gaden i de større franske byer.

I forvejen er Frankrig begyndt på at udsende sagsbehandlere til Niger for at interviewe asylansøgere, inden de giver sig ud på den farefulde færd gennem ørkenen til Libyen og videre over Middelhavet. De få, der har ret til asyl, får en flybillet til Frankrig, mens langt hovedparten får klar besked om, at de lige så godt kan blive hjemme, skriver New York Times. Frankrig har indtil videre udsendt en håndfuld delegationer i en uge ad gangen. 

For præsident Macron er det ét af benene i en strammere udlændingepolitik, der skal lette det politiske pres fra højre. Det andet skal udgøres af den nye asyllov.

Lovforslaget diskuteres i Nationalforsamlingen til april, og her vil det vise sig, om selve regeringspartiet splittes. Visse medlemmer af Macrons LREM finder loven overflødig, teknisk og utilstrækkelig i sine stramninger, mens andre tværtimod vurderer de nye forslag som utilbørlige og en indskrænkelse af asylsøgernes rettigheder.

Den kortere behandlingstid er et »angreb på de svagestes rettigheder«, udtaler Olivier Chemin, formand for foreningen af advokater, der behandler asylsager, til Le Monde.

Mange flygtninge lever under så prekære forhold, at de ganske enkelt ikke vil kunne nå at skaffe de nødvendige papirer med så kort varsel, forklarer Olivier om de blot 15 dage, der nu er afsat til at gøre en ansøgning færdig. Den kritik er en række LREM-medlemmer enige i.

Denne uenighed afspejler også oppositionens holdning, om det nu er fra venstre eller højre.

Asylansøgere i lejre

Højrefløjens Republikanerne men også det ekstreme højre, Front Nationale (FN), er utilfreds med loven, som ifølge dem ikke strammer tilstrækkeligt op og risikerer at tiltrække endnu flere flygtninge. Ikke mindst på grund af øget mulighed for familiesammenføring for især mindreårige, der opnår eksil. Der er ganske vist tilfredshed med forslaget om, at enhver asylsøger med et endeligt afslag øjeblikkelig skal sendes tilbage til hjemlandet.

Loven gør det også strafbart at trænge ind over Frankrigs grænser – et forslag som går imod Genèvekonventionen, men er blevet muligt at gennemføre med den nye grænsekontrol. Den blev genindført med undtagelsestilstanden og overtaget af den lov, der skal erstatte denne.

Oppositionspartierne fra højre ønsker imidlertid, at samtlige asylansøgere skal samles i lejre. Det er i øjeblikket frivilligt og vil fortsat være det med den nye lov. Gérard Collomb har skabt et stærkt omdiskuteret cirkulære, som gør det muligt at tjekke identitetspapirer hos de flygtninge, der samles i lejre skabt på privat initiativ. Højreoppositionen vil gøre sådanne lejre offentlige og obligatoriske.

For socialisterne og Melenchon-tilhængere samlet i den parlamentariske gruppe, La France Insoumise, er loven et rent pr-stykke, der i realiteten intet vil forandre, men blot vifter med stramninger, der bliver svære at gennemføre.

»Det er det rene marketing,« udtaler den tidligere socialistiske justitsminister Christiane Taubira således i et stort interview i webmagasinet Regards og langer især ud efter sprogbrugen, som hun finder »vanvittig«.

I samme sætning at sige »stramninger og menneskelighed« giver ikke mening, slår Taubira fast. »Vi lever i en tid, hvor mennesker er på vandring, og det er absurd at ville dæmme op for disse bevægelser bare for at tækkes en del af den offentlige mening,« vurderer den tidligere justitsminister, der med sine kommentarer for første gang og meget kritisk udtaler sig om den nye regerings politik.

Hvad er det for et samfund?

I regeringspartiets egen parlamentsgruppe møder den nye lov også modstand. En række LREM-medlemmer indkalder i øjeblikket til høringer af forskellige implicerede parter. Mens de stiller sig positivt til en række forslag i den nye lov, såsom større rettigheder for familiesammenføring for mindreårige, der opnår asyl, samt øjeblikkelig fireårig opholdstilladelse, der automatisk bliver permanent ved udløbet af de fire år, er der andre punkter i loven, de er kritiske over for. De mener simpelthen, at den nye lov mangler visioner.

»Vi er en gruppe, som ønsker at skifte fokus for debatten,« udtaler den tidligere socialist Jean-Michel Clemant, der nu er medlem af LREM til Le Monde. »Skal vi stille os tilfreds med nogle små tekniske ændringer, eller skal vi tage fat i det egentlig spørgsmål, nemlig hvad vi gør ved immigration i det 21. århundrede? Hvad er det for et samfund, vi ønsker os?«

Det er et andet LREM-parlamentsmedlem Stella Dupont enig i, og gruppen vil mødes en gang om ugen i de 16 uger op til, loven skal til afstemning.

»Vi er nødt til at få os en større vision,« forklarer Stella Dupont, som derfor sammen med sin gruppe vil stille en række forslag om forbedringer af loven. Begge de to LREM-parlamentarikere beklager, at den nye lov udelukkende udgår fra Indenrigsministeriet og ikke er blevet diskuteret i LREM-regi.

»Vi bliver nødt til at tænke immigration som en fordel også,« understreger Stella Dupont.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu