Læsetid: 8 min.

Ghoutas såkaldte terrorister slås ikke for et kalifat – kun for deres familier

Få timer efter FN’s Sikkerhedsråd nåede til enighed om en 30-dags våbenhvile, fortsatte kampene i Damaskus-forstaden Ghouta. Regimet i Syrien, Rusland og Iran vil bekæmpe »terroristerne«, men ifølge eksperter, øjenvidner og en af ’terroristerne’ selv, har oprørerne i Ghouta ingen jihadistisk dagsorden
Selvom der tirsdag skulle være en daglig ’humanitær pause’ i bombardementerne mellem kl. 9 og 14, regnede bomberne tydeligvis stadig over Damaskus-forstaden Ghouta.

Selvom der tirsdag skulle være en daglig ’humanitær pause’ i bombardementerne mellem kl. 9 og 14, regnede bomberne tydeligvis stadig over Damaskus-forstaden Ghouta.

Ritzau Scanpix

28. februar 2018

Assad-regimet, Rusland og Iran har en klar interesse i at overdrive tilstedeværelsen af islamistiske terrorister i den oprørskontrollerede Damaskus-forstad Ghouta. Sådan lyder det fra eksperter, øjenvidner fra Ghouta og en afhoppet syrisk officer, som Information har talt med de seneste dage.

Lørdag vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution, der kræver 30 dages våbenhvile i Syrien »uden forsinkelse«. Men aftalen omfatter ikke de områder i Ghouta, »der kontrolleres af terrorister«, påpeger Irans magtfulde stabschef, general Mohammad Baqheri.

»Sikkerhedsrådets resolution er blevet modificeret, således at kampen mod terrorgrupper som al-Nusra-fronten kan fortsætte,« sagde Baqheri til en forsamling af iranske journalister i Teheran søndag.

Al-Nusra-fronten i Ghouta, som i dag hedder Tahrir al-Sham og er en udbrydergruppe fra al-Qaeda, er den eneste fraktion i enklaven, som er på USA’s terrorliste. Ifølge Informations kilder er Tahrir al-Sham dog kun minimalt tilstede i enklaven. Faktisk opererer gruppen mestendels på de andre oprørsgruppers nåde.

»Tahrir al-Sham er slet ikke så prominente i Ghouta, som Assad og hans allierede påstår. Assad-regimet bruger tilsyneladende påstanden til at legitimere offensiven,« siger Tore Hamming, forsker i jihadisme ved European University i Firenze.

Flere lokale øjenvidner, som Information har talt med, anslår, at antallet af Tahrir al-Sham-krigere i byen er nogle få hundrede.

»Skal Assad have lov til at dræbe 400.000 indbyggere og ødelægge hele byen bare på grund af 300 Nusra-krigere, som i øvrigt er på vej ud,« spørger Ghouta-aktivisten Jawad i en besked over WhatsApp til Information.

Arabisk Al-Jazeera rapporterede i sidste uge, at Tahrir al-Sham skulle være klar til at forlade Ghouta inden for de næste 15 dage.

Bombardementerne fortsætter

En våbenhvile i Syrien har sjældent været en garanti for, at der faktisk sker forbedringer for civile på landjorden. Ved offensiven mod Aleppo i 2016 kollapsede våbenhvilen samme dag, og det samme er tilsyneladende sket ved Ghouta.

Bassam Alahmad, direktør for menneskerettighedsorganisationen Syrians for Truth and Justice, som følger situationen på landjorden i Syrien, siger, at regimet faktisk eskalerer offensiven.

»De syriske regimestyrker har de facto igangsat en landoffensiv mod Ghouta. Assads bror, Maher al-Assad, leder tropperne. Bombardementerne er faldet i styrke, men der er ingen våbenhvile,« siger Alahmad, hvis påstand understøttes af flere kilder i internationale medier, herunder britiske The Independent.

Mandag annoncerede Rusland, at man ville holde en daglig ’humanitær pause’ i bombardementerne mellem kl. 9 og 14 for at give plads til at evakuere civile fra området. Men tirsdag regnede bomberne stadig over Ghouta, mens oprørerne i Ghouta svarede tilbage ved at sende hundredvis af mortergranater mod hovedstaden Damaskus.

»De voldsomme kampe fortsætter som i sidste uge. Bombeflyene har på intet tidspunkt forladt himlen,« siger Mahmoud Adam, direktør for Civil Defense i Ghouta over telefonen fra den belejrede enklave.

Siden søndag den 18. februar har det syriske regime sat alt ind på at genindtage Ghouta, der ligger øst for hovedstaden Damaskus. Mere end 520 civile er blevet dræbt under Assad-regimets seneste fremstød, mens 2.500 er blevet såret, melder nødhjælpsorganisationer.

Hvem er oprørerne i Ghouta?

De to stærkeste grupperinger i Ghouta hedder Den Barmhjertiges Legionærer og Islams Hær. Begge fraktioner regerer ud fra en autoritær facon, hvor de håndhæver religiøse love og undertrykker kritikere – men de står ikke på nogen terrorlister, og ingen af dem abonnerer på voldelige jihadistiske doktriner eller etablering af et verdensomspændende kalifat.

»Det er korrekt, at disse to grupperinger er meget konservative. Men de er ikke ekstremister som Tahrir al-Sham eller Islamisk Stat (IS). Deres konservatisme deles af mange almene mennesker i Ghouta. Der er ingen fremmedkrigere blandt dem, og derfor ses de heller ikke som en fremmed gruppe, men som en lokal modstandsbevægelse, der beskytter folk mod regimet,« siger Mohammed Homms, der selv er fra Ghouta, men som nu bor i Istanbul og ofte er i kontakt med sine venner i hjembyen.

Jihadismeforsker Tore Hamming mener heller ikke, at eksempelvis Islams Hær kan sammenlignes med jihadistiske grupperinger. Ifølge Hamming er den prominente fraktion i Ghouta mere en militærbevægelse, som vil bekæmpe Assad, end en jihadistisk bevægelse.

»Islams Hær, eller Jaysh al-Islam, som de hedder på arabisk, er langt fra IS rent teologisk. De er langt mere nationalistiske. De vil formentlig gå ind for noget, der ligner et semidemokratisk styre, hvis der kommer valg i Syrien en dag,« siger Hamming.

En af dem, der kæmper for Islams Hær i Ghouta, er Mazn Masre, der ligesom de fleste andre lokale indbyggere ikke ønsker at få sit fulde navn frem. Ghoutas mænd kæmper kun for at beskytte deres familier, skriver han over WhatsApp.

»Det her er første gang i mit liv, at jeg har et våben i mine hænder. Jeg levede et normalt liv inden krigen, men da jeg så, hvordan folk kom hjem fra Assads fængsler med torturmærker på deres kroppe, og hvordan Assad ødelægger vores by, besluttede jeg mig for at forsvare mig selv og min familie,« skriver Mazn Masre.

»Det er derfor, vi kæmper. Det er ikke for en drøm om kalifatet eller en anden ideologi.« 

Det er i tråd med, at Islams Hær flere gange officielt har kritiseret IS. Ligesom fraktionen flere gange selv har angrebet Tahrir al-Sham. Det mest kendte sammenstød fandt sted i foråret 2016, hvilket endte med mere end 100 dræbte militante. Kun efter mægling fra Qatar via dens stedfortrædergruppe Den Barmhjertiges Legionærer i Ghouta lykkedes det at stoppe kampene.

Siden sammenstødende har Ghouta-enklaven været opdelt, og over flere omgange er der opstået sporadiske konflikter mellem fraktionerne om kontrollen med tunnellerne, som har fungeret som enklavens livline under den seks år lange belejring.

»Egentlig er det utroligt, at de har været i stand til at koordinere kampene ved fronten mod regimet over alle de år,« siger Mohammed Homms, som selv var vidne til kampene i Ghouta, før han flygtede i november 2017.

Men hvis man som oprørsgruppe skal have støtte i Syrien, må man have et islamisk navn, siger krigeren Mazn Masre.

»Alle disse islamiske navne, som Islams Hær, er med til at sikre finansiel støtte fra golflandene,« siger han. 

Der er travlt på hospitalet, der ligger i den østlige del af Ghouta i Damaskus.

Bassam Khabieh

De ubesvarede spørgsmål

Det største problem for Ghoutas to prominente oprørsgrupper har dog netop været støtten fra golflandene. Selvom golflandene officielt afviser at støtte nogen grupper i Syrien, har det blandt syrere aldrig været en hemmelighed, at Islams Hær og Den Barmhjertiges Legionærer finansieres af henholdsvis Saudi Arabien og Qatar.

»Det er noget, som har smadret deres legitimitet i Vesten,« siger Bassam Alahmad fra Syrians for Truth and Justice.

Et ubesvaret spørgsmål har været, hvordan støtten fra Golfen har kunnet finde sted rent logistisk. Ghouta er en enklave, som i seks år har været belejret af det syriske regime. Golflandene har ingen mulighed for at støtte fra luften, og det har heller ikke været muligt at sende forsyninger til enklaven via Tyrkiet, som det er tilfældet i Idlib i det nordlige Syrien.

Alligevel har det ikke været noget problem at få forsyninger ind fra golflandene, fortæller en afhoppet officer fra den syriske hær, der også har kæmpet for Den Frie Syriske Hær, inden han efter eget udsagn blev desillusioneret og i 2015 drog i selvpålagt eksil i Istanbul.

Afhopperen – som fortsat er i kontakt med højtstående oprørsledere i Ghouta – siger, at oprørerne i Ghouta finansieres af golflande via underjordiske tunneller og korrupte officerer fra Assads egen hær.

»Det foregik, mens jeg var i hæren, og det foregik, da jeg kæmpede på den anden side af fronten. Det foregår stadig, men i mindre omfang,« siger afhopperen, som ønsker at være anonym af frygt for sin sikkerhed.

»Under krig og under diktaturer blomstrer korruption. Alle kæmper for deres egne lommer, og der er ingen, der har mulighed for at kontrollere en skid. Heller ikke Assad, Putin, eller Khamenei (Irans religiøse leder, red.).«

Det har ikke været muligt for Information at bekræfte afhopperens påstand, men hvis han taler sandt, er det langt fra første gang, at Assad-regimets mænd har samarbejdet med fjenden, når det har gavnet deres egne interesser.

Både arabiske og internationale medier som The Wall Street Journal, Newsweek og Reuters har tidligere dokumenteret, hvordan regimet i Damaskus har købt olie fra IS, dengang jihadistgruppen sad på oliefelterne i Deir Ez-Zor i det østlige Syrien.

Gennem hele borgerkrigen har flere arabiske medier rapporteret om, hvordan oprørerne har købt våben fra regimet. Også tyske Der Spiegel kom sidste år i besiddelse af en række fortrolige dokumenter fra den syriske efterretningstjeneste. Dokumenterne viste, hvordan en af Assad-regimets allierede militser og krigsherrer brugte centralmagtens smuldrende kontrol til at sælge våben til de syriske oprørere for at udvide sin egen formue og magt.

»Det er ikke sort-hvidt i Syrien. Alle er korrupte fra top til tå, og Syriens civile har været taberne fra første dag,« siger den afhoppede officer.

Hvad nu i Ghouta?

Regimets landoffensiv er angiveligt gået i stå uden for Ghouta, hvor oprørerne flere gange har slået Maher al-Assads styrker tilbage. Til trods for heftige luftbombardementer, som især har ramt enklavens civile, har oprørerne holdt stand. Men spørgsmålet er, hvor længe oprørerne kan kæmpe, før de løber tør for krudt og energi.

Ifølge en række af de kilder, som Information har talt med, er det blot et spørgsmål om tid, før Ghouta falder. Men ingen kan sige hvornår.

Charles Lister – en af de førende eksperter om Syrien – siger til The Washington Post, at Assad-regimet har vind i sejlene, og at det er svært at forestille sig, at det vil overholde nogen form for våbenhviler.

»Assad-regimet kan praktisk talt smage den strategiske sejr ved Damaskus, og med det in mente er det virkelig svært at forestille sig, at en våbenhvile kan holde ret længe. Generobringen af Ghouta vil forsegle sejren for Assad og hans allierede og afslutte enhver mulig trussel for regimets opretholdelse.«

Ifølge det regimevenlige Beirut Daily al-Akhbar ønsker Assad-regimet, at nogle af Ghoutas oprørsgrupper bliver sendt til Idlib i det nordlige Syrien – en model, som tidligere er blevet anvendt ved Aleppo, og senest da nogle IS-krigere ved grænsen mellem Syrien og Libanon blev fragtet i busser til byen Abu Kamal ved grænsen til Irak.

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov sagde noget lignende til russiske Tass News Agency, dagen efter at offensiven mod Ghouta begyndte.

»Erfaringen fra Aleppo – en aftale med militante om en organiseret eksodus – kan måske anvendes ved Ghouta,« kom det fra Lavrov.

Det velinformerede syriske dagblad Al-Watan, som ofte er det første til at bringe historier om, hvad der foregår bag kulisserne i Mellemøsten, skriver, at der i øjeblikket foregår »en maraton af forhandlinger« om Ghouta uden dog at specificere, hvad de går ud på.

I mellemtiden melder Bassam Alahmad, direktøren for menneskerettighedsorganisationen Syrians for Truth and Justice, om flere dræbte under regimets luftbombardementer.

»Luftbombardementerne fortsætter ved Ghouta, og vi har meldinger om flere dræbte civile over de seneste timer. Man kan spekulere i, om regimet bruger de voldsomme bombardementer til at presse oprørerne til at acceptere deres krav,« siger Alahmad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Anne Eriksen
David Zennaro og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu