Analyse
Læsetid: 4 min.

Hvad der er godt for økonomien, er ikke altid godt for aktiemarkederne

Fredagens bratte kursfald blev udløst af gode økonomiske nyheder som lav ledighed og højere lønninger og lignede en påtrængt justering af overvurderede aktier. Men styrtdykket mandag og gyngeturen i går mindede mere om en panikslagen frygt for en ukendt fremtid
Mandag bragte store kursfald på de amerikanske aktiemarkeder. Var det en midlertidig justering efter lang tids stigning, softwarealgoritmer eller noget tredje?

Mandag bragte store kursfald på de amerikanske aktiemarkeder. Var det en midlertidig justering efter lang tids stigning, softwarealgoritmer eller noget tredje?

Mark Lennihan

Udland
7. februar 2018

BOSTON – Det er et af kapitalismens tilbagevendende paradokser.

Når ledigheden falder, og lønningerne endelig begynder at stige i en periode med solid økonomisk fremgang, slår centralbanken bremserne i og sætter renten op af frygt for inflation. Det skræmmer investorerne, der frygter en ny recession. De begynder at sælge ud af deres aktieporteføljer og købe statsobligationer, som efterfølgende falder i pris og – i kraft af større efterspørgsel – yder et højere afkast.

Den amerikanske lønmodtager sidder tilbage med en ordentlig begmand. Efter ti år med økonomisk vækst, stedse stigende overskud for selskaberne og berigelse af en økonomisk elite var det deres tur til at profitere. I stedet får de at vide: Lønninger kan ikke få lov at stige meget hurtigere end inflation.

Hvad der er godt for økonomien – vækst, højere produktivitet og lønninger – er ikke altid godt for børsmarkederne. Den anden begmand, tildelt ældre amerikanske lønmodtagere under de sidste par dages dramatiske kursfald, er et værditab i pensions- og investeringsfonde. Omtrent en tredjedel af USA’s arbejdende befolkning har penge bundet op i pensionsfonde.

De politiske konsekvenser af et minikrak på Wall Street, der giver udslag i svagere økonomisk vækst og stagnerende lønninger i valgåret 2018, vil være til at føle på for præsident Trump og Republikanerne. De havde lovet arbejdervælgere penge i kisten som følge af lavere skattesatser. Hvis den check ikke bliver indløst, falder der brænde ned til midtvejsvalget i november.

Det er ikke så underligt, at Trump i en tale til arbejdere på en fabrik i Ohio mandag for første gang undlod at tage sin skattereform fra november til indtægt for en efterfølgende kursstigning på 17 pct. Amerikanske tv-stationer transmitterede præsidentens tale direkte med en lille firkant i et hjørne, hvor et kursfald på 6 pct. på Wall Street blev noteret mandag middag.

Præsidentens talsmand, Raj Shah, forsikrede dog amerikanerne og verden om, at »markederne går altid op og ned på kort sigt, men den underliggende økonomi er ved godt helbred«.

En midlertidig justering af aktiemarkedets himmelflugt i Trumps første regeringsår – en værdivækst, der næppe har haft klangbund i den virkelige økonomi – er efter mange investorers og eksperters mening faktisk påkrævet og velkommen.

Grænse for overdådighed

Det Hvide Hus kan derfor meget vel gå hen og få ret. Irrationaliteten indbygget i finansmarkederne leder en gang imellem investorer til erkendelsen af, at der er grænser for overdådig vækst. Så bliver der justeret nedad.

Det var præcist, sådan det så ud fredag i sidste uge. I januar havde investorer ifølge Wall Street Journal i går hældt 102 mia. dollar ind i investeringsforeninger og andre typer fonde, som investerer i det traditionelt risikable globale aktiemarked. I løbet af sidste uge begyndte afkastet på statsobligationer at vokse. Et større salg af statsobligationer signalerer, at investorer skifter til sikrere værdipapirer.

Fredag morgen viste nye tal fra den amerikanske centralbank, at den officielle ledighed i januar var faldet til 4,1 pct., og lønningerne steget med 2,9 pct. – et godt stykke over det forventede mål på 2,7 pct. Det forstærkede frygten for inflation og rentestigninger og udløste et brat fald i Dow Jones-indekset og Standard & Poor-indekset på Wall Street.

Allerede i god tid i forvejen havde banker, investeringsfonde og individuelle investorer været i syv sind om effekten af Trumps skattelettelser. Vil de overophede amerikansk økonomi? Vil udgiften i form af større budgetunderskud give udslag i en højere rente (finansministeriet må sælge statsobligationer for at finansiere underskuddet)?

På den anden side burde skattelettelser for erhvervslivet give en solid økonomisk vækst og beskedne lønstigninger. Det er godt for aktierne.

Fredagens tal syntes at bekræfte frygten for inflation og en højere rente. For børskendere er det sværere at finde en forklaring på aktiekursernes dybere fald mandag, der havde en smittende effekt på europæiske og asiatiske markeder.

Var det algoritmer indbygget i softwareprogrammer? Nogle iagttagere gættede på, at ’flugten mod dørene’ mandag eftermiddag nogle få timer inden lukningen kl. 16 i Wall Street ikke gav mening, med mindre det skyldtes computerdrevet handel.

Andre anførte, at tiltrædelsen af Jerome Powell som ny formand for Federal Reserve mandag kan have skabt usikkerhed om, hvor hårdt banken vil slå ned over for inflationsspøgelset under hans ledelse.

Powell overtager roret i en overgangsperiode, hvor banken skifter rolle fra at være lokomotiv for amerikansk økonomi, efter finanskrisen og recessionen i 2007-09, til inflationsbekæmper. Årene med centralbankens stimulering af økonomiske aktiviteter ved hjælp af en lav rente er altså forbi. Nu er USA’s økonomi på fode og skal igen klare sig på egen hånd.

Det afgørende spørgsmål er, hvor stor en vægt Powell og hans kolleger i bankens bestyrelse lægger på at holde inflationen i ave i forhold til behovet for økonomisk vækst og lønfremgang. Det er en kendt balancegang for alle centralbanker. Men i en tid med voldsom økonomisk ulighed og frit spil for politiske demagoger kan bare nogle få fejltrin få alvorlige politiske konsekvenser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Mose Pedersen

Som der er antydet i artiklen er en meget stor andel af aktiehandlen computerdrevet. Det er et meget ustabilt system. Det svarer lidt til et lydsystem hvor der er tilbagekobling fra højtalere til mikrofon og hvor det kan give et hyl. Det er mangler i sådan et system er en dæmpning. I det økonomiske system kunne vi kalde sådan en dæmpning "Tobintax" !!!

Bjarne Andersen, Morten Larsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Herløv Lund

KÆMPE AKTIEKURSFALD VARSLER ENDEN PÅ KUNSTIGT ÅNDEDRÆT TIL FINANSKAPITALISMEN OG IGEN STIGENDE KRISETILBØJELIGHED.

Centralbankerne har gennem massiv pengeudpumpning (kaldet "Quantitative easing" ) holdt efterspørgsel og investeringer oppe. De heraf følgende lavrenter har sendt aktiekurserne i vejret.

MEN: Nu er gældsstiftelsen blevet så massiv, at centralbankerne må skrue ned for pengeudpumpning. Og det sender renten op og aktiekurserne ned.

Udviklingen vidner om, at finanskrisen i realiteten IKKE er overstået, men bare holdt "kunstigt" ned.De grundliggende problemer består, herunder den ekstreme ulighed, som netop begrænser efterspørgslen.

Resultatet kan blive at krisetilbøjeligheden igen kommer op til overfladen.

Poul Erik Riis, Niels Duus Nielsen, Bjarne Andersen og Morten Larsen anbefalede denne kommentar

Krisetilbøjelighed.
Er det noget med jo højere lønstigninger - des mindre afkast til aktionærer ? Så derfor tilbøjelighed til at (om nødvendigt at skabe noget der ihvertfald ligner krise) krise = løntilbageholdenhed = øget afkast til aktionærer ?
Det sætter Mutti Merkels: "Wir schaffen das" i et, om muligt, skarpere lys.
Ulighed og lønpres er iskold kynisme. Iskold. Langt under frysepunktet.

Poul Erik Riis

Siden 1970 er der globalt set skabt enorme formuer til begejstring for mange.

Det kunne se ud til, at disse formuer for en stor dels vedkommende består af inflation. Priserne på aktier og boliger er røget i vejret, sådan at præcis det samme hus er blevet mere og mere værd, og price/earning er gået op for aktier. Det er derfor en nærliggende tanke, at disse formuer kun skyldes en usædvanlig strøm af penge til finansmarkederne og vil forsvinde i den blå luft på et eller andet tidspunkt.

Men efter sammenbruddet i priser på boliger og aktier i 2008 er det igen lykkedes at presse priserne op ved hjælp af lave renter og ved centralbankernes støtteopkøb af obligationer med mere. Der har nok været enighed om, at de lave renter og støtteopkøbene ikke skulle fortsætte i det uendelige, men nu hvor renterne stiger langsomt, og støtteopkøbene tager af, lurer igen udsigten til, at formuerne falder sammen med et brag.

Der er tilsyneladende tre muligheder for at komme videre:

1) Man lader finansmarkederne falde sammen som i trediverne, hvor den globale handel vist faldt med 75%, massearbejdsløshed ramte en række lande, og nazisterne kom til magten i Tyskland.

2) Man holder renterne nede og fastholder store støtteopkøb uden rigtigt at vide, hvad man skal gøre på langt sigt.

3) Man sætter gang i den økonomiske aktivitet gennem omfordeling fra de rige til de fattige og gennem store offentlige investeringer. Det betyder nok, at man skal opkræve store skatter af de velbjærgede, og der vil være udsigt til, at gæld og formuer bliver udhulet af inflation og holdt oppe af reel vækst.

Jeg går ind for løsning 3 på den betingelse, at vi investerer massivt i vedvarende energi.

Information beklagede en fejl i ovennævnte artikel i gårsdagens Information. Det var samme sætning, der slog mig som underlig da jeg læste artiklen. Det drejer sig i den originale tekst om: "Et større salg af statsobligationer signalerer, at investorer bytter sikre værdipapirer ud med aktier." Den retter Information så torsdag til "Et større salg af statsobligationer signalerer, at investorer skifter til sikrere værdipapirer." Altså: investorer sælger både aktier og obligationer i den nuværende situation. Der er to aktører i rentespillet: Fed-rentens forventede stigning fører til en tilpasning af obligationsrenten. Altså priserne på obligationer falder, fordi de der sidder på dem begynder at aflosse dem, og dermed stiger den effektive obligationsrente. Der er en bagvedliggende grund til det, nemlig at obligationsmarkedet og dets relation til pengepolitikken, som Henrik Herløv Lund påpeger. Den lave rente er nemlig blevet stimuleret af centralbankens opkøb af statsobligationer (kvantitativ lempelse), dvs. det amerikanske treasury (finansministerium) havde og har fri adgang til finansiering af statsfinanserne. Men nu holder den fest op. Når renten stiger falder aktiekurserne, alt andet lige. Det fører til en vis kompensation på obligationsmarkedet, især når priserne er faldet en smule. Men tænk lige Trumps skattereform ind: det vil medføre kumulative underskud på 1,5 billioner dollar. Så der bliver snarere flere obligationer til salg, og hvis Fed ikke længere bare kan absorbere dem, så vil renten stige uanset hvad, og Feds rentepolitik følger kun. -- Hvilke 'sikre investeringer' er der i øvrigt i øjeblikket? Der er råvaremarkedet, guld og sølv især, klassikerne. Lige nu er guldet imidlertid ikke steget. Så er der investeringer i udenlandske papirer, men det er der vist ikke noget videre tegn på. - Men sjovt nok kan kursfald på børsen godt føre til større tilbøjelighed til 'real'investeringer, fordi afkastet der bliver mere attraktivt. Så 'Hvad der er godt for aktiemarkederne er ikke altid godt for økonomien', ville være en mere dækkende overskrift.